Scars //1D//

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 mar. 2014
  • Opdateret: 27 dec. 2014
  • Status: Færdig
Christina er en stille pige, og har altid haft det svært både socialt og derhjemme. Hendes elskede bror Jesper, går selvfølgelig i hendes fodspor, da det er det eneste han kan. Deres mor døde for to år siden, og de har lige siden følt sig i fare, da deres far er en magtfuld mand. Han er politichef og ved hvordan han skal skræmme sin familie. Christina blev færdig med gymnasiet og var fyldt 18, så ville derfor starte på en frisk. Hun flytter til Boston i Nordamerika og finder en sød herre, som hjælper hende, da hun ikke har særligt mange penge at leve for. Hun flytter ind hos ham, og de bliver kærester efter. Men en dag får Christina tilbudt et job hos Cole publishing, hvor hun får tilhørende lejlighed, med udsigt til vandet. Men der er bare dét at det ligger i Californien, som er på den modsatte kyst. Men hun tager alligevel mod tilbuddet. Hun flytter ind og er tilfreds med sit valg indtil hun ved hvem der er hendes nabo. Hvem er naboen, hvorfor er hun bange for faren? Svarene; Scars

28Likes
60Kommentarer
3049Visninger
AA

11. The stream

(Jeg har tænkt mig at lave en playlist, med sange som i kan høre i rækkefølge til teksten. Kun for dem af jer der hører musik mens i læser, selvfølgelig. I behøver ikke, det er bare nogle forslag til de sange jeg ville høre.
Så her er de:

1: Frank Ocean; Forrest Gump- må godt stoppe den, når de første -…….- kommer J

2: One direction; Little things

3: Sara Bareilles; Gravity

4: Tori Kelly; Daydream

5: Rachel Potter; Hold on to me)

 

Christinas P.O.V:

Jeg sad og ventede i bilen på, at Harry skulle komme tilbage. Og da han endelig gjorde, fyldte han lige bilen op, inden han gik ind på tanken og kom ud med to vandflasker og et fransbrød.

Han satte sig ind i bilen uden et ord, og lagde bare brødet og den ene flaske i mit skød, mens han holdte fast i den anden flaske, åbnede den og tog en tår, uden at lægge mærke til jeg overhoved var der.

”So. Do you wanna talk about it?” spurgte jeg en smule akavet, men han svarede med det samme da jeg sluttede sætningen.

”Nope” og skruede låget på flasken igen, hvor han smed den ned på bilens gulv, i min side.

”Okay” sagde jeg lavt, og var ikke sikker på at han hørte det, da han drejede nøglen om og kørte ud på vejen igen.

Efter noget køretid, tændte han igen radioen og lyden af et kirkeklaver spille kom ud af højtalerne, efterfulgt af Frank Oceans stemme. Hvor meget hørte han, ham lige? Det så i hvert fald ud til at Harry kunne lide hans musik, når han har tændt radioen to gange i træk, med Franks sange.

”I wanna see your pom poms from the steps. Come on, come on...” begyndte sangeren at synge, og Harry nynnede med, så det fik mig til at kigge en smule smilende på ham.

Han kiggede tilbage på mig, så vi fik øjenkontakt, og vidste at han gav mig blikket.

”My fingertips and my lips they burn from the cigarettes!” sang vi med så meget energi vi havde, og lod som om vi havde en cigaret i hånden, “Forrest Gump, you run my mind boy. Runin’ on my mind boy. Forrest Gump..” sang vi smilende, og grinede en gang imellem.

 

 

Efter at havde sunget resten af hans sange på albummet, og var i gang med lost, kørte Harry ind i en slags skov, hvor der var ingen mennesker.

”What are you doing?” spurgte jeg forvirret, men havde stadig mit smil fra sangen på, mine læber.

”You took me somwhere. And now I’m taking you somewhere” forklarede han, og steg ud af bilen med sine bilnøgler i hånden, og gik ind i skoven.

