Scars //1D//

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 mar. 2014
  • Opdateret: 27 dec. 2014
  • Status: Færdig
Christina er en stille pige, og har altid haft det svært både socialt og derhjemme. Hendes elskede bror Jesper, går selvfølgelig i hendes fodspor, da det er det eneste han kan. Deres mor døde for to år siden, og de har lige siden følt sig i fare, da deres far er en magtfuld mand. Han er politichef og ved hvordan han skal skræmme sin familie. Christina blev færdig med gymnasiet og var fyldt 18, så ville derfor starte på en frisk. Hun flytter til Boston i Nordamerika og finder en sød herre, som hjælper hende, da hun ikke har særligt mange penge at leve for. Hun flytter ind hos ham, og de bliver kærester efter. Men en dag får Christina tilbudt et job hos Cole publishing, hvor hun får tilhørende lejlighed, med udsigt til vandet. Men der er bare dét at det ligger i Californien, som er på den modsatte kyst. Men hun tager alligevel mod tilbuddet. Hun flytter ind og er tilfreds med sit valg indtil hun ved hvem der er hendes nabo. Hvem er naboen, hvorfor er hun bange for faren? Svarene; Scars

28Likes
60Kommentarer
3034Visninger
AA

25. Teasing Harry is fun

Christinas P.O.V:

”Are you sure you’re going to be fine?” spurgte Harry for niende gang.

“Yes Harry, we have everything. You’ve already made spaghetti for us” jeg stod i dørkarmen, og prøvede at få ham overtalt til at gå hjem til sig selv da det hele ville være okay, ”And just for the record, you’re right down the hall. Plus, Jesper is here to keep me company”

”Miss when I was the one to take care of you” han havde sine hænder i lommerne, mens han kiggede ned på sine sko som han pillede ved med den anden fod.

Jeg havde det så dårligt med det, nu hvor jeg vidste at Harry var forelsket i mig. Jeg havde så ondt af ham.

Det var blevet søndag og Jesper, Harry og jeg havde brugt hele weekenden på hinanden. Det havde været én af de bedste weekender jeg længe har haft. Okay, det var alligevel ikke lang tid siden jeg havde haft en god weekend, nu hvor jeg tænker på sidste weekend som jeg tilbragte med Harry.

Daniel havde ringet et par gange, men jeg begyndte at lægge på, da jeg ikke ville tale for meget med ham foran de andre. De vidste jo ikke noget om, at Daniel og jeg havde noget kørende. Og jeg har stadig ingen idé om hvordan jeg skal fortælle det til dem.

”You still can. I could never have to many people to take care of me, Harry” smilede jeg kærligt til ham, mens hans grønne øjne fyld med håb om, at der stadig kunne ske noget mellem os, kiggede ind i mine håbløse.

”I love you, Christina” sagde han ud i det blå, efter at have kigget et øjeblik på mig, med et fredfyldt blik.

Han havde allerede sagt det for mange gange, siden jeg sagde det første gang på stranden i går.

”And I love you, now go home” smilede jeg drillende og skubbede ham i retning mod hans lejlighed.

”Okay, okay” han tog sine hænder i hovedhøjde, med et smilhul komme til syne på hans solbrune kind.

Jeg ventede til, at han var kommet helt over til døren, hvor jeg så lukkede efter han havde kigget sig over skulderen og smilet charmerende til mig.

Derefter gik jeg ud på badeværelset, hvor Jesper stod og børstede tænder.

”Så, Harry..” mumlede han sukkende med tandbørsten i munden og et smil på læberne.

Okay.

”Hvad med ham?” spurgte jeg undrende undgående øjenkontakt, da jeg var i gang med at tage tandpasta på min tandbørste.

”Ja, hvad med ham?” han kiggede drillende på mig, som om jeg vidste svaret på spørgsmålet.

”Hvad er det, Jesper?” grinede jeg, mens jeg skyllede tandbørsten under hanen.

”Du kan tydeligvis godt lide ham,” så det er dét vi skal tale om, ”Du elsker ham ligefrem”

”Hvorfor kan jeg nu ikke elske ham” jeg kunne ikke lade være med at smile, når emnet var; Harry.

”Jeg siger bare, at det ser ud til at dig og Harry har det virkeligt godt sammen. Jeg troede faktisk i var kærester, men da i ikke kyssede blev jeg forvirret” han spyttede skummet der var dannet af tandpasta ud i vasken og skyllede tandbørsten af, hvor han efterfølgende tog fat i barberskummen.

