Herregården (15+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 mar. 2014
  • Opdateret: 6 jun. 2014
  • Status: Færdig
Familien Hollow er en ganske almindelig engelsk familie fra London. Der er moderen, Cathryn, som til dagligt arbejder på en skole for børn og unge med speciale behov. Der er faderen, Daniel, der bruger det meste af sin tid på at arbejde hjemmefra med økonomiske regnskabsforhandlinger og skatteoptegnelser. Børnene består af den 16-årige Michael, en typisk britisk teenager der elsker piger og fodbold, samt den 14-årige Kate, en pige som til tider er lidt for vant til at få sin vilje. Denne helt normale familie får snart en betydelig ændring i deres hverdag, da Daniel får et tilbud om at flytte ind i en majestætisk herregård i det sydlige England. Han tøver ikke et sekund med at trække sin familie med til det nye hjem, der praktisk talt har alt hvad den gennemsnitlige familie overhovedet kunne drømme om. Men ingen af dem ved, at dæmoniske kræfter hviler over landstedet... kræfter, som snart vil forvandle familien Hollows liv til et mareridt, der truer med at ødelægge dem én efter én...

51Likes
295Kommentarer
5458Visninger
AA

26. ...25...

Efter Cathryn, Kate og Michael var taget afsted for anden gang den septemberuge, var Daniel atter overladt til sig selv i herregårdens varetægt, med en stor del af tiden som skulle bruges på at arbejde i hans kontor. Men han kunne ikke koncentrere sig. Han brugte blot tiden på at sidde tilbagelænet i den røde kontorstol, stirrende tomt på skærmen med skrivebordet der viste Kates fødselsdagsfest i Big Ben, og ude af stand til at få fjernet tankerne der rullede og filmede sig rundt i hans hoved.

  Han besluttede sig til sidst for at gå udenfor. Ud på grunden, der grønt strakte og bølgede sig hundredvis af meter ud mod skoven bag herregården i et græstæppe beplantet med efterårsblomster. Poppeltræerne foran dammen befandt sig omtrentlig firs meter væk. Han lod sine ben styre derhen imod, som tankerne om Kate gled frem i hans sind. Tankerne om musefælden, han trådte på - hans tæer dunkede stadig svagt - da han havde svunget benene udover sengekanten. Tankerne om mareridtet, han havde haft, mareridtet fra da Kate var lille. Samtalen mellem Kate og Cathryn, han aftenen forinden havde overhørt, og Cathryn der hele tiden syntes at forsvare sin datter. Hvis ikke det var Kate, der havde placeret musefælden, hvem var det så? Det måtte være Kate. Daniel var overbevist. Der kunne ikke være nogen andre der havde gjort det, og han hadede Cathryn for at hun stadig blev ved med at forsvare hende. 

  Det er Cathryns skyld, Daniel. Det er alt sammen Cathryns skyld. Cathryns skyld at din datter er blevet sådan. Cathryns skyld.

  Han bevægede sig nedover bakken og mod dammen, da stemmen kom snigende. Han tilstrammede kæberne og fremviste sine tænder. Tankerne filmede tilbage, ikke til morgenbordet men til aftenen forinden, aftenen hvor han havde befundet sig i pulterkammeret for at se til musefælden. Aftenen hvor døren, han ellers troede var låst, pludselig havde åbnet, og den pludselige voldsomme indskydelse om, at mørket bag den på klemt stående dør, betragtede ham. Og hvad med rustningerne? 

  Det er din fantasi, Daniel. 

  Men alligevel fik han følelsen af at han blev betragtet bag fra. Han skød blikket bagud, over skulderen og op. Op mod vinduet indtil Kates værelse, blev stående og kiggede. Et kort øjeblik forventede han helt klart at se noget. Se en silhuet, en skygge, måske endda en person møde hans blik, men der var intet. Blot et vindue ved toppen af herregårdsbygningen, som stirrede udover den vidstrakte græsplæne. Et vindue som afspejlede den skydækkede himmel og træerne, så han mest blot kunne se radioen. 