Jeg nåede ikke at sige noget igen, da han allerede var på vej ind i den grønne sommerskov. Jeg gik så også ud af bilen, og mødte straks lyden af vand tæt på. Der var grus der hvor Harry havde parkeret, men skov lige foran, med solens lyse stråler skinne igennem de forskellige nuancer af grønne blade.

”Harry!” sukkede jeg højt nok til at han kunne høre det, og småløb efter ham, ind i den smukke skov.

Vi var ikke gået særligt langt, før vi stødte på en flod, med åben himmel over den, og græs rundt om floden. Der var helt stille og fredligt, mens det klare vand lavede en smule lyd, da strømmen lod vandet flyde i dens retning.

”What are we doing here?” sagde jeg chokket, da omgivelserne var overvældende smukke.

”We’re gonna take a bath” foklarede Harry, og begyndte at tage sine sko af.

”What?! No, I am not bathing in a stream out in nowhere.” Sagde jeg bestemt, og krydsede mine arme over mit bryst.

”Why not? We need a shower. You need a shower” smilede han mens han tog sin T-shirt over hovedet, så hans bare overkrop blev afsløret.

”You’re saying I smell?” jeg hævede et øjenbryn, men kiggede smilende på ham.

”Yes” sagde han og nikkede smilende.

”Well, if you’re not gonna jump in… I am” sagde han, og lynede sine bukser op, hvorefter han trak dem ned langs hans ben.

”What if there’s fish and.. crabs, in there?” jeg ville i hvert fald ikke tage chancen.

”The water is so clear that you can see the bottom. And I don’t see any fish and crabs” sagde han smilende og kiggede ned i vandet fra kanten af.

Jeg sukkede en gang, inden jeg fandt på en anden undskyldning for ikke at gå i. ”What should I wear? I don’t have a bathing suit”

“You can wear your underwear” sagde han med et løftet øjenbryn, og trak i den ene mundvig, så et smørret smil fandt sted på hans lyserøde læber.

”What?! No! I’m not showing that much of my body to you” jeg holdte mine arme ubekvemt rundt om mig selv, og kiggede genert ned på græsset under mig.

”There’s nothing I haven’t seen before” smilede han og blinkede lige efter.

”You looked while I was changing?!” udbrød jeg og åbnede munden af hans opførsel i går, mens mine kinder flammede op.

”Look. You can’t tell a male not to look at a woman undressing” forklarede han som om det var logisk. Og jeg rødmede mere..

”Well, I’m gonna take a bath in this beautiful water while you can sit there wathing me have fun” blinkede han efterfulgt med et smil, og hoppede ned i det klare vand.

Jeg kunne virkelig godt bruge et bad, især når jeg lugtede sådan efter at have svedt i nat. Og vi kom ikke til at få et bad før i aften, da turen tog rimelig mange timer.

”Come on, Christie…” begyndte han, ”It’s so good and warm too.. Just jump in. You can take my shirt on too, if you don’t want your body exposed”

“.. Even though I’ve seen it already” tilføjede han smilende, så jeg vendte øjne af ham.

”Fine..” opgav jeg, og begyndte at tage mine sko af.

Da jeg nåede til mine bukser, hissede jeg til Harry som klart var optaget af at kigge på mig ”And this time you don’t look”.

”Okay, okay” grinede han, ”I’ll turn around” og vendte sig om.

Jeg skyndte mig at tage mine jeans af, og småløb hen til vandet, hvor jeg satte mig på kanten af den klare flod. Det var rigtigt hvad Harry sagde, man kunne se bunden.

Jeg gled mine fødder ned i vandet, og det var overraskende varmt. Jeg ved godt Harry sagde at det var varmt, men troede bare det var fordi han ville lokke mig derned i.

”It’s warm, huh?” spurgte han smilende, da han havde vendt sig om. Jeg nikkede bare.

”Come on. Jump in” smilede han, hans hoved når lige at stikke over vandet, så det går ham til halsen.

”Are you sure I can reach the bottom?” spurgte jeg mistroisk, da Harry var rimelig høj, og han kunne dårligt nok bunde.

”You can swim, right?” grinede han.

