Seeking Jadelyn | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 apr. 2014
  • Opdateret: 5 maj 2014
  • Status: Færdig
De troede hun var død, men det hele var bare en løgn. Hun flygtede, flygtede til Miami, skiftede identitet og startede hendes nye liv. Bag hende havde hun fortid, hun bare ville glemme, hvilket var hele grundlaget for, at hun flygtede fra den lille by Holmes Chapel. Idag finder man hende i Miami's natteliv. Hendes flugtplan gik fuldstændig efter hendes hoved, lige indtil der pludselig, et år senere, står et alt for velkendt ansigt, lige foran hende. Et ansigt, hun aldrig troede, hun skulle se igen og pludselig sætter det hele over styr, som hendes nye verden og identitet krakelerer stykke efter stykke og hendes forældre har fundet ud af, at deres elskede datter, alligevel ikke er død. Men vigtigst af alt: Vil Jadelyn nogensinde komme hjem igen?

49Likes
16Kommentarer
2684Visninger
AA

4. "Jadelyn? Jade!"


Jeg lod mine øjne hvile koncentreret på fjernsynsskærmen, da klokken 12 nyhederne kørte over skærmen. Det kom vel ikke som en overraskelse for nogen, at det var en udsendelse med mysteriet om Jade. Det havde gået ret meget igennem medierne de seneste dage, lige fra det blev opdaget og hendes forældre valgte at gå til medierne, for at få hende efterlyst. I mit hoved, virker det en smule plat. Hun løb væk af en grund og man har jo ingen anelse om, hvor hun er overhovedet. 

Selvom eftersøgningen er spredt ud i hele verden, så er der et eller andet, der får mig til at tvivle. Hun kan jo være gået under jorden, fået utallige plastikoperationer eller hvad ved jeg. Hun løb væk og hendes formål med det var vel, at hun ikke ville findes igen. Hun ønskede vel at komme væk, men.. Hvorfor? 

"I onsdags blev der gjort noget af et fund, da et ægtepar valgte at få gravet deres datters kiste op fra kirkegården og et noget chokerende syn, mødte dem. Kisten var, ganske rigtigt, tom. Siden de valgte at grave deres datters kiste op var, at de havde kigget nogle af hendes tilsendte hospitalspapirer igennem, hvilket var første gang. Brevene var altså uåbnet, og der stod der, at deres datter blev udskrevet en time efter, de angiveligt skulle ha' taget afsked med hende. 

Datteren hedder Jadelyn Faith Parker, hun er 20 år, har brunt hår, avokado grønne øjne og så beskrives hun som slank af bygning og cirka 1,70 høj. 

Hvis du har set hende eller på en måde har en formodning om, hvor hun befinder sig, så bedes du kontakte politiet på nummeret nederst på skærmen

Vi har fået et hint om, at et ældre ægtepar skulle ha' set hende i UK Airport, dagen på hendes angivelige forsvinding" Jeg kunne ikke magte at høre mere, det kunne jeg bare ikke. Jeg slukkede hurtigt fjernsynet og lod igen et dybt suk forlade mine læber og tog mig selv i at fange nogle tårer, der løb ned af mine kinder. Jeg græder normalt ikke, men jeg savner hende så meget, jeg aner ikke, hvor hun er, hvad hun laver eller om hun overhovedet lever. Pludselig hørte jeg en svag banken på døren og før jeg kunne nå at reagere, stod Niall og Zayn inde på mit værelse.

"Harry vi ville ba... Græder du?" Det var Niall. Jeg rystede på hovedet og tørrede hurtigt tårerne væk, men det var forsent, de havde set dem. 

"Hvad så mate, er det hende?" Spurgte Zayn, da de begge gik hen til mig. Niall satte sig ved siden af mig og Zayn satte sig i stolen overfor. Jeg kneb læberne hårdt sammen og ville så brænende ønske, at det ikke var hende jeg græd over, men det var det. Jeg var lige kommet over hende og set hendes død i øjnene, at jeg ikke kunne få hende tilbage, men når jeg så får af vide, at hun rent faktisk lever. Det blev bare for meget. 

Jeg nikkede forsigtigt til deres spørgsmål, selvom det nok ikke kom som den store overraskelse for nogen som helt. 

"Er der noget vi kan gøre?" jeg rystede på hovedet og tog en dyb indånding, for at få kontrol over de få tårer, der rullede ned af mine kinder. 

