tusmørke

Emily Wilson flytter hjem til sin moster der hendes forældre forsvinder. følg med for at finde ud af hvad der sker med Emilys liv.

2Likes
0Kommentarer
196Visninger

1. Tusmørke

kære dagbog

her sidder jeg klokken halv seks om morgenen, og jeg er lysvågen., Sådan har det været i flere dage, siden jeg flyttede hjem til min tante Jenna, efter at mine forældre forsvandt på deres jordomrejse. Det var ret svært at flytte fra mit hjem, mine venner og på en måde mit liv. Alt vil blive anderledes, det kan jeg mærke. Jeg har ikke været i Mystic Falls i lang tid, men jeg kan mærke hadet endnu. Nævnte jeg for resten, at jeg begynder på et nyt gymnasium fra i dag af? Egentlig er jeg tilbage til byen, som jeg blev født i, for jeg er født og opvokset i Mystic Falls, og derefter flyttede mine forældre væk til Fell's Church. Nu må jeg også videre min tante kalder. Det er vidst tid til at stå op, selvom jeg knap nok har fået noget søvn i nat.

Emily Wilson lagde dagbogen fra sig og tog sin morgenkåbe på for at gøre sig klar til skole. På vej ud på toilettet stoppede Emily foran spejlet og kiggede på sig selv og var næsten ved at græde. Hun kunne ikke rigtig forstå, at det var hende, som hun så i spejlbilledet. Det var ikke den kønne Emily med det lange brun røde hår, som alle ønskede at være sammen med. I spejlet så hun en pige med poser under øjne, håret strittede ud til alle sider, og snitsår var omkring hendes håndled. Den var ikke noget hun forestillede sig, at hun ville begynde på, det med at skære i sig selv på grund af det med hendes forældre. ”Emily!” råbte Jenna og sagde, at hun skulle skynde sig for ikke at komme for sent i skole. Hun tog et hurtigt bad og klædte sig på hastigt, og hun smurte også noget af sin concealer under øjnene for at dække de sorte poser.

Emily løb ned i køkkenet, hun gav Jenna et kys på kinden, tog en stykke brød og løb ud ad døren. Hun tog en dyb indånding og gik hen til skolen. Det første hun gjorde var at gå hen på kontoret og bede om sit skema. Emily syntes, at sekretæren kiggede meget underligt på hende, men hun var ret ligeglad. Hun kiggede på sit skema, og hun skulle have historie. Hun kan som regel ikke lide historie, men hun tænkte, at det var hendes gamle lærers skyld, så hun vil give det en chance. Emily gik rundt på skolen for at finde sin klasse og stødte ind i en høj og brunhåret dreng med med brune øjne, der fik et snært af honningfarve, da solen skinnede ind i dem. Emily lagde vist ikke mærke til, hvordan hun kiggede på ham, indtil han sagde noget. ”Hej jeg hedder Jason Smith, og du er?” spurgte han efterfulgt af et skævt smil. Emily svarede: “Emily.... Wilson Emily Wilson.” hun gentog det med en nervøs stemme. Jason spurgte, om at hun var den nye pige, og om hvilket fag hun skulle have.  Hun svarede ja til med at hun var den nye pige, og at hun skulle have historie, og hertil svarede han, at de kunne følges, og det gik det op for hende, at de havde historie sammen.

 Dagen var næsten slut, men hun skulle først have matematik. I matematik timen sad hun ved siden af Lilly Peters, som hun blev rigtig gode venner med. Emily spurgte Lilly om Jason, men hun var helt blank indtil hun sagde Jason Smith. ”Nåh, den Jason,” havde Lilly sagt, og Emily spurgte, hvad hun mente med, og hun sagde, at der var mange der hed Jason, og der var nogle der endda ændrede deres navn til Jason, fordi at de så op til ham. De sad og talte, indtil timen var slut, og de gik hver deres vej. Emily skyndte sig hjem, fordi at Jenna sagde, at der var noget hun skulle fortælle hende. Emily lade sin taske ude på gangen og gik ind til sin moster.

“Jeg har noget, at sige til dig, og det gør mig meget ondt, men dine forældre kommer ikke tilbage.”

Kære dagbog

jeg ved ikke hvad jeg skal skrive i dag.

Jo, jeg kan starte med at fortælle dig hvad der skete på skolen i dag. Jeg mødte en meget sød dreng, som jeg ikke kan lade være med at tænke på, og han hedder Jason Smith!

Jeg mødte også en pige ved navn Lilly, som jeg har mange fag med. Men Jason. Jeg kan slet ikke få ham ud af hovedet, jeg tror, at jeg kan lide ham, bare en lille smule. Gud, jeg kan ikke forstå, at jeg tænker på drenge, når jeg lige har fået at vide, at mine forældre er døde! Hvad skal jeg sige til min bror, når han kommer i næste uge fra Denver? Apropos familie, så må jeg nok hellere gå ned til Jenna og tale med hende.

Emily var ikke i skole resten af ugen. Hun var bange for, hvad der vil ske, og hun var bange for, at hun skulle græde midt i det hele. Emily tog først i skole ugen efter.

