Scars //1D//

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 mar. 2014
  • Opdateret: 27 dec. 2014
  • Status: Færdig
Christina er en stille pige, og har altid haft det svært både socialt og derhjemme. Hendes elskede bror Jesper, går selvfølgelig i hendes fodspor, da det er det eneste han kan. Deres mor døde for to år siden, og de har lige siden følt sig i fare, da deres far er en magtfuld mand. Han er politichef og ved hvordan han skal skræmme sin familie. Christina blev færdig med gymnasiet og var fyldt 18, så ville derfor starte på en frisk. Hun flytter til Boston i Nordamerika og finder en sød herre, som hjælper hende, da hun ikke har særligt mange penge at leve for. Hun flytter ind hos ham, og de bliver kærester efter. Men en dag får Christina tilbudt et job hos Cole publishing, hvor hun får tilhørende lejlighed, med udsigt til vandet. Men der er bare dét at det ligger i Californien, som er på den modsatte kyst. Men hun tager alligevel mod tilbuddet. Hun flytter ind og er tilfreds med sit valg indtil hun ved hvem der er hendes nabo. Hvem er naboen, hvorfor er hun bange for faren? Svarene; Scars

28Likes
60Kommentarer
3030Visninger
AA

8. "We're getting physical, physical.."

Christinas P.O.V:

”How much longer?” Harry var som et lille barn, der ikke har tålmodighed til noget. Jeg tror det hér er den fjortende gang han har spurgt, enten hvor lang tid der var tilbage eller hvornår vi var der. Men alligevel, havde vi også kørt i omkring fire timer. Vi havde stoppet to gange, for at tanke, og fik også købt nogle drikkevarer og noget mad, da jeg vidste, at vi ikke engang var halvvejs.

”What do you think I’ll answer?” spurgte jeg ironisk, men smilende.

I’m not saying it” han gentog mine ord, fra alle de gange jeg havde svaret ham.

”So you actually listen? Then why won´t you stop asking?” jeg blev lidt irriteret.

“Because the longer you’ll drive the longer I have to be patient. And if you don’t know me well enough; I’m not a patient person” forklarede han ivrigt, og mente det tydeligt vis. Jeg grinede bare lidt af ham, men hvor han igen begyndte.

”C’mon. Just give me a clue?” bad han, og kiggede hen på mig fra passagersædet af.

”Okay.. fine” sukkede jeg, ”One clue” advarede jeg ham.

“Yes!” udbrød han, men spurgte hurtigt efter “Is it in the city or out in the country?” smilede han, hvor hans øjne lyste helt op. Igen, som et lille utålmodigt barn.

“In the country” svarede jeg, dog med et lille smil gemt i mundvigene.

”In the country?” gentog han, og kiggede skuffende på mig. Jeg nikkede bare som svar.

”What kind of fun is there to do in the country?” virkelig skuffet, det var han.

“Only one clue” huskede jeg ham på, og holdte en finger op foran ham, med et lille smil. Jeg så bare han vendte øjne af mig, mens han lå lænet op ad ruden, så hans krøller spredte sig forskellige steder rundt omkring på den gennemsigtige rude.

 

*8 timer senere*

 

 Endelig var vi her, så jeg kiggede lige på klokken og så den lige var rundet 4. Jeg drejede hovedet, og så Harry var faldet i søvn, og kunne ikke andet end at forstå ham. Det hér var en alt for lang tur, men vi klarede det. ”We’re here” udbrød jeg, efter at have parkeret bilen på en parkeringsplads, som jeg havde fundet efter alt for lang tid.

”Harry!” skubbede jeg til ham for at vække ham.

”Mhm.. What?” vågnede han pludseligt og kløede sine øjne, og smaskede nogle gange.

”We’re here” smilede jeg, og iagttog ham vågne op.

Han blinkede et par gange med øjnene, men da han opdagede hvor vi var henne, voksede hans øjne. Jeg gik bare ud af bilen, og han gik chokket ud, hvorefter han kiggede sig smilende omkring. Det smukke røde lys, samt en masse andre farver i mørket, ramte hans udstråling, og en masse blandet musik spillede fra de forskellige hjørner af, mens en masse fest mennesker gik omkring.

