online hunger games

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 mar. 2014
  • Opdateret: 20 mar. 2016
  • Status: Igang
har du altid drømt om at være med i the hunger games, og møde nogle der er lige så seje som Katniss og nogle som er lige så søde som Peeta. selvfølgelig ikke i virkeligheden. men her har du chancen for at VINDE hunger games. det eneste du skal er at læse denne movelleas. :-)

37Likes
271Kommentarer
27143Visninger
AA

39. længsel (del 1)

Victoria Colemans synsvinkel

Jeg kigger over mod Ennie. Han sidder oppe på en af de høje grene i det træ Ondan sidder op af. Jeg kan se at han græder. Jeg har også lyst til at græde, men jeg kan ikke dræbe ham. Jeg vil ønske at der bare kom en og dræbe mig. En smerte løber gennem min krop. Og jeg kigger på Lou.

"Undskyld... men det er altså svært at smøre salve ordenligt på når du sidder og ryster" siger hun og smiler.

Mine mange skrammer, efter kampen med Lusy, svirer af at være smurt ind i salven. Jeg har lyst til at skrig og græde på samme tid, men tager mig sammen og sidder i langtid og kigger på Ennie.

 

Ennie Colemans synsvinkel

Tårerne triller ned af mine kinder. De følges varme og kolde på samme tid. Jeg kan mærke at Victoria kigger på mig. Jeg kan ikke holde det ud. Skal jeg dræbe min søster? Eller dø?

Jeg må vel hellere bare vente på der kommer nogen og dræber mig.

Jeg har ikke sagt noget siden spillet gik i gang. De andre har snakket om alt mugligt lige fra deres familie til krig.

'Familie' hvor jeg hader det ord lige nu.

 

Lou Andersons synsvinkel

Mine fingrer klistre helt af blandingen af Victorias blod og salven fra vores rygsæk. Jeg er næste færdig med at smøre hendes sår ind. Jeg skal bare få hende til at spise noget af suppen. Men det blive svært for mine tanker kræser om min bror. De mange brikker i det før færdige puslespil ligger nu hulter til bulter. Det hele var så almindeligt før høsten:

Jeg levede helt normalt, med min famile. Familien bestod af mig, min mor, min far, min lillesøster også var mine bror en gang medlem af familien. Men han var blevet så sur på min far at han havde prøvet at kvæle ham. Min mor og far jagede ham ud af distrikten og siden den dag så vi ham ikke i distrikten. Efter et par uger blev min mor bekymret for Ennie for hun havde ikke ment det sådan at han aldrig skulle komme tilbage, men min far var glad for at have ham ude af huset. Så var der mere mad til os og mere kærlighed, mente han. Jeg savnede ikke min bror så meget.

Men så kom høsten. Jeg blev trukket, og så kom vi til Capitol og jeg så min forsvundne bror blandt sonserne. 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...