Emily trådte ind på skolegrunden, og alle kiggede underligt på hende, men hun var ligeglad, så hun fortsatte hen til sit skab for at hente sine bøger. Emily så noget mystisk, for da hun nåede hen til sit skab, hang der en seddel med en meget underlig tekst, som gav et sæt i hende. Der stod: ”Jeg holder øje med dig.”  Hun stod og stirrede ind i sedlen, indtil Lilly og Jason kom hen til hende. Jason sagde at hun ikke skulle være bange, og at det bare var nogen, der der ville drille sikkert. De fulgtes alle tre hen til biologitimen, og de gik ind i klassen og satte sig, men da Emily skulle til at åbne sin bog, var der endnu en seddel på bordet, hvor der stod, at hun ikke skulle stole på nogen. Emily kiggede rundt i klassen, og hun vidste, at det var fra den samme person, fordi at der var et A i nederste venstre hjørne. Timen var slut, og hun syntes at dagen gik hurtigt, dog havde hun ikke tænkt på andet end sedlerne. Emily fulgtes med Jason, fordi de begge skulle samme vej, og de talte meget godt sammen, som om de havde kendt hinanden i lang lang tid.

Kære dagbog

Du må meget undskylde, at jeg ikke har skrevet i dag hele sidste uge. Jeg kan starte med at fortælle dig, hvilke mystiske ting, der skete med mig i dag. Det startede med, at jeg var på vej hen til mit skab for at tage mine biologibøger, hvor jeg fandt en seddel hængende på døren, og det var ret creepy, fordi der bare stod:” Jeg holder øje med dig.” Det samme skete midt i timen, hvor der var en seddel på bordet, hvor der stod:” Du kan ikke stole på nogen.” Men Jason sagde, at det bare var nogle der ville irritere og drille mig, og det vælger jeg at tro på indtil videre. Apropos Jason, så fulgtes vi hjem, og jeg kunne godt lide det, selvom det var en lille smule akavet i starten, men vi talte ret godt sammen. Det går fint nok med skolen, jeg har ikke rigtigt lært nogle nye at kende, men jeg klikker rigtigt godt med Lilly, og hun har meget talent og er rigtig god til at tegne, og der var en af dagene, hvor hun tegnede mig på en prik! Den var virkelig flot.

Dagene gik og Emily modtog flere og flere sedler, og nogle gange fik hun beskeder på sin telefon.

Hun kunne ikke holde det ud længer, kunne endda finde på at true hende til at udføre nogle handlinger. Engang havde fået hende til at stjæle, selvom det slet ikke var hende, og hun havde dårlig sammenvittighed i flere dage. Men hun var ikke alene om det. Jason og Lilly stod sammen med hende. Emilys bror, Jeremy, kom til byen. Emily og Jenna modtog Jeremy fra lufthavnen, og på vej derhen kunne Emily føle, at der var noget galt, og at der var noget der ikke stemte.

Kære dagbog

jeg er så glad for, at Jeremy er her i byen, jeg har savnet ham helt vildt meget, og Jeremy starter på min skole, men vi kommer ikke til at have nogle fag sammen, fordi han jo er et år yngre. Apropos.. Apropos hvad? Der er jo ingen sammenhæng mellem min bror og Jason, men jeg kom vidst bare til at tænke på ham igen! Jason har altså inviteret mig ud! Omg! Jeg kan ikke fatte det! Det er helt vildt, og jeg glæder mig på meget. Jeg håber, at vi 

skal ud og spise, for jeg vil helst ikke se en film, men så længe vi er sammen, går det nok alligevel.

Emily gjorde sig klar til at gå. Hun skulle ud med Jason, og Jeremy skulle også ud med sine nye venner, så Jenna var nødt til at være alene hjemme. Jason hentede Emily, og de skulle ud og spise, ligesom hun ville have, og Jeremy tog ud med sine venner.

Jason og Emily havde det hyggeligt, lige indtil Jenna ringede til hende, og sagde at hun skulle komme hjem med det samme. Da Emily nåede hjem, lå Jenna på gulvet, og Jason ringede til ambulancen. Ambulancen sagde, at Jenna var død af et pludseligt hjertestop, og Emily var målløs, hun kunne ikke tro det. Lige med det samme kommer Jeremy ind. Indsvøbt i blod var han, og lige inden han faldt om, nåede han lige at sige: “Pas på dig selv, Emily.” Emily kunne ikke tro sine egne øjne. Emily var helt ude af sig selv, og hun lagde mærke til en seddel, der sad på Jeremys jakke. Kuldegysninger og gåsehud løb ned af hendes ryg, da hun læste den:

Ja søde, du må hellere passe på dig selv..

Hun lod øjnene vandre ned til det nederste venstre hjørne, selvom hun godt vidste, hvad der ville stå. I det hun så A’et, løb ud og af hjemmet med den værste kvalme, hen til den gamle grå bygning, hvor der ingen mennesker boede.

Hun løb hele vejen op til toppen, stod helt ude ved kanten. Hun så hele byen herfra. Det var ved at være sent, og mørket havde lagt sig på. Hun lukkede øjnene. Tusmørket omfavnede hende og hun lænede sig en smule for ud, fast besluttet. Hun hørte hurtige vejrtrækninger bag hende, men hun klemte blot øjnene mere sammen. Hun brød ud i tårer, i det Jason tog fat i hendes arm og trak hende ind til et kram, hvor hun lige så stille græd det hele ud.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...