Take a chance

Hvad sker der når en ven fortæller at han er forelsket i en? Hvad sker der når man bliver truet med en kniv af den selv samme person som voldtog en? Det kan denne fanfiction svare på. Corinne er Zayn's søster, og er rigtig gode venner med resten af drengene. Men hvad sker der når Zayn slet ikke forstår hende, og hun er deprimeret hele tiden? En ting er sikker. De andre vil kæmpe for at få Corinne i bedre humør...

7Likes
6Kommentarer
1349Visninger
AA

24. Speaking of Niall.. Where is he?..

Jeg lagde en hånd for min mund, hvilket fik alle andre til at se undrende på mig. Jeg så ned på min mave.. Jeg havde været så distraheret af episoden med Alec, at jeg havde glemt alt om det lille liv jeg bar rundt på. "Jeg.." Sagde jeg, men min hals snørede sig sammen, så det blev umuligt for mig at snakke. "Er der noget galt?" Spurgte Liam.

Jeg så panisk op på ham. Jeg var kærester med ham, og havde været det i lang tid, og alligevel lykkedes det mig at glemme det. "Jeg.. Liam.." Sagde jeg, og så panisk på min mave. "Hvad sker der?" Spurgte han. Det så ud som om at noget pludselig gik op for Louis. "Hvordan kunne vi glemme det?" Sagde han, med blikket mod mig.

Harry, Zayn og Liam så undrende på både mig og Louis. Jeg vendte igen blikket mod Liam. "Jeg bærer jo stadig rundt på..". Jeg sank en klump, da min hals snørede sig sammen.

Alle så pludselig ud som om at de huskede det igen. "Wow.. Det havde vi vidst glemt.." Sagde Liam. "Liam! Jeg.. Det skal væk.. Jeg kan ikke gå rundt med det.." Sagde jeg, mens tårerne begyndte at vælde op i mine øjne. "Hey hey.. Rolig.." Sagde han, og lagde armene om mig. "Vi skal nok få det fjernet" hviskede han i mit øre, så det svagt kildede.

Zayn havde blidt fat om mit håndled, mens han førte mig ud i køkkenet. Jeg sank en klump da jeg stod midt i køkkenet. Zayn gav min hånd et lille klem. "Bare slap af" sagde han. Jeg slappede hurtigt af, og lukkede kort øjnene, for igen at åbne dem.

Jeg tog en dyb indånding, og mærkede angsten forsvinde lidt efter lidt. Jeg så op på Zayn med et lille smil. "Wow.. Du er for sej Corinne" lød det fra Zayn. Jeg lagde armene om ham, og han gengældte hurtigt krammet. "Jeg kunne altså ikke gøre det uden din hjælp" sagde jeg.

Jeg kunne svagt høre lyden af Lori's poter mod gulvet. Jeg slap grebet om Zayn, for at samle Lori op. Jeg kyssede hende en enkelt gang, inden jeg strøg hende over pelsen. Hun spandt lidt, hvilket fik mig til at smile.

Liam stod i døren til køkkenet. "Er der ikke noget vi skal have ordnet?" Spurgte Liam mig. Jeg så kort ned, inden jeg nikkede lidt. Zayn gav min skulder et klem, inden jeg satte Lori ned, og vi begge gik ud af køkkenet igen.

Jeg måtte indrømme at jeg var nervøs for at få fjernet det liv jeg gik rundt med. Det føltes helt uvirkeligt. Liam lagde armen om mig, og førte mig ud til hans bil.

Jeg åbnede øjnene, og synet der mødte mig fik mig til at smile. Liam bøjede sig lidt ned for at kysse mig. "Det er væk nu" sagde han, hvilket fik en glæde til at boble indeni.

Døren til rummet blev åbnet, hvilket fik både mig og Liam til at se derhen. "Perrie!" Sagde jeg glad. Hun brød ud i et stort smil, og kom hen til mig, for at ligge armene om mig. "Hvordan har du det?" Spurgte hun friskt. "Jeg har aldrig haft det bedre" svarede jeg.

Zayn stillede sig om bag Perrie, og kyssede hende på kinden. "Er du okay?" Spurgte Zayn, og hentydede til hvordan jeg havde det lige nu. "Altså.. Det ved jeg ikke.. Jeg har det lidt underligt måske" svarede jeg. "Det kan jeg godt forstå, selvom det godt nok var en lidt mærkelig forklaring.." Sagde Liam med et grin.