”I thought we were going to the country” kom det fra Harry der tydeligvis var vågnet, da han havde det største smil i ansigtet lige nu.

”Yea. I lied” smilede jeg, da jeg gentog hans replik fra tidligere. Jeg blev lidt tilfredsstillet af ham, blive så glad af noget jeg havde gjort for ham.. og mig. Han grinede bare af mig, og var klart optaget af det forskellige lys der dækkede hele byen.

”Wohow. You really aren’t boring” smilede han, og gik hen mod baren vi var parkeret foran, ved siden af mig. Jeg smilede bare, og trak en smule på skulderne. Normalt ville jeg hade et sted som dette, men nu, var jeg rimelig ligeglad. Jeg ville have en fed aften, som jeg ikke har haft før. Jeg ville have det sjovt.

Vi gik igennem dørene til den selvoplysende dobbeltdør, og mødte straks en høj musik, hvor vi mødte to udklædte damer… Eller hvad man kunne kalde dem. Det eneste de havde på var lingeri, så ved ikke om man kan kalde det for et kostume.

”Welcome to Las Vegas” sagde begge af damerne i kor, så jeg smilede let af dem, og følte mig en smule utilpas da de ikke havde særligt meget tøj på. Harry så ud til at elske det hér, som om han var hjemme.

”Yea babey” sagde han og smilede stort til de upåklædte damer, hvor han straks tog armene i vejret som resten af den fyldte bar, og hoppede i takt med musikken. Jeg kendte dog den sang, selvom det var det jeg hørte mindst til. ”Physical” med Enrinque Iglesias ft. Jennifer Lopez.

”TONIGHT WE’RE GOING ALL THE WAY. YOU WANT MY LIPS TO KISS THE PAIN AWAY” råbte Harry syngende med til sangen, sammen med resten af det dansende folk. Jeg var den eneste der ikke dansede, så følte mig lidt udenfor.

”C’mon. Let loose. We’re in Las Vegas Christie… Don’t overthink it. Just do it” sagde han lige højt nok til at overdøve musikken, efter han var stoppet dansen og gået tæt hen til mig, smilende som om det var det bedste i verden. Men han havde ret. Jeg var kørt helt til Vegas for at kigge på? Nej, det tror jeg ikke.

Jeg nikkede efter mine fornuftige tanker, men besluttede at skubbe dem væk. Jeg tog Harrys hånd, og fulgte ham ind til midten af de dansende mennesker, hvor jeg hoppede ligeså stille med på sangen, og sang med, da jeg kunne den.

”WE’RE GETTIN’ PHYSICAL, PHYSICAL, PHYSICAL OH, PHYSICAL, PHYSICAL” jeg smilede. Jeg grinede endda. Et grin på grund af, jeg havde det sjovt. Og jeg kunne se Harry havde det på samme måde.

”You make me fly I’m losing my head. Don’t let me come down pump it up until the end” sang jeg, da det var Jennifer der sang, og sang videre “The club is bumping, blow up the roof. So never mind if we all get a little rude”. Harry grinede stort af mig, og begyndte selv da det var Erinque der sang “Move to the right. Move to the left..” og vi gjorde hvad han sang, ”Now back it up you know just what you gonna get”.

“You know you like it I know you do. So turn it up and let the beat just let you loose” som om ordene var ment til mig.

Omkvædet kom igen, og vi sang selvfølgelig med. Hvor var jeg henne? Hvem var denne person der gik amok på dansegulvet? Jeg ved det virkelig ikke, men jeg kunne lide hende.

Efter sangen var slut, kom der en ny på med ligeså meget energi, og vi dansede selvfølgelig med. Sådan fortsættede det bare, til jeg til sidst ikke vidste hvor mange sange vi havde danset til. ”Should we get something to drink?” råbte Harry i mit øre, for at overdøve musikken.

”Uhm. Im only twenty”

”What?! Only twenty?” han så ud til at være rimelig overrasket. ”I can order two drinks and you can get one if you want to?” spurgte han mig med store, spørgende øjne.

”I don’t think that’s a good idea. One of us are driving home” fornuften kom frem i mig, og havde ikke tænkt mig at drikke, da jeg ikke har haft bare smagen af alkohol.

”Good one of us is sensible” smilede han og gik bagud, væk fra de dansende mennesker jeg stadig var iblandt.