“Yeah. I just.. I’m not that good at it” sagde jeg flovt, og prøvede at undgå øjenkontakt med ham.

”Do you want me to help you get in?” jeg havde forventet at han havde et smil smurt i ansigtet, men han kiggede overraskende seriøst på mig, da jeg kiggede ham i øjnene. Jeg tøvede lidt, men endte op med at nikke.

Han gik derfor gennem vandet, i retning mod mig og rakte sine tatoveret arme op til mig. Han placerede dem på mit liv, hvor han trak mig tæt ind til sig med mine ben rundt om ham, og mine arme holde om hans nakke. Han trak mig langsomt ned i vandet, så jeg tog mine ben ned fra hans muskuløse overkrop, og ventede på at mine fødder ville ramme bunden.

Da jeg kunne mærke mine tåspidser røre sandet, var mit hoved næsten lige ved at komme under vand, så Harry tog mig hurtigt op igen smilende.

”I guess you can’t reach the bottom after all” grinede han og jeg gjorde det samme.

”How about you can get on my back, so you will have a shower anyway” smilede han charmerende. Jeg sagde ikke noget, nikkede bare.

Han tog fat i siden af min mave, og kørte mig langs hans krop, så jeg til sidst var omme bag på hans ryg. Jeg krogede mine ben om hans mave, så jeg kunne mærke hans spændte mavemuskler ramme min hud under vandet, og mine arme over hans skuldrer, mens mit hoved lænede sig på hans venstre skulder.

”You ready to duck?” hans sprøde, lave stemme overdøvede vandets naturlige lyd, så det sendte kuldegysninger langs min rygrad.

”I’m ready” hviskede jeg i hans øre, så jeg kunne se et smilehul komme til syne i hans våde kind.

”Take a deep breath” sagde han, og jeg adlød, mens han gjorde det samme, hvor vi kort efter dykkede under vandet. Jeg holdte mit greb om Harry stramt, for ikke at ryge af ham. Det var længe siden jeg havde prøvet at svømme. Dykke i det hele taget. Det eneste tidspunkt jeg dykker, er i under bruseren på mit badeværelse. Det var en dejlig følelse, at kunne mærke det våde vand omfavne resten af min krop og Harrys.

 

 

Efter noget tid i vandet, hvor vi havde dykket i noget tid nu, da vi havde fået rosinhud på fingrene.

Harrys sorte T-shirt klæbede sig fast til min krop, da den var blevet godt våd af vandet i floden. Jeg lagde mig ned på ryggen ved siden af flodens kant, hvor Harry lagde sig ved siden af mig, efter han også var kommet op af vandet.

”Why are you laying down?” kom det hviskende fra Harry, efter noget tids tavshed, hvor han drejede hovedet hen mod mig, med hans øjne rettet på mig.

”We have to dry before we take our clothes on” forklarede jeg, mens jeg kiggede op mod de få hvide skyer på den blå himmel.

”Ahh” sagde han, og vendte sit blik mod skyerne igen, ”But you know it’ll go faster if we move instead of laying still, right?” Kunne næsten forestille ham lave det smil, som sagde ‘jeg har ret’-smil.

”I know. But this is more peaceful” hviskede jeg nærmest, stadig med mit blik mod skyerne.

”I agree” hviskede han ligeså lavt som jeg.

”So” kom det fra Harry ved siden af mig, med hans arm der rørte min, ”What do you want to talk about?”.

Jeg vendte mit hoved til min side, så jeg mødte mit blik med Harrys. ”Do we have to talk?”

”We don’t have to, but why not? We don’t know a lot about each other, so why don’t use this opportunity to learn more about each other” sagde han, og kiggede op mod himlen.

“Why would we want to know more about each other?” spurgte jeg undrende. Vi var to modsætninger, så hvorfor ville vi lære mere om hinanden?

”Why not? I mean.. we are co-workers and neighbors and we are in a forest beside a stream… alone” han drejede sit hoved tilbage til mig, så vi igen fik øjenkontakt.

Jeg sank, da jeg følte mig tættere end jeg burde, med Harry. Vores næser var kun omkring fem centimeter væk fra hinanden.. så ja, lidt tæt følte jeg mig.

