Herregården (15+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 mar. 2014
  • Opdateret: 6 jun. 2014
  • Status: Færdig
Familien Hollow er en ganske almindelig engelsk familie fra London. Der er moderen, Cathryn, som til dagligt arbejder på en skole for børn og unge med speciale behov. Der er faderen, Daniel, der bruger det meste af sin tid på at arbejde hjemmefra med økonomiske regnskabsforhandlinger og skatteoptegnelser. Børnene består af den 16-årige Michael, en typisk britisk teenager der elsker piger og fodbold, samt den 14-årige Kate, en pige som til tider er lidt for vant til at få sin vilje. Denne helt normale familie får snart en betydelig ændring i deres hverdag, da Daniel får et tilbud om at flytte ind i en majestætisk herregård i det sydlige England. Han tøver ikke et sekund med at trække sin familie med til det nye hjem, der praktisk talt har alt hvad den gennemsnitlige familie overhovedet kunne drømme om. Men ingen af dem ved, at dæmoniske kræfter hviler over landstedet... kræfter, som snart vil forvandle familien Hollows liv til et mareridt, der truer med at ødelægge dem én efter én...

51Likes
295Kommentarer
5423Visninger
AA

16. ...15...

Cathryn trådte ind i pianorummet. Krydsede henover det hvide væg-til-væg tæppe, forbi træskamlerne og hen til det sorte klaver med plastikpresseningen, som stod placeret der, hvilende imod hjørnet under den brede panoramarude. 

  Hun trak, efter en kort tøven, plastikpresseningen fra og stod herefter funderende og betragtede klaveret. Lod blikket skanne henover de sorte og hvide tangenter, der som fladtrykte fremadpegende tænder strakte sig hele vejen langs klaverets side. Hun blev stående, som tankerne drev tilbage, tilbage til dengang hun var yngre, blot en teenager, hvor hun sad i familiens fint dekorerede dagligstue med sine slanke fingre glide harmoniserende henover klavertangenterne. Tænkte på de klangfulde melodier, hun altid kunne spille, som fyldte familien med glæde og med lyst til at synge med. Det var altid hende, som havde benyttet sig af familieklaveret. Hende, der spredte glæde gennem musikken, hende der spillede til de diverse familiearrangementer, og hvor havde hun nydt det. Hun havde aldrig gjort det fordi hun fik besked på det, men fordi hun ville, fordi det altid fyldte hende med glæde at spille. Men siden hun havde mødt Daniel, og var flyttet ind i London, væk fra sin familie, væk fra et klaver at spille på, var den hobby stoppet. Hun havde kun rørt et klaver tre gange siden, og alle gangene havde været når hun var hjemme og besøge sin familie. Var der virkelig nogen som helst grund til at fjerne klaveret? At gemme den væk? Hvad ville det genere nogen at hun spillede det, prøvede det ad? 

   Med fingre der begyndte at klø, satte hun sig ned på skamlen, mærkede allerede suget forplante sig i undermaven. Hun ville prøve det, bare lidt, nu hvor der var en til rådighed. Ville se om hun stadig mestrede det, om hun stadig kunne frembringe melodier ved at piske fingrene imod tangenterne. Hun trykkede en af de yderste ind. En høj, klirrende C-tone rungede ud fra klaverkassen, fyldte lokalet og hendes egen krop. Hun strakte langefinger og ringfinger ud, lod dem trykke tre yderligere tangenter ned. Prøvede at tænke på en melodi, en hvilken som helst, måske den melodi hun havde spillet mest - The Streets of London -, men tvivlede på at hun kunne hive melodien frem igen. Hun havde brug for noder for at kunne spille andet end akkordøvelser, og alle hendes nodebøger lå gemt væk i de mange kasser, som var blevet stillet på loftet i løbet af gårsdagen. Hun fjernede fingrene fra tangenterne og lukkede klappen til inden hun trak presseningen over klaveret og rejste sig op. Hun kunne finde nodesbøgerne senere, og kunne spille lidt i løbet af eftermiddagen. Lige nu ville hun tage et smut ud på grunden der strakte sig bag huset og se drivhuset an, som stod tæt ved bagindgangen til herregårdens køkken. Måske i det hele taget blot få sig lidt luft nu hvor vejret var så solskinsrigt.  

  Hun vendte sig fra klaveret og bevægede sig hen mod døråbningen. 