Jeg følte mig en smule lost uden Harry, da han var den eneste jeg kendte… eller nogenlunde kendte, men lige nu havde jeg det så sjovt, så hvorfor skulle jeg bruge ham for at have det sjovt?

Jeg dansede sangen færdig, og opdagede at Harry stadig ikke var kommet tilbage til mig, så derfor masede jeg mig ud, og da jeg endelig var kommet fri fra alle de festlige mennesker, der garanteret gjorde dette til hverdag, pustede jeg lettet og tørrede min pande af. Ikke fordi jeg var svedig, men kunne godt mærke varmen komme frem i mig.

Lige idet jeg fandt Harry henne ved baren, ved siden af en pige, kunne jeg mærke en hånd på min skulder, som fik mig til at vende mig om, og mødte straks nogle flotte, mørkebrune øjne. Jeg fik automatisk et smil på læben, da han stod og smilede til mig. Men også fordi han så rimelig godt ud. Han havde en smule skæg, lidt mørkt hår men med et lyst skær, store mørke øjenbryn, og et sødt smil.

”Hi. Can I buy you a drink?” spurgte han, og smilede stadig charmerende. Jeg ville ønske jeg kunne sige nej, men jeg kunne ikke modstå de smukke bedende øjne. Derfor sagde jeg ”Sure” uden at tænke mig om. Jeg behøvede jo ikke at drikke noget, kunne bare lade som om.

Han førte mig hen til baren, for enden, så jeg havde udsigt til Harry og hende pigen som han talte med. Manden jeg lige havde mødt, og ikke engang kendte navnet på nikkede en gang til bartenderen, som straks gik i gang med at lave et eller andet alkohol. Var det sådan et kodeord, eller var det bare fordi han kom her alt for tit, så bartenderen vidste hvad han ville have? Det fik jeg jo aldrig at vide hvis jeg ikke spurgte.

Men lige idet jeg skulle til at åbne munden, begyndte han ”So. Where do such a beautiful lady like you come from?” spurgte han, og jeg kunne ikke lade være med at smile smigrende, og kunne mærke mine kinder flamme op.

”I’m from Denmark. But I live in L.A for now” smilede jeg, og vidste han havde en reaktion.. som han havde.

”Denmark?” spurgte han overraskende, hvor jeg bare nikkede samtidig med jeg sagde ”Yep”, hvor vores drinks blev sat foran os. Han tog straks en tår af sin, mens jeg lod min stå.

”Wow. That’s actually very impressive. You don’t look or sound like you’re from Denmark” smilede han, men var ikke færdig ”But I have to admit.. Danish women are beautiful” hvor han smilede charmerende til mig, og jeg kunne ikke andet end at falde i hans fælde, hvor jeg kom til at fnise en smule.

Da jeg ikke sagde noget, begyndte han ”I’m Liam” og smilede stadig charmerende til mig.

Jeg var lige ved at sige mit navn, men blev afbrudt af Harry tage sin ene hånd på Liams skulder, og svare for mig ”And she’s taken”. Det var jeg. Jeg havde en kæreste. Men det var jo heller ikke sådan ment, vi havde bare en snak sammen. Han var jo optaget af hende pigen, og så måtte jeg jo finde én og snakke med i mellemtiden.

”Harry” sagde Liam, som om han kendte ham.. som jeg gik ud fra, da han kunne hans navn.

”Hi Liam..” sagde Harry, og gik over for at stille sig ved siden af mig, med sin arm lænet på barbordet ved siden af mig, så hans arm var bag min ryg. Det hér var underligt, og jeg havde ikke en god følelse over det. Harry så ikke ud på den samme måde han gjorde, som når han så Niall. Det hér var anderledes. Hvis jeg skulle være ærlig, tror jeg ikke, at Harry syntes alt for godt om ham hér Liam, som jeg lige havde mødt.

”Oh I’m sorry. I didn’t know she was your girlfriend. Sorry dude” hans kæreste? Mine øjne voksede sig store, og var ved at modsige ham, men inden, startede Harry.

”So you were flirting with her? Who do you think you are? Why are you always going after what’s mine, huh?” Harry så ud til at være rimelig provokeret, og kiggede ligeså provokeret på Liam.

