Scars //1D//

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 mar. 2014
  • Opdateret: 27 dec. 2014
  • Status: Færdig
Christina er en stille pige, og har altid haft det svært både socialt og derhjemme. Hendes elskede bror Jesper, går selvfølgelig i hendes fodspor, da det er det eneste han kan. Deres mor døde for to år siden, og de har lige siden følt sig i fare, da deres far er en magtfuld mand. Han er politichef og ved hvordan han skal skræmme sin familie. Christina blev færdig med gymnasiet og var fyldt 18, så ville derfor starte på en frisk. Hun flytter til Boston i Nordamerika og finder en sød herre, som hjælper hende, da hun ikke har særligt mange penge at leve for. Hun flytter ind hos ham, og de bliver kærester efter. Men en dag får Christina tilbudt et job hos Cole publishing, hvor hun får tilhørende lejlighed, med udsigt til vandet. Men der er bare dét at det ligger i Californien, som er på den modsatte kyst. Men hun tager alligevel mod tilbuddet. Hun flytter ind og er tilfreds med sit valg indtil hun ved hvem der er hendes nabo. Hvem er naboen, hvorfor er hun bange for faren? Svarene; Scars

28Likes
60Kommentarer
3030Visninger
AA

23. Sleeping overnight at the Cole-house

Christinas P.O.V:
Efter at vi havde sat os godt til rette i den enorme seng midt i rummet og havde lagt alt slikket mellem os, sad vi i en rundkreds, med slukket lys, gardinerne for og jeg var klar til at fortælle dem alt.

Jeg tog en tår af det glas med vand og sank det kolde vand ned langs min hals, for at forberede mig til hvad jeg skulle til at sige.

”So, uhh..” begyndte jeg, så de begge gav mig deres fulde opmærksomhed og viste respekt, da de vidste at det var svært for mig at fortælle. For tro mig, det var det.

”You both know what happened between Harry and I this weekend” de nikkede.

”Well, It was really nice being with him. You know, in his company. But you’ll probably thing I’m crazy, ‘cause Harry’s not a person you want to entertain you, but… he’s not the same at work when he’s with me. It’s like he’s this whole new person. I mean, he loves tea” de blev lidt overrasket, da de slet ikke kunne forestille sig, Harry drikke te.

”He doesn’t even drink alcohol or takes drugs. He despites it.. Yes, he attends parties, but he really doesn’t drink anything, except water of course”

“That was what made me become interested in him. Because he told me all this stuff about himself, that he hasn’t told anyone… so we became friends”

“After breaking up with Jason, I went home Saturday night, and went over to him, to tell him that he should clean all the party stuff up.. but we were kind of mad at each other, well, he was mad at me, so we made out… We got friends again, and that was when we kissed” jeg undlod alle detaljerne, da det meste var mellem Harry og jeg.

”We had really fun that weekend, just being together, and drink tea, making pancakes and other ridiculous stuff… but it was fun. I absolutely love being together with him. Mostly when we’re alone” de smilede begge på mine vegne.

“I didn’t mean alone like that!” udbrød jeg smilende og kiggede på dem begge, der begyndte at grine.

”Oh God. Need a break” sukkede jeg og var ved at rejse mig op fra den bløde seng.

”No, no, no, no.. Keep going” Tori holdte blidt fadt i min arm, som forhindrede mig i at gå videre.

”Then you’ll have to promise me to stop laughing, okay?” jeg kom til at undlade et stort smil, da jeg ikke kunne lade være med at smile af de to tossede hoveder, der stadig havde det største smil på deres farverige læber.

”We promise, right Perrie?” Perrie nikkede.

“Okay..” jeg tog en dyb indånding, og begyndte for anden gang.

”Today, Daniel asked me if I wanted to go on a date with him” sagde jeg lavt, for at andre ikke skulle høre det. Selvom det var et stort hus, hvem ved, måske er der skjult kamera. Det skyldte, at Perrie og Tori begge gispede på samme tid med deres øjne voksede.

”No way!”

”Yes way!” smilede jeg.

