Scars //1D//

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 mar. 2014
  • Opdateret: 27 dec. 2014
  • Status: Færdig
Christina er en stille pige, og har altid haft det svært både socialt og derhjemme. Hendes elskede bror Jesper, går selvfølgelig i hendes fodspor, da det er det eneste han kan. Deres mor døde for to år siden, og de har lige siden følt sig i fare, da deres far er en magtfuld mand. Han er politichef og ved hvordan han skal skræmme sin familie. Christina blev færdig med gymnasiet og var fyldt 18, så ville derfor starte på en frisk. Hun flytter til Boston i Nordamerika og finder en sød herre, som hjælper hende, da hun ikke har særligt mange penge at leve for. Hun flytter ind hos ham, og de bliver kærester efter. Men en dag får Christina tilbudt et job hos Cole publishing, hvor hun får tilhørende lejlighed, med udsigt til vandet. Men der er bare dét at det ligger i Californien, som er på den modsatte kyst. Men hun tager alligevel mod tilbuddet. Hun flytter ind og er tilfreds med sit valg indtil hun ved hvem der er hendes nabo. Hvem er naboen, hvorfor er hun bange for faren? Svarene; Scars

28Likes
60Kommentarer
3027Visninger
AA

28. Telling Harry?

Christinas P.O.V:

Skulle jeg fortælle ham det?

Hvis jeg fortalte ham det, ville han så blive endnu mere såret, eller ville han blive lettet når han endelig har fundet ud af sandheden?

Ville ønske det ikke var mig, der skulle stå i denne situation.

”If you’re not going to tell him,” Liam lænede sig en smule over træbordet vi stadig sad ved, med vores glas vand foran os, ”I am”

Så bliver jeg jo nødt til at sige det. Hellere fra mig end fra Liam. Det er jeg også sikker på Harry foretrak.

”Thank you,” jeg tvang mig selv til at hive let i mine mundvige, ”For telling me”

Jeg vidste ikke hvad, jeg skulle tænke om Liam, andet end at jeg hader ham mere end før, for det han har gjort mod Harry og alle de andre uskyldige mennesker der er blevet tvunget ind i deres spil. Men nu hvor jeg vidste, at Liam ikke var den samme som før, vidste jeg ærligt ikke hvad jeg skulle tænke. Hvis ingen af dem havde fortalt mig om Liams fortid, så havde jeg måske været hans ven nu. Hvem ved?

Han virker mere normal, end han bliver fortalt om.

”You derserved to know the truth,” Liams stemme fik mig til at vågne op fra mine tanker ”And he derserves it too. I hope you know that by now”

Jeg sank en gang, da jeg ikke selv vidste svaret på det, men for jeg ikke skulle gøre det akavet for mig selv, nikkede jeg svagt og mumlede ”’Course”

”Good” smilede han.

”Well, we better get back to work” undskyldte jeg mig, da vi havde siddet i stilhed for nogle øjeblikke.

”Yeah,” sagde han under sin vejrtrækning, ”But I think I’m going to stay here for a while. I haven’t got lunch yet” smilede han.

Det havde jeg da heller ikke, fordi du kom brasende ind på caféen, lige inden vi skulle til at spise vores frokost.

”Alright” jeg tvang et smil frem på mine læber, hvorefter jeg rejste mig op, med min taske slynget rundt om skulderen, og det samme gjorde Liam.. altså, rejste sig op.

”So, are you coming tomorrow?”

”Where?” spurgte jeg.

”Work” svarede han enkelt.

”Uhm, yeah. Of course” hvorfor spurgte han om det?

Han nikkede akavet, hvor så hans brune øjne mødte mine, og lagde kort efter op til et kram.

Pis.

For ikke at gøre det mere akavet end det allerede var, tog jeg imod krammet, og overraskende nok, krammede vi i længere tid end forventet. Det var mere ham der holdte mig fast, end mig der ’krammede’ ham.

Men da han endelig gav slip, sagde jeg mens jeg gik mod udgangen ”Okay, well.. I see you tomorrow”.

”See you tomorrow, Christina” smilede han.

Var han overhoved klar over hvad vi lige havde talt om?

Han lod som om ingenting var sket..

 

 

Jeg løb tilbage til arbejdet, and sure enough, Harry var der ikke. Hans kontorbord var ryddet, set bort fra, at det var fyldt op med papirer da vi forlod bygningen for første gang i dag.

Jeg var nødt til, at fortælle Harry det hele. Derfor pakkede jeg mine ting så hurtigt jeg kunne, sammen, for at jeg kunne fortælle ham det hurtigere.

