I'm Alive (One Direction)

Livanna osse kaldt Liv, lever et hårdt og barsk liv sammen med hendes voldige far. Liv er ved at være vand til rutinen når hun kommer hjem fra skole. Hendes far voltager hende, og Liv er ved at få nok. Hun ture bare ikke at sige det til nogen fordi hun ikke stoler på nogen efter hendes mor forlod hende. Liv og hendes far flyttede til London. Til en uvan tilværelse, som ikke lignede den anden på nogen måder. Da liv var 14 skred hendes bedste ven for hende, bedre kendt som den nu verdens kendte Harry Styles. Han har ikke prøvet at kontakte hende siden den dag, og det pigner hende virkeligt. Hun savner ham. Liv har fået alt for meget og beslutter at tage sit eget liv. Men hvad sker der når hendes gamle bedste ven kommer tilbage?? Når nogle helt andmindelige drenge ser hende på vej hjem fra byen ved en bro?? Er drengene helt almindelige alligevel?? Men når Livanna overhovedet at begå selvmord?? Og hvad sker der når to fra bandet får følser for hende?? *Har rettet coveret et par gange...*

43Likes
105Kommentarer
9403Visninger
AA

11. Best frinds again!<3

HARRY's SYNSVINKEL

 

Jeg var så skuffet over mig selv, hvad skulle jeg stille op?? Det var ikke fordi jeg havde fortrudt det overhovedet, men jeg var bare skuffet over mig selv. Hvorfor?- Fordi hun betød så ufattelig meget for mig, fordi jeg var forelsket i hende, fordi det sikkert mindede hende om hendes far- ALT!

Jeg sad nu i mig og Louis sofa. Den var grå og kedelig, men ellers okay. Louis var ikke kommet hjem i går, så jeg gik ud fra at han var ved de andre drenge. Liam havde kørt mig hjem igår efter 'episoden' eller kald det, det du vil. Han havde spurgt hvorfor men jeg havde ikke givet et svar. Jeg havde ovenikøbet sendt en besked til Liv, for at sige undskyld, men hun ignorerede mig. Jeg kunne ikke rigtigt finde ud af om det var fair, altså- Jeg havde ignoreret hende i ja, lang tid. Og nu ignorerede hun mig. Det var vel min egen skyld ikke?? Jeg blev nød til at sige undskyld til hende, og fortælle hende hvorfor. Det ville blive svært, men det var vel det der skulle til?

Jeg trykkede hurtigt Liam's nummer ind, trykkede på den grønne telefon og ringede ham op. Jeg sad og ventede i 3 sekunder da jeg kunne høre hans stemme.

''Hej hvad så Harry??'' Det var normalt. Hvergang vi ringede til ham, kom der ikke lige 'Hej det er Liam' eller noget, han vidste det simpelhen bare!- At det var os. 

''Vil du ikke hente mig?? Jeg vil gerne snakke med hende!'' Jeg håbede inderligt at han gad. 

''Jo, men hun sover altså. Der skete et eller andet igår, da vi spiste. Og Louis sad og snakkede med hende i aftes'' Hvad skulle Louis blande sig i?- Ej okay, men i ved hvad jeg mener.

''Hvad skete der??'' 

''Hun gik eller næsten løb ud på badeværelset, da vi spiste. Men Louis sagde at han havde spurgt hvad der skete, men at hun bare skulle på Wc'' Nå okay.

''Okay. Kommer du??'' Jeg vidste ikke rigtigt hvad jeg skulle sige!

''Jeg er der om 20 Minutter ses'' Og han lagde på. Jeg gik ind på værelset og fandt min kuffert frem. Jeg kunne ligeså godt få tiden til at gå, så hvorfor ikke pakke lidt inden da? Vi skal på tour om 3 uger's tid. Er du vimer hvor vi har glædet så! Vi skulle først til Colombia, og videre derfra. 

 

***

 

Liam havde lige hentet mig, og vi var kommet over til drengene. Jeg hang min Jakke på stativet i gangen og gik ind i stuen. Niall, Louis og Zayn sad og spillede Fifa. Det er et godt spil, for at få tiden til at gå. Niall tabte som selvandeligt, og smed kontrolren fra sig. 

''Pis. Det er et lorte spil, i snyder!'' Han hader at tabe. Han kiggede op på mig,

''Hej Harry!'' Hurtigt havde han givet mig et hurtigt skulder klam og satte kursen mod køkkendet- Alt ædene dreng! Jeg satte mig ned i sofaen.

''Hvad så Harry??'' Min bedre halvdel SLASH- Louis. 

''Ikke så meget'' Jeg sukkede.

''Liam sagde at du snakkede med Liv igår. Hvad snakkede i om??''- Ja jeg var nysgerrig. 

''Ikke rigtigt noget special'' Han smilte stort. Jeg kunne se at han dækkede over noget. Men hvad??

''Er du helt sikker Louis??'' Jeg kiggede alvorligt på ham.

''Hundrede og halvfems!'' Okay, så han skjulte ikke noget. Aha.

''Jeg går ind og snakker med Liv'' Jeg rejste mig og og gik hen og bankede på.

 

LIVANNA's SYNSVINKEL

Jeg havde sovet elendigt denne nat. Jeg havde lagt og spekuleret på tusinde, millioner af ting. Underligt nok, syntes jeg at det havde været rat at snakke med Louis- Bare en i det heltaget. Det var ligesom lettere at snakke med en som man ikke kendte rigtigt. Jeg jeg viste stadig ikke om han var helt troværdig over for mig. Men jaja, jeg havde osse kun kendt ham i et døgn eller noget. 

