Take a chance

Hvad sker der når en ven fortæller at han er forelsket i en? Hvad sker der når man bliver truet med en kniv af den selv samme person som voldtog en? Det kan denne fanfiction svare på. Corinne er Zayn's søster, og er rigtig gode venner med resten af drengene. Men hvad sker der når Zayn slet ikke forstår hende, og hun er deprimeret hele tiden? En ting er sikker. De andre vil kæmpe for at få Corinne i bedre humør...

7Likes
6Kommentarer
1360Visninger
AA

22. guys, what do cats eat?

Jeg vågnede op til en svag spinden fra Lori, mens Zayn igen var væk. Det var første gang i lang tid jeg havde sovet så godt, udover når Liam holdte om mig.

Døren åbnede langsomt. "Corinne?" Spurgte Zayn lavt. "Ja.." Svarede jeg. Han kom stille hen til sengen. "Jeg har spurgt de andre drenge om de kunne have dig ved dem i et stykke tid, til du ikke længere er bange for at være i køkkenet.." Sagde han. "Jeg regner med at du gerne vil have Lori med dig, men så er der kun Harry og Louis, eller Liam" fortsatte han.

"Nårh ja.. Jeg regnede ikke med at du havde lyst til at jeg skulle fortælle dem at du er bange for køkkenet.. Så de ved ikke at det er derfor" sagde han. "Okay.." Svarede jeg blot. Han satte sig på hug ved siden af sengen, for at stryge Lori over pelsen. "Jeg håber at det er okay" sagde han. "Selvfølgelig er det det" svarede jeg.

"Jeg synes bare ikke at du behøver at være her hvis du er bange for køkkenet.. Jeg kan godt forstå at du er bange" sagde han kort efter. "Harry og Louis siger at du kan komme hen til dem allerede idag. Jeg ved ikke med Liam endnu" sagde Zayn.

"Så vil jer gerne hen til Harry og Louis" sagde jeg. Han nikkede lidt. "Zayn?" Sagde jeg for at få hans opmærksomhed. Han så spørgende på mig. "Tak.. For alt" sagde jeg. "Selvfølgelig.. Du er jo min søster" sagde han, og lagde armene om mig.

"Hazza!" Udbrød jeg, og sprang ind i Harry's favn. "Hey.. Jeg kan se at du har savnet mig?" Sagde han. "Meget" svarede jeg. "Du har Lori med" sagde han. Jeg grinte lidt af ham, inden jeg tog imod Lori, som Zayn rakte mig.

Jeg gik hen til Harry igen, og rakte ham den. Han så spørgende på mig. Jeg nikkede lidt, og han tog den langsomt op i hans favn. "Louis er ikke hjemme lige nu" sagde Harry kort efter. "Okay" sagde jeg, og gik hen til Zayn. Jeg gav ham et rigtigt bamsekram. "Tak" hviskede jeg i hans øre. Han strammede kort grebet om mig. Lidt efter slap han grebet om mig, og gik ud igen. Han vinkede kort. "Vi ses" sagde han.

Jeg lukkede døren efter ham, inden jeg vendte mig om. "Årrh.. Hun kan lide dig" sagde jeg. Lori spandt mega meget da Harry aede hende på maven. "Hun er bare for sød" sagde han, inden han begyndte at gå ind i stuen. Jeg fulgte med.

"Ikke fordi du ikke må være her, men hvorfor blev du ikke ved Zayn?" Spurgte Harry, da vi satte os ned i sofaen. Jeg tøvede lidt. "Er det noget med Zayn eller?.." Spurgte han, da jeg ikke svarede.

Jeg så hurtigt op på Harry. "Det har slet ikke noget med Zayn at gøre.. Det er mere mig.." Sagde jeg. "Dig? Hvad mener du?" Spurgte han.

"Ehm.. Det lyder måske virkelig latterligt.." Sagde jeg. Han så spørgende på mig. "Jeg.. Ehm.. Jeg kan ikke være i hans køkken uden at..." Sagde jeg tøvende. "Blive bange.." Fortsatte jeg. "Ej, det er jeg ked af Corinne.." Sagde Harry, inden han lagde armene om mig, efter at have sat Lori på gulvet.

"Zayn fik mig med derud én gang, og jeg så ham tage en kniv på bordet, og jeg.." Prøvede jeg at sige, men jeg brød ud i gråd. "Hey.. Det er okay" sagde Harry beroligende.

"Hazza! Jeg er hjemme!" Lød det fra gangen, efterfulgt af en dør der smækkede, og et par nøgler der klirrede da de blev lagt på en overflade.

Kort efter dukkede Louis op, med Lori i favnen. "Corinne" sagde han, men da han så at tårerne banede sig ned af mine kinder, så han spørgende på Harry.

"Grunden til at hun ikke længere skulle være i Zayn's lejlighed, er at.. Corinne er.. bange for at være i hans køkken efter det med Alec.." Sagde Harry lavt. Louis flyttede blikket over på mig, hvorefter han satte kursen mod sofaen.

"Sådan bange.. Som i angst?" Spurgte han, mens han satte sig på den anden side af mig. Jeg nikkede lidt. "Zayn fik mig derud én gang, og da jeg så ham tage en kniv fra bordet, så blev det bare for meget" sagde jeg grådkvalt.

"Er der sket andet end det?" Spurgte Louis bekymret. "Mareridt.." Sagde jeg. "Det er jeg ked af.. Er det noget du har brug for at snakke om?" Spurgte han. Jeg rystede lidt på hovedet. "Okay.. Men sig til hvis det er" sagde han, imens han placerede Lori på mine ben.

Hun væltede næsten ned i sofaen fra mit ene ben, hvilket fik mig til at grine lidt, og begynde at ae hende. "Det lader til at en kat er nok til at gøre dig glad igen" grinte Louis. "Så du mener at dig og Harry er et par katte?" Spurgte jeg. "Det sagde jeg ik.. Vent, hvad?" Spurgte han.

Jeg begyndte at grine af ham. "Hvis i ikke var her for mig, ville jeg med garanti ligge på gulvet, og sutte tommelfinger" grinte jeg. "Okay, nu synes jeg du overdriver lidt.." Lød det fra Harry. "Okay okay.. Men i ved hvad jeg mener" sagde jeg.

"Hvad spiser katte egentlig?" Spurgte Louis. Både mig og Harry så bebrejdende på ham. "Hvis du ikke ved det, så skal du vist til at gå i skole igen.. Og du skulle forestille at være den ældste her" sagde jeg. "Jeg ved da godt hvad de spiser" sagde han.

Mig og Harry vekslede kort blikke, inden vi så afventende på Louis. "Mad" sagde han. Jeg rullede med øjnene af ham, og begyndte at grine svagt. "Du er sjov Louis" sagde jeg monotont. Han gloede olmt på mig. "Selvfølgelig er jeg det. Jeg er Louis Tomlinson" sagde han. "Haha.. Hvor er du sjov Lou" sagde jeg med en meget monoton stemme.

Jeg åbnede hurtigt øjnene, med et lille skrig. Jeg satte mig hurtigt op, og begyndte at græde. Harry vendte sig om, så han havde fronten mod mig.

Han satte sig op, og lagde armene om mig. "Hey.. Det er okay.. Det var bare en drøm" sagde han. Jeg gemte mit ansigt i hans bryst, mens han aede mig over håret. "Der sker ikke noget" sagde han blidt.

"Kom" sagde han, og trak mig blidt ned at ligge igen. Jeg havde stadig ansigtet gemt i hans bryst, og lyttede til hans hjerte der bankede, indtil jeg faldt i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...