I'm Alive (One Direction)

Livanna osse kaldt Liv, lever et hårdt og barsk liv sammen med hendes voldige far. Liv er ved at være vand til rutinen når hun kommer hjem fra skole. Hendes far voltager hende, og Liv er ved at få nok. Hun ture bare ikke at sige det til nogen fordi hun ikke stoler på nogen efter hendes mor forlod hende. Liv og hendes far flyttede til London. Til en uvan tilværelse, som ikke lignede den anden på nogen måder. Da liv var 14 skred hendes bedste ven for hende, bedre kendt som den nu verdens kendte Harry Styles. Han har ikke prøvet at kontakte hende siden den dag, og det pigner hende virkeligt. Hun savner ham. Liv har fået alt for meget og beslutter at tage sit eget liv. Men hvad sker der når hendes gamle bedste ven kommer tilbage?? Når nogle helt andmindelige drenge ser hende på vej hjem fra byen ved en bro?? Er drengene helt almindelige alligevel?? Men når Livanna overhovedet at begå selvmord?? Og hvad sker der når to fra bandet får følser for hende?? *Har rettet coveret et par gange...*

43Likes
105Kommentarer
9398Visninger
AA

14. Harry's Bitch Fight!

HARRY's SYNSVINKEL!

 

Er du sindsyg, jeg tror godt nok ikke jeg har været så bange før, som jeg var da Louis ringede. Det var da helt sindsygt. Jeg viste ikke hvad der var sket. Louis viste ikke hvad der var sket. Ingengang lægerne. Men de havde fundet ud af det. Det var da godt nok lige som en mave puster da han ringede. Den dreng var jo mega forvirret, men hvad var jeg ikke. Jeg var da ligeså bims som ham! Puha!

Vi var lige kommet ind på stuen og havde snakket kort med Louis. Han havde læst en eller anden fan besked op, som fik os alle til at trække på mundvigen. Det var virklig en sjov besked. Lige da Niall havde kommenteret en besked som Louis havde fået, kom der et grynt af en art over for Liv. Hun lå i den Hvide hospitalsseng, jeg havde virkelig medlidenhed med hende. Vores opmærksomhed blev straks rettet mod hende, og den kolde klamme seng.

''Livanna er du okay??''Louis var allerede hende ved hende og havde sat sig i stolen der stod op af vægen. Det var mig der skulle være der for hende, var det ikke? Det burde ikke være Louis. Og jo jeg ved godt at jeg nok ikke lige har helt rent mel i posen hele tiden, og ja jeg har dummet mig ekstremt meget. Det er jeg godt klar over, hundrede procent! Men jeg ville da gerne være der for hende, når hun havde brug for det, det skulle da ikke være Louis. I må ikke misforstå mig nu, jeg kan godt lide Louis det er ikke det. Men de har kendt hinanden i ti dage eller noget, og har næsten allerede et tættere bånd end mig og Liv. Og ja, jeg ved at vi nok skulle få bygget det op igen, men det var da irreterene! Ens bedste ven kommer bare 'Hej med dig jeg er Louis Tomlinson' Og vupti så er de knold og tot. Ej jeg ved godt at jeg overdriver, men jeg vil da gerne have hende for mig selv.                                                                                                                             

Twitter var gået amok da de havde taget et billede af Louis og Livanna hvor de stod og delte mundsavl. Og ja, det havde gjord ondt, helt bestemt. Nogen af ens bedste venner, kom sammen, når man var vild med dem begge. Altså jeg var ikke vild vild med Louis vel, men ja jeg kunne godt lide Louis. Helt hundrede, men han er min bedste ven ingen tvivl om det, og der lå heller ikke mere i det. Men alligevel. Det piner en gør det ikke? Det ville jeg da selv mene.. Eller tager jeg bare helt fejl nu? Jeg blev kaldt tilbage til virkelighenden da nogle ord slap igennem Livanna's læber. 

