Pleas love me! ~1D~

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 mar. 2014
  • Opdateret: 23 mar. 2014
  • Status: Igang
Caroline har snart været sammen med Harry i et år. Hun elsker ham virkelig højt men det er svært for dem at være sammen begrund af harrys arbejde. Hun oplever også tit billeder af Harry sammen med andre piger i blade. Og da Harry endelig tar intiativ og frier til Caroline ved hun ikke hvad hun skal svare. Skal hun glemme alt om det med andre piger og lade kærligheden komme igennem. Og er hun klar til at blive til Caroline Style? (Denne historie kan indeholde voldsomt sprogbrug samt seksuelt indhold) læsning på ejet ansvar!

0Likes
0Kommentarer
173Visninger

1. patienten.

Jeg vågnede tidligt om morgnen. Lyden af mit store bornholmer ur der sagde "Dong!!!! Dong!!!!! Dong!!!! Dong!!!!! Dong!!!!" Var ubeskrivelig irriterende. Men Harry insisterede på at han ville have det! Vi fik ligesom nogle ting hver da vi flyttede sammen. Og så måtte man bare leve med det! Jeg kiggede på det store ur og så at klokken var fem om morgnen. Jeg havde lovet at vække Harry klokken halv seks fordi han skulle nå over i studiet for at indspille en ny sang. Jeg Tænkte at jeg lige så godt lige kunne bruge en halv time på mig selv så jeg ikke lignede noget der var løgn når jeg vækkede ham! Jeg gik ud på badeværelset og fandt en hår børste frem. Jeg børstede mit hår og satte det op i en hestehale og gik derefter hen til toilettet. "Stoppet igen! Seriøst?" Sagde jeg til mig selv og tog toilet børsten frem. Pludselig lå et blad med ledige boliger i Hollywood på gulvet. Jeg samlede det op. Det var sat en rød cirkel rundt om et hvidt hus med kæmpe have og swimmingpool. Jeg kiggede på mit ur. Klokken var halv seks. Jeg havde virkelig ikke lyst til at vække Harry! Jeg var rasende over at han ville flytte uden min tilladelse! Jeg rullede bladet sammen og tog et fast greb om det. Jeg skyndte mig ind til Harry. "Harry! Vågn op!" Sagde jeg så højt og tydeligt jeg kunne. Han åbnede øjnene op og kiggede søvnigt på mig. "Godmorgen skat..." Sagde han. Derefter satte han sig op i sangen og købte sig frem for at kysse mig. Jeg kunne ikke modstå hans kys så jeg havde intet andet valg end at gøre det! Da han endelig stoppede foldede jeg bladet ud og viste ham det. "Jeg gider ikke flytte hen til Hollywood og bo som en eller anden dum dulle i en luksus villa!" Råbte jeg. "Hør her det var bare et forslag! Og jeg have ventet med at vise dig det! Så slap lige lidt af!" Sagde han surt og gik hurtigt op af sengen. Så gik han ud af værelset og ind i køkkenet. Jeg ladte mig glide ned af væggen. Jeg var så dum at gå løs på ham! Det var bare fordi at alle i min familie havde boet her. Så jeg ville ikke flytte! Jeg begyndte at græde. Jeg tror jeg græd i cirka et kvarter indtil jeg mærkede en varm hånd på min bare skulder. Jeg løftede hovedet og kiggede op. "Undskyld! Jeg forstår godt du gerne vil blive boende her begrund af din familie har gjordt det!" Sagde han og kiggede ned på mig. "Nej! Det er mig der siger undskyld! Jeg opførte mig dumt! Jeg tror det er på tide at komme videre!...." Sagde jeg og snøftede et par gange. "Jeg skal på arbejde! Vi ses i aften." Sagde han og gik. Jeg gik hurtigt ud på toilettet. Tog min sædvanlige sorte øjenskygge og mascara på. Jeg tog en blå kjole på der gik mig til knæene og var uden stropper. Jeg vidste at der manglede noget men jeg vidste bare ikke hvad! Jeg skulle lige til at tage sko på men så så jeg mine blå stiletter stå i sko hylden. Jeg smed de Nice sko jeg var ved at tage på væk og rakte ud efter de blå. Jeg løb hurtigt ud af døren og hen til min skindene hvide Fiat. Efter fem minutter var jeg ankommet til min arbejdsplads. Jeg løb ind af døren og mødte min kollega William som den første. "Uuhh... Så fin kan en psykolog da ikke være!" Sagde han til mig og kiggede grundigt på mig. "Det er bare noget du tror!" Sagde jeg selvsikkert til ham og gik videre. "Din patient er indenfor." Sagde Sarah der også var en af mine kollegaer. "Tak!" Sagde jeg og gik derind. En dame i tyverne med kort blond hår sad på en stol. Jeg satte mig foran hende. "Navn?" Sagde jeg til hende og tog en mappe og en kuglepen frem. "Felia..." Sagde hun og fumlede usikkert med sit hår. "Med navn mener jeg også efter navn!" Sagde jeg. "Undskyld.... Det er Grulstant...." Sagde hun og begyndte at bide negle. Jeg skrev hurtigt navnet ned og slog mappen sammen. "Hvad er dit problem?" Spurgte jeg hende og så på hende. "Jo... Det er min kæreste og mig... Vi skændtes næsten hver dag! Og jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre! Om jeg skal gå fra han eller hvad jeg skal!" Sagde hun og kiggede ned på mine lår. "Du.... Vil du lige have mig undskyldt?" Sagde jeg og uden et svar fra hende gik jeg hurtigt ud af rummet. "Jeg er nød til at gå!" Sagde jeg til Sarah der stadig stod ved døren. "Hvorfor?" Sagde hun men jeg svarede ikke! Jeg begyndte bare at løbe så hurtigt jeg kunne ud til min bil. Jeg satte mig hurtigt ind i den og startede den.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...