"Nej jeg, jeg har bare brug for at få tankerne afledt." Jeg så hen på Niall, der straks så lidt spørgende på mig. "Den der klub i var på igår, der tager vi hen i aften. Jeg skal ha' afledt mine tanker"

 


"Kom så tøser!" Det syede mine arme, så i skulle tro det var løgn. Os pole dancere havde været til træning hele dagen og vi skulle selvfølgelig slutte af med planke. Som om jeg ikke svedte nok i forvejen, men det har været en benhård dag, men det giver jo pote i sidste ende, så jeg måske kan få en højere stilling eller en lønforhøjelse. For hvis jeg skal fortælle jer noget, så har Jack altid haft et mindre crush på mig, det var ikke noget han havde sagt, men det var ikke ligefrem fordi, han var skide god til at skjule det. "Og tak for i dag" Jeg faldt fuldstændig sammen på gulvet, da træneren endelig afsluttede timen og forlod lokalet. Jeg rejste mig forpustet op og spejdede efter Candy, men jeg kunne ikke se hende nogen steder, så jeg valgte i stedet at rejse mig op og få drukket noget vand, imens jeg studerede alle billederne på den beigefarvede væg, da jeg pludselig mærkede noget koldt der faldt ned over mig og sendte utallige kuldegysninger igennem min krop og fik et højt hvin til at forlade mine løber. 

"Candice!" Råbte jeg og begyndte at løbe efter hende rundt i lokalet med min vandflaske. Den snedige lille slange, det skulle hun få betalt. 

"Det så bare ud som om du havde brug for et bad!" Råbte hun. Jeg kom endelig op ved siden af hende, greb fat om hendes håndled og hældt vandet ud over hende, ligesom hun gjorde på mig. Uheldigvis var mit ikke ligeså koldt som hendes, da hun sikkert lige havde hentet det fra hanen. "Fuck dig" Hvinede hun, hvilket jeg kun kunne grine af.

"Hvad skal jeg så sige til dig?" Grinede jeg, hvilket hun hoppede med på og smed den sure mine. Vi brød begge to ud i et kæmpe grin, inden det så stille stilnede af. 

"Ved du hvad?" Sagde hun og lænede sig op ad væggen, imens hun så hemmelighedsfuldt på mig, hvilket kun pirrede min nysgerrighed endnu mere. 

"Nej?" Sagde jeg tøvende og prøvede at gennemskue hende. Hun havde noget, hun ikke havde fortalt mig. 

"Når, det var ærgeligt for dig" grinede hun og så drilsk på mig. "Ej, jeg har hørt Jack har en stor opgave til dig til i aften" Sagde hun med et stort smil, hvilket fik mig til at rynke panden en smule. 

"Hvor ved du alt det fra?" Sagde jeg, som jeg begyndte at gå ud af træningslokalet med hende og ind i omklædningsrummet, også kaldet vores fælles badeværelse. 

"Jeg har jo mine kontakter" Hun hævede og sank øjenbrynene hurtigt, hvilket fik mig til at udgive en lille fnisen. 

 

 

Jeg hørte pludselig en banken på min dør, som jeg stod og føntørrede mit hår, efter badet. Det var egentlig bare et mirakel, at jeg overhovedet kunne høre det, da jeg havde min føntørre på fulde drøn og min sang stemme overdøv det meste, da den, bare for at være ærlig, ikke er den skarpeste. "Kom ind!" Råbte jeg og kort efter gik døren op og Crystal, en af showpigerne, stak hovedet ind. 

"Jack vil tale med dig, han sagde det var vigtigt" Jeg slukkede min føntørre, så jeg lige kunne nå at opfatte, hvad det egentlig var, hun stod og sagde til mig. Jeg nikkede undrende, hvilket fik hende til at forsvinde igen. Mit hår var ikke blevet helt tørt endnu, men det kunne jeg ikke gøre noget ved, for hvis det var vigtigt, så var det vel vigtigt. 

Jeg lagde min føntørre ned på sminkebordet og betragtede mit ikke så kønne ansigt, da jeg ikke havde noget som helst sminke på. Normalt var jeg jo fuldt droppet til med alt, lige fra falske øjenvipper til lipgloss. Jeg udgav et lille suk og et træk på mine spinkle skuldre, inden jeg drejede om på hælen og satte kursen imod Jacks kontor, hvilket ikke tilhørte kælderen, så jeg skulle helt op på det rigtige hotel. Grunden til, at han kunne bo der var, at det var hans bror der ejede hele lortet. En stodder med røven fuld af penge, og så havde han givet Jack ansvaret for kasinoet og showpigerne, hvilket garanteret passede ham pragtfuld. 

Jeg fortsatte igennem den lange gang hen til kasinoet og natklubben og gik hen til den trappe, hvor der med store bogstaver stod privat. Det var der en grund til, da man ikke havde direkte adgang fra hotellet og  ned til kasinoet under lukketiden. Det var faktisk underligt at se kasinoet helt tomt, uden festlys, fulde fyre, gang i maskinerne og de utallige tøser der vrimlede rundt, hvor jeg selv var en af dem. 

