Scars //1D//

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 mar. 2014
  • Opdateret: 27 dec. 2014
  • Status: Færdig
Christina er en stille pige, og har altid haft det svært både socialt og derhjemme. Hendes elskede bror Jesper, går selvfølgelig i hendes fodspor, da det er det eneste han kan. Deres mor døde for to år siden, og de har lige siden følt sig i fare, da deres far er en magtfuld mand. Han er politichef og ved hvordan han skal skræmme sin familie. Christina blev færdig med gymnasiet og var fyldt 18, så ville derfor starte på en frisk. Hun flytter til Boston i Nordamerika og finder en sød herre, som hjælper hende, da hun ikke har særligt mange penge at leve for. Hun flytter ind hos ham, og de bliver kærester efter. Men en dag får Christina tilbudt et job hos Cole publishing, hvor hun får tilhørende lejlighed, med udsigt til vandet. Men der er bare dét at det ligger i Californien, som er på den modsatte kyst. Men hun tager alligevel mod tilbuddet. Hun flytter ind og er tilfreds med sit valg indtil hun ved hvem der er hendes nabo. Hvem er naboen, hvorfor er hun bange for faren? Svarene; Scars

28Likes
60Kommentarer
3023Visninger
AA

20. "Why do you care?"

Christinas P.O.V:

Hans læber føles så meget bedre end jeg havde regnet med.

De var varme, bløde og så føles det som om vores læber var skabt for hinandens. De formede sig perfekt ind i mine, og jeg lukkede øjnene da jeg nød hvert øjeblik hans læber var på mine.

Det overraskede mig, at han ikke trak væk. Jeg havde forventet, at han ville trække væk kort tid efter, men det gjorde han ikke. Og det lettede mit hjerte hurtigt af.

Han trak mig, tvært imod, tættere på ham, med den arm som normalt var lænet langs armlænet, og den anden hånd med korset, blidt rørte min arm.

Jeg var ikke vant til det hér, men det var ligesom om jeg havde prøvet det før, da jeg følte mig helt afslappet med Harrys læber på mine. Med Jason, var jeg altid nervøs for, om han lod mærke til at jeg var en dårlig kysser, eller noget andet. Men med Harry… følte jeg mig i en anden verden. Som om jeg var i et eventyr, med en masse fyrværkeri. Præcis som Harry forklarede hvordan et ’real kiss’ burde være. Men vi havde jo ikke engang kysset med tunge.

Han trak sig kort sit hoved fra mit, efter det korte kys, som varede 100 år i min eventyr verden, og kiggede mig ind i øjnene.

Det tog lidt tid for mig at åbne øjnene, da jeg stadig kunne mærke ånden fra hans læber på mine. Men da de endelig blev åbnet, så mine brune øjne ind i Harrys grønne.

”Are you sure you want to continue?” hviskede han, så hans ånde strejfede mine læber, på den måde jeg elsker.

Jeg kiggede en gang ned på hans læber, og bed samme tid i min egen.. jeg havde virkelig lyst til at fortsætte. Det var endda svært for mig, at holde mig fra hans fantastiske, fristende læber i denne korte tid.

Hvad gik der af mig?

Før jeg kunne stoppe mig selv nikkede jeg, og hev en smule i mundvigene af nervøsitet.

Harry fik et smil langs hans freaking dejlige læber, og sagde med hans dybe sprøde stemme, i tonearten lige over en hvisken ”Good”.

Han lænede sig langsomt nærmere, og fandt til sidst mine varme læber fra det tidligere kys. Mine øjne lukkede nydende igen, da Harrys mund var på min.

Hans kys var så gentle, og jeg kunne virkelig dø hvis jeg ikke fik mere af ham lige nu og hér.

Ikke lang tid efter at han havde småkysset mig, delte hans læber sig, efterfulgt af mine, hvor han sendt sin tunge ind så den ramte min. Jeg har aldrig følt mig så tæt på nogen før. Og jeg havde aldrig haft det bedre.

