online hunger games

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 mar. 2014
  • Opdateret: 20 mar. 2016
  • Status: Igang
har du altid drømt om at være med i the hunger games, og møde nogle der er lige så seje som Katniss og nogle som er lige så søde som Peeta. selvfølgelig ikke i virkeligheden. men her har du chancen for at VINDE hunger games. det eneste du skal er at læse denne movelleas. :-)

37Likes
271Kommentarer
27117Visninger
AA

135. Månens gemmested

Lusy Baks synsvinkel

Jeg vågner langsomt og ser op mod den dystre nattehimmel. Det er en overskyet nat og månen skinner kun svagt igennem de grå skyer. Skoven er tæt pakket af en tyk tåge. Min første indskydelse vil være at der var helt stille, men bagefter vil jeg kunne høre græskoppernes sagt synge, en fjern dyrelyd og lyden af rislende vand. Jeg trækker vejret dybt ind. Duften af våd skov og tropiske blomster når mine næsebor. Det hele er så smukt og livagtigt, selv om at det hele er kunstigt. Jeg ærgre mig over det. Hvorfor kunne det ikke være rigtigt. Det ville måske hjælpe lidt på det hele.

Mick Williams synsvinkel

Jeg kan mærke at Lusy kigger på mig, og jeg slår øjnene op. Hun ligger over for mig og ser bedrøvet ind i mine åbne øjne. Det river i mit bryst at se hendes øjne, så fulde af sorg. Det ønsker jeg ikke for nogle. Kassie ligger med lukket øjne. Jeg kan ikke se om hun sover eller ligger og lytter. Hun har jo ingen grund til at åbne øjnene. Jeg rejser mig langsomt. Lusy sukker og vækker sagte Kassie. Hun virker ikke særlig overrasket. Sover den pige nogensinde? Der er noget overnaturligt ved Kassie. Jeg kan ikke beskrive hvad, men jeg ved at hun ikke er som Lusy og mig. Jeg strækker mig, selv om at jeg endelig ikke behøver det. Jeg dækker de sidste gløder fra bålet til med visne blade. Jeg kan ikke lide denne stilhed der er sænket over os som den kolde tåge.

”Vi må afsted”

Min stemme er hæs, men de andre kommentere det ikke. Mine ben føltes tunge da vi går videre. Jeg kan stadig ikke finde vej. Månen skjuler sig bag mørke efterårsskyer. Jeg går endelig bare. Jeg ved ikke hvor hen. Måske er det mod midten af arenaen eller udkanten. Hvad rager det endelig mig? Jeg tager mig sammen. Det ’rager’ hele verden, så nu må jeg ikke tænke på mig selv. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...