Take a chance

Hvad sker der når en ven fortæller at han er forelsket i en? Hvad sker der når man bliver truet med en kniv af den selv samme person som voldtog en? Det kan denne fanfiction svare på. Corinne er Zayn's søster, og er rigtig gode venner med resten af drengene. Men hvad sker der når Zayn slet ikke forstår hende, og hun er deprimeret hele tiden? En ting er sikker. De andre vil kæmpe for at få Corinne i bedre humør...

7Likes
6Kommentarer
1336Visninger
AA

3. the knife

Jeg lå og kiggede op i loftet. Tankerne fløj rundt i mit hoved. Hvorfor gjorde Alec det her mod mig? Hvad havde jeg gjort ham?

Jeg kunne mærke en hovedpine snige sig ind, sikkert på grund af de mange uendelige spørgsmål og evige tanker.

Zayn og de andre var til et interview, men de var dog stadig ikke helt på toppen efter det der var sket.

De insisterede på at Eleanor skulle blive ved mig, men jeg nægtede. Eleanor havde også sit eget liv. Godt nok insisterede hun også selv på at blive ved mig, men jeg forsikrede hende hurtigt om at det var okay.

Jeg sukkede for mig selv, og satte mig op i sengen. Sengen havde været min bedste ven siden jeg fandt ud af, at jeg var gravid.

Jeg rejste mig fra sengen og gik mod køkkenet. Jeg fyldte et glas med vand, og så kort ned af mig selv. Jeg havde det samme tøj på som igår.

Jeg sukkede endnu en gang og skævede til klokken. Drengenes interview var færdigt, og de skulle gerne være på vej tilbage.

Jeg vendte mig om og kiggede ud af vinduet, og begyndte så at drikke af vandet.

"Jamen hej igen" lød det bagfra mig. Jeg stivnede og vendte mig straks om. Jeg tabte glasset i min hånd ved synet af ham.

"A.. Alec.." Stammede jeg. Han grinte med hans åndssvage grin, som åbenbart skulle forestille at være en ond latter.

"Jeg lovede dig noget.. Men som jeg husker det gjorde jeg det allerede før det var nødvendigt.. Så nu har jeg en anden ting at gøre i stedet for" sagde han, med hans hjerteskærende stemme.

Han gik hen mod bordet overfor mig. Han tog den store, skarpe kniv som lå på køkkenbordet.

Jeg gispede lydløst, og trådte et skridt tilbage. Det resulterede i at jeg trådte i noget glasskår, hvilket gjorde ekstremt ondt da hele min kropsvægt lå på glasset, som blev presset længere og længere ind i min fod. Jeg bed mig hårdt i læben.

Alec studerede knivens blad. "Den går lige an" sagde han. Han gav mig et skræmmende smil, og gik tættere på mig. Han så ned mod min fod.

"Ej søde, nu er jeg smigret.. Du gør jo bare det hele lettere for mig" sagde han med et ondt smil. Jeg fik tårer i øjnene. Om det var af frygt for hvad han ville, eller om det var smerten i foden, hvor glasset borede sig længere og længere ind, ved jeg ikke.. Måske en blanding. Jeg var virkelig skræmt.

"Beklager søde, men din tid er vidst kommet" sagde han. Han gik tættere på mig, og hævede kniven. Jeg lukkede øjnene. "Kig på mig.. Jeg vil se frygten i dine øjne, mens du langsomt dør" sagde han.

Jeg nægtede at se på ham. Det var slut.. Et billede af Zayn dukkede op i mine tanker. Hans søde smil. Den måde han beskyttede mig på.. Min perfekte bror..

Liam dukkede op. Jeg elskede den dreng overalt på jorden, og han ville blive knust når han fandt ud af at Alec myrdede mig. Alle drengene dukkede op i mine tanker. "Kig på mig, mens jeg langsomt dræber dig" hvæsede Alec.

Jeg tvang mine øjne til at åbnes. Han hævede igen kniven, og igen lukkede jeg øjnene. Mit hjerte sprang et slag over. Jeg klemte hårdt øjnene sammen.

"NEJ!" Råbte en stemme. Zayn. Jeg åbnede straks øjnene, og så at kniven havde retning mod mig.

Zayn trak hurtigt Alec tilbage, og skubbede ham ned på jorden. Niall snuppede hurtigt kniven ud af Alec's hånd.

Zayn vendte sig straks mod mig, med et skræmt ansigtsudtryk. Tårerne blændede mig fuldstændig og jeg var helt mundlam. Jeg rystede helt.

