Herregården (15+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 mar. 2014
  • Opdateret: 6 jun. 2014
  • Status: Færdig
Familien Hollow er en ganske almindelig engelsk familie fra London. Der er moderen, Cathryn, som til dagligt arbejder på en skole for børn og unge med speciale behov. Der er faderen, Daniel, der bruger det meste af sin tid på at arbejde hjemmefra med økonomiske regnskabsforhandlinger og skatteoptegnelser. Børnene består af den 16-årige Michael, en typisk britisk teenager der elsker piger og fodbold, samt den 14-årige Kate, en pige som til tider er lidt for vant til at få sin vilje. Denne helt normale familie får snart en betydelig ændring i deres hverdag, da Daniel får et tilbud om at flytte ind i en majestætisk herregård i det sydlige England. Han tøver ikke et sekund med at trække sin familie med til det nye hjem, der praktisk talt har alt hvad den gennemsnitlige familie overhovedet kunne drømme om. Men ingen af dem ved, at dæmoniske kræfter hviler over landstedet... kræfter, som snart vil forvandle familien Hollows liv til et mareridt, der truer med at ødelægge dem én efter én...

51Likes
295Kommentarer
5410Visninger
AA

2. ...1...

3 måneder tidligere, England...

Regnen faldt i skæve dråbestriber fra himmeltagets mørke skykanopé og lagde sig i en lavvandet sø henover den tosporede landevej, så bildækkende skød kaskader af vand til begge sider hver gang de passerede. August-vejret vidste sig i sin magt, karakteriserede ved de dybtrumlende tordenbrag et sted i mørket og de enkelte hvide elektriske lynudladninger, der fra tid til anden flænsede sig frem imellem skyerne. 

   Vinduesviskerne på familien Hollows rødbrune Volkswagen Golf årgang 2002, vippede frem og tilbage på vindspejlet, i et febrilskt desperat forsøg på at fjerne vanddråberne som besværlig-gjorde udsynet. Men trods uvejret, der enkelte gange skabte sneglende bilkøer, var det første gang længe, at Daniel Hollow følte sig så glad som han gjorde lige nu. Han tog flere gange sig selv i at tromme imod rattet, at fløjte lystige melodier samt at sende drilske, til tider seksuelt grænsende, blikke til konen. Mavesuget blev stadigt større jo længere fra parcelhuskvarteret og jo tættere på deres snarlige fremtidshjem, de kom. 

   
   At familien nogensinde skulle få muligheden for at flytte ind i en herregård, en vaskeægte sydengelsk herregård med oprindelse fra 1600-tallet, havde Daniel aldrig, i sit ganske liv, forestillet sig. Godt nok havde han snakket med Cathryn om, at en dag ville de blive rige - En dag ville der ikke længere være irriterende naboer med gøende hunde som holdte en vågen om natten, sure mennesker på arbejdet og gaden som ødelagde ens dag, og myldretidstrafik der ikke indgød andet end stress. Men han havde aldrig troet at visionen på nogen måde ville blive virkelighedsgjort. At den årelange vision om at deres familie skulle bo et sted der havde alt hvad nogen af dem overhovedet kunne drømme om, ville blive opfyldt. Det havde blot været en familiedrøm, en ting alle i Hollow-familien hemmelighedsfuldt tænkte på, men som ingen af dem lod blive offentliggjort fra deres læber. Men nu skete det, og Daniel Hollow var vitterligt i ekstase over den givne velsignelse, som den skatteforhandling han havde knoklet med i de løbende fire måneder - i en sådan grad at tiden til familien og særligt konen, blev gradvist formindsket og han flere nætter lå søvnløs i uudgrundelige mørke spekulationer omkring nutiden og fremtiden -, havde bragt i hus. Hans forretningspartner havde tilbudt dem herregården, og efter få blik på den gennem annoncen - samt efter at have betalt herregården et enkelt besøg - havde Daniel og Cathryn Hollow i fællesskab besluttet sig for at flytte.

   Daniel fordi han vidste, at dette drømmehus, der havde alt hvad nogen af dem overhovedet kunne få brug for, var en given chance man kun fik sig én gang i livet. Cathryn, fordi hun vidste at denne herregård gjorde hendes mand lykkelig. Langt lykkeligere end hun havde set ham længe. Hun mindedes ikke at opleve ham være i et så højtflyvende humør, hvor han både nynnede og smilede det meste af dagen, og hvor han hvereneste dag kyssede hende godmorgen og godnat - ja selv flere gange om ugen indbød til seksuelle akter - i over fem år. Lige siden år 2000-nervesammenbruddet, havde der været længere imellem smilene og det glade humør, og sexlysten havde reduceret sig til det halve af hvad den havde været før Daniels tragiske anfald. Der var stadig perioder, hvor han blev ramt af uforklarlige dystre tanker og voldsom angst. Dage, hvor han ringede til Cathryn på hendes arbejde, grædende, skælvende, og hvor hun måtte bruge flere energiresourcer på at berolige sin mand fremfor at undervise de adfærsvanskelige elever. De dage var der efterhånden færre af, medmindre Daniel arbejdede mere end han burde - såsom i tiden op til herregårds-indflytningen -, og særligt efter hans mors død tre år tidligere, var hun blevet endog vældigt bekymret for hans psykiske helbred. 

   Han havde kun akkurat kommet sig over nervesammenbruddets følgevirkninger, og hans psykolog havde advaret ham om, at hvis han udsatte sig selv for for meget stress i den nærmeste fremtid, ville han ”ende som mulig selvmordskandidat og højest sandsynligt også på et psykiatrisk hospital. Og hvis De ikke ønsker det, Mr. Hollow, vil jeg foreslå Dem at skrue gevaldigt ned for Deres tempo og begynde at slappe af noget mere. Dyrk noget sex med konen. Tag et smut på landet. Sådanne ting gavner ikke blot kroppen men også hovedet.“ Og selv trods Cathryn blev forøgende bekymret da hun havde fundet ham siddende på sengekanten, hulkende, flere nætter i træk, og da han blev plaget af uhyggelige mareridt i følgeugen efter mor Grace Hollows død, formåede han alligevel at overkomme de psykiske strabadser og blive den mand - såvel som far - som han havde været før nervesammenbruddet. Eller han gjorde sig i hvertfald forsøget på det, selvom det var tydeligt at der var noget dybt i ham, som var sygnet hen og bortkommet. Noget, som familien måske aldrig ville få tilbage igen. Noget, som atter manifesterede sig lige nu, i bilen på vej imod herregården, og som fik en varme til at knytte sig i Cathryns bryst, for dernæst at sprede sig rundt i hendes krop.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...