”I didn’t thought she was your girlfriend. So chill out dude” råbte Liam tilbage til sit forsvar, men Harry så ikke ud til at købe den. Jeg havde det lidt underligt med, at Harry spillede min kæreste, og synes det var lidt synd for Liam, så derfor holdte jeg en hånd på Harrys bryst, da han var gået et skridt nærmere mod Liam, og prøvede at få øjenkontakt med ham ”Harry..” sagde jeg lavt, for at holde ham tilbage. Men han ignorerede mig tydeligvis.

Hvor er jeg dum! Hvad har jeg rodet mig ud i? Jeg kender ikke engang Harry, og bare fordi jeg ville bevise at jeg ikke var kedelig, så skulle jeg køre til Las Vegas, på en hverdag? Det var arbejde i morgen. Hvordan kunne jeg få mig selv til at tage en fridag efter kun to dag på arbejde? Næsten ligeså lang tid jeg har kendt Harry.

”Dude? Don’t call me that! You know we aren’t, what you call, friends, right?” han var nu helt tæt på Liam, næsten helt op I ansigtet på ham, og han så ikke glad ud.

”Harry, stop it” det hér kunne jeg ikke lide. Han skulle ikke op i en slåskamp. Hvad skulle jeg gøre? Og der er arbejde i morgen, hvad ville jeg så gøre?

Harry kiggede endelig på mig, og i et øjeblik følte jeg, at vi var de eneste i rummet. Kun fordi hans ansigt blødgjorde sig, da hans grønne øjne mødte mine brune. Han drejede derefter sit blik tilbage på Liam, som jeg ikke helt kunne læse udtrykket på, hvor han sagde ”You’re lucky this time, dude. But I swear next time I see you in my face, you won’t have such a pretty face anymore, pretty boy”. Hans raseri var tydeligt at se.

“Let’s go” sagde jeg, og prøvede at være så afslappet som muligt, da Harry var det stik modsatte, at få Harry ud herfra.

Harry gav Liam det sidste rasende blik, og smilede tilfredsstillende, da vi efterlod ham være i baren med et skræmt udtryk.

Vi nåede forbi de to damer kun iført lingeri, åbnede dobbeltdørene og mødte den friske aftenluft, hvor jeg med det samme vendte mig om til Harry og råbte ”What the hell was that?!”. Tro aldrig jeg har skiftet humør så hurtigt før.

Han kiggede ikke på mig. Ikke engang. Han gik bare lige forbi mig, hen til bilen, låste den op med sine nøgler, og satte sig ind i bilen. Jeg småløb hen til bilen, for ikke at han skulle efterlade mig. Hvem ved?

”What was that?” spurgte jeg igen, lidt lavere da der ikke var nok plads til at råbe inde i bilen.

”Just forget it okay!” men alligevel råbte Harry.

”Harry..” begyndte jeg i en normal toneart, da jeg ikke kunne lide at vi råbte af hinanden. ”I know you don’t want to talk about it but--”

Han afbrød mig, og råbte selvom jeg talte stille ”You don’t know a sh*t!”. Han kiggede kort på mig, så jeg kunne ikke undgå at se hans øjne være våde, mens han slog sin knyttet næve hård på rattet.

”Sorry, I.. I’m sorry” sagde jeg beroligende, og chokket over hans reaktion.

”Fuck!” råbte han hvor hans stemme knak og han tog sin hånd vredt op under øjet, og tørrede hurtigt sine tårer af sin kind, der var begyndt at løbe ned. Jeg vidste ikke hvad det var der var skat mellem Liam og Harry, men jeg vidste, at det var noget der gjorde Harry sur.. eller mere såret.

”We won’t reach back to L.A before work.. So I guess we have to find a Hotel” sagde jeg emneskiftede lavt, da jeg vidste at han ikke gad snakke om det. I hvert fald ikke nu.

”Yea.” snøftede han, og satte nøgle i bilen så den kort efter startede. ”I know where there’s one” sagde han mens han bakkede ud, og satte speederen i bund.

Efter lidt tids kørsel, kørt i stilhed, parkerede Harry foran et hotel der så rimelig stort ud. Han sagde kort at det var et af de mest berømte hoteller i Las Vegas, med omkring 3.000 værelser. Jeg åbnede automatisk munden af overraskelse. Jeg kunne godt se at hotellet var stort, men ikke så stort.