Jeg småløb op af trapperne, indtil jeg nåede den etage, hvor jeg kunne tage elevatoren helt op til den etage, hvor Patrick boede. Jeg fik et par underlige blikke på vejen, måske fordi jeg kun var iført en oversize t-shirt, det var faktisk Harrys... For at være ærlig. Det var en, han havde glemt hjemme hos mig på et tidspunkt og en af de eneste ting, jeg fik med hjemmefra. Det mindede mig om ham og ja, jeg savnede ham, men jeg havde ikke lyst til at se ham. Det var besværligt, men mit nye liv var næsten fuldendt og det skulle ikke ødelægges af noget som helst. Jeg ville bare glemme ham, hvilket det nok ikke rigtig hjalp på, at jeg gik rundt med et stykke af hans tøj. 

Jeg stod ud af elevatoren og gik med forsigtige skridt hen til Patricks dør, som jeg forsigtigt bankede på med en forfærdelig tøven. Det var ikke specielt ofte, at man blev kaldt op til Patrick. Det var faktisk kun, hvis han havde noget virkelig ekstra ordinært at fortælle, hvis han havde brug for et knald - men det var nu mest escortpigerne, der blev brugt til det - eller hvis man skulle fyres. 

Mit hjerte pumpede i brystet på mig, da han råbte kom ind og jeg åbnede døren. Jeg kunne mærke den svage rysten i min krop, da jeg trådte ind og lukkede døren efter mig, så den udgav en lille klik lyd. 

"Ååårh, Jadelyn" Sagde han og stod pludselig foran mig. "Kom ind" Han viste mig igennem hans gigantiske suite og ind i hans "stue", hvor han lavede tegn til, at jeg skulle sætte mig ned. Han satte sig overfor mig og jeg kunne mærke mit hjerte pumpe hurtigere, hvis det overhovedet var muligt. "Jeg har noget vigtigt, jeg vil snakke med dig om" Han satte hans rødvinsglas på bordet foran ham og så på mig, med et smil jeg ikke kunne tyde. 

"Okay" Fik jeg hurtigt sagt og sank den klump, der sad i min hals. 

"Jeg vil gerne ha' at du åbner vores fredags show i aften" Det var som om en kæmpe sten blev løsnet fra mit hjerte og det begyndte at slappe lidt mere af. 

"Åbne? Som i... Er det rigtigt?" Jeg var nærmest helt overvældet, da Jack sad og spurgte mig om jeg ville åbne Friday Pussycat Dolls, hvilket var et show, der sjovt nok, kun var der om fredagen. Et ekstraordinært show, der altid bragte stor glæde hos publikum og til alle de savlende mænd. Det var en kæmpe ting at få æren af at åbne, så jeg var en smule mundlam. Jack nikkede. 

"På en betingelse" Jeg nikkede og Jack gjorde tegn til, at jeg skulle komme hen til ham. Jeg rejste mig nervøst op og gik hen til Jack, der også havde rejst sig op. Han kærtegnede forsigtigt min kæbe i en blid bevægelse og jeg vidste med det samme, hvad han ville. "Du er utrolig smuk, Jade." Hviskede hans hæse stemme, hvilket igen fik mit hjerte til at pumpe derudaf. Jeg ville ikke gå i seng med Jack, men på den anden side, så havde jeg ikke nogen anden mulighed. Man kunne ikke sige nej til ham, den risiko ville jeg ikke løbe. 

Han plantede hans læber på mine og jeg kyssede modvilligt med ham, som hans hånd lagde sig på min hofte og han udgav et lille støn imod mine læber, da han trak min t-shirt over mine hofter. Jeg var ikke dum, jeg vidste, hvad det her ville føre til og jeg kunne ganske enkelt, ikke gøre noget ved det. 

 

 

Jeg kiggede på mig selv i spejlet, mit spejl. Jeg følte mig brugt, billig... Tænk, at jeg lige havde gået i seng med Jack og jeg gjorde ikke noget imod det, jeg sagde intet. Jeg kunne ikke sige noget  til ham, han bestemte hvad der skulle ske og jeg kendte en masse piger, der har arbejdet her, afvist ham og blev så fyret. Det ville jeg ikke risikere, men jeg følte mig.. Tom. 

Det var ikke min første gang, men der var noget anderledes over det her, jeg følte mig billig over det. Jeg rystede forsigtigt på hovedet og fik samlet mine tanker, som jeg krøllede den sidste af mine extensions og satte mine lange, falske øjenvipper på. Jeg var iført lingeri og en gennemsigtigt, pastellyserød kjole, der kun lige gik over røven. Jeg tog det lyserøde bånd med små blonder op om mit lår og trådte ned i de høje, pastel farvede stiletter. 