Harrys tunge der masserede min, var den bedste følelse nogensinde.

Som om det var planlagt, lænede jeg mig tilbage, og helt ned på den hvide sofa vi sad på, med Harry følgende med, og lå nu ovenpå mig. Ikke direkte ovenpå mig, da det nederste af hans arm var placeret ved siden af mit hoved, så han kunne holde sig selv en smule oppe, og ikke lagde alt vægten ovenpå mig. Selv i sådan en situation var han betænksom.

Da vi begge lå hvor vi lå, begyndte Harry at plante nogle små men blide kys, fra min mund og i retning mod min hals.

Oh God..

Mens hans læber var begravet på min hals, gled han langsomt sin frie hånd under min trøje, så jeg gispede af hans blide berøringer, som også var skylden i mine hår rejse sig langs min rygrad.

Harrys kys stoppede et øjeblik, men jeg følte mig stadig tættere end nogensinde på ham. Hans læber rørte næsten mit øre, da jeg kunne høre hans dybe vejrtræning.

”You like it when I touch you, don’t you?” hviskede hans sprøde stemme mig i øret, så en boblende følelse opstod i min mave.

Jeg sagde ikke noget, men det stoppede ikke mit hjerte i at banke hurtigere.

”Come on” hviskede han, og kunne mærke han smilede da hans kindmuskler spændte en smule langs min hud, ”Don’t be shy”.

Han fortsatte med at pine mig, som skyldte i at mit hjerte bankede hurtigere og hurtigere, og min krop følte som om den var på flammer.

”I know you like it when I touch you here..” hviskede han og trak ordene torturerende ud, hvor hans hånd kørte op langs min mave, og kuppede til sidst mit bryst meget blidt.

”Here” hviskede han, stadig med sine læber på mit øre og hans hånd på mit bryst. Hvor han blidt placerede et kys på min hals.

Dét sted hvor hele min krop tændte.

Hans mund flyttede sig langsomt fra min hals, tilbage til mit øre, hvor han igen hviskede ”And here”.

Langsomt flyttede han sit hoved, så det var foran mit med vores næser langs hinanden, og vores øjne smilende ind i hinandens, hvor hans mund fandt min, så mit hjerte nu bankede ustyrligt.

Han blev ved med at masere sin hånd på mit ene bryst, og hans tunge efterlignede hans masserende hånd.

Jeg overraskede mig selv, da et støn forlod mine læber, lige da Harry begyndte at bevæge sine hofter i cirkelbevægelser, mod mit skød, med vores hofter snitte hinanden.

Harry smilede under kysset, da han garanteret opdagede at jeg overraskede mig selv.

Under kysset mumlede han ”I like you so much”.

Hvad?!

“What?” spurgte jeg chokkende, og holdte min hånd på hans muskuløse bryst, for at trække ham en smule væk, lige nok til at kigge ham i øjnene.

”What did you say?” hviskede jeg afslappet, men stadig ligeså undrende som jeg var.

”I-I said I like you” han trak en smule på skulderen, og kiggede hurtigt væk fra mit blik, men ligeså hurtigt tilbage igen.

”You like me?” jeg hev en smule i mundvigene af søde ham.

Jeg havde absolut ingen idé om, at Harry overhovedet kunne lide nogen.

Han nikkede med sine kinder blive en lys tone af rød.

”Harry, if it’s just something you say because we’re, you know…--“

“Making out” han sagde de små ord for mig, som jeg var så flov over at sige.

”Yees, then I don’t want you to say it” jeg kiggede væk fra hans blik, og fandt lampen ovre i hjørnet som var det eneste der lyste rummet op, meget mere spændende.

”You definitely ruined the moment” sagde han under hans udånding, og rejste sig op fra mig, hvor han gik hen mod døren.

Fuck.

Jeg ville ikke have at han skulle gå.

”Harry..” sukkede jeg, og rejste mig op, hvor jeg luntede efter ham, som var halvvejs henne ved hoveddøren i min store lejlighed.