''Mmm. Hvad skete der??'' Hun snakkede utydeligt, men det var nok til at vi kunne forstå hende. Der kom et kort suk fra Louis, inden han tog hendes hånd. Av for den da, den sveg. Jeg måtte bare bide tænderne sammen.

''Smukke, jeg ved det ikke. Men det var noget med dehydrering og blod mangel'' Det slog nært gnister fra mig da han sagde smukke, men osse da han sagde blod mangel. Han skulle snart lukke sin mund. Men jeg måtte vel bare vende mig til det? Men hvad det lige betyde?- Blodmangel WTF!?

''Blodmangel hvad fanden skal det betyde Louis??''. Ordene røg bare ud af mig, og overraskede drengene lige så meget så de andre. Livanna kiggede på mig med et flovt eller nærmere såret blik. Der var et eller andet hun skjulte det viste jeg. Jeg havde vidst det siden da ét, da jeg så hende igen. Louis kiggede sammentid på hende og tog hende i hånden. En unødvendig vrede steg i kroppen på mig. Jeg måtte bare bevare ro'en.  

''Harry jeg kan forklare okay?'' Ordene kom bag på mig, det kom ikke fra Louis, men Livanna. Ærligtalt så ville jeg jo gerne have en forklaring, men kun vis hun selv ville. Arrgh glem det jeg kan ikke forklar det, det ville blive for indviklet. 

''Du behøver ikke at forklare skat.'' Jeg var ved at tabe min kæbe. Vis der var noget jeg var luge nu, så var jeg sur. Hvad fanden, Louis kaldte min flirt for Skat. Ej ikke på den måde vel, men hun var min pige, Bedste Veninde ja bare alt. Og jeg viste jo godt at hun havde valgt mig fra  eller hvad fuck du ville kalde det, og jeg ikke havde en chance for at få hende. Men det var da ikke betydningen af at Louis, my bro- Bare fik frit valg på market til at vælge lige præsis hende. Det skal ikke lyde som om jeg er 'The King' vel? Men i må da forstå mig, ellers ved jeg sku ikke rigtigt lige hvad jeg skal stille op.

''Louis nu lukker du sku! Du virker kræftedme som en død forelsket torsk. Er du hel død eller hvad? Liv er min okay? Det havde vi en klar aftale om! Selvfølgelig skal hun da forklare når hun siger det!.'' Jeeeesus jeg havde godt nok aldrig været så vred før, og bestemt ikke på Louis. Jeg viste ikke hvad der gik af mig. Niall og Liam stod bare og kiggede forvirret til på sidelinjen. 

Man kunne høre en 'skramlende med dynen. Liv satte sig op i sengen og kiggede med tåre i øjnene. Jeg skulle lige til at sige noget, men Livanna afbrød mig, til Louis lettelse.

''Jeg gider ikke at have at i skal blive uvenner på grund af mig okay! For så kan jeg bare gå, det skal ikke være mig der ødelægger jeres venskab okay. Harry du har mere brug for Louis end mig. Ligesom Louis har mere brug for dig end han har for mig. Og ja, Louis lyder måske som en Forelsket idiot, men gør du ikke osse selv det nogen gange??- Ja jeg siger det bare'' Wow hold da lige kaje. Den havde jeg sku ikke lige regnet med. Jeps Hr. Styles så fik du osse lige den, det må jeg sku sige. Jeg stod bare og kiggede skiftevis på hende og Louis. Ude af stand til at sige noget. Men hvorfor skulle jeg osse sige det, hun havde jo sagt det hele.

Et undskyld var alt hvad mine læber tillod at give slip op. Jeg følte mig da virkelig so en idiot inden i. Men alle er da idioter til tider, bare nogen større end andre?

