Seeking Jadelyn | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 apr. 2014
  • Opdateret: 5 maj 2014
  • Status: Færdig
De troede hun var død, men det hele var bare en løgn. Hun flygtede, flygtede til Miami, skiftede identitet og startede hendes nye liv. Bag hende havde hun fortid, hun bare ville glemme, hvilket var hele grundlaget for, at hun flygtede fra den lille by Holmes Chapel. Idag finder man hende i Miami's natteliv. Hendes flugtplan gik fuldstændig efter hendes hoved, lige indtil der pludselig, et år senere, står et alt for velkendt ansigt, lige foran hende. Et ansigt, hun aldrig troede, hun skulle se igen og pludselig sætter det hele over styr, som hendes nye verden og identitet krakelerer stykke efter stykke og hendes forældre har fundet ud af, at deres elskede datter, alligevel ikke er død. Men vigtigst af alt: Vil Jadelyn nogensinde komme hjem igen?

49Likes
16Kommentarer
2677Visninger
AA

7. "Jeg behøver kun at trykke på aftrækkeren"


Ikke rettet igennem xx

Mine øjne glippede et par gange. Foran mig var alt tåget, men samlede sig stille og roligt og afslørede en sløret skikkelse foran mig. Med et smertefuldt støn, tog jeg mig til hovedet, hvor mine fingre kunne mærke noget, jeg ville gætte på, var gage eller sådan noget. Jeg slog øjnene helt op, og satte mig forskrækket op, da det gik op for mig, at skikkelsen foran mig, var ingen ringere end Harry. Min hurtig bevægelse, fik mit hoved til at dunke og et gisp til at forlade mine læber. 

"Hvad laver jeg her? Hvor er jeg?" Spurgte jeg desperat. Harry var hurtigt henne ved mig og aede mig beroligende på armen, inden han fik mig til at lægge mig ned igen. 

"Shh Jade, du er i min hotelsuite" Min kæbe rystede en lille smule, da jeg tog mig til hovedet. 

"Hvad er der sket?" Næsten hviskede jeg og holdt min hånd oppe ved mit hoved, der dunkede hårdt. Jeg havde en forfærdelig hovedpine. Gårsdagens hændelser lå en smule fjernt for mig, jeg kan ikke huske andet andet.. Luke. Pludselig gik det hele op for mig, hvilket fik mig til at sætte mig hurtigt op igen, fordi jeg egentlig var på vej op af sengen, men Harry stoppede mig og fik mig på magisk vis, ned at ligge igen. 

"Jeg fandt dig i nat ved en baggård, du havde slået hovedet. Jeg overvejede at ringe efter hjælp, men kunne ikke. Istedet tog jeg dig med herhen og fik en privat læge til at se til dig. Han sagde, du havde mistet blod og fået en hjernerystelse, så du skulle hvile dig så meget som overhovedet muligt" Jeg tog et par dybe indåndinger og lod min krop slappe modvilligt af. 

"Hvad er klokken?" Mumlede jeg. Harry så sig over skulderen og op på væguret, inden han så tilbage på mig. 

"Cira halv to, du har sover i cirka 8 timer" Jeg rynkede panden en smule, indtil det gik op for mig, at jeg blev nød til at skaffe den halskæde, som jeg havde givet til Harry lidt tid før jeg flygtede. 

"Harry jeg... Kan du huske den halskæde jeg gav dig, lidt tid før jeg forsvandt?" Harry rynkede panden en smule, inden han forsigtigt nikkede. "Jeg har brug for den" Sagde jeg efter lidt stilhed og satte mig op igen. Den her gang gjorde han intet imod det, men sad bare og stirrede på mig. Han adskilte forsigtigt sine læber, som om han skulle til at sige noget, men lukkede dem i igen. 

"Hvorfor?" Spurgte han endelig. Han foldede forsigtigt sine hænder og lagde hovedet en smule på skrå.

"Jeg har... Jeg har bare brug for den Harry, har du den eller ej?" Han lod et forsigtigt suk forlade hans læber, inden han rettede sig op i den stol han sad i, lige foran sengen og lod hans hånd glide igennem hans krøllede hår. 

"Hvad skal du bruge den til?" Spurgte han stædigt, hvilket fik mig til at udslippe et højt suk. 

"Skal du vide det?"

"Ja, hvis du vil ha' din halskæde" Jeg lod endnu et suk forlade mine læber. Hvorfor er han så fandens stædig? 

"Fint!" Udbrød jeg og slog opgivende ud med armene. "Det er en fyr, der hedder Luke. Jeg troede han sad i fængsel, men han var åbenbart kommet ud. Han opsøgte mig i nat, han kender min identitet og hvis jeg ikke giver ham den halskæde, så vil han afslører mig, han vil gøre alle jeg kender ondt. Harry, jeg er virkelig bange for ham, jeg har brug for den halskæde" Jeg lod en tåre trille ned af min ene kind, men tørrede den hurtigt væk igen og snøftede kort. Harry lagde forsigtigt sine veltrænede arme omkring mig, hvilket gav mine tårer frit løb. Jeg lagde forsigtigt mine arme omrkring ham. Han aede mig forsigtigt op og ned af ryggen. Jeg knuede mig ind til ham. Det gav mig en underlig ramme af tryghed, som jeg faktisk ikke havde følt i lang tid. 