”What?..” sukkede han efterlignende mig, og vente sig om så vi fik øjenkontakt.

”I’m sorry, I--” jeg sank en gang, og kiggede alle andre steder end hans torturerende øjne, ”I just didn’t expect you to say that” sagde jeg lavt og kiggede ned på mine fingrer der pillede med hinanden.

”Well, I do like you. I mean.. I always laugh when we’re together, and I keep thinking about you when we’re not” han viftede sin hånd rundt i den tomme luft mellem os.

Jeg smilede af hans små, søde ord, som jeg ikke engang vidste, og sagde efter noget tid stilhed ”I like you too, Harry”

”No, you don’t” mumlede han, og vendte sig igen om for at gå hen til hoveddøren, og når han stod foran den, åbnede han den og var på vej ud af lejligheden.

”Yes, I do!” sagde jeg højt følgende efter ham.

Han vendte sig om og kiggede ind i mine øjne, ”Nobody likes me, Christina.. Nobody”. Jeg kiggede ind i hans såret øjne, mens han desperat, men alligevel afslappende, forklarede videre.

”So if nobody likes me, or even cares about me, then why would you? Why would you care? You want to listen to my memories, even the awful ones. You hang out with me when nobody will. Not even the so called friends to the parties will want to spend time with me. I know you care about me, ‘cause I know when people don’t. You seem to be the only person in my life that wants to know how I feel about some shit that nobody even wants to hear about. But why? Why do you care about me?” han stod lige pludselig helt tæt på mig, med hans fortvivlede øjne kigge ind i mine, og ventede på et svar.

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. Jeg sank, og vidste virkelig ikke hvad jeg skulle sige. Jeg havde lyst til, at fortælle ham direkte hvad der foregår inde i hovedet på mig, bare jeg selv vidste det..

”I-I” jeg åbnede min mund, lige nok til at undslippe en latterlig stammen.

”You what? Just tell me” han var desperat for at vide svaret, da han havde sine fingrer blidt placeret under min hage, så jeg blev tvunget til at kigge ham i øjnene.

”I feel attracted to you” sagde jeg flovt til ham, så han trak sine hænder til sig selv, efterfulgt med et smil der opstod på han læber.

”What?” grinede han nærmest, men jeg kunne ikke se det sjove i det. Jeg sagde bare at jeg føler mig tiltrukket af ham. Ikke kun på den ’frække’ måde, men også på den… underlige måde.

”You think I’m attractive?” han smilede endnu større og havde et drillende udtryk, som jeg kendte så godt.

”I didn’t mean it like that..” sukkede jeg, hvor et lille smil alligevel fandt sted på mine læber, “I just feel attracted to you. I don’t know why, I just.. You were so rude when I first met you, and I guess that’s how you got my attention. You stood out from other people, ‘cause they were being so damn nice..” han rødmede en smule, men det var ikke meningen at det skulle komme ud som en dårlig ting.

”When I got to know you.. really quick, I knew you weren’t rude. You just acted like it--“

Han var lige ved at sige noget til det, da han åbnede munden, men jeg holdte en finger i vejret, så han skulle tie stille, og fortsatte ”And i know what you’re going to say; I don’t act rude, and stuff. But I know you are, Harry. You aren’t rude. Maybe you just haven’t noticed it yourself.. that it’s an act, and not you. I’ve seen the real you. You are the one who will make a spaghetti competition at four AM in the morning. The one who would take me to a stream and play twenty questions, to get to know me… The one who would tell me about his first heartbreak”

“That is you, Harry. That’s the Harry I want to.. Make out with, and the one I want to say that I like him. Because I really don’t know that I like you, If the you is the rude one” jeg tog en indånding, for endelig at komme ud med mine tanker.

Han sank. Måske fordi han ikke vidste hvad han skulle sige, da en stilhed kom over os.

”I am not the good Harry.. normally” begyndte han stille, efter noget tid “But, every time I’m with you.. I’m just a normal guy… Why is it that every time I’m with you, I’m good?”