Så snart jeg opdagede, hvor lang tid vi havde stirret ind i hinandens øjne, vendte jeg mit blik tilbage til den blå himmel, og stammede ”So, uh.. w-what do you want to talk about?”.

”Do you want to play twenty questions?” smilede han lejende.

“What are you? Three?” grinede jeg, og gad virkelig ikke leje en lej der mindede mig om børnehaven.

”C’mon. Twenty questions for each. You can ask me twenty questions, and I can ask you twenty questions” smilede han, så jeg bare sukkede smilende, og sagde ”Okay.. I start”.

“What… Is your favorite color?” spurgte jeg smilende, og vendte igen hovedet i retning mod ham, da jeg ville se om han løj eller ej. Ynglings farve er meget vigtig..

”Green” svarede han simpelt.

”Good choice” smilede jeg, for jeg havde den samme.

”My turn” smilede han, og sagde roligt ”Are you a virgin?”.

Mine øjne groede sig straks store, mens min mund åbnede sig af hans spørgsmål. ”What? You can’t just ask something like that” sagde jeg i en lys toneart, og satte mig op mens jeg stadig havde øjenkontakt med ham.

”There’re no rules for how limited the questions are” forklarede Harry stadig liggende ned på sin ryg, og forsvarede sit spørgsmål.

”You can’t just ask me if I’m a virgin” jeg lagde mig ned igen ved siden af ham. Måske lidt tættere end før.

”You don’t have to answer… I know you are” han havde et tilfredsstillende ansigtsudtryk, og kiggede stadig op mod himlen, med sine hænder flettet sammen liggende på hans brystkasse.

”And I know you’re not” fyrrede jeg tilbage.

”If there were a word for the opposite of virgin, you would be that.. oh wait, there is; Player” smilede jeg ironisk.

Han sagde ikke noget til det, kiggede bare ned på sine flettet fingrer. Som om han var ked af det?

”Next question” var det eneste han sagde lavt.

Da jeg vidste at disse spørgsmål ville blive meget mere alvorlige, så spurgte jeg ”How was your first time?”

”Okay, you suprise me every time” smilede han, og var klart overrasket over mit spørgsmål. Jeg smilede bare, og trak lidt på skulderne, men pressede ham blidt ”So how was it?”.

Han tog en dyb indånding, inden han begyndte ”It was in college..”.

”In college? I thought you were the type who had in high school” grinede jeg.

“I guess I’m full of surprise’s like you..” sagde han lavt, men seriøst og kiggede hen på mig, så vores blikke mødtes.

”Anyway..” startede han igen, ”There were this girl in college. She was the most beautiful girl I’ve ever seen” han kiggede drømmende op på himlen, og vidste at han så billedet af hende foran ham.

”Her hair was natural blond, and long. Her eyes, blue as the sky. And her lips…” der plantede et lille smil på hans læber, hvor han efterfølgende opdagede at jeg var hér, så han fortsatte ”She was the popular girl in school. Everybody knew her, and she knew everybody. I didn’t care that much about her in the start, but when she talked to me… I fell in love”

”But yeah, my first time was with her, in my room… And now that I look back, I never saw her room. I never even knew where she lived” han sank, og kunne mærke at det var pigen der havde ødelagt hans hjerte. Hende som han snakkede om i bilen, for ikke mange timer tidligere.

”What’s her name?” sagde jeg, da han blev færdig.

”Her name was Mellanie” han prøvede at smile, men kunne ikke undgå at lægge mærke til hans øjne blive mere våde samme tid med hans smil falmede.

”Who was your first kiss?” spurgte han, for at tage opmærksomheden væk fra sig slev.

Jeg kiggede lidt genert rundt omkring, ”Jason” svarede jeg hurtigt og enkelt.

Jason was your first kiss?” sagde han overrasket og kiggede med store øjne på mig, med hans øjenbryn hævet.

Jeg nikkede genert.

”Wow, you really haven’t tryed much” udbrød han.