 

LIVANNA's SYNSVINKEL

Det gjorde overraskende nok ondt da Harry gav Louis en mindre røvfuld. Men på den ene måde var det vel okay. Altså idioten Harry var jo forelsket i mig. Det ville han jo ikke lægge skjul på. Men på den anden side så måtte Louis vel godt sige det, de kunne jo ikke bestemme over hinanden. Det havde de jo Daddy-Liam til. Men de burde vel osse være voksne nok til at kunne tage vare på deres egne handlinger. Eller tager jeg fejl igen?- Bare for at påpege så ja jeg tager tit fejl. Men det skulle jeg ikke til at tænke på nu, jeg skulle til at fortælle det hele. Det ville ikke blive uden tåre, men det var vist det hele vær'. Måske, måske ikke blev Harry og de andre drenge såret. Men så måtte de blive det. Det var jo ikke dem der havde båret inde med en sorg af alt muligt i evigheder vel! Jeg tog en dyb indånding hvilket fik Louis til at klemme min hånd kort. Og så gav jeg mig ellers til at fortælle. Og denne gang skulle de havde hele historien alle sammen. ja på nær Zayn men han var her jo ikke. Men lad ham om det.

''Jeg har altid haft en søster. Men ingen har vist det. Ingen gang dig Harry, eller det ved jeg ikke om jeg har fortalt en gang. Men det er osse ligemeget, det her er jo ikke kun dig der skal vide det. Nå nok om det. Jeg har fået avide at jeg har en storesøster der hedder Perrie. Og ja det ved du Ikke Harry undskyld'' Hvorfor undskylder jeg så meget? Mine øjne flakkede over på Harry som havde sat sig ned i den stol der var tilbage her inde på stuen. Da de andre drenge havde taget de andre. Jeg var på en eller anden måde bange for at han ville blive sur, men jeg følte bare ikke at han skulle vide det. 

''Som sagt har jeg en storesøster der hedder Perrie, eller selvfølgelig ved jeg jo ikke om hun stadig er i live men det kan være ligemeget, jeg kommer jo aldr..'' Niall afbrød mig inden jeg fik lov til at fuldende min sætning.

''Det kan da ikke være ligemeget, hun vil da altid være din søster selvom du aldrig har set hende'' Jeg ignorerede ham bare og begyndte at fortælle igen.

''Min mor skred da jeg lige var blevet født og jeg blev efterladt alene sammen med min far. Det var virkelig hårdt at vide at hun havde valgt mig fra, og at jeg havde en søster. Det var først da jeg blev 12 at jeg fik det avide. Faktisk fik jeg det avide den dag jeg mødte dig Harry. Men g kunne ikke fortælle dig det. Det føltes forkert vis du skulle vide det. Ikke fordi jeg ikke stolede på dig overhovedet men jeg kunne bare ikke få mig selv til at fortælle dig det. Jeg viste bare ikke hvordan.'' Jeg gad ingengang at skimte ham et blik. Jeg viste han ville blive skuffet over mig, men jeg var jo osse skuffet over ham, så vi stor vel lige?

''Det var derfor jeg græd da du skulle hjem. Jeg havde jo aldrig haft sådan en ven som dig. Jeg havde aldrig haft nogen at snakke med. Man føler sig så alene når alle går. Jeg var jo bare bange for at miste dig. Hmm, men det hjalp jo ikke, kan du se! Jeg har aldrig haft en ven som dig. En jeg kunne fortælle mine dybeste hemmeligheder til. Det gjorde så fandens ondt da du bare gik uden videre. Min far havde bare fortalt mig at du ikke kunne holde mig ud længere. Og sjovt nok troede jeg på det, det var da for latterligt'' En lille latter kom ud af munden på mig, efterfulgt af små tåre der trillede fra min øjenkrog og ned på min kind. Jeg sad kort og stirrede ud i luften inden, jeg kunne mærke nogle muskuløse. Mængden af tåre blev bestemt ikke mindre af at jeg så det var Harry. Jeg havde virkelig meget skyldfølelse, så du drømmer ikke om det. Jeg havde savnet de arme. Ja jeg ved det lyder underligt, men kender du ikke den følse, af at du har savnet en i noget der føles som hundrede år. Og så kommer de endeligt tilbage, bare helt forvandlet. Lidt ligesom om det var en helt anden person der styrede ham, eller hende for den sags skyld. Ej jeg duer ikke til at fortælle om det her vel? Men det var ihvertfald en lettelse at jeg ikke fik et møgfald af ham. For så viste jeg sku ikke lige hvordan jeg skulle reagere... 