"Hvor længe skal jeg være her?" Spurgte jeg, da jeg faktisk hadede hospitaler, og bare læger generelt, som i jo allerede ved. "Jeg tror du skal være her i en time.." Sagde Zayn.

Jeg bandede indeni mig selv, men jeg kom vidst til at bande højt alligevel, for både Perrie, Zayn og Liam grinte højt. "Det siger vi ikke til nogen" sagde jeg med et grin.

Har i egentlig undret jer over hvor Niall befandt sig, siden vi aldrig hører om ham? Det har jeg ihvertfald... "Hvor er Niall egentlig? Jeg synes ikke jeg har set ham længe nu.." Sagde jeg. "Ved du ikke det?" Spurgte Liam, som så spørgende på Zayn efter at have kastet et blik på mig. "Har jeg ikke fortalt dig det?" Spurgte Zayn. Jeg så spørgende på ham. "Hov, det har jeg vidst ikke så.. Han er i Irland, for at besøge hans familie.. Men han kommer hjem imorgen" sagde han. *facepalm*.

"Virkelig.. Så han har været i Irland uden at jeg vidste at han overhovedet var væk?" Sagde jeg. "Jep.." Svarede Liam. "Han har vidst en del at skulle vide når han kommer tilbage så.." Sagde jeg. "Rigtig meget endda" sagde Zayn.

"Jeg har en god nyhed" lød det fra Zayn, som brasede ind i rummet. Jeg så skræmt på ham, da han gav mig et chok. "Du kan komme hjem nu" sagde han glad. "Endelig" sagde jeg, og det fik selvfølgelig Liam til at komme med hans typiske kendetegn.. Et blødt og varmt grin.. "Jeg er altså også sulten" sagde jeg, hvilket fik alle til at grine. Med alle mener jeg Liam, Perrie og Zayn.

"Kommer du Corinne?" Lød det fra Zayn. "Ja.. Jeg kommer nu" sagde jeg, og gik ud fra værelset. Vi skulle hente Niall fra lufthavnen.

Han havde været i Irland i 8 dage, så det ville blive dejligt at se ham igen. "Han tror at du bliver herhjemme, så han bliver nok overrasket når han ser dig" sagde Zayn hemmelighedsfuldt. "Hvorfor tror han det?" Spurgte jeg undrende, mens jeg tog støvlerne på. "Fordi jeg vil overraske ham med min elskede søster" sagde Zayn ironisk.

"Det er derfor jeg elsker dig" sagde jeg endnu mere ironisk. "Det var da godt at vide" grinte han. Jeg rakte tunge af ham, inden jeg gik ud.

Han fumlede med nøglen for at låse lejligheden. "Godt nok står vi i opgangen, men fuck det er koldt" sagde jeg, mens jeg lagde armene om mig selv for at varme min krop.

Han grinte lidt. "Det er fordi du er koldblodet så" grinte han. *facepalm*. Det fik ham til at grine. "I lige måde Zayn.. I lige måde" sagde jeg. "Nej, for jeg er hot, og så fryser jeg ikke" sagde han med et grin. "Haha.. Hvor er du sjov" sagde jeg ironisk, inden jeg vendte rundt, og begyndte at gå ned af trappen efterfulgt af Zayn.

Niall kom gående med sin kuffert bag sig, og den eneste grund til at jeg lagde mærke til ham, var at pigerne skreg og skreg som sindssyge.

Mig og Zayn begyndte at bevæge os hen mod Niall, som næsten ikke kunne komme videre. Jeg gik lidt bagved Zayn, da Niall jo ikke vidste at jeg var her. "Zaynie" lød det fra Niall, men til den tid, kunne jeg slet ikke se drengene mere.

Et par piger havde skubbet mig ud af den kæmpe pigekreds. Jeg sukkede lidt. "Er det ikke Corinne?" Spurgte en pige.

En eller anden greb fat i min hånd bagfra, og hev mig med sig væk fra pigerne. "Hey, slip mig!" Sagde jeg hurtigt. Det var som om at min hals havde slået knuder, og jeg kunne ikke råbe efter hjælp.

Jeg blev trukket med ind på et af toiletterne af en dreng, havde jeg fundet ud af. "Hold din kæft, eller jeg tæsker dig" vrissede han.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...