Scars //1D//

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 mar. 2014
  • Opdateret: 27 dec. 2014
  • Status: Færdig
Christina er en stille pige, og har altid haft det svært både socialt og derhjemme. Hendes elskede bror Jesper, går selvfølgelig i hendes fodspor, da det er det eneste han kan. Deres mor døde for to år siden, og de har lige siden følt sig i fare, da deres far er en magtfuld mand. Han er politichef og ved hvordan han skal skræmme sin familie. Christina blev færdig med gymnasiet og var fyldt 18, så ville derfor starte på en frisk. Hun flytter til Boston i Nordamerika og finder en sød herre, som hjælper hende, da hun ikke har særligt mange penge at leve for. Hun flytter ind hos ham, og de bliver kærester efter. Men en dag får Christina tilbudt et job hos Cole publishing, hvor hun får tilhørende lejlighed, med udsigt til vandet. Men der er bare dét at det ligger i Californien, som er på den modsatte kyst. Men hun tager alligevel mod tilbuddet. Hun flytter ind og er tilfreds med sit valg indtil hun ved hvem der er hendes nabo. Hvem er naboen, hvorfor er hun bange for faren? Svarene; Scars

28Likes
60Kommentarer
3052Visninger
AA

19. ...

Christinas P.O.V:

Det føles underligt at sige min store hemmelighed til Harry. Ikke dårligt-underligt, men mere lettende-underligt. Jeg havde ikke regnet med, at have denne følelse efterfølgende, men det havde jeg.

Og jeg havde det meget bedre, ved at Harry havde fortalt mig sin hemmelighed også. Jeg kan godt forstå, at han ikke ville fortælle mig den i starten, så jeg er stolt over at han endelig gjorde. Men har virkelig ondt i maven, af at have presset ham til at sige det. Han må have haft det forfærdeligt, med hvad der skete. Hans bedste ven gik i seng med hans kæreste.. wow. Ét er at hans kæreste var utro, andet er at det var med sin bedste ven. Han må jo have været knust. Så kunne jeg bedre forstå, hvorfor han sagde at han vidste hvordan det føles, at ens kæreste var utro på én, da jeg fortalte ham hvad der skete mellem Jason og jeg.

Efter vi havde fortalt hemmelighederne, sad vi bare og fortalte hinanden nogle forskellige historier og oplevelser, som vi kom ind på. Kun gode oplevelser, som vi aftalte, så det ikke skulle være så deprimerende. Selvom jeg ikke havde mange, så havde jeg stadig nogle gode oplevelser.

For eksempel fortalte Harry om en gang, hvor han var alene hjemme med hans mor, og de lavede cookies. De var helt alene og selv om de ikke sagde særlig meget, grinede de bare, fordi de var i hinandens selvskab. De grinede af latterlige bevægelser, eller ’Fucked up movements’, som Harry sagde det. Han sagde, at selvom det var så kort tid de var alene, så husker han det stadig så tydligt den dag i dag. Jeg kunne næsten se kærligheden til sin mor, i hans øjne. Og kunne ikke lade være med at smile med ham.

Jeg fortalte om dengang min far havde rejst til et eller andet land, for at snakke sammen med nogle mennesker om sit arbejde. Jeg var egentlig rimelig ligeglad på det tidspunkt, jeg tænkte bare på at vi var alene. Den weekend, var den bedste weekend i mit liv. Min mor havde lovet at forkæle os, og vi havde lovet at forkæle hende. Så derfor aftalte vi, at den første dag bestemte min mor hvad vi skulle lave, og den anden dag bestemte Jesper og jeg. Det føles underligt at bestemme, da det var meget sjældent at det skete, med vores far i huset.

Den første dag ville min mor have, at vi skulle lave en beauty-salon, som vi gjorde. Vi havde sat hende ud i solskinnet på en lænestol, hvor jeg ordnede hendes negle på hænder og fødder, mens Jesper gik frem og tilbage med et glas lemonade med sugerør og et citronstykke i kanten af det gennemsigtige glas. Men når han ikke hentede lemonade, som var overraskende god, stod han med en vifte og viftede min mor langsomt i hovedet. Jeg bad også om at få noget vind i hovedet, da det var rimeligt varmt, som Jesper gjorde.

Jeg smilede ved bare mindet.

