Open up.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 mar. 2014
  • Opdateret: 29 mar. 2016
  • Status: Igang
Du behøver ikke at læse den, det er bare min dagbog. Hvis jeg ikke skriver noget ned, så ender jeg selv med at gå mentalt ned. Jeg har ikke den største tiltro til folk, og jeg er bange for at gå dem på nerverne, hvis jeg snakker om mine problemer. Dette er den letteste måde. Jeg regner ikke med favoritlister,likes eller kommentarer, da det jo bare er en bog der indeholder mine problemer. Hvem vil ærligtalt høre på dem, og vide hvilket latterligt liv jeg har, når de selv har deres egne problemer at tage sig af.

12Likes
23Kommentarer
865Visninger
AA

6. 6.

15-06-2014

 

Fødselsdage er fantastiske, er de ikke? De er et bevis på, at du har overlevet endnu et år. 
Du har ikke taget dit eget liv, du har kommet igennem projekter, du kom igennem en operation, eller at du har taget opvasken selvom det virkede så umuligt.

Ja, for på et år har man nået meget, også selvom man har haft lyst til at give op, og smide alt væk igen. Du kom igennem det, og ved du hvad? Det betyder noget. Det betyder noget for din familie, at du ikke har smidt dem væk. Det betyder noget for dine venner, at selvom skolen har betydning, har du haft tid til dem. Det betyder noget for dig selv, at du har viljestyrken til at fortsætte, selvom det ser sort ud.

Sådan en dag skal fejres ikke? Ja, det burde den ihvertfald. Jeg fejrede også fødselsdag, dog ikke min egen. Jeg var taget hjem til en veninde, for at fejre hendes fødselsdag som var i Maj. Det var hyggeligt, selvom hun havde dårlig samvittighed, over at have hendes fødselsdag på min. Jeg klagede ikke, så længe at jeg gør en glad, så lad det være det. Jeg fandt dog også ud af, at jeg ikke havde meget at fejre.

Da jeg kom hjem, havde jeg troet at der var fødselsdags kort som skulle læses, da mine brødre altid får så mange kort, af min mors veninder. da jeg kommer hjem, er der intet. Fint, tænker jeg. Måske er det ikke så vigtigt, de har nok også travlt. Men da min tante, onkel, fætter og kusine kommer på besøg, så bliver jeg først vred. Ja, min bror brækkede hånden på min fødselsdag, så tiden gik også med at passe og pleje ham. Ligesom sidste år, hvor han brækkede kæben, så vi også passede og plejede ham på min fødselsdag.

I år blev det bare for meget, for ingen af dem havde husket min fødselsdag. De gik direkte forbi mig, over til min lillebror, og begyndte at se på hans hånd. De skal nok huske det, sagde jeg til mig selv. 1 minut blev til 10, og 10 blev til en time. Jeg gav op, og gik op på mit værelse. Min mor forstod ikke hvorfor jeg var sur, og ikke kunne klare at være i samme rum med dem. Da jeg kom ned igen, blev der sagt tillykke til mig. Hvorfor mon? Min mor havde fortalt min tante om min fødselsdag, som jeg alligevel ikke holdte. Der slog det klik for min tante. Et kram og tillykke var ikke nok til at redde mit humør, da jeg virkelig følte mig glemt og overset. Jeg virker utaknemmelig, men det var sådan en hård følelse. Jeg følte mig såret. De personer jeg troede ville huske det, og ikke tvivle, var dem som var fuldstændig uvidende. Dog knækkede jeg sammen, da min far begyndte at råbe og skrige af mig, så jeg ikke kunne klare at være hjemme. Jeg tog min hund i snor, og begyndte at gå en lang tur. Så lang, at de jeg kom hjem, var min tante, onkel, fætter og kusine gået. 
 

ikke rettet igennem
_________________________________________________________________________

 

2 opdateringer på under 24 timer. Endda under ½ time. Ja, der er sket ret meget, så jeg måtte ud med det. Dog er jeg skuffet, jeg føler at det jeg levere er lamt. Jeg kan ikke skrive ordentligt, det er bare latterligt og fladt. Jeg vil så gerne udtrykke mine følelser, men det kan jeg ikke. Jeg kan ikke sætte ord på alle de følelser der sker i sådan nogle situationer, for jeg kender dem ikke selv. Jeg føler at jeg skuffer jer, at jeg ikke yder mit bedste. Jeg er skuffet over mine egenskaber, da jeg havde håbet at jeg var god til at skrive, men jeg føler det stik modsatte. De ter ligefør at jeg siger, at der næsten ikke er en grund til at fortsætte med at skrive. Det går ikke godt med min skrivning, og jeg er bange for at det vil blive værre. Det er også en af grundende til at jeg ikke har opdateret længe. Jeg har en masse udkast, men så forfærdeligt skrevet. Jeg stopper dog ikke, da jeg har brug for at komme ud med det, men urg. Undskyld for fejl, og dårlig formulering.

-Anonymous.xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...