Idet hans ord forlod hans mund, var jeg lige ved at blive kvalt af tandpastaen i min mund, så overrasket var jeg over det han sagde. Ikke fordi det var dårligt, for Harry ville bestemt ikke være en pinlig kæreste. Jeg tror faktisk, at han ville være den bedste kæreste, med sin charme, sin store mængde af kærlighed, hans dejlige smil, hans talent med mad, han kan synge søde godnat-sange --som jeg havde oplevet, jeg kunne blive ved.

”Nå, men det er vi ikke,” mumlede jeg, nu hvor min mund var fyldt op.

”Hvad med Jason? Har du hørt fra ham siden i slog op?” han sprøjtede noget skum ud i sin hånd og begyndte at smøre et tyndt lang ud på sine kinder. Jeg kunne ikke se, at han havde brug for en barbering.

”Han ringede en gang i starten af sidste uge” jeg spyttede det overskydende tandpasta ud i vasken.

”Hvad?” han kiggede chokket på mig, med barberskum overalt i sit hoved, ”Hvorfor har du ikke sagt det til mig?”

”Jeg har ikke sagt det til nogen” jeg begyndte at tage min make-up af efterfølgende.

”Hvorfor ikke?”

”Hvorfor skulle jeg?”

Han trak en gang på skulderne, ”Måske kunne det være rart at tale med nogle om det”

”Hvad er du? Min psykolog?” smilede jeg, så det skyldte et grin fra ham.

”Hvad sagde han?” spurgte han igen alvorligt, efter at han ikke grinede længere og var begyndt at barbere sig.

”Det forventede; Chris, take me back. I’m so sorry for cheating on you, blah, blah, blah… Nar” Jesper grinede en smule af det jeg sagde, og jeg vidste at han elskede når jeg var irriteret, så det var nok derfor.

”Tror du på ham?”

”Nej” jeg tøvede ikke, og havde et udtryk der sagde er-du-dum? ”Hvorfor skulle jeg tro på ham? Det kan jo være, at han bare vil i seng med mig, altså. Hvem ved?”

”Ew” han lavede en grimasse, ”Ikke sig sådan noget, jeg får billeder i hovedet”

Jeg grinede bare rystende på hovedet, ”Møgunge” og gik efterfølgende ud af badeværelset, ind på mit værelse og tog mit nattøj på.

Heldigvis var der to gæsteværelser i denne enorme lejlighed, så Jesper fik et helt værelse for sig selv.

 

 

”Husk din te, Chris” smilede Jesper til mig da jeg var godt på vej ud af døren, og rakte mig et papkrus med kaffe i. Ville ønske det var te, men kaffe er okay.

”Hav en god da, søs” jeg rakte min kind frem, som en invitation til, at han skulle kysse den farvel.

God, jeg har savnet dig” jeg stoppede op, og bare stod og beundrede ham, nu han endelig var her.

”Gå nu med dig” grinede han, ”Du kommer for sent”

Jeg luntede over til elevatoren og trykkede knappen til lobbyen i bund. Jeg havde ikke regnet med Harry ville komme i dag, da han ikke har været der hele sidste uge. Jeg ved godt det var på grund af det med os, men jeg ved stadig ikke om han ville komme i dag.

Næsten som om det var planlagt, var der en stor hånd der stoppede elevatordørene i at lukke. De åbnede sig, så Harrys høje figur, med det største smil blev afsløret.

”Good morning, love” var det første Harry sagde, da han trådte ind i elevatoren, så det fik mig til at smile stort.

Han kom på arbejde i dag, yay.

”Morning, Styles”

”Styles?” han kiggede undrende på mig.

”See, it’s weird to be called other names than your first name” han kaldte mig altid kælenavne, så nu var det på tide at jeg kaldte ham noget. Ved godt Styles ikke er særligt kreativt, men det var det første jeg kom i tanke om.

”It’s not that. It’s just weird to hear you say it. You always say Harry

“That’s because it’s weird to say Styles” diskuterede jeg.

Han grinede bare af mig, hvor vi fortsatte ned til parkeringspladsen.

”Where’re you going?” kom det undrende fra Harry, da jeg var på vej hen til min egen bil.

”I got my own car” smilede jeg stort og blærende.

”Really?” han så ud til at være enormt overrasket på den gode måde.

Jeg nikkede, ”You wanna see?”

”Hell yes” han gik stort-smilende med mig hen til min sorte Audi, som jeg var sikker på Harry ville elske, nu hvor den var… sort.

”This is yours?” spurgte han og pegede på den.