''Smukke, jeg gjorde det ikke af egen fri vilje. Det er løgn med at jeg ikke kunne holde dig ud. Du var den jeg aller helst ville være sammen med. Jeg lover at jeg aldrig vil svigte dig igen, og fortælle tingene som de er okay? Det er for dumt at slippe dig, det har jeg lært'' Harry ord blev visket så det kun var mig der kunne høre det. Et lille smil plantede sig kort på min mund, inden jeg opdagede at de ikke havde fået svar på det spørgsmål Harry stillede. Shit man, burde jeg virkelig at fortælle det?

Inden jeg begyndte at fortælle det trak jeg op i mit ene ærme så de kunne se sandheden.

''Undskyld Harry og Louis. Og selvfølgelig osse jer andre. Men jeg kan bare ikke holde alt det her ud længere.'' Jeg standsede brat midt i mine ord, og plantede blikket ned i den hvide dyne. Kvalmen tog stille overhånd, men jeg måtte bare bide tænderne sammen. Jeg kunne nærmest høre at Harry, var ved at tabe kæben. Fuck, fuck, fuck, lige det man håbede på- NOT! Og nu kom møgfaldet sikkert. Men nej tværtimod, så gik han bare hen og kiggede mig i øjnene. 

''Forfanden Liv, hvorfor har du ikke sagt det noget før? Mig og drengene er altid klar til at snakke vis du har brug for det, husk det. Og inden du siger noget, så siger jeg det sammen som før. Ja jeg har været en skovl, det kan jeg vist ikke komme uden om vel? Men jeg vil sku altid være der for dig, fra nu af. Du betyder suk for meget for mig og drengene til at vi vil lade dig gøre det der ikke??'' Louis holdte mig stadig i hånden. På en eller anden måde var det rart. 

''Og Louis, det var ikke nogen af drengene der Cuttede... Undskyld jeg ikke sagde det'' Jeg havde det så dårligt over at have løget over for ham. Han fortalte mig sandheden, eller det gik jeg da ud fra at han gjorde.

''Skat det ved jeg godt. Lægen skulle lægge et drop og der fandt jeg ud af det'' Han plantede et kys på min kind. Hvilket fik mig til at rødme. Hurtigt kiggede jeg på Harry. Underligt nok smilte han, hvilket osse fik smilet frem på mine læber.

''Altså bare vis du er glad så er jeg osse glad Liv. Men Louis du har bare med at passe på hende! Og Liv du kommer bare når du vil snakke ikke?'' Der røg alle de tunge sten ud af min krop. Han tog det med et smil nu. Wow den havde jeg ikke lige set komme. Men jeg kunne ikke andet end at smile.

''Hey Harry. Hvorfor tror du ikke på at jeg kan passe på hende??'' Louis havde lavet sin stemme om, så den lød helt pigefornærmet. Det fik Niall til at grine. Liam gloede bare på dem som om de var ondsvage. Han var underligt nok meget fraværene. Var der et eller andet galt med ham??

''Man ved aldrig med dig Louis'' Nu var det mig der brød ind.

''Hvad med dig selv Smarte??'' Jeg skulle nok have holdt min mund. Harry kiggede med det mest underligeblik på mig, inden han fik Louis til at holde mine arme, og Liam mine ben. Og så begynde han ellers at kilde mig. Ingen længe killede alle drengene mig. 

''Stop Drenge. Stop!'' Jeg kunne ikke lade være med at grine. Men jeg viste osse at vis de ikke snart stoppede blev det altså alvor. Vis nogen af dem bare nærmede sig min mave, var der ingen vej tilbage. Toilettet. Og hvad skete der??

