Little Black Dress (One Direction)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 mar. 2014
  • Opdateret: 21 jun. 2014
  • Status: Færdig
Kailey Monark på 21 har en lillesøster på 12 år. Hun hedder Isobel. Isobel har kræft og er directioner. Kailey får så skaffet meet and great til Isobel i fødselsdags gave. Det er for 2 pesoner så Kailey tager med Isobel. Hvordan vil besøget dog gå? Hvad vil der ske for Isobel? Vil Kailey få et venskab til drengene? Måske komme i et forhold med en af dem uden at fortælle det til de andre på grund af en hvis årsag? Find ud af det i Little Black Dress.

13Likes
22Kommentarer
1284Visninger
AA

9. wtf

Louis synsvinkel:

Det var morgen og jeg var endelig lige stået op til en ny dag. Jeg rejste mig op og strakte mine arme helt op i vejret. Jeg tog nogle sorte bukser på hvor jeg trak lidt op i buksebenene som jeg altid gør. Så tog jeg en hvid basic t-shirt på og derefter en denim vest ud over.

Af sko tog jeg nogle hvide vanes på.

Jeg gik hen til spejlet og satte mit hår som det skulle sidde. Så gik jeg hen til Kailey og strøg min hånd over hendes kind 2 gange. Hun så så sød og rolig ud når hun sov.

Men så kom det i søvne fra Kailey: "Louis...Haha...Du ved jeg hader ost." Sagde hun i søvne. Det kunne simpelthen bare ikke blive mere sødt og sjovt. Hun siger seriøst de skøreste ting i søvne. Selvom jeg kun har kendt hende i næsten et par måneder så føler jeg at jeg har kendt hende i meget længere tid. Vi har lært hinanden så meget at kende. Hinandens svagheder, livretter, ynglings film og personaliteten. Jeg elsker Kailey uendelig højt og jeg vil støtte hende i alt og passe på hende som min egen lille dyrebare skat. Jeg ved enlig ikke helt hvordan jeg kom på de her tanker. Jeg tror bare at det med Isobel får mig til at tænke på hvor meget jeg holder af mine nærmeste. Og hvad jeg vil gøre for dem. Jeg gav hurtigt Kailey et smil men slog hurtigt mine øjne op da jeg hørte et bum ude fra køkkenet af.

Jeg styrtede derud med stor hastighed. Og der lå Isobel besvimet på gulvet.

"Isobel?" Sagde jeg undrende og sad ned på hug ved siden af hende.

"Isobel!!!" Sagde jeg endu engang.

"ISOBEL!" Sagde jeg for tredje gang og gav hende små blide klap på kinderne for at få hende til at vågne op.

Harry kom løbene ud til mig fordi han hørte mig råbe.

"Louis, hvad sker der!" Sagde han nervøst.

"Isobel er faldt om! Hent de andre!" Sagde jeg hurtigt med gråd i stemmen.

"Jeg henter dem straks!" Sagde Harry. 

Harry gik rundt og bankede på alle døre og fik dem ud. De kom hurtigt. Specielt Kailey.

"Isobel!" Sagde Kailey forskrækket med gråd i stemmen og holdt sin hånd for munden.

"Jeg ringer til 112!" Sagde Niall og fumlede med sin mobil og tastede nummeret ind.

De kom hurtigt på 10 minutter og fik hende hurtigt op på en båre og kørte afsted med hende.

VI stod alle udenfor imens bilen kørte.

Jeg stod ved siden af Kailey. Der kom nogle tårer ned af hendes kinder. Hun krammede mig hurtigt og nogle hulk kom. Jeg holdt også om hende med nogle tårer i mine øjne. De andre drenge var også kede af det kunne jeg tydeligt se.

Vi gik indenfor igen og så ind i stuen og satte os i sofaerne. Jeg sad med min arm rundt om Kailey der puttede sig helt ind til mig.

"Vi skal have ringet til dine forældre. Vil du eller skal jeg?" Spurgte jeg Kailey.

"Du." Fik hun fremstammet med nogle snøft.

Så ringede jeg til deres hjem nummer. Det var deres mor Lora der tog telefonen

*******

Lora: Hej det er Audrey, hvem taler jeg med?

Louis: Hej, det er Louis fra One Direction. Du ved, din datter Kaileys kæreste. Men jeres datter Isobel er også her ovre og hvad jeg kan forstå har hun kræft og vi har lige fundet hende bevidstløs på gulvet!

Lora: NEJ! Nej nej nej! Min lille pige! Har i fået hende på hospitalet!

Louis: Ja det har vi,vi ringer til jer når vi får mere af vide.

Lora: Okay. *Snøft*. 

******

"Hun var ked af det..." Sagde jeg stille.

Ingen sagde rigtig noget. Vi var bare tavse alle sammen. Vi fik heller ikke lov til at komme hen på hospitalet for at se hende. Bare fordi vi er "berømtheder" og alle sikkert vil skrige når de ser os. Det vel enlig rigtigt det med at vi enlig ikke ville kunne komme nogle vegne. Men det kunne bare være rart at se hende en sidste gang. 

Kailey var faldet helt i søvn på mit skød. Jeg løftede hende op i mine arme og bar hende ind på vores værelse og lagde hende i sengen.

Jeg lagde mig ved siden af hende og gav hende dyne på så hun ikke skulle fryse.

Jeg tænkte over det hvad lægen sagde at vi ikke måtte se Isobel... Jeg var lidt vred over det. Faktisk meget...

 

Det var så dette kapitel for denne gang folkens ^_^

I kan vel nok også mærke at denne movella nærmer sig enden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...