Jeg vidste virkelig ikke, hvad jeg skulle sige.

”You make me want to be a good person, Christina. But why?”

Jeg vidste stadig ikke hvad jeg skulle sige, og det lignede virkelig at Harry ville have, at jeg skulle svare for ham.

Men heldigvis blev vi afbrudt af Mr. Dillon, som var min overbo og gik ned af trappen i sin morgenkåbe, mens han kløede sig i øjet.

”Could you please keep the noise level down? I’m trying to get some sleep” han stemme var helt hæs efter lige at have sovet, og han sagde det rimelig pænt. Jeg havde ikke rigtigt talt med ham før, kun da jeg lige var flyttet ind, lige inden flyttemændene begyndte at fylde min lejlighed op med mine nye møbler. Men dér, spurgte han bare om jeg var ny og sådan noget alle naboer gør.. bortset fra Harry selvfølgelig.

”Of course. Sorry” sagde jeg undskyldende, og tvang et smil på mine læber.

Harry sagde ikke noget.

”And get this cleaned up soon, okay?” smilede han, og jeg nikkede.

“Good. Have fun, kids” Mens han vendte sig om, og gik tilbage op af trappen han stod på. Oh God. Han talte jo til os som vi var små børn, men vi var også en del yngre end ham. Han kunne være min forælder.

”Don’t call me a kid, you stupid fucking prick” bandede Harry mumlende under hans vejrtrækning, så jeg kom til at smile en smule.

Da han så var forsvundet, stod vi der tilbage på gangen, akavet. Det havde jeg ikke prøvet før med Harry, men det var det lige nu. Måske fordi vi kyssede på sofaen for kun minutter siden.

”So, I guess we have to go to bed” sagde jeg og smilede, som gjorde det hele mere akavet.

”Yea..” sagde han, og kløede sig selv i nakken, ”We probably should”

”Goodnight then”

Jeg vendte mig langsomt om, da jeg ikke vidste om jeg skulle kramme, kysse ham, eller gøre et eller andet. Derfor gjorde jeg ingenting.

Jeg var ved at gå ind i min lejlighed, men Harrys stemme stoppede mig, ”Uhm, are you sure you want to sleep alone?”

Min krop drejede sig om, så den var rettet mod Harry, hvor han fortsatte ”I mean.. Since you, you know.. your nightmares”.

”Oh”

Der gik en tids pause, hvor vi begge ventede på at jeg svarede, for jeg vidste virkelig ikke hvad jeg skulle svare.

”Sure” det sprang ud af munden på mig, men jeg fortrød det ikke. Jeg havde virkelig brug for, at sove sammen med én, da det hjalp på mareridtene sidste gang jeg sov sammen med Harry.

 

 

”I’ll just change to my pajamas” svarede jeg til Harry, og gik ind for at tage noget mindre og mere behageligt tøj på, så jeg kunne sove godt.

Han nikkede, inden jeg forsvandt ud af hans dør, og gik over på den anden side af gangen.

Jeg fandt hurtigt en oversized T-shirt som jeg tog på, og nogle løse lårkorte shorts, hvorefter jeg børstede mine tænder og derefter bevægede mig ud af døren, og tilbage til Harrys lejlighed.

”Harry?” sagde jeg spørgende, og ventede på et svar da jeg trådte ind i lejligheden.

”In here” råbte han. Jeg vidste ikke helt hvor det kom fra, da jeg ikke kendte Harrys lejlighed fuldt ud, men fulgte bare lyden af hans mørke stemme.

Da jeg så åbnede døren til der hvor hans stemme råbte fra, opdagede jeg, at det var soveværelset.

Det var rimelig stort, ligesom mit eget, hvor jeg fik øje på Harry der lå i sengen, med en bog i hånden. Da jeg så på overskriften, stod der Death til min store overraskelse.