”Chris, wha’ are ya doin’?” Zayns accent rungede i mine øre, bag fra mig.

”Uh,” jeg ville ikke fortælle ham, at jeg igen gik tidligt hjem fra arbejde ”I’m just going to.. finish up my work at home”

”Do ya kno’ if Styles’s okay?”

“Wha-why?” jeg var lidt ukoncentreret, da jeg stadig var i gang med at pakke mine ting sammen.

”He just seemed so depressed. Did somethin’ happen between the two of ya? ‘Cause when he left, he was all happy and tha’, but when he came back alone he was just focused on packing all his stuff together and walked into the elevator”

“Well, something did happen, but it’s not about… us

“Ohh,” Zayn fik et voksende smil på læben “So you guys are together now?”

Jeg vidste det egentlig ikke.

Så langt var vi ikke kommet.

”Uhm, well.. I don’t really know yet” indrømmede jeg, også med et lille smil gemt i mine mundvige.

”Ahh, so you want to?”

“Zayn, stop it!” jeg puffede let til hans skulder, med et venligt smil jeg ikke kunne undgå komme til syne.

”Yes! I knew there were gon’ be a Mrs. and Mr. Dimple” grinede han.

“Zayn!” mine smilehuller kom til syne, mens jeg kiggede rundt i kontoret, for at se om der var nogle der overhørte vores snak.

Jeg fik kort øjenkontakt med Tori, som lod som om hun ikke havde set mig, mens hun prøvede at gemme et stort smil.

Mine øjne faldt derefter over på Perrie, som tog sine hænder under sin hage som en lille prinsesse, og prøvede at se så uskyldig ud.. som om hun ikke hørte noget, men det var jeg sikker på de begge havde.

Selv Stephen smilede til Jeremy, der sad på den modsatte side af kontoret, overfor Stephen.

Nu vidste jeg hele kontoret havde hørt det!

Perfekt..

”It’s fine. He’ll take care of you” sagde han ærligt.

Jeg smilede bare ved tanken om Harrys arme om mig, dér jeg følte mig mest tryg, og så Zayns ord, som gjorde mig mere sikker ved mine blandede følelser for Harry.

”Alright. Bye” sagde han, da der ikke kom noget fra mig.

”Bye” smilede jeg til ham, hvorefter jeg gav ham et kort kram og iagttog ham gå hen til Perrie, hvor han gav hende et kærligt kys på kinden, inden han satte sig bag sit arbejdsbord. Hun nød det tydeligvis.

Jeg forlod kort efter bygningen, og koncentrerede mig om hvad jeg havde at sige til Harry.

Da jeg kom ned til parkeringspladsen, så jeg kun min bil være der og ikke Harrys. Jeg havde glemt, at vi kørte i min bil på vej herhen, så det betød han enten har gået hjem eller taget bussen. Og når man ser på busserne i L.A. så har jeg ondt af ham lige meget om han har gået, eller taget bussen.

 

 

“Harry?” sagde min stemme så blidt som muligt, da jeg vidste han var følelsesmæssig, mens jeg bankede roligt på hans dør til sin lejlighed.

”Please open, Harry” ville han ikke svare mig, fordi jeg ikke gik efter ham og sørgede for, at han var okay? ”I’m sorry I didn’t check on you. I just… I needed to get my work done. I have ditched work so many time lately” jeg løg. Men jeg kunne ikke få mig til at fortælle ham det hele når der var en dør imellem os.

Han svarede stadig ikke.

“Harry?” spurgte jeg igen.

Men da der var helt stille, sukkede jeg, mens jeg var lænet op langs døren.

”I’m in my apartment if you want to talk to me. But don’t be too long ‘cause I’ll miss you too much” det lignede ikke mig, at tale sådan, men jeg kunne ikke kontrollere det. Det røg bare ud af munden på mig.

Jeg gav ham en ekstra chance til at svare, men da døren stadig ikke åbnede sig, gik jeg tilbage til min lejlighed.

Der var låst, så jeg tænkte, at Jesper stadig var på arbejde.

Vent.

Bagere arbejder da ikke til klokken fem om eftermiddagen, vel?

Jeg gik med undrende øjenbryn rundt i lejligheden, først stuen, så køkkenet hvor jeg fandt Jespers arbejdstøj.

Han var med 100% ikke på arbejde.

Where the hell is he?

Før jeg begyndte at gå mere i panik end jeg allerede gjorde, så jeg en gul note-seddel klisteret fast til køleskabet… han vidste, at jeg ville kigge i køleskabet.

