Take a chance

Hvad sker der når en ven fortæller at han er forelsket i en? Hvad sker der når man bliver truet med en kniv af den selv samme person som voldtog en? Det kan denne fanfiction svare på. Corinne er Zayn's søster, og er rigtig gode venner med resten af drengene. Men hvad sker der når Zayn slet ikke forstår hende, og hun er deprimeret hele tiden? En ting er sikker. De andre vil kæmpe for at få Corinne i bedre humør...

7Likes
6Kommentarer
1355Visninger
AA

20. Harry's in love

"Corinne.. Vi er her nu" sagde Liam. Jeg åbnede svagt øjnene, men straks faldt de i igen. "Cor-i-inne" grinte han drillende. Kort efter blev jeg løftet op, og et kys blev plantet på min pande. "Okay.. Bare sov videre så" hviskede han kort efter.

Jeg åbnede svagt øjnene, inden jeg strakte mig lidt. "Godmorgen prinsesse" lød det fra pladsen ved siden af mig. Jeg smilte lidt, inden jeg drejede hovedet, og modtog et kys af Liam. "Du nåede aldrig at få mine gaver" hviskede han. Jeg smilte lidt ved tanken. "Vent her" sagde han, og gav mig et hurtigt kys, inden han med et smil forlod sengen. Kort efter kom han tilbage med to gaver i hænderne. En lille en, pakket flot ind, og så en halvstor papkasse. Jeg skævede lidt til papkassen, hvilket Liam grinte lidt af. "Det er en snydegave" sagde Liam hviskende, så jeg vidste at det ikke var det. Han satte forsigtigt papkassen i sengen, inden han satte sig ned, og gav mig den ene. "Inden du åbner den" sagde han, og gav mig endnu et kys. "Du ved godt at du ikke havde behøvet det her?" Sagde jeg. "Alt for min prinsesse" sagde han med et smil. Jeg rødmede lidt, inden jeg pakkede den lille gave op. En æske, som jeg langsomt åbnede, efter at have kastet et blik på Liam. Indeni var en flot ring, med den smukkeste sten i. "Du er den bedste.. Hvor er den smuk" sagde jeg, og kyssede ham igen. "Lad mig" sagde han, og tog ringen ud af æsken, for at sætte den på min finger. "Jeg elsker den.. Tusind tak Liam" sagde jeg. Han smilte lidt. "Det var den ene gave.. Så mangler du en" sagde han hemmelighedsfuldt, mens han forsigtigt placerede papkassen foran mig. Jeg så skeptisk på Liam, som grinte lidt af mig. "Kom nu.. Åben den" sagde han. Jeg gjorde som han sagde, og straks smeltede mit hjerte. Jeg fik næsten tårer i øjnene af glæde. Jeg kastede mig over Liam. "Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige" sagde jeg, mens jeg så på ham med et halvsløret syn på grund af glædestårerne. "Hvor er den nuttet" sagde jeg, og samlede den op fra kassen. Jeg tog den lille kattekilling op i mit skød. Liam grinte en smule. "Jeg tænkte nok at du ville kunne lide den" sagde han, mens han strøg den over maven. "Men jeg tror du skal passe på at Harry ikke tager den" grinte Liam. "Jeg tror han vil falde for den med det samme.. Han har jo en svaghed for katte, ved du nok" sagde han. "Liam.. Du har overgået mine forventninger til en kæreste.. Du er den bedste kæreste nogensinde.. Ord ville aldrig nogensinde kunne beskrive hvor meget jeg elsker dig, og hvor taknemmelig jeg er.. Jeg kan ikke engang beskrive hvor lykkelig jeg er" sagde jeg. Han rødmede en smule. "Samme her.. Du har gjort mig lykkeligere end nogen anden på denne planet. Du er en smuk, intelligent og ikke mindst perfekt kæreste. Ord kan aldrig