Jeg følte mig virkelig svag, og trådte et skridt tilbage igen for at holde fat i bordet så jeg ikke skulle falde. Igen borede endnu mere glas sig ind i min fod, mens det der allerede var der, blev presset længere og længere ind. Harry, Liam og Louis stod helt stivnet i døren.

Harry og Louis hjalp dog hurtigt Niall med at holde Alec nede på jorden, så han ikke kunne gøre noget.

Tårerne kæmpede om pladsen ned af mine kinder. Zayn styrtede hurtigt hen til mig. Han havde sko på så han opdagede ikke at der var glasskår på gulvet.

Jeg rystede mere og mere, mens flere hulk fandt vej ud. Zayn's arme lå hurtigt om mig, og jeg lagde armene om hans liv. Han trak mig tættere på ham.

"Jeg har ringet til politiet". Liam var den første til at sige noget siden de kom ind og reddede mig. Zayn stod længe med armene om mig. Da han igen trak sig lidt fra mig, så jeg at han havde tårer i øjnene.

Han så med hans brune øjne lige ind i mine. Jeg rystede stadig enormt meget, og smerten i min fod var nærmest helt glemt. "Za.. Za.. Zayn.." Græd jeg. Han trak mig igen ind til sig.

"Det er okay nu" hviskede han grædende i mit øre.

"Zayn.. Hun bløder" lød det skræmt fra Louis. Zayn trak sig meget hurtigt fra mig, og tjekkede mig fra top til tå. Da han nåede til min fod gispede han lidt, og kiggede op i mine øjne igen.

Der lå lidt blod rundt om min fod, og der hvor jeg før havde stået. Han så chokeret på mig, og før jeg vidste af det lå jeg i hans favn. Han løftede mig ind i stuen.

Han placerede mig i sofaen og begyndte at kigge på min fod. Hans nøddebrune øjne mødte igen mine tårefyldte øjne. Hans øjne var stadig fyldt med tårer, men ikke nær så meget som mine.

Liam kom ind med et chokeret udtryk da han så min fod. Jeg kunne ikke selv se det, men jeg vidste at der sikkert sad en masse glasskår fast.

Straks vendte Liam om, og gik hurtigt ud i køkkenet igen. Zayn lagde igen armene om mig, og aede mig over håret. Jeg rystede stadig helt sindssygt.

Han sad der længe med armene om mig, der græd helt uafbrudt. Lidt efter viste nogle blå blink sig, og lyden indikerede at politiet nu var kommet. Hurtigt kom de ind, og flere gik ind i køkkenet, da Zayn havde peget mod det.

To andre blev ved Zayn og mig. Da jeg græd som jeg jo gjorde, regnede de hurtigt ud at jeg var vedkommende der var blevet truet med kniven.

De prøvede at stille mig spørgsmål, men jeg var for rystet til at svare. Zayn blev ved med at ae mig på ryggen. Jeg var helt splittet. Nærmest i chok, mens smerten fra foden, og de forfærdelige billeder der kørte på replay i mit hoved bare gjorde det sværere for mig.

Kort efter trak Zayn sig igen lidt fra mig og pegede så mod nogle læger der var på vej hen mod mig. "Det skal nok gå.. Jeg er lige her" sagde han beroligende. Både på grund af min skræk for læger, og så på grund af det der var sket.

Liam, Niall, Harry og Louis kom ind i stuen til os. De så alle fire skræmte, men også lettede ud. Jeg så at Louis havde tårer rendende ned af kinderne, hvilket Liam også havde. Niall og Harry havde begge blanke øjne, og så stift på mig. Louis tørrede hurtigt tårerne væk, men nye tårer erstattede dem hurtigt.

Der blev pillet en del ved min fod, hvilket fik mig til at gemme mit hoved i Zayn's bryst. Han strammede forsigtigt grebet om mig, hvilket fik mig til at føle mig mere tryg end før.

Den ene af lægerne snakkede lidt med Zayn, da jeg endnu ikke var til at komme i kontakt med. Kort efter blev jeg forsigtigt løftet op af Zayn igen. Han fulgte efter lægerne med mig i favnen.

Da vi kom forbi de fire andre, fik jeg øjenkontakt med Harry. Han var virkelig skræmt, og var meget tæt på at græde. Louis græd så meget at Niall måtte holde om ham, selv med tårer i øjnene. Liam havde konstant nye tårer rendende ned af kinderne. Aldrig havde jeg set drengene græde på samme tidspunkt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...