Anden dag, fik vi lov til at vælge, og vi bestemte at vi skulle se en film derhjemme. Der var ikke mange der havde et fjernsyn på det tidspunkt, da jeg var i en alder af tolv og Jesper var ti, men det havde vi. Vi havde ikke sådan en dvd afspiller, men i stedet sådan én hvor man spiller bånd på i stedet for, men kan ikke huske hvad den hedder. Vi så Peter Pan, som var min og Jespers ynglings film dengang. Vi var faktisk enige om mange ting, og er stadig.

Men hele aftenen lå vi og så Peter Pan, med popcorn og den samme lemonade, som Jesper lavede dagen før. Han har altid været god til det dér med at eksperimentere med mad og lignende. Det var derfor, han næsten altid lavede aftensmad.

Det var et af mine ynglings minder, og glemmer det aldrig.

Da vi havde fortalt hinanden forskellige andre minder, var vi gået ud i køkkenet, og havde taget os endnu en kop te. Stemningen var blevet meget mere behagelig og glad, end den var da vi startede.

”When am I going to beat your ass in that spaghetti contest?” smilede Harry.

“You aren’t going to beat my arse” smilede jeg, og sagde ass i en pænere version.

“We’ll see, baby” blinkede han med et smørende smil på læben. Jeg kunne ikke andet end at lægge mærke til, at han kaldte mig baby. Han sagde, at hvis han havde en kæreste, ville han kalde hende alle mulige kælenavne, så hvis vi var kærester, ville han så?

Garanteret ikke. For det kommer ikke til at ske. Selvom han er meget attraktiv, så vil han aldrig være vild med mig. Det er jeg sikker på. Jeg er en ven i hans øjne, og han er en ven i mine.

”What about now?” spurgte jeg, og hentydede til spaghettikonkurrencen.

”What?” han tog en tår af sin te, i sin hånd.

”The spaghetti contest” forklarede jeg kort.

”Chris, it’s four AM” kunne ikke undgå, at lægge mærke til, at han kaldte mig Chris. Så havde han virkelig hørt efter.

”So what? It’s Saturday night”

Saturday night fever. We know how to show it” sang Harry, så det var helt underligt at høre ham synge i en lys toneart. Ja, det var underligt at høre ham synge, i det hele taget. Det lød overraskende godt, da han sang Saturday Night Fever, men jeg grinede bare kort af ham.

”And by the way, it’s not Saturday. It’s Sunday, because it’s four AM” tilføjede han.

“Please” jeg prøvede at smile tikkende, men det blev garanteret bare et underligt ansigtsudtryk.

Han tøvede lidt, men fik et smil langs hans fristende læber.

”Fine”

”Yay” udbrød jeg kort, og klappede samtidigt en gang med hænderne smilende.

”What about” begyndte Harry sukkende, hvor han lukkede sine hænder sammen mens hans øjenbryn var hævet og hans grønne øjne bore sig ind i mine, ”We go into our own kitchen, and make the spaghetti, well.. I don’t know what kind of crap you’re making, but I’m making spaghetti” han kæmpede med ikke at smile, men smilet opstod alligevel, da jeg grinede let og skubbede ham blidt på skulderen ”Heey”.

Han prøvede at fortsætte uden et smil, selvom han var rimelig dårlig til det ”And then when we’re done, we come into mine or yours kitchen, and both tastes the dishes, then we can see who makes the best spaghetti” foreslog han.

“Deal” smilede jeg, og kunne mærke mine smilehuller poppe ud på hver sin kind, det samme med Harrys ene smilehul på den venstre kind.

”Time starts now!” udbrød Harry mens han rejste sig brat op, og begyndte at finde to gryder frem.

”Hey, that’s not fair!” grinede jeg, men ville ikke spilde mere tid, så jeg løb derfor bare ind i min egen lejlighed, forbi alt rodet fra festen ude på gangen.

Så snart jeg var kommet ind i min lejlighed, og var løbet hen til det store køkken, fandt jeg to gryder frem, og hældte straks noget koldt vand i den store gryde, med noget salt og de hårde spaghettistænger ned i.

Mens jeg fandt ingredienserne frem til kødsovsen, kunne jeg ikke undgå at tænke på hvor glad jeg var for, at Harry og jeg kunne tale sådan sammen. Have disse få, behagelige øjeblikke, som jeg absolut elsker. Jeg elsker at være i Harrys selvskab. Han er humoristisk, charmerende, respektfuld, sød og så er han rimelig god at se på.