”Mmhm”

”It’s cute”

”Cute?” han nikkede, med et smil og et tilhørende smilehul i sin venstre kind, ”My car isn’t cute. It’s the most hardcore ride in the world” jokede jeg, så det skyldte et højt grin fra Harrys mund. Det kæreste grin, som jeg nogensinde har hørt, og ville give alt for at høre det oftere. Okay måske ikke alt, i hvert fald ikke min overdrevet seje bil.

”What’s so funny? My car is so much cooler than yours” drillede jeg, men jeg kiggede på ham der stadig grinede.

”An Audi can’t be hardcore, Chris” sagde han, mens han grinede i en lys toneart og en tyk accent.

”Shut up and let’s get to work” jeg åbnede bildøren og satte mig foran rettet, med Harry ved passagersædet.

”Isn’t it fun to sit it the passenger seat again?” jeg elskede at drille ham, og nu hvor vi ikke har set hinanden i noget tid, havde jeg lyst til at gøre det hele tiden.

”There’s a reason why I never let you drive in my car” drillede han tilbage og hentydede til min kørsel.

”I’m not a bad driver”

“Sure” sagde han sarkastisk.

“It’s true” blev jeg ved, “And if anybody should complain about someone driving badly, it’s me. ‘Cause you’re a terrible driver” fyrrede jeg tilbage og fokuserede på vejen.

”Me?!” sagde han højt og overraskende, med sine grønne, helt åbne øjne og sin finger pegende på ham selv.

”No, the guy in the backseat” jokede jeg ironisk, “Of course it’s you Harry Edward Styles”

Han var lige ved at sige noget, men jeg afbrød ham “I still can’t believe your name is Edward” grinede jeg let.

”It’s Harry” sagde han som et lille barn der lige havde fået skæld ud, dog med et smilehul poppende ud i siden. Det var ulempen ved at have et smilhul; man kunne ikke se sur ud hvis man prøvede, mens man synes noget var sjovt.

”I think I’ll call you Edward from now on” drillede jeg videre og kiggede skjult på ham, for at se hans reaktion.

”It’s Harry!” råbte han med et kæmpe smil… han kan ikke se sur ud, han er jo en lille klump fyldt op med glæde. En lækker én.

”Relax Edward!” det var dér vi begge knækkede og begyndte at grine, efter at have givet hinanden et surt ansigt, som vi begge fejlede i at gøre.

Turen til arbejdet var for det meste fyldt med latter og drilleri. God, I’ve missed him. Hvorfor havde han også holdt sig væk fra mig i så lang tid? Nårh jo, fordi jeg havde været en totalt stodder, så jeg kunne sagtens forstå ham.

Hvis i ikke vidste det, gav jeg lige mig selv en mental lussing, for at have været en stor idiot overfor Harry.

Jeg elsker jo idioten.

”Chris, you can’t just take the leftovers from your brother. What if he wanted some?” forklarede Harry, da vi gik ud af elevatoren til kontoret og var i fuld gang med at tale om, at jeg havde taget alle resterne af det spaghetti som Harry havde lavet til os, og ikke gemt noget til Jesper. god er den. Jeg kunne ikke lade være.

”Well, I couldn’t just leave his dish in the fridge. Then it’ll get lonely” nok den dårligste forklaring ever, men det skyldte da en dejlig latter fra Harrys læber.

Forsøget værd.

”Hey, babe” Daniel afbrød vores samtale, som fik begge vores smil til at falme. Det var ikke denne måde, at jeg ville have at Harry skulle opdage Daniels og mit ’forhold’.

”Babe? What the hell Cole?” kom det beskyttende fra Harry, og fik helt ondt af ham. Men Daniel og jeg var ikke officielle, så hvorfor skulle han sige det nu? Og så foran Harry.

”Har… Harry, it’s okay” Harrys grønne, forvirrede øjne fandt mine, som prøvede at undgå begge af deres blikke.

”W-What?” spurgte Harry forvirret og kunne dræbe mig selv for at ødelægge hans kærlige smil, ”So, you two are together now, or what?”. Han bed indersiden af sine kind, og spændte tydeligvis kæben.

”Yes” sagde Daniel på samme tid jeg sagde ”No”, så Harry gav Cole dræberblikket.

”What? We aren’t together?” spurgte Daniel undrende og forventede et svar fra mig som jeg ikke havde.

”No. Daniel… I don’t know. We’ve only dated a few times” de var ikke den eneste der var forvirret.

”You’ve been dating?” kom det fra Harry i en højere toneart end forventet, så vi var begyndt at trække opmærksomhed til os.