”Death? Really?” smilede jeg, og lagde mig i sengen ved siden af ham, som sad lænet op af stativet der tilhørte sengen, med dynen over hans ben.

Håbede han havde noget på, for hans overkrop var i hvert fald bar.

Eller ønskede jeg virkelig det?

Nej, det gjorde jeg ikke. Det ville være for tidligt at se den del af ham.

”I thought I’d read a bit more masculine book, than The Great Gatspy” smilede han, og håbede at han jokede.

“Where is it?” han havde garanteret gemt bogen et eller andet sted.

”It’s under the bed. I didn’t read this book anyway” indrømmede han, og kneb det ene øje en smule sammen, mens han trak på skulderen.

Jeg kunne ikke undgå det latterlige grin der faldt fra mine læber.

Der var stille et øjeblik. Men heldigvis var det ikke akavet.

Han lagde bogen fra sig og trak dynen godt over sin tatoverede krop. Gad vide hvorfor han havde fået så mange tatoveringer i tidlig en alder?

”Why do you have all those tattoos?” kunne ikke undgå at spørge.

Han trak på skulderen, “I don’t know. Well, it makes me look bad” drillede han, da jeg stadig troede at det var en ’rolle’ han spillede, med hensyn til at være ’slem’.

Jeg slog ham drillende, og kunne ikke gemme smilet på mine læber væk.

”I like them” tilføjede jeg, så han kiggede over på mig fra den modsatte side af sengen.

Jeg lå på min side, med mit hoved i min hånd, og mit smilende blik hen på Harry. Mens Harry bare lå på ryggen og drejede hovedet hen på mig når jeg talte til ham, med hans arm bag sit hoved så hans muskler blev endnu større. Det var lidt svært at se, da den var på den modsatte side af mig, men kunne stadig se hans enorme muskler.

”You do?” han kiggede seriøst på mig, med sine øjenbryn hævet, så der kom et par rynker i panden, og hans mund åben nok til at lave en smule overraskende ansigtsudtryk.

”Yeah. I think they make you look hot” drillede jeg smilende, så smilet smittede af på ham, så smilehullet poppede ud på hans venstre kind. Wow, der var meget med ’smil’ i den sætning, hah.

”Well, thank you” han vidste godt at jeg drillede og smilede stort kiggende i mine øjne.

”You don’t look that bad in those hot pants, either” blinkede han.

“They aren’t hot pants,” smilede jeg, “And you can’t just look at me like that”. Hvorfor skal jeg absolut rødme?

“I can if I want to. I’m a man, and you’re a good looking woman. How can I resist?” Det smørret smil var svært at modstå.

”You think I’m good looking?” det hér blev en smule mere alvorligt, end det skulle være.

Der var en lille pause, men hvor Harry kiggede mig i øjnene, og fjernede dem ikke for et sekund ”Chris, you’re the most beautiful woman I’ve ever seen”.

Mit hjerte smeltede hvis han ikke snart stoppede.

Efter at have et lille moment (That moment- er så god btw ;-D), drejede Harry sit hoved tilbage til loftet, hvor han så sagde efter at have grinet kort i starten ”And yes, I’ve never said that to anybody”

”Not even Mellanie?” spurgte jeg.

”Not even Mellanie..” gentog han sukkende, stadig med sit blik fokuserende i loftet.

 

 

Efter at have snakket om alle mulige underlige ting, som var blevet hvad Harry og jeg gjorde bedst, sagde jeg efter at have flækket af grin, på grund af at Harry fortalte mig om hvor meget han elskede gamle behårede mænd, fordi jeg havde hørt forkert, så han bare jokede videre på det ”We really have to go to sleep. It’s almost seven in the morning”

”I’ve been on a plane for too many hours and came directly home. How can I not be tired?”

“It’s because you’re with me, baby” smilede han, efterfulgt med et blink med øjet da jeg kiggede over på ham.

Jeg var vant til, at han kaldte mig kælenavne, og havde ikke rigtigt noget mod det længere.