Vi gik indenfor og stødte straks på en dame i uniform sidde og lege med sit tyggegummi, bag disken. Harry hostede en smule falsk, så hun vendte sig pludseligt om, og kiggede op på os, fra sit sæde.

”Hi. Can we get two rooms?” spurgte Harry overraksende venligt og roligt.

”Sorry. There’s no more rooms left” sagde hun, og kunne sagtens se at hun hadede sit job. Idet hun sagde det, kom der en flok fulde mennesker ind, og gik ned langs en af gangene grinende, som om vi ikke var til stede.

”There’s no more rooms left? There’s about three thousand rooms in this hotel” Harry forstod intet, heller ikke jeg.

“Sorry. But you can use our phones overthere. When you pick up the phone, it’ll find the closest hotel that’s available” forklarede hun og pegede over på noget der lignede telefonbokse. Det føles som evigheder jeg havde set sådan én.

“Thank you” takkede jeg, og fulgte Harry med over til telefonerne, hvor han hev fat i en af dem og derefter placerede det op til øret. Han lyttede koncentreret, hvorefter han lagde på og sagde ”I know where it is” hvorefter han gik direkte ud af døren, og ud i bilen, med mig følgende efter ham.

”How many times have you been here?” jeg var jeg smule imponeret over hvor godt han kendte de forvirrende gader, så jeg kunne ikke undgå at spørge.

”Too many times” sagde han fra køresædet af, og hev en smule i den ene mundvig, som var det første smil jeg havde set efter det med Liam. Jeg smilede bare og lænede derefter hovedet på det kolde vindue, mens jeg kiggede ud i mørket med alle de flotte lys der skinnede storbyen op. Uden jeg vidste af det, havde jeg lukket øjnene og faldt ligeså stille i søvn, da jeg ikke havde sovet særligt meget, og desuden var det rimelig sent..

”Christie?” jeg vågnede stille af Harrys sprøde beroligende stemme vække mig, mens hans store men ellers trygge hænder ruskede blidt til mig. ”Chris?” hviskede den igen, så jeg åbnede mine øjne, så jeg fandt Harrys krøller og hans grønne øjne foran mig. Lidt tæt på var han, men det var nok bare for at jeg kunne høre hans sprøde hvisken.

”There’s one room left so we’re gonna have to share” hviskede hans beroligende stemme. Jeg tog bare min hånd op til mit øje og gned hånden op af, mens jeg bare nikkede. Jeg var egentlig ligeglad, bare jeg fik en seng at sove på.

Harry tog sine arme omkring trætte mig og hjalp mig ud af bilen, så jeg kom op at stå. Jeg kiggede kort op på motellet foran mig, med et blinkende lys hvor der stod ”Motel” på. Det så rimeligt usikkert og billigt ud, men bare jeg ikke var alene.

Vi gik ind i motellet, og ned af den stille gang, hvor Harry stoppede op foran en dør, og tog nøglen han havde fået udleveret af motellet, ind i nøglehullet og drejede nøglen om. Han skubbede døren åben, og tændte det gule lys som blinkede et par gange. Vi stod begge i døråbningen og bare kiggede ind i det smalle motelværelse, der ikke så ud til at være beboeligt. Den lille sorte boks, som nogle kalder et fjernsyn, var skærmen smadret, og så ud til resten af den ikke var samlet ordentligt, mens det hvide gardin med de gule pletter, var der revet huller i. På de lille badeværelse var halvdelen af vasken smadret, så der var noget papir nede på gulvet for at få gulvet tørt, mens toilettet var beskidt uden dem der sidst har været det, ikke havde trukket ud. Badet var en balje der var erstattet, da de tidligere garanteret var gået i stykker, og så en bruser der sad fast til væggen uden et badeforhæng… Så det var super. Jeg tror ikke han kunne havde fundet et dårligere et, and dette. Set bort fra alle de ødelagte og klamme ting, så sengen rimelig ok ud. Bortset fra der kun var én seng.

”Look at the bright side.. there’s a good view” sagde Harry, og gik over til vinduet for at trække gardinerne fra. Men da han gjorde det, var der en udsigt til en bygning på den modsatte side af vejen.