”How does it feel when you kiss him?” spurgte han igen, men kiggede ikke på mig.

“I don’t know..” sagde jeg undrende, “I mean, we haven’t really kissed. Not with tongue at least”. Jeg følte mig mere og mere ubekvem ved disse spørgsmål.

”Not with tongue?!” udbrød Harry endnu mere overrasket end før. ”you really are a virgin.. even with a real kiss..”

”What’s a real kiss?” spurgte jeg ham, og følte mig virkelig uerfaren.

”That count’s for a question” drillede han, ”That’s not fair!” udbrød jeg.

“I’ll tell you what a real kiss is..” begyndte han, ignorerede min kommentar.

”You can only get a real kiss with the one you love.. And you’ll know he’s the one when you kiss him. It’s indescribable.. It’s the most wonderful, most amazing experience you’ll ever have… It’s like fireworks. Like fireworks in your stomach. And it tickles… You can feel the love tickle in your stomach. That’s just one of the things, but the feeling that the love of your life is touching your lips.. is the most wonderful of them all. It’s like you’re connected in this way that you never thought could possibly happen to you” jeg lyttede godt efter Harrys smukke ord, og kunne ikke lade være med at beundre ham. Beundre sin kærlighed til hende. Mellanie.

“That’s beautiful” hviskede jeg, så der plantede et smil på Harrys læber.

”That’s what love is… Beautiful” han var så… poetisk.

”I can’t wait to be in love, if that ever happens” indrømmede jeg, da Harry allerede vidste at jeg ikke var forelsket i Jason.

”Your turn” sagde Harry, da han ikke havde noget at sige til min kommentar.

”What happened between you and Mellanie?” jeg var rimelig nysgerrig.

“Pick another one” svarede han.

“Why won’t you tell me?” spurgte jeg undrende.

“Why won’t you tell me about the nightmares?” fyrrede han lige tilbage.

“Okay, I see what you mean” sukkede jeg.

“What about you tell me about the nightmares and I tell you about Mellanie” tilbød Harry.

“No. I’m not gonna tell you” stædig, dét var jeg.

“Why not? I’m don’t want to tell you about Mellanie, but we both need to tell if we want to know the secrets” forklarede han.

“I can’t tell you because… It’s pretty serious” prøvede at være neutral, men det var rimelig svært.

”Now I want to know about it even more” udbrød Harry lidt højere end forventet, men fortsatte i en mere rolig toneart; ”What about, we get to know each other better, and when we’re ready to tell each other… we do” forslog han.

Jeg tøvede en smule, og tænkte godt over det. ”Okay” udåndede jeg, ”Fine”.

“What’s your favorite TV-show?” sagde jeg, for at skifte emne.

”Easy. Friends” svarede han enkelt.

”Mine too!” udbrød jeg smilende, så det fik Harry til at grine.

”Breakfast vs dinner?”

”Breakfast..” besluttede jeg mig for at svare.

”Why?” han var tydeligvis ikke enig.

”Because I like to wake up to breakfast and know a new day has begun” lidt poetisk syntes jeg, at jeg var.

“I like that one” kommenterede Harry.

“Coffee or tea” fortsatte jeg, “Wait.. you’re British, I know it’s tea” svarede jeg smilende for ham.

”What can I say.. it’s a British tradition” trak han på skulderne, så jeg grinede.

”Do you have any siblings?” kom det fra Harry.

”Yeah. I have a little brother” svarede jeg stolt.

”What’s his name?” spurgte han undrende, med et lille smil gemt bag hans smukke læber.

”Jesper”

”Well, that sounds Danish” grinede han, og jeg grinede med.

”It is” stadig med et smil fra det tidligere grin.

”Can you say something in Danish?” det hér spørgsmål havde jeg fået spurgt alt for mange gange.

”Yea” jeg hævede et øjenbryn, og ventede på at han skulle finde på noget jeg skulle sige.

”How do you say; Hi my name is Christina, and I think Harry Styles is so cool..” sagde han smilende, og prøvede at lyde som mig.

“I’m not gonna say that. And I definitely don’t sound like that” fastslog jeg grinende, og puffede blidt til ham.

