Herregården (15+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 mar. 2014
  • Opdateret: 6 jun. 2014
  • Status: Færdig
Familien Hollow er en ganske almindelig engelsk familie fra London. Der er moderen, Cathryn, som til dagligt arbejder på en skole for børn og unge med speciale behov. Der er faderen, Daniel, der bruger det meste af sin tid på at arbejde hjemmefra med økonomiske regnskabsforhandlinger og skatteoptegnelser. Børnene består af den 16-årige Michael, en typisk britisk teenager der elsker piger og fodbold, samt den 14-årige Kate, en pige som til tider er lidt for vant til at få sin vilje. Denne helt normale familie får snart en betydelig ændring i deres hverdag, da Daniel får et tilbud om at flytte ind i en majestætisk herregård i det sydlige England. Han tøver ikke et sekund med at trække sin familie med til det nye hjem, der praktisk talt har alt hvad den gennemsnitlige familie overhovedet kunne drømme om. Men ingen af dem ved, at dæmoniske kræfter hviler over landstedet... kræfter, som snart vil forvandle familien Hollows liv til et mareridt, der truer med at ødelægge dem én efter én...

51Likes
295Kommentarer
5453Visninger
AA

1. Indledning...

LONDON, ENGLAND, NOVEMBER 2005

Simon Veil skulle skynde sig hjem, før uvejrsskyerne der havde samlet sig på den natsorte himmel, ville sende indholdet af iskoldt regnvand nedover storbyen. Dokumentmappen, som han havde fået tildelt på politistationen, med den begrundelse at han skulle bruge det til en artikel i avisen, skubbede han længere op i armhulen. Han satte hastigt farten op, lod sine ben styre ham op ad Golden Lane, forbi en smedejernsport der afgrænsede til en mørk baggyde. Han nåede de betongrå trappetrin til opgangen, netop som de iskolde regndråber prikkede ham ned på håndryggende og hovedbunden. Sprang to trin over ad gangen, åbnede døren og nåede videre ind i opgangen, idet regnråberne delte sig i tusindvis og begyndte at banke nedover vejen og fortovet. 

  Han snøftede en enkelt gang ind, fandt sine nøgler frem og luntede videre op ad trappen. Klokken var 17:36. Han havde en aftale med kæresten, Jane Powell, om en time. Hvis han skulle nå at få startet på artiklen samt begynde på den 230-siders lange rapport om Hildread-sagen, havde han travlt.

   Han stak nøglen i sin dørlås. Skubbede døren op med albuen og tændte lyset i processen. Efter at have lukket døren efter sig og trukket sig af sine sko, styrede han videre ud i køkkenet hvor han lavede sig sin obligatoriske aftenkaffe. Imens han ventede på at vandet i kedlen blev bragt op til kogepunktet, søgte hans øjne hen mod vinduet der vendte ud mod Golden Lane. Han betragtede striberne af regn der faldt i lyset fra lygtepælene og vinduet i lejligheden på den anden side ad gaden. En varm taknemmelighed over at være nået hjem i tide før uvejret, dukkede op i ham og det var lige før han havde lyst til at drage sig et lettelsens suk.

   Kaffen var færdig efter ti minutter. Simon Veil greb kaffen og dokumentmappen, han havde lagt ved siden af køkkenvasken, og bragte begge dele med sig ind i arbejdsværelset i den modsatte ende af lejligheden, forbi stuen med det lyse fyrretræsgulv. Satte sig i blå kontorstol, skubbede stakkene af papirer til siden og skubbede skærmen op på sin bærbare PC. Og som han ventede på at computeren gennemgik de obligatoriske programmer under opstarten, fiskede han sagsmappen frem. Tjekkede overskriften, maninskrevet med sorte bogstaver på lysebrun pap. 

                                       THE HILDREAD KILLINGS - CASE FILE. 

   

   Simon Veil blinkede. Han havde hørt fra betjenten som overdrog ham mappen, at sagen om Hildread-mordene var en af de mest besynderlige og rædselsvækkende sager det engelske politi nogensinde havde haft at gøre med i nyere tid. 

  "Du bestemmer selv om du vil læse den. Og du bestemmer også selv hvor meget af det du vil tro på. Jeg kan bare fortælle dig, at hvis ikke den her sag skræmmer dig, så vil jeg mene - og undskyld mit frisprog - at du er en herre med stålnosser."  

   Simon tvivlede på, at det kunne være i en sådan kaliber. Politiet havde haft med mord at gøre flere gange før. Hvorfor skulle dette være anderledes? 

   Han åbnede sagsmappen, og blev som det første mødt af et vedhæftet billede af en mand med firkantet ansigt hvor kæberne trådte frem i et aftegnende smil. Det brune hår var sat i en ulastelig sideredt frisure, og smilerynkerne der dannede sig omkring de brunlige øjne, indikerede at dette var billedet af en mand godt på vej op i fyrrerne. Ikke at Simon Veil kunne vide det med sikkerhed. Den smilende mand på det vedhæftede billede kunne være toogtredive - ja sågar nitten -, men efter tøjet at dømme - slipset, jakkesættet - forekom det Simon Veil, at manden måtte være i hvertfald tredive.

  Han gled øjnene fra billedet og hen til den maskinskrevne tekst. 

  Hollow, Daniel. 43 år. Far til to. Gift med skolelærer Cathryn Hollow. Arbejdede hjemmefra som skatteoptegner og It-forretningsmand.

Børn:

Hollow, Kate - 14

Hollow, Michael - 16

 

Simon Veil lod en fure dele panden i to, som han bladrede om til den næste side. De første manges sider var forskellige informationer omkring famillien Hollow og deres liv før indflytningen i herregården. Han skimmede dem blot, indtil han nåede den beretning, som betjenten havde fortalt ham, var kernen i sagen, selvom den måske ikke gjorde en ydermere klogere. Forklaringen var ikke den mest accepterede, og de fleste af dem tvivlede ovenikøbet på, at det var sandheden om mordet. Men trods der var stor tvivl om, at beretningen var sandfærdig, indgød den alligevel rædsel blandt holdet af betjente, som havde efterforsket sagen under eftervirkningerne. Simon Veil tog en slurk af kaffen, havde ikke lagt mærke til at computeren var kommet frem til det digitale skrivebord. Hans fokus var rettet imod beretningen der stod i sagsmappen. Hans øjne gled henover ordende, som han i hovedet begyndte at læse. 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...