Jeg lagde en glinsende gloss over mine lyserøde læber og gav et tilfreds nik fra mig, inden jeg vendte om på hælen og forlod mit værelse, hvor jeg igen blev mødt af Rebecca, stedets "sekretær" der sørgede for vi alle var på plads. 

"Kitty, to minutter" Jeg nikkede hurtigt til hende og tog imod den diamant belagte mikrofon, inden jeg rettede på min øresnegl. Jeg kunne mærke hjertet, der pumpede derudad, som jeg gik igennem den lange gang og blot ventede på at få tegn til, at jeg kunne fortsætte op på scenen. "nuhørte jeg en stemme sige i mit øre, hvilket højst sandsynligt var Rebecca. 

Jeg nikkede for mig selv og trådte op på scenen, hvor jeg blev mødt af en flok glade mennesker, der blot glædede sig til at se fredagens show. Det kommer vel ikke som nogen overraskelse for nogen, at de fleste var mænd. Mænd, der ikke havde noget liv. 

"Hej allesammen!" Sagde jeg højt ud over scenen. "Det er mig en stor glæde at ku..." Jeg stoppede midt i min sætning, da mine øjne tilfældigvis fangede et par grønne øjne. Nogle øjne, jeg kendte alt for godt til. Rebecca hyssede af mig i øresneglen og jeg rystede let på hovedet. Det var ham, hvad laver han her? Og ærlig talt, så er der noget der siger mig, at han kan kende mig, på den måde han står og kigger direkte op på mig og nærmest gennembore mig med hans blik. "At kunne præsentere denne fredag aftens Pussycat Dolls!" Stemningen lettede og folk blev endnu vildere, da jeg smed min mikrofon og gik hen til pole stangen i den dæmpede belysning, hvor jeg sammen med fire andre udvalgte piger, skulle lave aftenens show. 

Jeg begyndte så småt koreografien i takt til musikken og prøvede på, ikke at kigge ned på ham. Han stod der bare, mundlam og gloede op på mig, sammen med hans fire andre venner. Det var som om, han var gået i trance eller sådan noget. Pludselig rystede han på hovedet og vendte sit blik imod Louis, hvor jeg kunne se han sagde noget, men hvad, det kunne jeg desværre ikke høre. 

 

 

Showet tonede ud sammen med belysningen, inden jeg råbte tak for i aften, hvilket fik alle mændene, der befandt sig på denne kasino og nat klub, til at klappe. De havde fået deres show, så mere tilfredse kunne de vel ikke blive. Det var altid ugens højdepunkt for dem. 

Jeg forlod hurtigt scenen i frygt for, at Harry ville stå og vente på mig. "Jadelyn?" Fuck. Jeg gik hurtigere og hurtigere igennem det proppede lokale, inden jeg så mig over skulderen. Han fulgte efter mig. "Jade!" Han var tæt på. Jeg satte i løb på mine alt for høje stiletter og nåede næsten udgangen, da jeg mærkede en hånd tage fat om mit håndled og dermed bremsede mig i at løbe længere. Jeg vendte mig om med et galoperende hjerte og så direkte ind i hans grønne øjne. "Jade?" Sagde han, helt forbavset. 

"Jeg hedder ikke Jade, jeg hedder Kitty, Kitty Montgomery" Harry rullede med øjnene og lænede sig op ad væggen vi stod ved, med krydsede arme. 

"Jadelyn, jeg ved godt, du har farvet dit hår - men jeg kan kende dine øjne, jeg kan kende dig"

"Jeg ved ikke, hvad du mener. Du må forveksle mig med en anden" Jeg drejde om på hælen og skulle til at tage et skridt videre, da han igen stoppede mig, hvilket fik mig til at udgive et irriteret suk. 

"Hvad laver du her? Jeg troede du var død, vi troede du var død! Er du klar over, hvad du har gjort!?" Jeg kunne mærke min kæbe sitre en smule. "Hvem er du? Jeg kan ikke kende dig" Han slap min albue og holdt hans øjenkontakt med mig. 

"Harry, jeg ved ikke, hvordan du kan kende mig eller hvad fanden du laver her. Men det her er mit liv nu, jeg elsker det jeg laver og hvis du lige vover, at fortælle nogen om mig, så er du færdig" Jeg drejede skarpt rundt og fortsatte ud imellem menneskerne i min lette påklædning. Hvordan kunne det ske? Af alle steder i hele verden? Hvordan kunne det overhovedet være muligt?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...