I miss you, i love you, i need you

Justin og Madison har været venner lige siden børnehaven. Men hvad sker der når de bliver ældre? Justin bliver kendt og Madison får andre venner og kæreste? Og hvad vil Justin gøre når han finder ud af Madison har været ude for en voldsom ulykke midt i hans believe tour? Læs med og find ud af svaret og en masse andet her <3

9Likes
9Kommentarer
388Visninger
AA

1. 1. Justins synsvinkel

 

Jeg sidder og stener twitter, som jeg altid gør når jeg venter på mad. For en gang skyld for jeg ikke særlig mange notifikationer om at folk fra tagget mig i noget. Det er faktisk rimelig dejligt. Men alligevel kigger jeg selvfølgelig på så mange opslag jeg kan og retweeter også. Jeg ruller lidt ned af startsiden da jeg kommer til hende igen. Hun har skrevet så mange opslag om mig i dag, men hvorfor? fx. har hun skrevet "'@Justinbieber i miss you, and will always do so" og "I wish we could see again one day @Justinbieber" Men hun har aldrig skrevet så meget om mig på en dag. Altså ja jeg savner da også hende. Men det er 14 år siden, tror jeg. Jeg tænker ikke særlig meget på hende længere, det er måske lidt ondt men jeg tænkte da meget på hende i starten da jeg skulle rejse. Men børnehaven. Det er altså lang tid siden. Utroligt hun kan huske mig. Jeg smider mobilen på sengen og går ud i 'køkkenet' eller hvad man siger i en tour bus. 

"Can i smell Spaghetti Bolognese mom?" 

"Yes my dear, but remember that you can't eat too much. You have a concert tomorrow in Copenhagen" sagde hun og satte gryden med bolognese på bordet. Elsker det. Intet slår Spaghetti Bolognese. Jeg satte mig ved bordet og begyndte og spise.

"it will be great tomorrow, I heard that all the fans have made something called proud project where they hold signs in the air when I sing belive in the end, I'm looking forward most to that thing" sagde jeg og smilte stort til min mor. 

"exciting, very exciting" sagde min mor. 

Da jeg var færdig med at spise satte jeg tallerkenen på boret ved siden af vasken og gik ind på mit værelse. Jeg havde kun fået 50 notifikationer. Amazing. Men igen havde hun tagget mig i et opslag. Denne gang var der et billede. På billedet sad hun og kiggede ned, men man kunne alligevel se at mascaren løb ned af hendes kinder. Som tekst stod der 

"Unbelievable. 15 years ago you left me. It's hard. You left that is not only Canada but also me, your best friend. And now I'm in beautiful Denmark, far away from all the memories. New friends and boyfriend. It's great, but you're not here. I miss you so much and I'm still thinking of you every day and night, every night and day, 24 hours a day, 7 days a week and 356 days a year @Justinbieber" 

Hvor er det sødt. Nej.. Vent.. Hvordan kunne jeg glemme det? 15 år siden i dag præcis. Jeg er så dum. Jeg må bare skrive til hende. Jeg går ind på min facebook, ind på chatten og skrev til hende:

"Dear Madison. Sorry, sorry, sorry. How could I forget? I have so much to think about at the moment. But when I'm such a message as possible on twitter when you cry it makes me really sad. I never thought that you were so upset. But hey, you are in Denmark. I must act in Copenhagen tomorrow. Hope I see you. Hugs Justin." 

Da den er sendt, slukker jeg mobilen og går i seng. Skal være klar til i morgen.

 

                                                                        *****

Hej læsere. Ny movella! <3 Jeg - Sofie_Bieber - skriver Justin's synsvinkel og min medforfatter - ANNEDREWSKOV - skriver Madisons synsvinkel. Håber i syntes om første kapitel. Det første er jo altid kort da jeg lige skal i gang, men jeg håber i kunne lide det. Kys herfra. 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...