beskrive kærligheden mellem to mennesker.. Men det her kan slet ikke beskrives.. Det har været den bedste tid i mit liv overhovedet" sagde han, og gav mig et langt kys. Et lille miav afbrød os midt i kysset. "Tror du den er sulten?" Spurgte jeg. Jeg løftede den lidt op, så den var ud for mit ansigt. "Hvad i alverden skal jeg kalde den her nuttede skabning?" Sagde jeg. "Jeg har det.. Hvis vi shipper vores navne, bliver det til Lorinne.. Så kan den måske hedde Lori?" Sagde Liam. "Lori? Jeg elsker det" sagde jeg. "Tusind tak Liam..." Sagde jeg, og kyssede ham en enkelt gang mere. "Liam, Corinne?" Lød det ude fra gangen. "Jeg har inviteret de andre drenge over hvis det er okay med dig?" Sagde Liam. "Selvfølgelig er det det" sagde jeg. "Kan jeg sætte den ned, eller?" Spurgte jeg, da jeg var usikker på om Liam ligefrem ville blive irriteret over kattehår på gulvet. "Selvfølgelig kan du det smukke" svarede han med et smil. Jeg satte katten ned, og straks løb den hen mod døren. "Den er så nuttet" sagde jeg med en meget skinger stemme, hvilket fik Liam til at grine. Jeg fik hurtigt mit tøj på.. Som Liam åbenbart havde taget af mig igår.. Liam åbnede døren da vi begge havde fået tøj på. Katten smuttede først ud gennem den lille åbne revne, da den åbenbart ikke kunne vente med at udforske lejligheden. "Aaaaawwwww... Se den lige!" Lød det skingert, fra ingen andre end Harry. Kort efter lød et lille slags skrig. "Hvad fanden er det Liam?" Lød det skingert fra Zayn. Jeg skævede til Liam, som skar en grimasse. "En kat Liam? Hvor kommer den fra?" Lød det fra Louis, da vi kom ud i gangen. Med det samme så jeg, at Harry sad på hug ved Lori, mens den gned sig op af ham. Han så op på Liam og jeg, med store øjne, der bare sagde 'nuttet'. Zayn så underligt på Lori, sammen med Niall. Louis havde vidst også en lille svaghed for lille Lori, da han også satte sig på hug ved Lori, og begyndte at stryge den over pelsen. "Hvorfor fanden har du en killing rendende i den lejlighed?.. Selvom jeg må indrømme at den er ret nuttet" sagde Niall, mens hans studerede killingen nøje. "Jo øh.. Jeg gav Corinne den i gave" sagde Liam. "Seriøst?" Spurgte Harry, og så hurtigt op på Liam og jeg. Vi nikkede begge på samme tid. "Liam.. Hvor i alverden skulle den være henne? Du må jo ikke have dyr her i lejligheden?" Sagde Zayn. Liam nikkede lidt. "Jeg har ordnet det.." Sagde han. Jeg smilte stort til Liam. Han havde virkelig gjort så meget som overgik mine forventninger totalt. "Oh well.." Svarede Zayn overrasket. "Den er virkelig nuser! Har den fået et navn endnu?" Spurgte Harry. "Lori" svarede jeg med et smil. "Som i Lorinne, som er vores shipname" sagde Liam, mens han så på mig. "Smart" sagde Louis. "Ej, den er virkelig kær!" Udbrød Zayn, hvilket fik os alle til at grine. Han kunne bare ikke holde det inde mere. "Miav" lød det fra den, hvilket fik os alle til at 'awe'.

"Jeg tror vel snart gerne jeg vil have min søster hjemme ved mig igen.. Jeg føler mig så ensom for tiden" sagde Zayn, mens jeg aede Lori. Jeg så kort på Liam, som smilte til mig. "Tjah.. Jeg kan vel godt gøre dig lidt selvskab igen.. Men, kan du overhovedet have en kat i din lejlighed?" Spurgte jeg. "Yep.. Det har jeg altid kunnet" svarede han glad. "Okay.." Svarede jeg glad.

