Open up.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 mar. 2014
  • Opdateret: 29 mar. 2016
  • Status: Igang
Du behøver ikke at læse den, det er bare min dagbog. Hvis jeg ikke skriver noget ned, så ender jeg selv med at gå mentalt ned. Jeg har ikke den største tiltro til folk, og jeg er bange for at gå dem på nerverne, hvis jeg snakker om mine problemer. Dette er den letteste måde. Jeg regner ikke med favoritlister,likes eller kommentarer, da det jo bare er en bog der indeholder mine problemer. Hvem vil ærligtalt høre på dem, og vide hvilket latterligt liv jeg har, når de selv har deres egne problemer at tage sig af.

12Likes
23Kommentarer
870Visninger
AA

3. 3.

15-04-2014

 

 

Jeg føler intet...

Sandt. Jeg føler intet.

Jeg er stoppet med at glæde mig over de mindste ting.

Stoppet med at græde over de værste ting

Stoppet med at have nogen forventninger

Stoppet med at lukke folk ind.

Jeg er ved ikke hvordan jeg skal reagere, eller være på. Det er som om at jeg har mistet alt, som jeg er i et dybt hul, og ingen mulighed har for at komme op. Jeg kan kun stå og se alt blive værre, og ikke gøre noget for at stoppe det. Min hjerne har slået helt fra, og jeg ser ingen grund til at starte den igen.
Alt mit håb for det bedre, er så snart ved at være helt forsvundet.
Du så lys i mig. Du fik mig til at tro på det bedre, for jeg så det selv ske for dig. Du fik kæmpet dig op igen, og står nu på dine egne ben. Jeg støttede dig, og nu.. Du forlod mig.
Du var mit forbilled, for kunne du, så kunne jeg også. Du er stadig den eneste der kan stoppe mig fra at tage pillerne, men hvor er du? Du er her ikke, selv når jeg har mest brug for dig. Det er i det øjeblik, at jeg kan mærke noget. Noget dybt nede.

Nej, det er ikke glæde over vores minder. 

Nej det er ikke vrede fordi du gik.
Det er bare smerte. Du skal ikke engang føle dig beæret over, at det er dig der har skab den. Det har du ikke, du har bare gjort den større. Det har alle de mennesker der trådte ind i mit liv, ændrede mig, og efterlod mig i en lorte tilstand.
Det må snart høre op. Det æder mig indefra, og jeg er ved at blive et monster. Dog tror folk at jeg får det bedre, for mine ar er ved at hele, så må jeg da have fået det bedre?
Nej. Det er mangel på overskud, mangel på følelser. Smerten inden i er så stor, at jeg ikke kan nøjes med at ridse den ned i min krop, eller skrive den. Det kræver en større beslutning, der skal tages.


...Jeg føler intet andet end smerte.

-Anonymous.xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...