Ja, det må jeg give ham. Han er en meget… good looking kind of guy. Især med hans flotte, grønne øjne som overraskende lyser op hver gang jeg kigger ind i dem. Hans krøller, som jeg vil elske at leje med, hvis han gav mig lov og det ikke ville blive for akavet. Hans markeret krop, med blækket stukket ind i hans brune hud forskellige steder på kroppen. Af de tatoveringer jeg har set, er min ynglings Things I Can, fordi det er ’ting jeg kan’, som er meget betydningsfuldt for mig. For eksempel kan jeg meget mere nu, end jeg kunne da jeg boede hjemme hos min far. Og så er der hans mund. Jeg tager altid mig selv i, at stirre på hans let puffede læber, bevæge sig mens han forklarer noget. Det er ikke altid han forklarer noget indviklet, som jeg normalt håber, så jeg har en undskyldning for at kigge på ham i længere tid, men nogle gange kan han godt svare enkelt og flabet, som jeg undrende nok også godt kan lide. Han har lidt kant, som er det der fanger mig.

Han er i det hele taget bare heldig med udseendet.

Jeg er meget glad for, at vi har fået talt om vores hemmeligheder, som føles som en evighed vi har længtes efter at høre dem. Det har jeg i hvert fald, men kunne også fornemme det samme på Harry.

Det er godt, at han har tilgivet mig, for at sige Mellanie is fake love. Han har ikke tilgivet mig direkte, men nu hvor han snakker med mig, som vi gjorde før det skete, så regner jeg da med, at han har glemt det.

Håber jeg..

Min opmærksomhed vendte tilbage til kødsovsen, som jeg rørte rundt i. Hvorfor tænkte jeg altid så meget på Harry? Som om han var det sidste menneske på jorden?

Jeg blev færdig med min kødsovs-- rettelse; mester kødsovs, og spaghettien var blevet i den rigtige slatne konsistens, hvorefter jeg snurrede spaghettien perfekt rundt på den hvide tallerken. Efterfulgt af en klat kødsovs perfekt lagt i midten, og et lille grønt blad på toppen. Det lignede noget fra en reklame, og jeg var rimelig tilfreds med resultatet.

Det blad dér, var egentlig bare noget jeg havde set kokkene gøre, og nu hvor jeg havde et blad, gjorde jeg det også.

Jeg vandrede derefter over på den anden side af gangen, uden tallerkenen med vinderretten, for at se hvor langt Harry var nået.

Gad ikke at banke på, da han garanteret havde for travlt med sin ”vinderret”, så derfor gik jeg bare ind af den åbne dør.

Da jeg langsomt nærmede mig køkkenet, fik jeg øje på Harry i køkkenet. Han stod med ryggen til mig, og var rimelig koncentreret, da han ikke havde opdaget mig endnu. Der var mørkt i rummet, bortset fra lampen fra emhætten der var tændt.

Han havde et hviskestykke slynget over skulderen, med hans hoved bøjet over de to gryder på komfuret, rørende rundt i en af dem. Hans enorme hænder greb fat i en saltkværn der stod ved siden af ham på bordet og dryssede noget salt i gryden.

Jeg krydsede mine arme over mit bryst, og lænede mig op af dørkarmen til køkkenet, mens jeg bare iagttog hans bevægelser.

Trægrydeskeen han rørte rundt med, løftede han op fra gryden, så noget brunligt, tykt væske stadig lå i skeens skål (Det lyder klamt når jeg forklarer det, men det var ikke meningen ), hvor hans hoved sank en tand, efterfulgt med en slugende lyd (Som når man suger af et sugerør, hvor der næsten ikke er mere tilbage i glasset, bare mere sexet fordi det er Harry der gør det).

”I bet it’s not better than mine” drillede jeg, men overraskede ham, så han rykkede hurtigt på ham og kiggede chokket over skulderen.

Hans tatoveret hånd blev placeret på sit muskuløse bryst, hvor hans øjne voksede sig store, dog med et lille smil ”You scared me,” udåndede han.

Jeg undslap et lille grin, og gik nærmere.

”You can’t look” Harry stoppede mig, inden jeg nåede helt hen til komfuret.

”Why not?”

”I bet if you see what I’m doing you’ll do the same” smilede han.

“I already made mine”

Han tøvede en gang, inden han kløede sig en gang i nakken og sagde opgivende “Okay..”

