Rovdyr.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 mar. 2014
  • Opdateret: 22 mar. 2014
  • Status: Færdig
Lugten af alkohol var for længst smittet af på mig. Jeg kunne mærke de varme, dårlige ånde mod min kolde hud. "Smukke Josefine.” Mumlede han, og lod sin hånd køre langsomt over min ene kind. En kuldegysning skød igennem min krop, så gåsehuden nemt kunne mærkes på mine bare arme. han havde poser under øjnene, grå skægstubbe, ufriseret hår, og hans gule, trætte øjne som stirrede ind i mine. Jeg kunne fornemme at adrenalinen pumpede rundt i hans blod, sammen med alkoholen - et perfekt match. || Deltager med cover, og tekst ||

47Likes
21Kommentarer
2006Visninger
AA

1. Løven.

Jeg trådte ind ad døren, og lukkede den forsigtigt efter mig. Lugten af alkohol overtog hurtigt min lugtesans.

 

En forfærdelig fornemmelse skød igennem min krop, mens jeg nærmede mig stuen, hvor stemmer kunne høres. Jeg valgte at stå stille, og lytte til samtalen der forgik inde i stuen.

 

”Hvorfor fanden tror du at du kan tillade dig at drikke den sidste?” Stemmen lød rusten, og meget hård. ”Hvad mener du? Det var min øl,” en kvindelig stemme lød i mine øre – lige så rusten – lige så hård, ”og jeg har lov til at drikke hvad der tilhøre mig”.

 

Jeg begyndte at gå igen – langsomme skridt – næsten lydløst. Jeg tog en dyb indånding før jeg trådte helt ind i stuen. Jeg blev ved med at gå – langsomme skridt – næsten lydløst.

 

”Hov hov Josefine, hvor tror du lige at du skal hen?” Stemmen lød irriterende i mine øre, jeg har ikke været specielt glad for lyden af den de sidste par år. Jeg stoppede op, kiggede ud i luften, mest fordi jeg ville undgå øjenkontakt med manden jeg væmmedes ved. Jeg sank en klump i halsen, før jeg langsomt åbnede min mund. Jeg kunne ikke snakke, jeg kunne ikke engang få en lille lyd ud af min mund.

 

Jeg kunne fornemme en skikkelse rejste sig.

 

Løven nærmede sig langsomt sit bytte.

 

”Josefine, hvor skal du hen?” Blev der spurgt igen.

 

Løven stod ikke mere en få meter væk fra sit bytte.

 

Jeg sank endnu en klump i halsen, inden jeg fik mandet mig op til at sige: ”Lektier, jeg skal lave lektier.” 
Ikke mere end få sekunder efter kunne jeg fornemme at skikkelsen stod tæt op ad mig. Lugten af alkohol var for længst smittet af på mig. Jeg kunne mærke de varme, dårlige ånde mod min kolde hud.

 

Løven var klar til at angribe sit bytte. Det var kun et spørgsmål om sekunder.

 

”Smukke Josefine.” Mumlede han, og lod sin hånd køre langsomt over min ene kind. En kuldegysning skød igennem min krop, så gåsehuden nemt kunne mærkes på mine bare arme.

 

Kun et spørgsmål om sekunder.

 

Jeg kunne pludselig mærke et hårdt greb om min kæbe – smerten overtog. Et lille støn undslap mine læber, mens mine vejrtrækninger sad fast i halsen.

 

Han fik vendt mit hoved så jeg så direkte op på ham. Poser under øjnene, grå skægstubbe, ufriseret hår, og gule, trætte øjne som stirrede ind i mine. Jeg kunne fornemme at adrenalinen pumpede rundt i hans blod, sammen med alkoholen - et perfekt match.

 

”Hvorfor siger du aldrig hej når du kommer ind i stuen?” Spurgte han koldt. ”Fordi jeg ikke ville afbryde, far.” Min stemme lød alt for svag, alt for bange.

 

Nu angreb løven sit bytte.

 

Det hele gik lige pludselig stærkt. Jeg tog langsomt min hånd op til kinden, da en stikkende smerte kom derfra. Tårerne fra mine tomme øjne krøb ud i øjenkrogene, sad lige i kanten, og kunne glide ned af mine kinder når som helst.

 

”Du ville simpelthen ikke afbryde?” Hviskede han med en hård stemme, mens hans spyt langsomt blev fordelt rundt i mit hoved.

 

”Du afbryder hver evig eneste dag. Jeg kan ikke engang få lov til at nyde en øl med Kirsten!” Halvråbte han, og udviste endnu engang sin vrede ved at slå mig på kinden. Et gisp undslap mine læber, mens jeg prøvede at trække mig selv ud af hans greb.

 

Han havde det med at bliver sur, selv uden at have en grund til det. Det hele var alkoholens skyld.

 

Løven begyndte at rive i sit bytte.

 

Han lagde hurtigt sin hånd på min hofte, og klemte godt til. ”Du er et svagt, lille skarnsbarn, som ikke engang kan respektere sin far!” Råbte han, og spyttede mig direkte i øjet.

 

Løven gav sig til at brøle.

 

Jeg havde nærmest vendt mig til følelsen af had, følelsen af ikke at være god nok.

 

Jeg kiggede min far direkte ind i øjnene, mens jeg ignorerede de skældsord han råbte, de hårde slag han gav mig, og fokuserede kun på hans gule, trætte øjne som bar meget historie med sig.

 

Skrigene fløj ud af min mund, en efter en, men jeg blev ved med at stirre ind i hans øjne. Tårerne trillede ned af mine kinder, og hans råb blev højere og højere, men jeg blev ved med at stirre ind i hans øjne.

 

Det var som om at han pludselig skiftede personlighed, som om hans øjne skiftede farve.
Hans slag blev hårdere, og vildere. Hans skældsord blev hårdere, og vildere. Han blev hårdere, og vildere.

 

Han blev et rovdyr.

 

Løven gjorde en ende på sit bytte.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...