“Why not? I want to learn Danish, just teach me”

“Okay..” begyndte jeg, og fattede ikke at jeg havde tænkt mig at sige det, “Hej, mit navn er Christina og jeg synes Harry Styles er så sej”. Det føltes underligt at snakke dansk til Harry. Som om jeg havde taget en verden ind i en anden, og jeg følte mig som Hannah Montana.

”That was so cool” indrømmede Harry grinende, så det fik mig til at smile.

Vi fortsatte sådan indtil vi var helt tørre. Vi vidste egentlig ikke hvor mange spørgsmål der var blevet spurgt, men det var i hvert fald over tyve.

Jeg fortalte ham rimelig meget. Jeg fortalte ham om, hvor meget jeg elskede at gå ture på stranden, hvor han drillede mig, og sagde det var klassisk for piger, men han indrømmede alligevel at han også syntes om det. Men jeg fortalte ham hvorfor at jeg elskede det, og det var på grund af de ture min bror, mor og jeg tog på stranden, hvor vi fandt alle muslingeskallerne og lavede smykker ud af det. Vi blev også enige om at det bedste slik var is, vanilje is for at være præcis, at sommer var den bedste tid på året selvom sne også kunne være hyggeligt en gang imellem, hvor meget vi begge elskede spaghetti med kødsovs, hvor jeg fastslog at jeg kunne lave en meget bedre én end ham, men han var imod, så vi arrangerede en spaghetti konkurrence, for at se hvem der virkelig var den bedste til at lave spaghetti med kødsovs. Vi blev begge enige om at vi hellere ville falde i søvn på sofaen med Friends på TV’et og en skål vaniljeis på bordet, end at være til en fed koncert. Jeg fandt så ud af at Harrys idol var John Mayer, mens min var Macklemore. Man skulle tro vi havde skiftet roller. Men jeg synes klart at Macklemore inspirerer mange flere mennesker gennem hans sangtekster, end John Mayer gør. Der var endte det med at Harry gav mig ret.

Jeg opdagede faktisk, at jeg havde det sjovt. Jeg havde det sjovt med den sidste person jeg troede, jeg skulle havde det sjovt med. Jeg havde det sjovt med Harry Styles.

Lige idet jeg tænkte det, og vi havde fået vores tøj på, og var nu på vej tilbage til bilen, undrede det mig om Harry egentlig havde et mellemnavn, eller om han bare hed Harry Styles.

”Do you have a middle name?” kom det fra mig ud af ingenting, da vi satte os ind i bilen.

”Yea. Do you?” smilede han ironisk.

“What is it?” spurgte jeg, og ignorerede hans ironi.

”Edward” mumlede han så lavt så jeg ikke kunne høre det.

”What?” gentog jeg smilende, da jeg vidste han klart var pinlig berørt over det.

”Edward, okay? My middle name is Edward” sagde han højere da han startede bilen op, og kørte ud på vejen.

”You’re middle name is Edward?” grinede jeg nærmest. Ikke fordi det var pinligt at hedde Edward, men fordi Harry syntes det var pinligt.

”What’s yours?” han ignorerede min drillen, og vendte derfor spørgsmålet om.

”Marie” svarede jeg stolt idet han spurgte.

Christina Marie Nielsen” han trak mit navn ud som om det skulle have noget tid at sinke ind, hvor man klart kunne høre hans accent skinne igennem.

”My mom’s name” forklarede jeg kort, og prøvede så godt jeg kunne ikke at blive følelsesmæssig, da jeg let kunne blive det, bare hvis min mors navn blev nævnt.

”She has a beautiful name” sagde Harry, og mente det tydeligvis, da han vidste at det var et følsomt emne at snakke om. Jeg havde fortalt ham, at hun var død… bare ikke hvordan. Hvis jeg gjorde, ville jeg også afsløre mareridtene. Én af dem, i hvert fald.

”She had..” rettede jeg ham, men alligevel gav jeg ham ret.