“Cole never invites anyone on a date. He don’t even flirt” gispede Tori.

“This is big, Chris” tilføjede Perrie.

“I think he has a crush on you”

“Really?”

“Uh, yeah. Isn’t that obvious?” grinede Perrie næsten.

Jeg grinede bare flovt af hende, men mit smil falmede, da jeg kiggede tilbage på, hvad der skete tidligere i dag.

”So, after Daniel asked me out, Harry wanted to talk to me..” begyndte jeg, “He kept saying, It’s only going to be two minutes” jeg prøvede at mimere hans dybe stemme så godt jeg kunne.

”Even though I knew that it wasn’t going to take two minutes, but much longer, I went anyway”

“We walked into the elevator, and then he pushed the button to the 20th floor, and--“

“Why would you go to the twentieth floor?” kom det undrende fra Tori.

“I asked him the same thing” smilede jeg, og svarede “He wanted to take me to the roof”

“Aww, how romantic” smilede Perrie stort og flettede sine hænder, som en rigtig engel.

”Yea, I’m not good with heights” jeg ødelagde det lidt.

“Oh” hendes smil falmede for sjovt, som om hun synes det var pinligt, men vi andre grinede bare kort af hende.

”So, I said to him, that I was scared of heights and I didn’t want to go to the roof with him. He asked me why, and I answered that he’d definitely push me off.. At first he just laughed, but then he came closer and closer”

“Oh God” udbrød Perrie hviskende under hendes vejrtrækning, hvor de begge blev helt spændte hvad der skete efter.

”This is like hearing porn!” råbte Tori nærmest med et kæmpe smil, og en smule af en spædende følelse, som fik Perrie og jeg begge til at grine. Hun var helt klart ’klovnen’ af os tre.

Efter at jeg havde grinet færdigt, sagde jeg ”Well, as I said, he came closer, and stood up against me, with me leaning against the wall of the elevator, so I could feel every single part of his body”

“Eek!” udbrød Tori, der nu holdte sin hand med Perries, mens Perrie ikke kunne holde et smil inde.

”He was so close, that I could feel his breath on my lips… and when he cupped my jaw, he whispered; If you think I’m not a bad person… then why would you think I’d push you off of the roof?

Tori undlod et skrig, så det skyldte et grin hos bade Perrie og jeg.

”That definitely send goosebumps along my spine, I guarantee you” sagde jeg og mente det.

“What did you say to him?” spurgte Perrie ivrigt, stadig med sin hand i Toris.

“I didn’t say anything to him, ‘cause the elevator doors opened, so that the ones who waited at the elevator, looked at us with their eyes almost popping out of their heads” jeg overdrev en smule, men det fik da dem til at grine.

“Harry just took my hand, and led me through the workers, and over to a door.. It was quite spooky in the room. At first it was dark so I couldn’t see anything, but when Harry turned on the lights, it was this weird, little room, with only a staircase and spider web everywhere. I guess the stairs led up to the roof” gættede jeg.

“And then I said, I know it’s stupid, but I said that the time’s up”

“Christina! Why did you do that?” kom det chokkende fra Tori.

“I didn’t want to go on the roof. I’m scared of heights”

“That’s a bad excuse. If you get the opportunity to go with a hot guy on the roof, girl you take it” drillede Perrie, og lod som om hun talte som én med en ghetto-accent, så vi begge grinede.

“Well, I didn’t” smilede jeg, “But then he said that I took stuff so literal, so it pissed me off, so I said that he was starring a lot. And we kind of got into a ridiculous discussion” jeg smilede lidt ved tanken om hvor latterligt det egentlig var.

Men mit smil falmede ligeså stille, da jeg kom i tanke om hvad han sagde ”In the middle of the discussion, he said… Why are you going on a date with Cole?

”No” udåndede de begge i kor.

“I know” jeg var enig med dem, “So I asked if that was a problem.. I asked more than once because he didn’t answer at first, but when he did.. he said, Yes Christina. Yes, I don’t want you to go on a date with Cole… And I just stood there chocked and confused. Why didn’t he want me to go on a date with Daniel?”

