Open up.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 mar. 2014
  • Opdateret: 29 mar. 2016
  • Status: Igang
Du behøver ikke at læse den, det er bare min dagbog. Hvis jeg ikke skriver noget ned, så ender jeg selv med at gå mentalt ned. Jeg har ikke den største tiltro til folk, og jeg er bange for at gå dem på nerverne, hvis jeg snakker om mine problemer. Dette er den letteste måde. Jeg regner ikke med favoritlister,likes eller kommentarer, da det jo bare er en bog der indeholder mine problemer. Hvem vil ærligtalt høre på dem, og vide hvilket latterligt liv jeg har, når de selv har deres egne problemer at tage sig af.

12Likes
23Kommentarer
872Visninger
AA

8. 8.

03-09-2014
 


Recovery..
-It has to be done my way, my rules and my pace.


Jeg har endelig valgt, at gøre noget ved det. De sidste par dage har ikke været gode, tværtimod. Et nyt blad gjorde mig afhængig, så de sidste par dage har jeg ikke været 'clean'. Jeg har slet ikke været i nærheden af det. Det skræmmer mig, hvor meget jeg har knyttet mig til et lille blad, der gør så meget skade.Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre, jeg har ikke en grund til at gøre mig ondt. Jeg har ikke gjort noget, jeg har ikke haft en dårlig oplevelse, jeg har ikke mistet en ven, men alligevel føltes det som om at min verden falder sammen. Jeg ved, at jeg fortjener alt det skade jeg har lavet og mere til. Mine lår er ømme, og fyldt med grimme røde streger. Grunden? Det ved jeg ikke. Mine tanker er et rod. Jeg skriver så meget lige nu som sikkert ikke giver mening. Jeg skriver, at jeg ikke har en grund. Alligevel siger jeg, at grunden til at jeg gør det, er fordi at jeg fortjener det. Bare rolig hvis du ikke kan følge med, for det kan jeg heller ikke. Jeg føler at jeg bliver trukket ned i et dybt hul, og bladet er det eneste lys.
*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~*~

Recovery. Ja, jeg skrev faktisk det stykke ovenover. Er det ikke utroligt, at sådan en ødelagt pige som mig, valgte noget der virker så simpelt. Noget som bare krævede, at jeg skyllede mine blade ud, og gjorde noget andet for at holde tankerne væk. Her sidder jeg, og får næsten lyst til at grine af mig selv. At jeg troede, at jeg kunne holde det. Jeg troede ærlig talt, at det var let. Så dum og naiv er vidst ord, der passer mig meget godt. For jeg troede jo, at det var let at få det bedre, men nej. Man vil måske gerne, men mon ikke universet har andre planer. Tingene virker så umulige, så snart der ikke er smerten som kan hjælpe på det. Man prøver ikke at tænke på det, men når ens daglige aftenrutine ikke er som før, kan man ikke tænke på andet. Jeg begynder at se rødt. Jeg kan se ned på mine arme, og se ar som ikke eksistere, jeg føler bare at de høre til. Så hvad gjorde jeg? Der gik 5 lange dage, hvor jeg ikke havde været i nærheden af bladene. De var endda skruet tilbage i blyantspidserne. Dog valgte jeg at skrue dem fri, og lade dem gøre så meget skade, som jeg havde fortjent.
Because, i deserve it.

(Ikke rettet igennem)
__________________________________________________________________
Det er ikke løgn. Jeg havde tænkt mig at skrive et kapitel om 'recovery', men som i kan se gik det ikke godt. Jeg fejlede som jeg altid gør, og det er jeg ked af. Jeg håber at i har det godt, og skolen ikke er for hård imod jer.
-Anonymous.xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...