Det var som om minutterne bare fløj afsted i Harrys arme, inden jeg forsigtigt trak mig væk fra ham og han tørrede de små tårer væk fra mine kinder, hvilket fik et svagt smil frem på mine læber. 

"Det har jeg savnet" Sagde han forsigtigt og hentydede højt sandsynligt til krammet. Sådan havde vi ikke krammet i over et år og jeg måtte indrømme, at jeg også savnede det. Jeg savnede ham... Det trak forsigtigt i mine mundvige, inden mit blik forsigtigt faldt. 

"Harry, halskeden..." Hviskede jeg og så op på ham igen. Han nikkede forsigtigt og tog sin hånd op til hans hals, hvor han forsigtigt tog en halskæde over hovedet og rakte den til mig. Jeg smilede forsigtigt. "Har du gået med den, al den tid?" Spurgte jeg smigret, men følte mig utrolig lettet. Det betød, at jeg bare skulle møde op på Lukes hotel og give ham halskeden, så var det hele løst. 

"Jeg har ikke taget den af en eneste gang, den minder mig om dig" Jeg kunne mærke en svag rødmen i mine kinder, så jeg hurtigt så væk, inden jeg tog den om halsen og så hen på Harry igen. 

"Harry?" Spurgte jeg forsigtigt og angede hans øjne, inden han nikkede. "Må jeg låne badeværelset? Jeg trænger til et bad, inden jeg skal videre" Harry nikkede hurtigt og trak et skævt smil frem. 

"Du kan altså ikke tage videre lige nu. Lægen sagde, at du skulle hvile dig" Jeg rystede stædigt på hovedet, inden jeg rejste mig op og for første gang opdagede den T-shirt jeg var iført og vendte mig derfor undrende imod Harry og pegede op og ned af den sorte T-shirt. 

"Har du givet mig den på?" Han nikkede forsigtigt, inden han selv rejste sig. 

"Jade, du bliver nød til at hvile dig" Jeg rystede stædigt på hovedet og lod endnu et suk undslippe mine læber. 

"Harry slap af, jeg klarer mig" Sagde jeg beroligende og drejede forsigtigt rundt på hælen for at fortsætte ud på badeværelset, da Harry tog fat i min albue så jeg stoppede op og forsigtigt vendte mig imod ham. Jeg skulle lige til at åbne munden for at sige, at han skulle lade mig være, da han hurtigt trådte et skridt tættere på mig og lod hans læber møde mine. Jeg lod mig rive med og tog forsigtigt mine hænder op til hans hals. Hans læber arbejdede perfekt imod mine, da det gik op for mig, hvad vi havde gang i, så jeg trak mig hurtigt væk fra Harry. Mine læber var let adskilte, som jeg så fortivilet på ham. Hvad skete der lige der? Hvorfor kyssede jeg med? 

"Jade jeg..." Jeg rystede forsigtigt på hovedet, inden jeg fortvivlet vendte mig væk fra ham og gik med hurtige skridt imod udgangen, fuldstændig ligeglad med, at jeg kun var iført en t-shirt og havde et kæmpe form for plaster mig i hovedet. Jeg nåede dog ikke selv at åbne den, da den istedet blev åbnet og jeg pludselig stod ansigt til ansigt med fire velkendte ansigter. 

"Jadelyn?" Mumlede Liam. Jeg kunne mærke min læbe dirre, som jeg maste mig igennem dem og skyndte mig ud af hotelværelset. Jeg skulle bare væk nu. Harry råbte efter mig, men jeg måtte ignorere ham, jeg kunne ikke. Jeg aner ikke, hvad der lige skete, hvorfor jeg kyssede med, hvorfor jeg følte sådan en sær fornemmelse i maven? Det kunne bare ikke blive værre, nu skulle jeg bare hen med den fucking halskæde og så være fri fra alle de bekymringer. Harry skal alligevel også snart tilbage til UK, så kunne jeg være fri for ham. 

Jeg kunne mærke alles blikke på mig, da jeg småløb igennem gaderne iført Harrys T-shirt. Jeg nåede rimlig hurtigt hen til kasinoet, hvor jeg via bagindgangen kom ind på mit værelse. Jeg nåede knap nok indenfor, da jeg opdagede en hvad seddel, der lå på min seng. Jeg gik hurtigt hen til min seng og tog papiret op i mine hænder, hvor jeg lod mit blik skimte ned på papiret. 

Planerne er ændret snuske - halskæden og 5000$, ellers er din lille veninde Adalia så godt som død og du kan vinke farvel til dit liv her i Miami og forklare for dine forældre, hvorfor du stak af. Det vil sikkert knuse deres hjerter.

Du har til klokken 14:20, mød mig ved det nedlagte hotels baggård. 

Jeg bed mig hårdt i underlæben. Han har Adalia? Jeg har ikke 5000$. 

