Under overfladen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 mar. 2014
  • Opdateret: 15 maj 2014
  • Status: Igang
Hazel er ikke en helt normal pige. Selvom hun ikke ved det, er hun på magisk vis forbundet med vandet. Under mystiske omstændigheder bliver hun kidnappet sammen med tre andre piger, og de drager sammen ud på et eventyr, der omfatter båder indiske prinsesser, irriterende fyre og spor der fører hele vejen til Frankrig. Hazel er forvirret. Hvorfor lige hende? Og hvorfor lige nu? Og lige som et kaos udspiller sig for hendes øjne, begynder forelskelsen og et nagende spørgsmål at trænge sig på. Hvem er jeg?

13Likes
11Kommentarer
994Visninger
AA

2. Prolog

Jeg sværger, at jeg ikke mente noget med det. Det var jo bare for sjov. Ja, det var forkert. Forbudt. Farligt. Men vandet var så dragende... Lokkende... Så fuldt med sirener der sang om glæde i deres hviskende stemmer, der rislede som bække gennem min øregang.

 Jeg kunne jo ikke modstå det. Tusindvis af små dråber fløj i luften som regn, da jeg endelig hoppede i. Jeg følte mig næsten lettet.

   Vandet rengjorde mig fuldstændig, jeg var fri.  Jeg. Var. Fri. Ingen bekymringer, ingen hæmninger, da jeg følte vandet svøbe sig omkring mig som silke. Jeg dykkede dybere, dybere, ned mod bunden.

 Jeg var så opslugt af undervandslandskabet, at jeg ikke bekymrede mig om luften, der var ved at slippe op. Jeg sank dybere ned, og mine tæer strejfede det grove sand, lige i øjeblikket, hvor mine lunger gjorde mig opmærksom på den manglende ilt.

Den brændende og stikkende fornemmelse fik min hals til at snøre sig sammen, da jeg i et øjebliks svaghed gispede og slugte det salte vand. Jeg følte hele verden gå i stå.

Bølgernes skvulpen forsvandt. Havets blå forsvandt. Saltet, der prikkede til min næse og tunge forsvandt. Sandet, der sad fast i det lille mellemrum mellem mine tæer, fosvandt. Der var ingenting. Jo, en ting. Én ting. Én lyd.  Mit hjerte, der talte tiden.

Tik. Tak. Tik. Tak. Tik. Tik. Tik. Tik, tiktiktiktiktiktik-

Boom.

Et tordenskrald bragede igennem mig og rystede min krop i live. Jeg flød på vandoverfladen med mine hænder krydset over mit bryst.

”Jeg trækker vejret,” hviskede jeg til mig selv. ”Jeg er i live.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...