”Relax. It’s not like i’m stealing your homework” smilede jeg, og lænede mig over gryden med kødsovs. Det så bedre ud end min. Men er sikker på min smager bedre, ha-ha.

Harry grinede bare.

Jeg lukkede mine øjne, og indåndede dampen fra kødsovsen, hvor jeg mødte en overraskende god duft. Ikke parfume-duft, men mad-duft.

”Here” Harry trådte et skridt nærmere, så jeg åbnede mine øjne og så ham stikke grydeskeen han havde i hånden, ned i gryden, og løfte den op med en hånd under.

”I thought you said I would cheat” understregede jeg smilende.

“Just taste it before I regret it” sukkede ham smilende, med hans øjne låst fast til mine.

Jeg smilede en gang inden Harry sendte skeen hen mod min mund. Hans øjne fokuseret på mine læber. Da jeg åbnede munden, delte Harrys læber en smule, som om han efterlignede, med mig iagttage ham.

Jeg placerede mine læber på skeen, og kunne ikke få den hele ind i munden, da den var kæmpe, så kunne kun lige tage et hjørne ind i munden. Ikke engang.

Mine øjne lukkede af nydelsen, af hvordan den smagte. Svaret er; ja, Harrys kødsovs var bedre end min.

Men det ville jeg aldrig indrømme.

”Good?” hans øjenbryn hævede, med et lille smil gemt i hans mundvige.

Jeg åbnede øjnene, og mødte mine øjne med hans grønne. Jeg kiggede drillende op i loftet, som om jeg tænkte over det, ligesom man gjorde når man var fem år gammel.

”Hmm. It’s good” smilede jeg, så det smittede af på Harry, men var ikke færdig ”But mine is better”

Hans mund åbnede sig, og hans øjne matchende hans mund, hvor han sagde roligt og langsomt, men drillende ”Get out of my kitchen”.

Han bed derefter smilende i sin underlæber, mens han lavede elevatorblikket på mig, da jeg langsomt bakkede ud af hans køkken.

Men sagde imens, ”Are we going to eat in my kitchen?”.

Han havde lagt skeen tilbage i gryden, hvor han nu tørrede hænder i viskestykket der tidligere var om hans skulder, mens hans øjne kiggede ind i mine.

Det tog lidt tid for ham at svare, men da han endelig gjorde, sagde han ”Sure” lavt, men højt nok til at jeg kunne høre hans sprøde stemme.

Jeg smilede afsluttende, og forsvandt ud af køkkenet, tilbage til min lejlighed.

 

 

Efter at have ventet i få minutter, bankede det på døren.

Jeg var hurtigt ude af køkkenet, og henne ved døren, som jeg åbnede og mødte en smilende Harry.

”Come in” og han gjorde hvad der blev sagt.

Jeg fulgte ham ud i køkkenet, mens han langsomt gik rundt med sin tallerken fuld af spaghetti, og studerede min lejlighed.

Jeg stak hovedet ud af køkkenet, og så han var inde i stuen mens han kiggede ned på noget.

”Hey, the kitchen is overhere” smilede jeg, så han drejede hovedet og kiggede hen på mig, hvor han gik hen mod mig.

”That picture of a woman in the living room is your mom, isn’t it?” spurgte han, da han satte sig ned, med mig over ved komfuret, som kiggede over på ham nikkende.

”She was beautiful” hviskede han nærmest, og mødte efterfølgende mine øjne med hans.

Jeg sank.

”She was”

Jeg blinkede tankerne fra mit hoved væk, for ikke at tænke for meget på det.

Min tallerken blev sat på bordet, med et af de fancy låg over den, ligesom i film, så Harry ikke kunne se hvordan den så ud. Aner ikke hvorfor den var her, men den kom med lejligheden. Og i et af disse tilfælde havde jeg brug for den.

”Wow you’re a fucking professional” smilede han, og satte sin spaghetti på bordet, som så rimelig godt ud, men lignede meget min, bortset fra bladet.

”Precent yours” sagde jeg, og smilede af hans kommentar. Jeg vidste at jeg skulle have brugt ’låget’.

”Okay, I’ve made spaghetti with meat sauce” forklarede hank kort og enkelt.

”I ment specifically. What kind of ingredients have you used? You can’t just say I made spaghetti with meat sauce. I know what it is” sagde jeg som om jeg mente det, men han vidste at det var for sjovt.

”I won’t say it, ’cause I’ve used a secret ingredient” han krydsede sine arme over kors.

