Togturen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 mar. 2014
  • Opdateret: 23 mar. 2014
  • Status: Færdig
Om en togtur, hvor minder og frygt kommer frem. Drengen står på et tog, hvor han møder en pige... Men drengen er viklet ind i sin fortid. ¤ Hun kigger stadig af og til tilbage på drengen, som har en frygtelig hemmelighed. En hemmelighed, som han ikke vil dele. Pigen rækker hånden ud mod drengen. ¤

1Likes
0Kommentarer
172Visninger

1. Pigen.

 

Drengen går ind i toget. Hans krøller står som en glorie omkring hans barneansigt. Men hans ansigt er fyldt med nervøse træk. Han kigger tilbage, netop til at se dørene lukke, og folk vinke farvel. Han ved at han ikke kommer til at se dem igen, for de sender ham væk. Væk fra byen, væk fra huset og væk fra hjemmet.

Hjem.

Det er langt tid siden han har været hjemme. Savnet ligger tungt i maven. Et billede dukker op. Det forestiller hans mor liggende på gulvet derhjemme. Far styrter ind, han sætter sig på hug. Far løfter armen, og aer stille hendes kind. Så bærer far hende ud, som om at de lige var blevet gift. Drengen sidder på trappen, og jorden ryster så meget at hele huset gynger. Der er mørkt, men væggene bliver lyst op, hver gang at der kommer et brag.

Månen er fremme, så man kan sagtens se møblerne. Far kommer ind igen, han bærer ikke på mor længere. Han halter. Det havde drengen ikke set, før. Han kommer hen i mod ham. Han rækker hånden ud mod drengen. Først kigger drengen bare på hånden, som er rakt. ”Kom med min dreng. ” Fars øjne skinner af noget drengen ikke har set før.

Frygt.

Hans stemme er ikke til at sige i mod, den er som stål. Billedet forsvinder ved at der er en der prikker drengen på skulderen. Drengen vender sig om, og ser på en pige. Hendes sorte hår er pjusket, og hun smiler til ham. Hun løfter sin hånd, og vinker ham med, mens hun vender sig om. Hun begynder at gå, kigger sig over skulderen, for at sikre sig at han er med. 


Drengen går bagved pigen, som han ikke kender navnet på eller hende. Hun kigger stadig af og til tilbage på drengen, som har en frygtelig hemmelighed. En hemmelighed, som han ikke vil dele. Pigen rækker hånden ud mod drengen. Drengen kigger først nu direkte på hendes ansigt. Det er de mest grønne øjne, som fortryller drengen. Det sorte hår kommer ned i øjnene på hende, men drengen ænser det ikke.

Hun ligner et syn fra guderne. Hun nikker og kigger opmuntrende på drengen. Hun vil have ham til at tage hendes hånd.

Tøvende tager han hendes hånd. Hun klemmer den, som om at han var et reb, som hun ikke måtte slippe. Stille fører hun drengen fremad. Bag de mange kupeer sidder der børn, ligesom dem. Ingen voksne. De sidder alle med deres uniformer på. Stille og tavse, nogle græder, andre sidder bare og kigger lige ud i luften. Ingen taler, ingen holder nogen i hånden, de kigger kun på hinanden. 

Drengen og pigen når enden af vognen, som drengen steg ind i. Til højre for drengen kører landskabet forbi. Sløret, ukendt. Til venstre er den sidste kupé. Der er ingen der inde, ud over de levende skygger. Endnu et billede dukker op. Mesterens kone kigger strengt på dem. Hendes øjne lægger mest på drengen. Der er også vrede, i det blik. Der er mørkt i rummet, og når mesterens kone taler, lyder det som tordenen i et storm vejr. "Uduelige unger. I skulle lægge tøj sammen, ikke synge eller lege, " hvæser hun så højt, som det er muligt, uden at mesteren kan høre hende. 

Pludselig lyder der tre høje smæld, og drengens hoved ryger mod venstre. Hurtigt tager drengen hånden op mod kinden igen. Han ved at får et blåt mærke igen. "Tilbage til arbejde, " hvæser hun og skyggerne står omkring hende. Får hende til at se frygtindgydende ud, mens hun står med armene i siden. Billedet forsvinder igen, og denne gang ryster drengens hænder. Af frygt for mesterens kone, og hendes slag.

Drengen slipper pigens hånd, og tager hænderne ind til sig. Pigen går ind i kupeen, uden at lægge mærke til drengens ubehag. Hun sætter sig ned ved et af sæderne derinde. Drengen kan mærke hendes blik, men han kigger bare ned i gulvet. Drengen prøver at glemme frygten, og mesterens kone. Drengen står i trance, og kigger ned på gulvet, som om at han leder efter en firkløver, hvor der ikke er græs. Der er en, som trækker drengen i til sig, og han lukker øjnene. "Mit navn er Ellena." Drengen løfter også sine arme, og holder om hende. Hæst siger han; " Mit navn er... "



Af Nalfaen.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...