''Drenge stop jeg mener det, jeg skal...'' Mere nåede jeg ikke at sige inden drengene forstod det og slap mig, og jeg fik mig bannede mig vej til Toilettet. 

 

***

Harry og drengene havde sagt undskyld mindst en million gange. Til sidst var jeg blevet så sur og at jeg havde bedt dem om at tage hjem. De forstod mig godt, men alligevel sagde de undskyld. Alla undtagen Louis var taget hjem, hvilket var virkelig rart. Ikke fordi jeg ikke kunne lide de andre drengen overhovedet, men jeg havde bare brug for Louis på min side. Louis havde ovn i købet spurgt en læge om hvornår jeg måtte tage hjem. Men jeg skulle blive en dag mere. Det med spise forstyrrelsen havde de overhovedet ikke kommenteret, hvilket på en eller anden måde fik mit til at slappe af. Måske fordi de ikke havde opdagede det?

Lige nu sad mig og Louis bare og 'gloede på hinanden. Både fordi et Hospital er røv sygt og fordi vi vist have brug for at snakke, vi viste bare ikke hvordan vi skulle starte.

''Hvor længe har du endelig Cuttet?'' Jeg havde regnet med at han ville stille det spørgsmål, så det kom ikke bag på mig. 

''Siden jeg var 14 tror jeg, så snart i 4 år'' Det var jo ingen hemmelighed at jeg snart havde fødselsdag, jeg synes bare ikke der var nogen grund til at fejre den. Hvorfor var der overhovedet nogen der ville fejre min fødsel? 

''Okay'' Han sad sikkert og tænkte på et eller andet.

''Ville du med på Touren??'' Men til gengel kom det spørgsmål bag på mig. Mig ed på deres tour? De måtte da være syge i bolden.

''Det ved jeg ikke. Jeg laver sikkert bare mere kludder i den Louis'' Hans øjne borede sig ind i mine.

''Du laver da ikke rod i den, tvært imod, Harry, Liam, Louis, Niall og jeg ville elske vis du tog med. Perrie kommer osse med på noget af touren!'' Perrie, hvem var Perrie?? Sikkert deres stylist eller noget.

''Hvem er Perrie??''

''Perrie er Zayn's kæreste, hende der er med i Little Mix.'' Er jeg dum vis jeg ikke ved hvem det var?

''Okay, jeg aner så ikke hvem Little Mix er, men.. Har de andre da ikke nogle kærester? De burde de da at have?'' Jeg viste ikke om mig og Louis kunne betragte os to som et par. Men det var vist ikke så let at tyde, men ja, jeg havde måske følser for Louis. Men kun små følser.... Tror jeg?

''Little Mix er et bandt, skat. Og Nej, eller, Niall er singel ligesom Harry. Og Liam, har eller havde Sophia. Deres forhold går lidt op og ned for tiden'' Okay, måske kunne vi godt betragte os som et par?

''Så det var derfor at Liam var lidt fraværende før??'' Jeg havde bare brug for at spørge.

''Ja, det var derfor, men han får det godt igen tro mig. Nå ville du med, vi skal jo afsted om 3 dage'' Skulle jeg, eller skulle jeg ikke. Jeg kunne jo ikke svigte drengene.

''Okay, jeg tager med'' Et smil bredte sig på Louis' læber, inden han plantede et kys på min kind. Efterfulgt af at vi pressede vores læber mod hinanden. Lidt efter trak Louis sig væk.

''Jeg elsker dig'' 

''Jeg elsker osse dig Louis''

 

****************************************************************************************************************

Hej, jeg undskylder virkelig at jeg ikke har været ude med et Kapitel i hvad en uge eller noget. Men sandheden er at jeg bare har rigtigt travlt her for tiden. Håber det er okay:)

-Nå, men hvad tror i der sker nu??

-Og hvad siger i til Harry's reaktion??

 

(Har ændret coveret da jeg kedede mig:$)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...