“Not even to me?” jeg prøvede at lyde fornærmet.

Han rystede på hovedet.

”Well, I’ve used a secret ingredient too” sagde jeg og efterlignede ham.

Jeg hentydede til bladet, fordi jeg havde virkelig ikke en hemmelig ingrediens.

Jeg greb fat i serveringslåget, og afslørede min ret.

”Let me guess” han kneb øjnene sammen, og placerede en finger på hans læber, lejende med den.. Han pinede mig.

”The secret ingredient is the leaf” smilede han let og hævede et øjenbryn.

Jeg smilede.

”First of all, it’s not a leaf it’s some kind of lettuce” jeg var dårlig til det hér.

Harry grinede på en måde hostende, eller mere en kort snottende lyd (Igen, det lyder virkelig klamt, men håber i forstår hvad jeg mener), men holdte en knyttet næve over sin mund, for at holde det inde. Jeg gav ham blikket, som sagde I’m-going-to-kill-you-if-you-make-fun-of-me.

”And second, yes. The leaf is the secret ingredient” sukkede jeg.

Harry grinede af mig, og kunne ikke lade være med at smile af ham, hvor han lænede sig over bordet, og kiggede ned på retten.

”I mean, it looks… nice” hostede han drillende.

“Let’s just taste it” rystede jeg på hovedet, så Harry smågrinede af mig.

”Yours first”

”Yours first” diskuterede jeg.

“How about we eat the others on the same time?” foreslog han.

Hvorfor føler jeg at vi ikke kan blive enige om noget?

”Okay” opgav jeg, og skubbede min tallerken hen til ham, samtidig med han gjorde det samme.

Vi tog hver vores gaffel, og smagte begge på maden.

Wow, hans smagte godt. Fuck.

Jeg kiggede over på ham, som rigtigt smagte på den.

”Hmm” kom det fra ham.

Stilhed kom over os, mens jeg bare iagttog ham. Hans øjenbryn var skubbet sammen, som de plejer når han koncentrerer sig, og hans røde læber bevægede sig, da han stadig tyggede maden.

”Okay, you win” sukkede jeg, og skubbede tallerkenen væk fra mig, hvor jeg lænede mig tilbage i stolen, med armene over kors, som et lille barn.

Harry undslap et dejligt grin, som han havde lært at lade gå, da han tidligere ikke ville grine, på grund af hvad den bitch Mellanie sagde.

 

 

Resten af aftenen hyggede vi os bare med at spise Harrys spaghetti, da min var blevet kold. Det var lidt sødt, at han lod som om at den var god, og ville ikke lade mig smage, men da jeg så endelig fik fat i tallerkenen og smagte, var den helt kold. Kunne ikke lade være med at smile kærligt af ham.

Han indrømmede dog til sidst, at min var kold, men den ville være god hvis den var varm, efterfulgt med et af hans charmerende smil.

Efter at have brugt vores tid i køkkenet, ville vi se noget fjernsyn. Det var altid midt om natten der var Friends, så det var det vi skulle se, da vi begge elskede Friends.

Men inden spurgte Harry; ”Can I use the bathroom. I have to take a piss”, mens han kuppede sine hænder om sin.. du-ved-hvad.

”We can’t have you do it on the sofa, can we?” drillede jeg ham, hvorefter han sendte mig et smil, og forsvandt ud i gangen hen mod badeværelset.

 

Harrys P.O.V:
Fuck jeg skulle pisse. Jeg smækkede brættet op, som ”overraskende nok” var slået i. Christina var jo ”slet ikke en ordensfreak”. Det var jeg også lidt, men jeg havde ikke noget imod, hvis der lå noget tøj på gulvet, og jeg brugte de samme bukser nogle dage i træk. Jeg havde jo alligevel kun sorte bukser næsten. I hvert fald kun mørke.

Jeg lynede min lynlås op i de sorte bukser jeg havde på, og hev mine underbukser ned med mine bukser, så min pik var befriet, så jeg kunne do my buisness.

Da jeg så blev færdig med det, stillede jeg mig ved siden af vasken og vaskede mine hænder. Det ville jeg normalt ikke gøre, men fordi jeg var sammen med Christina, overtalte jeg mig selv.

Mit hår sad garanteret af lort til, så jeg ville lige tjekke det, men da mine øjne ville kigge ind i spejlet, var det smadret. Jeg stoppede op ved tanken om det, og sank en gang.