”Harry..” sukkede jeg.

”Answer me, Chris!” råbte han stirrende ind i brune, såret øjne der tilhørte mig, med sine grønne og våde øjne.

”Yes” sagde jeg lavt og svagt. Jeg hadede, at det var sådan det hele skulle forklares.

Jeg kunne se han kiggede anderledes på mig derefter.

Efter en lille pause, hvor han havde kigget alle andre steder end på mig, sagde han ”So you’ve been dating him the whole time while I was suffering from you breaking my heart? The only thing I fucking did was drinking, smoking and being hurt! You’ve just walked around dating that fuckhead while I was drinking my brains out!” Ouch. Mit hjerte gør virkelig ondt nu. Hvorfor var jeg så uretfærdig? Kunne jeg i det mindste ikke bare have prøvet at kontakte ham mere?

Han havde nu tårer i øjnene og jeg forstod fuldstændig hvorfor. Dette var anden gang, hans hjerte er blevet knust. Det var ikke engang blevet healet endnu, og så kommer jeg og knuser hans hjerte til flere stykker end det allerede er.

”I thought we still had a chance, you know? Now I know there’s none… there’s no chance that such a beautiful and smart woman like you would ever want to date such a fuck-up like me… I now, completely understand that”

Han var lige ved at gå, men jeg stoppede ham, ved at gribe min lille hånd om hans enorme overarm, og sagde ”Harry don’t go this time. You can’t just walk away like this again”

”Well, I don’t want to sit at the desk in front of you and be forced to look at a woman that I could never get” jeg forstod ham udmærket godt, men jeg havde brug for at han skulle blive her. Jeg ville ikke lade ham gå igen. Så hellere være sammen med Harry end Daniel.

”Then I’ll go with you” besluttede jeg mig stædigt.

”Chris..” sukkede han.

”I will! I drove you here anyway, so I’ll have to drive you back”

“I can walk”

“Well, I won’t let you” jeg kiggede i hans øjne, hvor jeg kunne se der var en lille smule lykke, fordi jeg var så stædig for at være sammen med ham.

”Chris, just let him go. I’m sure he want to be alone” afbrød Daniel, og jeg var træt af ham afbryde hele tiden.

”No Daniel, he don’t want to be alone” sagde jeg bestemt og viklede min arm ud fra Daniels greb, mens Harry bare stod og kiggede på os diskutere. Jeg var sikker på at han nød det. “I know Harry better than anyone, and by that, I know that he’s just saying this because he don’t want people to feel bad about him and he don’t want them to help him. He just want to be alone, so he can feel bad about himself… and I won’t let him do that. I’m his best friend, and he’s mine. And as a best friend, I want him to feel better… I’m going to make him feel better” jeg var stolt over, at jeg stod sådan op over for Daniel, selvom han var uskyldig. Jeg ved godt at Daniel hader Harry og omvendt, og med det, så ved jeg at Daniel ville være ligeglad, hvis Harry gik tilbage til sin lejlighed og drak igen.

”So if you’ll excuse me, I’ll have to say sorry to my best friend” jeg kiggede over på Harry med et lille smil jeg prøvede at gemme, som efterlignede Harrys smil.

Daniel stod mundlam sammen med resten af kontoret, der garanteret havde hørt alt hvad vi havde sagt.

Jeg vendte mig om efter at have givet Daniel et sidste blik, og gik med Harry i retning mod elevatoren.

”If you go, we’re done”

Jeg kiggede tilbage på ham. Hvis det var sådan en lille ting der skulle til, for at Daniel ikke ville have mig, så var han ikke værd at beholde.

”We never even were together” måske lidt hårdt sagt men det var sandt, ”Daniel, if me helping a friend is the reason why you want to break up with me, then you don’t like me enough to be my boyfriend” og derefter gik vi ind i elevatoren.

Jeg hørte Perrie, Zayn, Tori, Jeremy, Stephen og endda Louis’ stemme grine af min kommentar, så jeg gav mig et lille psykisk klap på skulderen.

Ved godt det måske var lidt hårdt mod Daniel, men igen, det var sandt. Han var ikke værd at være min kæreste, hvis han ikke ville lade mig hjælpe min bedste ven. Min aller, aller bedste ven.

Så snart elevatordørene lukkede, kunne jeg høre Harrys dybe, langsomme stemme sige ”Well, that was cool” helt afslappende, men jeg vidste at han bare prøvede at spille sej.

”Thank you” jeg spillede med.

