Little Black Dress (One Direction)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 mar. 2014
  • Opdateret: 21 jun. 2014
  • Status: Færdig
Kailey Monark på 21 har en lillesøster på 12 år. Hun hedder Isobel. Isobel har kræft og er directioner. Kailey får så skaffet meet and great til Isobel i fødselsdags gave. Det er for 2 pesoner så Kailey tager med Isobel. Hvordan vil besøget dog gå? Hvad vil der ske for Isobel? Vil Kailey få et venskab til drengene? Måske komme i et forhold med en af dem uden at fortælle det til de andre på grund af en hvis årsag? Find ud af det i Little Black Dress.

13Likes
22Kommentarer
1274Visninger
AA

10. Stay strong.

Kailey's synsvinkel:

Jeg vågnede, det var stadigvæk mørkt. Jeg kiggede på min mobil for at se hvad klokken var. Den var 3 om natten. Jeg havde en forfærdelig kvalme indeni... Det var sikkert bare det med Isobel. Jeg tænkte nærmere over det, kvalmen blev slemmere, slemmere og slemmere.

Jeg kunne mærke at det var opvej ud. Jeg tog i en fart min hånd op på munden. Med den anden hånd trak jeg dynen af. Louis vågnede.

"Babe?" Sagde han da jeg var løbet ud på vores badeværelse der hang sammen med vores soveværelse.

Han løb ud til mig. Jeg satte hurtigt mit hoved ned til toilettet og kastede op.

Louis holdte i min hånd imens. Jeg græd.

"Så så... VI finder en løsning på det her babe." Sagde han og aede min ryg imens. Jeg var glad for at han var der til at støtte mig.

Efter jeg var færdig gav han mig noget koldt vand så jeg kunne få skyllet min mund. Jeg spyttede det ud i håndvasken bagefter.

Han børstede mine tænder for mig.

Bagefter gav jeg ham et kram. Lidt som en tak, men også fordi jeg var lidt bange. Faktisk meget, for man kunne jo aldrig vide hvad der nu skulle ske med Isobel.

"Hvor lang tid har vi sovet..."  Spurgte jeg Louis undrende.

"Vi gik i seng i middag/morgen, og klokken er 3 om natten sååå, rimelig lang tid." Sagde Louis og kiggede på mig med et smil.

"Jeg vil ikke sove mere... Det kan jeg bare ikke..." Sagde jeg.

"Det kan jeg faktisk heller ikke... Kom med mig skat." Sagde Louis og tog sin ene arm rundt om mig og fulgte mig ind i stuen.

Han stod og lavede varm kakao og serverede 2 kopper på sofabordet.

Han tændte for fjernsynet og tog en slurk af sin kakao. Det gjorde jeg også. Den smagte rigtig godt og fik mig til at falde lidt til ro igen.

Telefonen ringede pludselig. Vi kiggede undrende på hinanden.

"Hvem ringer dog på det tidspunkt om natten?" Sagde jeg Louis hurtigt. Han rejste sig op og gik hen for at tage den.

"Hallo, det Louis, hvem taler jeg med?" Kunne jeg hører ham sige. Jeg kunne ikke se ham, kun høre.

"Hvad?! Nu? Okay!" Sagde han så. Han lagde på og gik hurtigt hen til mig.

"Kailey, vi må hurtigt få vækket de andre, vi skal hen på hospitalet!" Sagde Louis.

Jeg rejste mig hurtigt og vi tog et værelse hver. Nogle sov jo sammen. Da vi havde vækket alle og fortalt dem det skyndte vi os at tage sko og jakke på. Den var nu halv 4 om morgnen.

Vi tog med Louis bil og han kørte med fuld kraft derud. Efter en halvtimes kørsel var vi der endelig..

Vi skyndte os ud af bilen og ind på hospitalet. Mig, Louis, Liam, Niall, Zayn og Harry.

Vi gik ind af hospitals døren og sagde at vi skulle besøge Isobel Monark. Vi kom hen i et venteværelse. Det var dejligt at der ikke var kommet folk og overfaldt drengene, for det kunne vi bare ikke overskue lige nu. De syge børn sov.

Vi ventede og ventede... Det føltes som uendeligheder... Selvom der kun var gået 1 time. Så kom en sygeplejerske.

"Følg med mig." Sagde hun. Vi fulgte med hende.

Louis synsvinkel:

Sygeplejersken førte os ind til Isobel's værelse. Hun lå der og sov. Eller...

"Hvad vil der så ske?" Spurgte Niall.

"I... Kan lige få lov at sige farvel en sidste gang til hende." Sagde sygeplejersken og så lidt trist ud.

Vi kiggede alle hinanden med tårer i øjnene. Undtagen Kailey. Hun havde hverken tårer i øjnene eller kiggede på os. Hun stirrede bare lige ud i luften.

Jeg gik stille hen til hende og lagde en hånd på hendes skulder imens jeg sagde "Kailey..."

"Stop..." Sagde hun imens tårende strømmede ud og så rejste hun sig hurtigt op og løb ud af lokalet. Jeg løb også ud men hun var allerede blevet væk.

"Kailey?" Sagde jeg stille. Jeg skulle nødigt vække folk.

Jeg ledte lidt steder, men så fandt jeg Kailey sidde inde i et rum for børnene hvor de kunne have det sjovt. Hun sad ned på gulvet henne i et hjørne og stirrede ud i luften imens.

Jeg gik stille hen til hende. Jeg satte mig forsigtigt ved siden af hende.

"Undskyld Louis..." Sagde hun stille med gråd i sin stemme.

"Det okay..." Sagde jeg. Hun omfavnede mig også kom nogle næsten lydløse hulk. Tårende begyndte også at trille ned af mine kinder. Jeg krammede hende tilbage. Isobel havde slet ikke fortjent det her. Hvorfor skulle det ske? Hvorfor?

Vi rejste os roligt op og begyndte at gå tilbage til stuen hvor hun lå på. Vi gav alle de andre et kram også. De havde også tårer i deres øjne.

"Hvad er hendes ynglingsang...?" Spurgte jeg stille.

"Little Black dress..." Sagde Kailey med gråd i stemmen.

"Jeg syntes vi skal synge lidt for hende." Sagde jeg.

"Okay..." Sagde de andre.

VI begyndte alle stille at synge sangen. Ikke med det vilde tempo. I et stille og roligt tempo.

Little Black dress just walked in to the room... Making head turns cant stop looking at you...

Vi stoppede hurtigt.

"Jeg elsker dig og vil aldrig glemme dig Isobel..." Sagde Kailey og gik hen til Isobel.

Hun begyndte at græde lidt igen. Vi tog så hjem bagefter.

Vi sagde ikke rigtig noget i bilen, vi var alle tavse.

Vi sagde alle hurtigt godnat til hinanden og så gik vi ind på vores værelser. Ingen orkede at børste tænder eller noget.

Mig og Louis sad på sengekanten og snakkede en smule.

"Havde du forberedt dig på at dette ville ske?" Spurgte jeg Kailey.

"Ja... Havde bare ikke forstillet mig det ville ske ligenu..." Sagde Kailey.

Efter en kort samtale lagde vi os til at sove.

 

Her var der så endu et kapitel. Aaargh, undskyld at jeg er så langsom til at udgive kapitler -.-

Men i så fald er denne movella snart færdig. Tak fordi i læser med<3

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...