Open up.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 mar. 2014
  • Opdateret: 29 mar. 2016
  • Status: Igang
Du behøver ikke at læse den, det er bare min dagbog. Hvis jeg ikke skriver noget ned, så ender jeg selv med at gå mentalt ned. Jeg har ikke den største tiltro til folk, og jeg er bange for at gå dem på nerverne, hvis jeg snakker om mine problemer. Dette er den letteste måde. Jeg regner ikke med favoritlister,likes eller kommentarer, da det jo bare er en bog der indeholder mine problemer. Hvem vil ærligtalt høre på dem, og vide hvilket latterligt liv jeg har, når de selv har deres egne problemer at tage sig af.

12Likes
23Kommentarer
874Visninger
AA

1. 1.

23-03-2014

 

Wow, tænk at jeg gør det her. Jeg skriver endelig en dagbog, og jeg ved ikke hvordan jeg skal starte den.

Jeg kunne starte med, at fortælle hvor meget jeg hader bilture. Specielt de lange. Alligevel vælger jeg altid at køre med, og hvorfor? Det ved jeg ikke. Jeg hader bare at kigge ud ad vinduet, og lade tankerne få frit løb.

Det er først der, jeg indser alle de ting jeg knap nok lagde mærke til. Hvert ord, hver sætning. Alle de ting du sagde, kan jeg spille om og om igen i mit hoved, og for hver gang vil det blive omformuleret.

I starten da jeg snakkede med dig, og du fortalte mig alle de ting, var jeg så naiv. Jeg troede på alt det du sagde, og det var det eneste der holdte mig igang. Det kunne holde mig væk fra alle de skarpe ting, der ellers kaldte på mig når solen var gået ned.

Nu har jeg ikke snakket med dig i et par dage, og det tager kun meget få dage, før jeg begynder at savne dig igen. Hele vores samtale køre i mit hoved, om og om. Måske sagde du det bare, fordi at jeg var der for dig, da du havde brug for det. Nu føler du, at du skal sige de ting, fordi at du føler dig forpligtiget? Nej det kunne han da ikke finde på? Eller hvad? Måske.

Folk siger jo så meget, uden at mene det. Han virker så fejlfri.. Så perfekt, at jeg ikke kan tro på det han siger. Det er for godt til at være sandt? Hvis han nu mente det, hvorfor er han her så ikke, nu hvor jeg har brug for ham?

Jeg føler mig så tom. Alle der har været en del af mit liv, har altid taget et stykke af mig, når de gik deres vej. Jeg har ikke flere stykker tilbage. Jeg er så tom, og følelsesløs.

Jeg er ked af det, men alligevel ikke.

Jeg er sur, men alligevel ikke.

Jeg er glad, men alligevel ikke.

Jeg er intet.

Det skræmmer mig, at jeg ikke kan sætte følelser på det. At jeg bare er blevet så ligeglad med alt. Det kræver så meget viljestyrke, at få gjort selv de letteste ting. Jeg kan ikke engang sætte mig ned og lave lektier, for jeg vil bare glo på tasken. Lade mine tanker vandre igen. Jeg kan ikke engang tage mig sammen til at lægge min mobil til opladning, og jeg kan ikke forklare hvorfor.

Der er nogen, der påstår at det kan skyldes min mangel på mad, for ja. Jeg er stoppet med at spise. Jeg orker det ikke, og jeg har ikke brug for det. Fedt har jeg nok af.

Det mest skræmmende er, at selvskade er den eneste ting jeg let kan finde ud af. Om det er fordi at jeg altid har noget skarpt ved mig, og ikke behøves at gå for at tage den? Det ved jeg ikke, men jeg ved bare at det får mig til at føle noget. Om det er smerte, lyst, eller glæde. Hver eneste følelse, bliver der åbnet op for, så snart min hud er åben.

Dog lukker jeg følelserne ude igen, så snart min hud er lukket. Jeg er et problembarn.

Jeg kan ikke græde, selvom jeg har lyst. Tårerne er der ikke, og hvis de så kommer, så brænder de. Det er ikke en overdrivelse. Mine tårer burde blive holdt inde, for de gør skade på mig.

De sviger, hvilket giver mig større lyst til at græde. Så lige nu, er jeg intet. Jeg er bare en tom sjæl, der er blevet placeret på denne jord. Jeg kunne også bare ende det nu. Der er ingen grund til at holde på noget tomt og ligegyldigt. Jeg er her, for at få andre til at se godt ud.

Jeg er her bare.


_____________________________________________________________________
Det er meget grænseoverskridende at skrive det så offentligt, men det hjælper. Jeg føler mig endelig fri. Jeg ved ikke hvor tit jeg opdatere, men jeg gør det så snart at alt bliver for meget. Eh


-Anonymous. xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...