Der var lidt stilhed, hvor Harry så brød tavsheden ved at sige ”I’m just kidding that was awesome, Chris”

”I know” smilede jeg blærende.

 

 

”So, have you… you know,” stammede Harry og kunne se han blev nervøs da vi sad i bilen, ”Have he touched you?”

”Ew, Harry!” jeg skubbede til ham fra køresædet af, men smilede stort både af hvor sød han var, men også fordi det var et lidt upassende spørgsmål, ”Gross”

”I’m serious” hans smilehul poppede ud i hans ene kind. Var glad for, at jeg tog med ham, ellers ville han have gået hjem til sig selv, og ville garanteret få det dårligere end han allerede havde, hvis jeg kendte ham godt nok… som jeg følte, jeg gjorde.

Jeg smilede stadig, men det var ikke ægte. Derefter undslap et falsk smil min mund, mens jeg kørte min frie hånd gennem mit hår og kiggede nervøst alle andre steder end Harry.

Jeg sank en gang, før jeg sagde ”No” og rystede på hovedet. Jeg kunne næsten se Harrys brystkasse falde af lettelse, ”No, we haven’t had ss--… you know”

”You haven’t fucked” hjalp Harry mig, og nu, var jeg blevet vant til hans sprog… en smule vant til det. Jeg synes stadig det var en smule upassende, men hvorfor fik jeg stadig en kildende fornemmelse i maven når han sagde tingene, så… sexet.

Hvad?! Christina, tænk ikke sådan om din bedste ven.

”Yeah” smilede jeg akavet og kunne mærke mine kinder blive røde.

”So,” jeg ville skifte emne så hurtigt som muligt, ”What do you want to do?”

”Christina?” sukkede Harry ud i det blå, så jeg spurgte undrende ”Yeah”, for at han kunne svare.

Der tog lang tid før han svarede, da han brugte alt tiden på at køre hans hånd gennem sine krøllede lokker, garanteret af nervøsitet, mens hans læber var slightly delt fra hinanden, så de så blødere ud end nogensinde, og hans øjne kiggede alle andre steder end på mig- Jeg var sikker på han havde stjålet tricket fra mig.

”Will you go on a date with me?”

 

------

Endnu et afsnit til jer smukke, dejlige, fantastiske læsere. Ved godt at det er lidt tid siden, at jeg har skrevet et afsnit i Scars, men det er fordi, jeg er begyndt på en ny movella, hvis i ikke allerede har opdaget det :). Den hedder Criminal, og det er også en fanfiction med Harry-- også resten af 1D, men den er fokuseret for det meste på Harry, selvom de andre drenge også er nogle af de vigtige roller.

+ Så skrev jeg et One Shot, som (Surprise) var med Zayn. Det er ikke utroligt langt, så hvis i har lyst til at læse det, så er i velkommen <3

+ (Ved godt jeg hele tiden skriver det, men det fylder det meste af min hverdag, så det er derfor jeg hele tiden nævner det) Jeg har eksaminer, så det bruger jeg meget tid på. Men som sagt, skriver jeg når jeg får tid (Min mor siger endda, at jeg bliver nødt til at lade være med at skrive meget, fordi jeg hele tiden skriver :I #VigtigViden) .

+ Jeg skal også have tid til familien. Min søster er med i det program der hedder Voice Junior, som hun skal til finalen i, i morgen d. 22/05-2014, så jeg skal derfor køre hen til min faster, sove dér, og med min søster på bakken næste dag, med alle de andre Voice-børn som ikke kom i finalen, da de har fået billetter til bakken, som en trøstepræmie.
-Derfor kommer jeg muligvis ikke til at skrive i weekenden (Måske søndag), og heller ikke på onsdag, for der skal jeg kaste med karameller og alt det man gør på sidste skoledag, yaay.

Håber i forstår, at jeg har nogenlunde (Mega) travlt, men (Jeg har sagt det før, men siger det iGEN) jeg prøver at lægge tid til siden for jeres skyld, beauties.

Og så håber jeg heller ikke, at disse forfatterkommentarer irriterer jer (som de formegentlig gør), prøver bare at (på en måde) kontakte jer.

Sidste ting; Elsker at i vil læse med i Scars, og bliver ved med at læse. Så husk at like, kommentere og alt det gode -- Jeg lyder totalt irriterende, men bliver bare så glad, når i gør det. Så hvis i vil give mig et smil på læben (Med et lille smilehul som den overdejligste Harry), så gør endelig det ;). -Ja, jeg har et smilhul

Okay, går nu..

Hej, hej.

Hej.

Sidste; Love ya.

-M.E. xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...