”Okay. Maybe there isn’t a bright side… But it’s only one night” rettede han på sig selv og gav mig et skævt smil. Jeg kunne ikke undgå at undslippe et lille grin fra mine læber, da han garanteret havde været så sød, at lede hele byen igennem for et sted at sove.

Jeg satte mig ned på sengen og var lige ved at tage mine bukser af, da jeg huskede at jeg ikke var den eneste i rummet. ”Can you please turn around?” smilede jeg til Harry, der stod nervøst og kløede sig i nakken, da han ikke vidste hvor han skulle gøre af sig selv. Han gjorde hvad der blev sagt.

Mens jeg tog mine busker af og besluttede mig for at lade min ubehagelige kontorbluse blive på, da Harry ikke skulle se mig i så lidt tøj.. Selvom han garanteret havde set en kvindes krop alt for mange gange, spurgte Harry ”You can just sleep on the bed.. I’ll lay on the floor”. Jeg smilede lidt af den søde tanke, men havde ikke noget mod det, da jeg vidste at vi ville ligge i hver sin side af sengen.

”You can sleep on the bed” besluttede jeg mig for at sige, og trak dynen over min krop.

”Really?” han stod stadig med ryggen vendt til mig, og kløede sig i nakken, mens hans hoved var bøjet ned mod gulvet. ”I mean.. If I were your boyfriend I wouldn’t like you sleeping in the same bed with another man” forklarede han, og kunne høre alvoren i hans stemme, men også nervøsiteten.

”If Jason saw the situation I think he’d let you sleep in the bed, and not on that gross floor” grinede jeg, men fortsatte “I’ve done the same for him”.

Harry vendte sig om, og spurgte “What do you mean with that?”. Han satte sig på enden af sengen, og begyndte at tage sine sko af, men prøvede stadig at holde hans blik koncentreret om mit. Jeg satte mig op i sengen, med dynen over mine ben, og lænede mig op af væggen, sengen støttede op af.

”Once.. Jason were on this trip he told me about. It was with his job, but it was in San Francisco. I didn’t know that much about it, because he didn’t tell me. I were just trying to make conversation but he would always talk about something else… So he went on the trip, and then the first night he called me, and asked me if it was okay that he slept in the same bed with another woman from work..” jeg blev en smule trist, bare ved tanken om det minde, men fortsatte ”But the thing is that he sounded drunk and there is no woman from his work with him on that trip.. I don’t know why I said yes, but I did. I trust him enough to know that he told the truth.. But, the thought of him cheeting on me..” det var hårdt for mig bare at sige ordet, og snake om det gjorde det værre “… has always been in the back of my mind”.

Jeg kiggede over på Harry, som nu havde taget sine sko af, og sad bare og lyttede til hvad jeg sagde. Jeg vidste han lyttede, for han havde det koncentrerende ansigtsudtryk, som han plejer at lave. Selvom det så ud til at han havde meget at tænke på, så sagde han ikke et ord indtil lidt efter.

”Do you love him?” mit blik mødte hans alvorlige øjne, og jeg vidste ikke om det bare var mig, men jeg synes nok hans øjne var lidt mere skinnende end før.

”What do you mean?” jeg ved ikke om jeg spurgte fordi jeg ikke vidste hvad han mente, eller om det var fordi jeg ikke vidste hvad jeg skulle svare.

”Do you love him? I noticed that you don’t call him cute names, you don’t seem to smile at the mention of his name or when he calls you. You never make excuses to talk longer with him on the phone… you don’t seem in love” lige meget hvor lidt jeg har lyst til at tro på det, så gør jeg det I sidste ende. Jeg er ikke forelsket i ham. Det var bare fordi vi havde et par intime øjeblikke, da jeg først mødte ham og han hjalp mig med økonomien, men ellers nu hvor jeg kigger tilbage på hvad jeg lavede med ham, var bare at vendte på ham komme hjem fra arbejde. Og når han endelig kom hjem fra arbejdet, spiste han bare den aftensmad jeg havde lavet til ham og kyssede mig derefter godnat. Vi har aldrig rigtigt haft en samtale i gang, eller bare haft øjeblikke hvor vi sagde hvor højt vi elskede hinanden.