“Maybe it’s because I tasted your spaghetti and can’t sleep until I know the secret ingredient” smilede jeg, og ville virkelig gerne vide hvad han havde gjort for at den smagte godt.

”Actually..” begyndte han, og fortsatte hviskende med sin hånd holde op ved sin af sin mund, som om han skulle sige en hemmelighed ”The secret is that there isn’t a secret ingredient”.

”What?” hvordan kunne den så smage så godt, hvis han ikke gjorde noget specielt ved den?

”How can it taste so good when you didn’t do anything special about it? I worked my arse out to make it good, and here you go, making the best and didn’t even do anything about it” brokkede jeg mig.. mest for sjov, da et smil stadig var langs mine læber.

”I did do something to it”

Jeg kiggede med et spørgende blik.

”I gave it love” så poetisk.

”Yea, I’ve heard that one before”

“It’s true” smilede han, og var overrasket over at jeg ikke troede på ham.

”If you want to create something that you’ll love, you have to give it love” den sætning betød mere end han troede.

Hvis han ville ’lave’ kærlighed, skulle han også give den.

Så er der tilfælde hvor kærligheden er spild, da personen ikke vil gengælde den.. som Mellanie.

”Do you want to find love?” det røg ud af munden på mig, men jeg havde undret mig over det noget tid, havde bare først fundet ud af det nu.

”No”, han kiggede væk, ”I mean.. I don’t know”. Jeg kunne se, at han vidste ligeså lidt som jeg.

”I guess I will want to have a girlfriend one day.. a real girlfriend, who will love you back. Maybe get married and have kids and stuff--“

“Wow, wow. Slow down. I didn’t say you should think of your whole life” smilede jeg, “But I get you”.

“You know. Just like you said, if you want to create something you love, you have to give it love

“I know” og dér sluttede samtalen, hvor der efterfuldt blev stille.

”I guess we have to get some sleep now” sagde Harry, så jeg nikkede, hvor han efterfølgende sagde ”You turn off the lights”

Hvis man skulle slukke lysene, så skulle man rejse sig op, så jeg kunne godt forstå hvorfor han gav mig ansvaret.

”No way. You go turn off the lights” diskuterede jeg.

“I gave you the secret ingredient”

“But there wasn’t a secret ingredient”

“The point is that I told you. And you’re in my house now. My house, my rules”

“Why didn’t we sleep in my apartment?” sukkede jeg, og rejste mig tungt op af sengen, så Harrys grin fyldte rummet.

Turn off the lights, turn off the lights inhere babay” kunne ikke lade være med at synge ‘All of the lights’ med Kanye West, bare lavet lidt om, hvor jeg efterfølgende slukkede lyset, så der blev helt mørkt.

Heldigvis fulgte jeg mig selv gennem mørket, efter Harrys grin, og nåede til sengen, hvor jeg lagde mig under den varme dobbeltdyne.

Efter at have lagt mig ned, hørte jeg Harrys mørke stemme igen tale ”Come lay in my arms”

Godt lyset var slukket, ellers ville han have set mig rødme.

Men valgte at lave sjov med det, ”Oh God. You’re so demanding”

”I’ve said it before and I’m saying it again; My house, my rules” vi grinede begge, mens jeg rykkede mig helt tæt på Harry, som havde åbne arme. Jeg kunne som sagt ikke se noget, men jeg kunne mærke noget. Og som sagt lå jeg rimelig tæt på ham, så jo, jeg kunne sagtens mærke det..

”Mhmm” udåndede Harry nydende, da jeg havde placeret mit hoved på hans bryst med hans trygge arme, holde om mig.

Jeg elskede denne følelse, selvom jeg kun havde prøvet den få gange. Da jeg ”var kærester” med Jason, og han holdte mig på den måde, lå jeg altid ubehageligt, men med Harry var det ligesom om, at vores kroppe var lavet for hinanden til at holde om..

 

------

Havde lige noget tid til at skrive endnu et kapitel, just for you <3

-M.E. xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...