 

 

”Christina?” jeg blev vækket af Harrys sprøde stemme, og hans store hænder ruske blidt til mig. Hvor jeg kort efter kunne mærke hans varme hånd strejfe min kind, mens han hviskede ”We’re home..”

Jeg åbnede langsomt det ene øje, og derefter det andet. Det var lidt underligt at vågne op til mørket, da jeg faldt i søvn da det var midt på dagen.

”Hi” hviskede jeg svagt, og tog en dyb indånding, da jeg så Harrys spørgende ansigt lige foran mig. Han var nok det eneste jeg kunne se, da alt andet var mørkt.

”Hey..” hviskede hans dybe beroligende stemme mig tilbage, hvor han fortsatte stadig hviskende ”Do you want me to carry you up to your amartment?”.

Jeg kunne virkelig godt bruge, at blive båret, men jeg måtte hellere selv gå.

”No.. It’s fine” svarede jeg i tonearten lige over en hvisken, ”I’m awake anyway” smilede jeg, og rettede lidt på mig selv, hvorefter jeg rejste mig op, og ud af Harrys behageligt-liggende bil, så mine ben sagde et lille knæk, på grund af de timer jeg havde siddet ned. Da jeg rejste mig op, opdagede jeg et tæppe rundt om mig.. så var det nok derfor at jeg var så dejlig varm. Jeg beholdte det på, på vej ind til indgangen, hvor vi gik ind i elevatoren, og trykkede på knappen til vores etage.

Da elevatoren sagde ding, trådte vi ud af den, og ud på vores gang, med de to døre der tilhørte vores lejligheder.

”Here” sagde jeg, og tog tæppet jeg havde viklet rundt om mig, ad, og rakte det til Harry, som tog smilende imod det ”Thank you”.

Jeg havde haft en overraskende god tur. I starten vidste jeg slet ikke hvad jeg havde rodet mig ud i, men efter denne tur, havde jeg ikke fortrudt det. Ikke det mindste. Jeg havde lært Harry meget bedre at kende, og har fået at vide an masse hemmeligheder fra ham, som ingen andre vidste om.. kun mig. Jeg havde slet ikke troet at Harry var som han er, og vidste slet ikke at vi havde så mange ting til fælles. Det eneste vi ikke havde til fælles var småting, og så vores attitude og opførsel.
Jeg havde også oplevet livet i Las Vegas, og hvor mange mennesker der egentlig bor der, da et af de største hoteller ikke engang havde et ledigt værelse. Nu ved jeg også hvorfor de fleste unge mennesker hele tiden fester. For jeg må indrømme, at det var noget af det sjoveste jeg længe har prøvet. At være i en verden, hvor man kan danse og synge så skørt man vil, uden at det gør noget.
Men nu hvor jeg ved alle de hér ting om Harry, og vidste at han vidste ligeså mange ting om mig… Hvad var vi så? Jeg mener, Perrie, Tori og jeg er venner, men jeg ved ikke en fjerdedel om dem, som hvad jeg ved om Harry.

Inden jeg Harry og jeg gik fra hinanden, stoppede jeg ham op, da han lige havde åbnet døren til sin lejlighed, ved at sige ”What are we?”.

Han vendte sig undrende om, ”What?”.

”What are we? I mean, I know more about you than anyone, and same way back. But if we aren’t friends, what are we?” spurgte jeg undrende, og kunne se hans grønne øjne lyse op fra den anden side af gangen.

Der gik en lang tøven, før han lænede sig op ad væggen ved siden af hans dør, og trak på skulderne mens han sagde ”I guess we could be friends?”

”Okay..” smilede jeg let. ”Friends” jeg bed mig smilende i læben, og kunne godt mærke det var en smule akavet, så derfor sagde jeg ”Uhm, okay. I’m gonna go inside” lidt for akavet.

”Yea, me too. I’m tired anyway..” sagde han ligeså akavet.

”Good night.. friend” smilede jeg tilbage til ham, over min skulder, og han stod allerede inden i sin lejlighed, klar til at lukke døren, og gengældte smilet.

”Good night, Christina” grinede han, og lukkede døren til sin lejlighed…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...