”No..” besluttede jeg mig for at svare, ”I’m not in love with him”. Han smilede bare let, som om det ikke var nogen overraskelse, hvor han rejste sig op fra sengen, og sagde ”He seem like a jerk anyway”. Hvis jeg ikke havde haft det så sjovt med Harry i dag, så havde jeg lavet en spydig kommentar tilbage. Men han var ikke så slem, og Jason var virkelig en idiot, så derfor grinede jeg bare af ham.

Han smilede bare kort af mig, hvor hans store hænder tog fat i det nederste af hans T-shirt, hvorefter han trak resten af den over hovedet, så hans tatoveret, muskuløse overkrop kom til syne. Jeg tog en dyb indånding, og veg mit blik væk fra hans brune overkrop, for ikke at gøre det akavet for os begge. Jeg ved ikke hvad det var, men de tatoveringer så så.. anderledes ud, forhold til Jasons bare krop.

Men da jeg hørte et grin over fra ham af, drejede jeg mit hoved tilbage på ham, og spurgte undrende ”What?”, da jeg ville vide hvad han grinede af.

”You can look if you want to” smågrinede Harry stadig drillende, så jeg bare tog fat i en pude ved siden af mig, og kastede den på ham. Men han fortsatte bare, mens han fumlede med at åbne sit bælte.

Da han havde fået bæltet åbnet, lynede han lynlåsen åben, og lod derefter sine sorte bukser glide ned langs hans ben, så de landede på gulvet. I stedet for at kigge akavet væk, gled jeg bare ned på ryggen og trak dynen over mig, og prøvede ikke at tænke på Harrys fristende krop. Jeg tænkte i stedet for den irriterende trøje jeg havde på. Den kradsede, og var bare ubehagelig at have på.

”Here” sagde Harry, da han satte sig ned på sengen ved siden af mig, kun iført sine sorte boxershorts og hans tatoveringer, mens han rakte mig sin trøje.

”What?” kan han læse mine tanker?

”You kan wear my shirt” forklarede han, og rakte stadig hans T-shirt ud foran sig.

”Why?” spurgte jeg undrende.

”I’m not blind. I can see that shirt of yours isn’t that comfortable” smilede han charmerende, så et smilhul kom til syne. Jeg ved godt at jeg selv har et smilehul, men drenge med smilehul er noget af det kæreste i verden.

Jeg tøvede lidt, inden jeg sagde ”Thank you” og tog imod den sorte T-shirt i hans store hånd, hvor jeg rejste mig op fra sengen, for at tage den på.

Jeg ved godt det hér var lidt upassende at have hans tøj på, men jeg ville have alt for mange skræmmer på mig, når jeg vågnede op.. I hvert fald mere end jeg allerede havde.

”Don’t look” hissede jeg, men kiggede smilende med ryggen til Harry, over min skulder, så han holdte sine hænder op af beskyttelse, mens han prøvede at gemme et smil, der var ved at komme til syne bag hans fristende læber ”Sorry” sagde han under et lille grin.

Jeg håbede at han var gammel nok til ikke at kigge, så derfor trak jeg min hvide trøje over hovedet, hvor jeg følte mig virkelig bar, da jeg stod kun iført trusser og en bh. Derfor skyndte jeg mig at folde Harrys T-shirt ud, og trak den ned over min bare overkrop. Hans T-shirt duftede af en blanding af myntetyggegummi og noget mandeparfume. Det var ikke den normale duft af mand, men mere... Harry. Harry var den eneste der dufter sådan. Selvom jeg hader at indrømme det, så er det nok en af mine ynglings dufte. 

Da jeg vendte mig om, så jeg Harry med lukket øjne, dog med et smilehul til syne, med hans hænder bag hans hoved, så hans mørke hår under armene kom til syne. Håbede virkelig ikke at han havde kigget, men bare tanken af det fik mig til at rødme.

”You can open your eyes now” smilede jeg, mens jeg kravlede tilbage i sengen iført Harrys T-shirt. Han gjorde hvad der blev sagt, hvor jeg lod mærke til hans smil falmede da han så mig, i modsætning til hans øjne der voksede, hvor han hostede falsk da vi begge trak dobbeltdynen over vores næsten nøgne kroppe…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...