 

*

 

Michael lå længe og stirrede op i loftet efter han var vågnet. Dynen klistrede sig til hans svedige krop, og han følte sig tynget ned til madrassen efter den lange søvn. Han vendte blikket imod uret på natbordet bag sengen og under vinduerne. Klokken var kvart i tolv. Han pustede ud, rettede atter blikket imod loftet og lod tungen glide rundt i munden, smaskede for at fjerne den klistrede tørhed, og rullede sig herefter fri af det klistrede dynebetræk. Vendte blikket fremad, og stivnede. 

   De tre skæve linjer på gulvet, omkring tyve centimeter lange, lå allesamen tæt op ad hinanden en meter ved siden af sengen. Michael blev siddende i samme stilling, stirrede blot på furerne, der mindede ham ubehageligt meget om klomærker. Han mente ikke at have set dem før, men det kunne umuligt være nogen der var kommet af sig selv. Han prøvede at tænke tilbage på aftenen såvel som dagen før. Havde han hørt noget, set noget? Nej. Det havde han ikke. De eneste to forklaringer han kunne drage udfra ridserne på gulvet var, at enten havde han overset dem og først bemærket at de var der nu, eller også var de kommet om natten, fremkaldt af nogen eller noget med en skarp genstand som blev kørt henover brædderne. 

   Men det vidste han var umuligt, så han overbeviste sig selv om den første mulighed. Den første og eneste plausible mulighed. Tilfreds med konklusionen, rejste han sig fra sengen, trådte over ridserne og fortsatte mod døren, kun klædt i underbukser, klar til at gå i bad. 

*

 Det dunkede. Det dunkede i anklen, i skinnebenet, dunkede hele vejen op til låret, op i halsen og bag brystet. Kate rystede, og hendes mave var fyldt af en kold tomhed, idet hun med næsten følelsestomme ben - følelsestomme bortset fra den svigende dunken det sted hvor nogen eller noget havde bidt hende - bevægede sig op ad grusvejen. Herregården bød hende velkommen, med dens to udstrækkende og indadknækkende sydfløjer der gav illusionen om en omfavnelse, eller måske om hænder der gjorde klar til at trække sit bytte ind i munden. Den kolde prikken imod ryghuden voksede. Hun satte farten op. Forstod ikke hvad hun var bange for, og hvorfor følelsen af at blive forfulgt var så voldsom. Forstod ej heller, præcis hvad hun havde set inde i skoven. Noget havde bidt hende. Noget som kunne have været et dyr, måske en hugorm eller en grævling, men alligevel var hun ikke overbevist. En klam fornemmelse af ondt, der omsluttede hendes krop og fik hendes hårsække til at trække sig sammen, voksede omkring hende. Træerne der havde knirket, den umenneskelige snerrende lyd der blev frembragt af noget hun ikke kunne se, men kun fornemme. Hun valgte ikke at kigge sig tilbage, ikke ét eneste tidspunkt, og at opholde sig indendørs resten af dagen. 

   Hun fortsatte ind i herregården, videre op ad trappen. Toilettet var optaget på anden etage. Istedet gik hun ind på værelset og lukkede døren efter sig, hvorpå hun støttede foden imod sengekanten og trak sine strømpebukser ned. Al bevægelse fortog sig i hendes krop idet hun så mærkerne, der var blevet afsat på anklen. Cirkelrunde røde mærker der igen dannede en cirkel - to halvcirkler på hver side ad anklen, som smeltede sammen til en hel - var afsat midt på anklen, få centimeter over foden. Efter mærkerne at dømme, var hun blevet bidt bagfra. Af noget med en cirkelrund mund. Cirkelrund... billedet af træet med det cirkelformede rynkede hul med de skarpe træstumper, lige under de indadpegende øjenlignene fordybninger i barken. Træet med den forvredne skindagtige bark, med de udstrækkende grene der tilspidsede sig i kløer. Barkstumperne i det cirkelformede mundhul var runde, spidsede til og lignede grangiveligt tænder. Mærkerne på hendes ankel forekom næsten at være fra træet, som om træet havde taget en bid af hende, men det var umuligt, for det havde hele tiden stået der, bag slangegrenen, kun kigget imod hende, men ikke bevæget sig. Hendes hjerte pulsede. En kulde forkrøb sig nedover hendes arme. 

 

  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...