Blodet pumpede hurtigt rundt i kroppen på mig, min krop begyndte at ryste. Jeg skimtede hen på mit ur, 14:12. Fuck, fuck, fuck, fuck, fuck! Jeg smed hurtigt sedlen fra mig og hoppede i et par hurtige leggins. Jeg skyndte mig hen til min pung og lod et fortvivlet støn forlade mine læber. Jeg havde kun en hundredmand og jeg havde virkelig ikke tid til  at samle flere penge sammen. Jeg kneb hårdt læberne sammen og skyndte mig ud af mit værelse, inden jeg begyndte at løbe imod det nedlagte hotel, der ikke lå så langt herfra. 

 

 

Blodet pumpede hårdt rundt i kroppen på mig, da jeg tog det første skridt ind i den gamle baggård. Jeg havde intet, udover halskæden. Hverken penge eller modet til at tage endnu et skridt, men jeg gjorde det alligevel. Jeg trådte yderligere seks-syv skridt ind i den gamle, fugtige og møgbeskidte baggård. 

Jeg kunne mærke mit hjerte slå hurtigere, hvis det overhovedet var muligt. Jeg tog mig forsigtigt ved halsen som halskeden hang omkring, under Harrys sorte T-shirt. Mit hår sad sikkert som et stort rod, da det store, hvide, firkantede plaster, stadig sad stabilt fast, der hvor jeg havde slået hovedet tidligere. 

"Hallo!?" Lod jeg min skingre stemme halvråbe igennem den øde baggård. Den gav et knæk på vejen, hvilket tydeligt afmærkede min nervøsitet. Hvad skulle han overhovedet med den halskæde? Det var jo bare noget gammelt ragelse, som jeg ikke rigtig kunne se noget værdi i. 

Pludselig kunne jeg se en høj, muskuløs skikkelse, der kom gående omkring hjørnet. Han havde et tydeligt greb om en piges arm, hvilket var min bedste veninde, hvis rigtige navn var Adalia. Jeg lod et gisp undslippe mine læber, da jeg så de store tårer, trille ned af hendes kinder. Hendes røde hår hang løst ned over hendes skulder, hun var iført en hvid kjole, der ikke længere var hvid. Et stykke gaffartape var sat på hendes mund, så hun ikke kunne skrige. Hun lignede noget der var løgn. 

"Jamen halløj, Jadelyn" Sagde  Luke med hans hæse, mørke stemme og snedige, skæve smil. "Du kommer forsent" Sagde han. Hans mørke øjne borede sig ind i mine, min puls steg og min krop rystede. 

"Slip Adalia først" Sagde jeg hårdt, eller forsøgte, for min stemme knækkede midt over og kort tid efter, kunne jeg høre Lukes latter, der fyldte omgivelserne omkring mig. 

"Først halskæden - og pengene" Jeg rystede forsigtigt på hovedet. Jeg kendte Luke og jeg var langt fra sikker på, at han ville give mig Adalia, når jeg først havde givet ham resten. 

"Jeg har ikke pengene" Sagde jeg med en rystende stemme. Luke rystede sarkastisk på hovedet, inden han fumlede med noget i hans lomme. Jeg stod bare og nøje fulgte hans bevægelser, lige indtil han trak en pistol op fra lommen og placerede den ude foran Adalias hoved. Min kæbe skælvede, da han kørte hans frie hånd ned langs Adalias rystende kæbe. 

"Jeg behøver kun at trykke på aftrækkeren" Sagde han med et lumsk smil. Jeg trykkede en knap ned, der ladede pistolen. Han mente det, man skulle ikke spøge med Luke. "Så nu kommer du her, giver mig halskeden og pengene, eller jeg afslører hvor den forsvundne Jadelyn Parker befinder sig og så vil din kære veninde her lade livet" Jeg gik stille frem imod ham og trak halskeden over mit hoved, så den hang og dinglede fra min rystende hånd. Jeg lagde den forsigtigt på jorden et par meter foran ham, inden jeg rettedxe mig op igen. Jeg kunne stadig se de tydelige tårer, der løb et maraton ned af Adalias kinder. "Pengene" Sagde han hårdt. 

"Jeg har ikke pengene" Sagde jeg undskyldene og kunne nu mærke nogle tårer, der forsigtigt løb ned af mine kinder. 

"Hmm, sikke en skam" Sagde han snedigt, inden han trykkede aftrækkeren ned på pistolen. Et højt skrig forlod mine læber, da skuddet borede sig ind i mine ører og Adalia faldt til jorden. Jeg faldt hurtigt sammen foran hende, da jeg kunne se Luke løbe sin vej med halskeden. 

"Candice!" Råbte jeg og begyndte at ryste hendes krop. Blod strømmede ud fra siden af hendes hoved, så jeg hurtigt tog min hånd derop og forsøgte at stoppe blodet. "HJÆLP! HJÆLP!" Råbte jeg, imens tårerne blot løb hurtigere og hurtigere. "Hjælp..." Hulkede jeg.

 

Hold da op der skete meget i dette kapitel!

-Harry kyssede Jade

-Drengene opdagede Jade

-Luke er forsvundet med halskeden

-Candice/Adalia er blevet skudt

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...