Hvorfor havde hun smadret det?

Var det fordi hun ikke kunne lide hvad hun så?

Var det på grund af det ar som hun talte om, der var langs hendes hals?

Hvis hun havde smadret det spejl fordi, hun hadede hvad hun så, så skulle jeg nok vise hende omvendt.

Hun var en af de smukkeste kvinder jeg nogensinde har set. Hun er den smukkeste kvinde jeg har set. Hun overgår Mellanie. Mellanie var smuk udenpå, men Christina var begge dele. Smuk indeni og udenpå.

Især de smukke brune øjne, og de læber… Jeg blev fucking helt blød i knæene, og smilede ved tanken om hende grine foran mig.

 

 

Christinas P.O.V:
Harry kom lidt efter ud af badeværelset, og kom gående som ham plejer, vrikkende lidt med skulderne, og hans fødder snitte gulvet et par gange, hvor han så satte sig lige ved siden af mig. Tæt.. meget tæt på mig, og lænede sin arm på sofaens armlæn bag os.

Han drejede derefter hovedet mod mig, og det samme gjorde jeg mod ham.

Vi kiggede hinanden kort i øjnene, bare kiggede, mens jeg beundrede det glimt han havde i hans grønne øjne. Jeg kunne drømme mig dybt og langt ind i de smukke øjne.

”What did I miss” pinligt! Han ville spørge om noget, mens jeg bare havde kigget ham i øjnene. Pis, pis, pis, pis..

”Uhm-uh” jeg kiggede væk, og kunne straks mærke mine kinder blive røde.

”The-uhh. Ross just got married to that girl” sagde jeg og pegede på skærmen, ”But Rachel wanted to say that she loved him before the wedding, and she didn’t made it so--“

Jeg blev afbrudt af Harry, som blidt placerede sin varme pegefinger på min hage, og drejede mit hoved, så vi fik øjenkontakt.

Han kiggede skiftevis ind i hvert et øje, stadig med hans arm lænene langs armlænet bag mig, mens hans kiggede alvorligt, dybt, pirrende ind i mine øjne, og efter en lang pause hviskede ”You’re beautiful,” så hans mynteånde strejfede mine læber, der skyldte at mine læber delte sig.

Hans blik faldt ned på mine læber, efterfuldt tilbage til mine øjne, og gjorde det igen en gang til. Og jeg gjorde det samme.

Jeg opdagede, at vi kun var centimeter væk fra hinanden, og havde været stille i noget tid nu.. Bare kigget på hinanden.

Det er der aldrig nogen der har sagt til mig.. Og jeg ved virkelig ikke hvordan jeg skulle reagere på det.

Jeg kunne ikke tænke på at gøre andet, end at placere mine læber på hans røde, puffende.

Så det gjorde jeg.

 

-----------

AGGRH, SÅ SKETE DET ENDELIG.

Jeg havde bare sådan brug for, at de skulle gøre eT ELLER ANDET.. så det gjorde de :-D

-Og så har jeg også lige en kommentar på det med Harrys P.O.V. Jeg ved at han tænker og taler rimelig grimt, og jeg kan heller ikke lide at skrive grimt (Lyder så pibet, men synes bare lige i skulle vide det. Jeg er ikke sådan en total pervers én, som Harry i fanfictionen. Så er i advaret), men han er jo en nogen lunde ‘bad boy’, og ’bad boys’ (Som jeg har hørt om) taler ikke særligt pænt-- just saying.

Og som jeg har skrevet i sådan en mumle, som jeg tror de hedder (Ved ikke om jeg har lavet en, for jeg kunne ikke rigtigt finde ud af det på mobilen, to be honest), så har jeg eksamener (OG JEG TRAK BIOLOGI OG SKRIFTLIG ENGELSK, yahhaas) og får nok ikke særlig meget tid til at skrive, da jeg skal fokusere på eksaminerne. Det er også derfor jeg ikke har skrevet et kapitel i over en uge. Så nu ville jeg publicere dette kapitel, for at i ikke skal vente i evig tid :-D (You welcome) 

Men igen tusind tak fordi i læser med i Scars (Lad som om det er sådan en reklame stemme der siger det.. nej okay, jeg er bare mærkelig), og bliv ved med at like, kommenter og alt hvad man kan gøre, det ville gøre mig super glad *Happyface*

M.E. xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...