Summer love (The Vamps)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 mar. 2014
  • Opdateret: 20 mar. 2016
  • Status: Igang
18 årig Astrid Forrest skal med hendes bedste ven James Mcvey og hans band The Vamps på ferie til U.S.A. Hun er over bevist om at det nok skal blive den bedste ferie nogensinde. Men hvad sker der når Astrid og Tristan begynder at flirte lidt? Og Brad også kan lide Astrid? Hvad gør Tristan når han finder ud af det??

11Likes
15Kommentarer
1790Visninger
AA

9. 7 <3

Astrid´s synsvinkel

Der er efterhånden gået 2 uger af ferien, og jeg siger dig, JEG HAR DET LUKSUS! Spabadet er blevet min nye bedste ven, jeg bruger timer derude, hvilket er upraktisk for de andre. Whatever. Jeg nyder virkelig USA samt drengens gode selskab, jeg kunne ikke forstille mig denne tur uden dem. Der er stadig lidt akavet stemning når Brad og Tristan sidder sammen alene eller bare med en af os andre. Men jeg tror de bygger det langsomt op. De har heldigvis ikke skændtes siden den dag jeg kom hjem fra marked. Ellers så skal jeg sq nok tæve dem. Vi sidder alle sammen inde i stuen, man kan vel kalde det et slags møde. Et møde jeg har indkaldt. Uh jeg er lidt nervøs. Prrruuu prrruuu MAH MAH. Er det ikke det hende der Sharpay, eller hvad hun hedder, altid gør? Hedder hun egentlig ikke Evans til efternavn? HA Tris og hende er nu beslægtet. Det bestemmer jeg. Jeg griner for mig selv, "Astrid gider du fortælle os hvad der er så vigtigt?" Det er Tristan, der afbryder mine tanker om ham og Sharpay, der spiser kringle sammen. "Hva? Åh ja selvfølgelig" Jeg rømmer mig og siger så; "Jeg har taget en beslutning der vil ændre folks syn på mig" Dramatisk pause. "Jeg, Astrid Forrest, skal i morgen, mandag d. 21, hen til et specielt sted." Dramatisk pause. Jeg kigger alvorligt på drengene, sådan sidder vi i et par minutter. "Gider du godt fortælle os hvad fanden du har gang i?!" Denne gang er det Connor der bryder ind, James tysser blot og ser bekymret på mig. "Rejser du hjem?" Jeg kigger på ham, blinker ikke. Mine øjne løber i vand, en arm lægges om mig. Det er Brad. Jeg tør næsten ikke kigge på Tristan. "Jeg.." fremstammer jeg, tager en dyb indånding og fortsætter. "Jeg klipper mig kort håret i morgen" Drengene kigger måbende, Brads arm falder ned. "Var det bare det?" Tristan lyder sur da han siger det. "Bare?!" Jeg kigger på ham fornærmet. "Er du klar over hvad dette hår betyder, eller er du fuldkommen ligeglad med en piges værdier?!" Vredt venter jeg et svar, men får kun et par rynkede bryn og et åndssvagt hvad. Mere fornærmet end før kigger jeg væk. Sku´ han muligvis skydes? "Astrid" Denne gang er det James, der lægger en arm omkring mig, "Vi troede du ville rejse hjem. Selvfølgelig er vi ikke så meget oppe at kører over dit hår skal klippes, vi troede noget der var værre, ik´ for noget." Jeg puster en hårtot væk og rejser mig. "Mah whatever. Vil I med i morgen? Godt I har intet valg" Jeg smiler til dem og går ud. 

***

Det er blevet mandag d. 21, det dagen hvor mit hår skal klippes. Nå ja og farves. Det bliver noget af en forvandling, helt kort og brunt, ihhh jeg er spændt. Mon folk kan genkende mig? Det ville være rart at kunne gå rundt uden det store fangirl flip fra folk. Men på et eller andet tidspunkt finder de ud af det. "Asserid vi går om 2 minutter" Det er Brad der råber. Asserid, den var sq alligevel ny. Langsomt rejser jeg mig fra sengen og går med dovne skridt mod entreen. Brad er den eneste der skal med, de andre skal et eller andet på stranden. Well de går glip af et fantastisk og vigtigt øjeblik. Da mine vans sidder på fødderne går vi ud. "Jeg er nervøs" mumler jeg stille, inderligt håber jeg han ikke hørte det. Han tager min hånd kort. Pis. Jeg blev hørt. "Det skal nok gå" Han sender mig et smil og slipper min hånd. Der er stille uden for hotellet, så vi kan gå uforstyrret hen til bilen. 
 "Det er vel nok noget af en klipning hva?" Frisøren smiler til mig og tager en børste frem. Held og lykke med at rede denne høstak ud. "Nu har du vel taget nogle før billeder ik? Det er noget af en forvandling" Frisøren irritere mig. Jeg nikker og smiler som svar. Brad og jeg lavede ikke andet i bilen end at tage selfies og billeder af min manke. "En sidste dyb indånding" spørger frisøren, hun går mig seriøst på nerverne, men jeg gør det nu alligevel.

Brad´s synsvinkel

3 timer og mange minutter senere er hun endelig færdig i frisør stolen, og hold nu stegepande det ser mærkeligt ud. Men meget smukt, stop dig selv Brad. Under den sidste del af processen har spejlet været dækket til, og frisøren gør nu tegn til at jeg må fjerne det. Hun er nok den mest belastende frisør jeg nogensinde har mødt. Hun gjorde de tre timer endnu længere. Jeg kigger på Astrid, "Klar?" Hun nikker og jeg trækker klædet fra. Hun stirrer med store øjne og siger så "Jeg ser fanme godt ud!" Hun smiler over hele ansigtet og rejser sig. Mens hun danser og synger betaler jeg og vi går ud. "Lad os gå hjem, jeg har virkelig ondt i røven" Inden jeg når at svarer er hun drejet om hjørnet. Jeg småløber efter hende. "Synes du ikke bare at livet er fantastisk?!" Astrid råber nærmest spørgsmålet til mig og griber min hånd. Side om side løber vi mod hotellet, lægger ikke mærke til vores omgivelser. Men dog lægger jeg mærke til en lyd. *Knips knips* "Pis der er nogen der tager billeder" Astrid kigger skræmt på mig, "Tris" er alt hun siger.

 

Endnu et kapitel :D
Jeg håber I kunne lide det og alt det der :D
Igen undskylder jeg for den lange ventetid...
Men jeg håber I vil fortsætte med at læse <3

-Anne
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...