   Han vendte sig bort og fortsatte, som han lod blikket glide udover forhøjningerne, skoven fjernt nede, drivhuset mod venstre og buskene og træerne. Og i et øjeblik, et ganske kort øjeblik, fik han lyst til at begrave sig under jorden. Lyst til at begrave sig her, i håbet om at genopstå som et genfærd, der altid kunne vandre rundt i området og indtage skønheden i en uudslukkelig tørst, der ønskede at blive tilfredsstillet. Og blive mindet om, at hans drøm, hans livslange og store drøm, hans drøm om at stifte familie og flytte til et sådant sted som dette, var gået i opfyldelse. Herregården var hans. Cathryn havde alligevel altid beklaget sig - nej, nok snarere klynket sig - over, hvor godt det ville være at komme væk fra storbyen. Selvom hun elskede sit arbejde, sine kollegaer, ønskede hun alligevel noget større, noget bedre, som hun ikke kunne sætte ord på. Og Daniel havde givet hende svaret. Kate, som en lille kort overgang blev mobbet i skolen - før hun mødte de veninder, Daniel ikke brød sig om, fordi de virkede så forkælede, så dumme -, mobbet fordi hun ikke havde det andre havde. Hvordan hun havde ønsket at flytte væk, til et sted der var bedre, væk fra London, væk fra idioterne. Og Michael. Michael, som han vidste altid havde set op til ham, men som i den seneste periode var begyndt at tage mere og mere afstand. Det var fem år siden. To måneder senere var sammenbruddet kommet. Han måtte sygemelde sig fra arbejdet. Måtte overlade ansvaret til Cathryn, som i forvejen var i gang med sine studier for at blive speciallærer. Han huskede skænderierne, og den skilsmisse, som de havde været så tæt på at komme ind i, hvis han ikke havde taget sig sammen. De havde ikke behøvet parterapeut. Han havde taget sig sammen, tvunget sig selv på rette vej og virkelig kæmpet for at vise sin kone, såvel som sine børn, ved at blive i familien og kæmpe deres sag. Forbedre sig så godt som han kunne som far. Forbedre sig ved at finde en måde at bedre deres livstilstande. Og denne herregård var den bedste mulighed, med det bedste fra både den naturlige såvel som den materielle verden, og han nægtede at flytte. Herregården var hans, og det var ham der havde givet den til sin familie som gave. For at vise hvor meget han elskede dem. Og takken var utaknemmelighed. Takken var en forkælet hystade af en datter, der fortjente en røvfuld uden lige, og en kone der opfordrede hystadens opførsel ved at være alt for blid. Alt for fej. 

   Hvad vil du gøre ved det, Daniel? 

  Han behøvede ikke at gøre noget. Selvom billedet af hvordan han kvalte sin datter og slog en lampe ind i hovedbunden på konen sneg sig frem i hans sind, viftede han dem bort. Hun havde fået sin straf. Hun fik ikke lov til at tage til London og besøge sine veninder, at være sammen med dem hun savnede, før hun forstod at det var ham der bestemte. Før hun blev en bedre datter, der rent faktisk satte pris på ham og respekterede ham. 

   Der er stadig din kone

   Hun skal nok få som fortjent. Ridderrustningerne kunne stilles tilbage i østfløjen. Det kunne han få Michael til at hjælpe sig med, men det måtte gøres når Cathryn ikke vidste besked. Men hvilket argument kunne han bruge? Han kunne gå lige til sagen og sige, at det var hævn. Hævn for at Cathryn lod sig danse efter sin datters pibe så hun fik sin datter til at tro at hun kunne styre det hele. Men det ville virke for barnligt. Han kunne bare komme med en lille undskyldning, fortælle hende at han havde ombestemt sig, at han savnede at se på dem og kunne stille dem tilbage i østfløjen. Som han tænkte tanken igennem, fik han en tyngende fornemmelse af, at de burde flyttes tilbage. At hvis de blev stående i kælderen, ville familiesituationen blot blive værrere. At hvis han ikke flyttede dem tilbage, ville Kate forårsage endnu mere splittelse. Nej, tænkte han. Cathryn skulle bare sættes på plads, og det kunne gøres med en god samtale. En god voksen samtale under fire øjne, hvor de modent diskuterede den givne familiesituation og forhåbentligt nåede til fælles enighed. Men så var der fare for, at Cathryn vandt ham over på sin side og gav ham dårlig samvittighed over at behandle Kate med retfærdighed. Hvis han skulle have magten, skulle han røre hende følelsesmæssigt. Og det ville helt sikkert gøre hende oprevet, måske endda vred, hvis han satte rustningerne tilbage. Det var et fejt træk, fejt men nødvendigt, og det ville give ham magten i en diskussion. 

    Han fik kortvarigt dårlig samvittighed over at komme på en sådan idé, men en bekræftende stemme i hans hoved sagde ham, at det var det eneste rigtige at gøre. Der var ikke noget galt med rustningerne, det havde kun været Cathryns fantasi der var løbet af med hende, og paranoia som derefter havde smittet ham selv. Men der var intet galt med dem. De var en del af herregården. 

   De skulle flyttes. Så Cathryn kunne lære ikke at bukke under for deres forkæledes datter umulige temperament. Og så deres datter kunne tænke over den straf, Daniel havde givet hende. Straffen for hendes uacceptable opførsel, og straffen for at have placeret en musefælde under sengen. Så ville de måske lære at sætte bedre pris på ham, som både far og ægtemand.     

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...