 

Harry ville tale med mig.
Ved ikke hvor vi tager hen,
men han siger det er et sted,
hvor vi kan være i fred.

Kommer hjem inden det bliver for sent ;)

Don’t worry, sis.

-Jesper

Et sted hvor de kan være i fred?

Where the heck could that be?

Et sted.. hvor Harry mener at man kan være i fred.

Vent lige…

I’ve got an idea.

 

 

It’s just hard, man” svage, men bekendte stemmer, var det eneste jeg kunne høre.

Jeg vidste at det var hér de var.

At the stream.

I get it” hørte jeg Jesper sige lidt mere tydligt, jo tættere jeg kom på. ”But are you sure you’re over Mellanie?

Jeg var på vej hen til dem, men da jeg hørte hvad de snakkede om, stoppede jeg op og dukkede mig en smule bad ved nogle grene, for de ikke skulle lægge mærke til at jeg var her. De lå begge på græsset ved kanten til floden, og kiggede op på himlen der var ved at blive en flot nuance af orange på grund af solnedgangen.

What? Of course I am! I’m in love with your sister, dumbass” jeg smilede, da han sagde det så ærligt og så åbent, og så ikke engang til mig, men min bror. Det betød mere end han troede. ”It’s just… I just think about her so much, only because she, and Liam too, were such a big part of my life that it’s hard to just… let go

“There you are” afbrød jeg og kom endelig til syne. Jeg kunne ikke lide, at lytte i smug uden de vidste noget.

Men.. wow! Harry havde også fortalt Jesper om, hvad Liam og Mellanie havde gjort til ham.

Det værste var bare, at han ikke vidste hele grunden til, at de overhoved planlagde det hele.

De begge satte sig op, overraskelse tydelig på deres ansigter.

”I knew you were out here” smilede jeg.

Christina” sagde Harry næsten… forelsket, med hans øjne lyse op bare ved synet af mig, og et skævt smil komme til syne på hans læber.

”Hi”

Jeg gik nærmere.

”What’re you doing here?” spurgte Jesper.

“I wanted to talk to Harry, about…” de vidste ikke, at jeg vidste, at Jesper vidste om Harrys fortid, “You know” sagde jeg til Harry.

”He knows” var det eneste Harrys dybe stemme sagde, så jeg var nødt til at lave et fake-overraksende-ansigtsudtryk.

”Oh” de så ikke ud til at vække mistanke.

”Well, uhm” begyndte jeg, og vidste ikke helt hvordan jeg skulle starte. Og det gjorde det bare værre, at Jesper var lige ved siden af.

Jeg satte mig ned på græsset foran dem, og så dem med store, nysgerrige øjne.

”When you left the café,” jeg kiggede hurtigt på Harry, derefter veg mit blik tilbage på mine fingrer der nervøst plukkede af græsset. ”I talked to Liam”

Jeg fortalte ham alt.

Alt hvad Mellanie og Liam havde gjort mod ham, og ikke mindst at Mellanie var den der havde leget med dem begge.

Harry sad nu i tårer, selvom jeg kunne se at han prøvede at holde dem inde, og bukke sit hoved for at vi ikke kunne se han græd.

Jesper kiggede væk med lukkede øjne mens han spændte kæben, da jeg vidste, at han synes det var hårdt at høre på.

Jeg havde aldrig haft det værre. At være den til at fortælle Harry, at de to tætteste mennesker på ham havde ødelagt hans liv fuldstændig.

 

-------

ENDELIG UDE MED ET FREAKING KAPITEL.

Jeg undskylder en million gange for ikke, at have lagt et kapitel ud, men jeg har en slags forklaring:

Først skete der alt muligt i mit liv, med mig der gik ud af skolen og alt det dér som jeg har forklaret en milliard gange. Men så da jeg endelig ville skrive et kapitel, skrev jeg omkring seks sider på min computer, der tabte min mor computeren og den gik i stykker. Så gav jeg lidt op. Jeg gad ikke skrive det samme kapitel om igen, så jeg ville vente til at den blev lavet, som den eNDELIG BLEV SÅ ENJOY KAPITLET!!

Så vil jeg også gerne takke alle jer fantastiske læsere, der har ’liked’ og kommenteret på historien, bliv endelig ved med det!

Omg! VI ER OPPE PÅ 1000 LÆSERE, BLEV SÅ GLAD DA JEG SÅ DET! Så det hér er på en måde også, fordi historien nåede 1000 læsere!

(btw; glæder mig til at dufte ’You&I’-parfumen. Men gæt hvem der ikke har penge til den. *Hvisker* you and I)

LooOOveee you!

-M.E.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...