Jeg sad og bladrede i min dagbog, og tårene var ved at danne sig i min øjn krog. Jeg kunne ikke fatte at jeg havde fået mig selv til at skrive alt det her ned. Burde jeg vise den til Louis??- Nej det var en ondsvag tanke. Mine tanker blev dog afbrudt da en bankede på døren til det her værelse.

''Ja??'' Jeg håbede endelig at det var Louis. Han, ja? Hvordan skal jeg sige det?? Jeg følte bare at jeg kunne fortælle ham ting, og han gad og lytte.

''Må jeg komme ind??'' Hvad fanden lavede Harry her?? Jeg gad da ikke at have at han skulle komme ind.

''Hvad vil du Harry??'' Jeg var enlig utrolig kold i mine ord.

''Sige undskyld til dig og...'' Jeg afbrød ham.

''Hvorfor gjorde du det??'' Håntaget blev trukket  ned og Harry kom ind. Han gik over og satte sig på kanten af min seng. Ligesom Louis gjorde igår. Harry kiggede på mig.

''Liv det var ikke meningen, jeg.... Ville bare bevise noget over for dig'' Hvad snakkede han om??

''Hvad mener du Harry??- Svar ærligt!'' Jeg overreagerede måske en smule, men hallo!

''Liv, den gang jeg sagde at jeg ikke kunne se dig, det var ikke med min egen fri vilje. Min mor og far sagde at vi skulle flytte her til London. Jeg ville have fortalt dig det, men det gjorde for ondt og...'' Jeg afbrød ham igen.

''Tror du ikke det gik ondt at jeg mistede dig?? Og du ikke fortalte mig det? Hva'?!'' Jeg var sur og indebrændt. Han havde forfanden ikke fortalt det!

''Liv jeg ved det, jeg ved det gik ondt, men jeg kunne ikke. Det var svært at give slip på dig. Liv jeg elsker dig, og det har jeg gjord lige siden jeg så dig første gang. Jeg har tænkt på dig hver dag. Men jeg kunne aldrig tage mig sammen til at svare dig, eller ringe til dig'' Det var da den største løjen jeg havde hørt længe.

''Det var derfor jeg kyssede dig, jeg ville bevise at jeg mente det'' Jeg grinte kort.

''Du kunne sku kysse alle du mødte vis det skulle være. Jeg tror ikke på dig Harry!'' Helt ærligt, han kunne da ikke mene det der!

''Liv jeg mener det. Jeg har taget mig selv i at drømme om dig, savne dig og det hele.  Mindst 400 gange'' Og tænkte jeg bare.

''Jeg er ked af vis det mindede dig om din fa..'' Tårene pressede sig for alvor på da han nævnende min stinkende far. 

''Harry plzz, ikke nævn ham okay!'' Jeg tørrede nogle tåre væk, der havde banet sig vej ned af mine kinder.

''Undskyld Livanna, men ville bare have at du skulle vide at jeg elsker dig mere end nogen anden'' Jeg kunne lide Harry, selvfølgelig kunne jeg det, men jeg havde bare ikke følser for ham på¨den samme måde.

''Undskyld Harry, men jeg kan bare ikke. Jeg har lovede mig selv det. Når jeg ikke engang kan elske mig selv, hvordan kan en anden så elske mig??'' Jeg kiggede undskyldene på ham.

''Jeg forstår dig godt Liv. Du skulle bare vide det, og hey, andre elsker dig, de viser det bare ikke'' Det var næsten det sammen Louis sagde den anden dag.

''Tak...'' Jeg smilte kort.

''Er vi så venner igen??'' Han smilte tilbage.

''Ikke venner, bedste venner okay??'' Han svarede ikke, men gav mig bare et kæmpe kram. 

''Skal vi gå ud til de andre??'' Jeg nikkede og rejste mig op. 

Da vi kom ud, sad de andre og spillede Fifa, på nær Niall. Han stod og åd. Jeg fattede ham ikke. Jeg havde næsten fået kvalme bare ved at kigge på at han spiste. Hurtigt gik jeg ud i køkkenet for at tage et glas vand, til at skylde kvalmen ned med. Jeg kiggede i skabene efter et glas, men opgav.

''Mangler du noget??'' Jeg vendte mig forskrækket om. Louis stod i dørkarmen.

''Et glas'' Jeg smilte kort. Jeg havde virkelig meget kvalme lige nu!

''Her'' Han tog et glas i skabet og rakte mig det.

''Tak'' Jeg åbnede vandhanen og tog et glas vand. Det var rart.

''Er du okay??'' Han satte sig på en stol der stod i køkkenet.

''Jaja, Kvalme... Men tja'' Jeg smilte flovt og kiggede på ham. Mit mørke hår hang bare løst ned af ryggen på mig. Jag satte det hurtigt op i en hestehale. 

''Plzz prøv at spis okay?? Er dig og Harry venner igen??'' Jeg kunne jo ikke spise.

''Jeg kan ikke spise, du så jo hvad der skete igår. Og ja, vi er venner igen'' Jeg smilte kort over det sidste men så, så ned i jorden.

''Stol på dig selv Liv'' Han smilte opmuntret. 

''Hvordan??'' Han rejste sig op og gik over til mig.

''Jeg ved det er svært, men jeg ved osse at det kan lykkes'' Han trak mig ind i et kram. 

''Tak Louis'' Jeg smilte og gik ud til de andre igen. Faktisk så efterlod jeg Louis i køkkenet. Onde mig??

 

 

****************************************************************************************************************

Jeg håber det er okay, men i det næste Kapitel springer jeg altså et par dage:)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...