Zayn låste døren op til lejligheden, og gik ind. Jeg så kort rundt, inden jeg trådte ind. Jeg havde ikke været her i så lang tid, så det virkede helt urealistisk at være her igen. Da jeg havde lukket døren efter mig, satte jeg Lori ned på gulvet. Hun satte sig, så fin som hun var, ned på gulvet og vogtede mig og Zayn. "Den er altså bare for kær, den er" sagde Zayn. Jeg grinte lidt. "Selvfølgelig er den det.. Det er en killing Zayn" sagde jeg. Han grinte lidt af sig selv. "Er du sulten?" Spurgte Zayn. "Meget" sagde jeg. Zayn gik ud mod køkkenet, som jeg ikke havde set eller været i siden episoden med Alec. Jeg stoppede min gang mod køkkenet, og sank en klump. Jeg følte en slags angst.. Jeg var bange for at se det samme sted igen. Jeg gik hen mod køkkenet, og straks da jeg så køkkenet, og en kniv ligge på bordet, trådte jeg baglæns, mens jeg gispede efter vejret. "Corinne? Er der noget galt?" Spurgte Zayn. Jeg rystede hurtigt på hovedet, da han kom ud af køkkenet. "Så kom.. Så laver jeg noget mad" sagde han. Han skubbede mig blidt hen mod døren. "Stop Zayn!" Sagde jeg med en udpint stemme, hvilket fik ham til hurtigt at stoppe. "Jeg.. Jeg kan ikke" sagde jeg, mens tårerne begyndte at fylde mine øjne. "Hey.. Rolig.. Hvad kan du ikke?" Spurgte Zayn. "Jeg.. Jeg.." Sagde jeg, før episoden spillede sig tydeligt for mine øjne. Jeg blinkede hurtigt tårerne væk, og først der lagde jeg mærke til at Zayn havde fået mig med ud i køkkenet. Mit blik fangede hurtigt Zayn, der var i færd med at samle kniven op fra bordet. Den selv samme ting havde Alec gjort. Zayn vendte sig om, med kniven i hånden, hvilket fik mig til at gå i panik. Jeg skreg lidt, og løb ud af køkkenet, mens tårerne begyndte at trille ned af mine kinder. En hånd tog fat om min skulder, og stoppede min flugt fra køkkenet. Jeg gispede højt, og vendte mig hurtigt om, for blot at se en meget bekymret Zayn. "Hey, hvad er der galt?" Spurgte han bekymret. "Der skete jo ingenting" sagde han forvirret, da jeg ikke svarede. "Jeg kan bare ikke Zayn.." Sagde jeg hurtigt og grådkvalt inden jeg skyndte mig ind på det værelse jeg sov på. Jeg lod mig selv glide ned af væggen, og begyndte at græde af ren frygt. Hvad skete der med mig?

Han tog den store, skarpe kniv som lå på køkkenbordet. Jeg gispede lydløst, og trådte et skridt tilbage. Det resulterede i at jeg trådte i noget glasskår. Jeg bed mig hårdt i læben. Han studerede knivens blad. "Den...

Jeg vågnede med et langt skrig, som fik døren til at blive flået op, og ind kom Zayn. Han satte sig uden spørgsmål i sengen, og lagde armene om mig. "Shhh.. Det var var en drøm" hviskede han, da jeg begyndte at græde. Kort efter kunne man høre dynen blive trådt ned, hvilket automatisk fik mig til at smile. "Lori.." Sagde jeg glad, og begyndte at ae den. "Er du okay?" Spurgte Zayn, mens han også så lidt på Lori. "Ja.. Jeg ved bare ikke hvad der sker med mig længere.." Sagde jeg. "Hvad mener du?" Spurgte Zayn, mens han lod blikket lande på mig. "Jeg kan ikke gå ud i køkkenet uden at blive bange, og da du tog kniven fra bordet.. Jeg.. Jeg er så bange Zayn.." Sagde jeg grådkvalt. "Var det derfor du ikke..". Jeg nikkede lidt. "Det er jeg ked af Corinne" sagde han, og lagde igen armene om mig. "Kom her" sagde han, og fik mig ned at ligge. Han lagde sig selv ned og lagde armene om mig, mens jeg havde mit hoved på hans bryst. Jeg faldt i søvn til lyden af Zayn's hjerte der bankede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...