“He told me that, this weekend had been the most wonderful time he’s ever had for so long. And he described how he felt when he was with me…” jeg fik tårer i øjnene bare ved at tænke tilbage på Harrys såret ansigt tidligere i dag, men jeg fortsatte uden at kigge på pigerne, da jeg fik tilfældige billeder foran mine øjne, af Harry og jeg som lavede et eller andet latterligt, som altid “The butterflies in his stomach.. the electricity going through his body when he touched me, and how I could make him laugh at things he wouldn’t laugh at”

En tåre gled ned af min kind, hvor jeg løftede mit hoved op mod pigerne, mens jeg sagde “He’s in love with me”

”Oh, sweetie” de omfavnede mig begge i et fælleskram, mens jeg lod mine tårer slippe løs.

”He just wanted to know one thing” jeg trak mig væk fra dem, og fortsatte ”He wanted to know if I felt the same thing”

“What did you say?” spurgte Tori med en medliden, hviskende stemme.

”I didn’t say anything, because I’m stupid as fuck” ordet fuck føltes underlig på min tunge, men jeg var ligeglad i dette øjeblik.

”What should I say?.. I don’t even know how I feel. Yes, I feel these stupid things like he does when I’m with him, but I don’t think I’m in love-- I’m not in love-- I don’t know” græd jeg forvirret videre.

“I just don’t want to be in love.. Not after all that has happened with Jason, and my brother --“ jeg stoppede mig selv i at fortælle videre om min bror, da jeg vidste det ville føre videre til min far. Jeg kunne ikke fortælle dem det.. ikke endnu.

”I just can’t handle anything! Why am I so weak?”

“You are not weak, Christina” sagde Perrie, “If you were weak, you wouldn’t have talked about this right now. You would’ve kept it to yourself… But you’re not weak, you’re strong and don’t ever forget that”

“Thank you” hviskede jeg.

“I’m so happy I’ve finally gotten some real friends” takkede jeg.

 

 

Harrys P.O.V:
Hendes øjne og hvordan de lyser op når hendes møder mine. Hendes hår og hvordan det krøller rundt om mine fingrer når jeg piller ved det. Hendes mund og hvordan den føles mod min. Hendes krop og hvordan den reagerer til mine berøringer. Jeg er forelsket i hende, uden jeg vidste det. Jeg blev først fucking klar over det, da jeg kunne mærke den boblende jalousi inde i mig, da Cole inviterede hende på en date. Og det værste ved det hele er, at hun ikke er forelsket i mig.

Det der sårer mig mest er, at hun har lokket mig ind i hendes lille fælde, uden at jeg bad om det. Hun lod mig blive forelsket i hende.

Det første jeg gjorde efter at have forladt arbejdet var, at tage hjem til min lejlighed. Hvor skulle jeg ellers gå? Til Niall? Måske senere, men ikke nu hvor jeg er i denne tilstand.

Mit hjerte gjorde så ondt. Mere ondt end nogensinde. Jeg havde haft en lignende følelse før, da Liam og Mellanie besluttede sig for at ødelægge vores forhold og mit hjerte. Men denne følelse var værre. Følelsen af at være forelsket, men ikke får lov til det. Christina vil ikke lade mig være forelsket i hende… Jeg var såret.

Så snart jeg trådte ind af døren til lejligheden, lænede jeg mig op langs hoveddøren og lod mig selv glide grædende ned på gulvet. Det gjorde så fucking ondt i mit… alt.

Hvordan kunne jeg overse, at hun ikke ville noget med mig? Hun virkede så interesseret, men jeg tog åbenbart fejl.

Hun hader mig garanteret efter at jeg har sagt det til hende. Jeg har ødelagt vores venskab.

Efter at have siddet ned ligegyldigt og grædt som en latterlig toårig, rejste jeg mig op, og slæbte mig selv hen ad gulvet ud til køkkenet.

”Why are you so stupid Harry!” råbte jeg til mig selv og slog min hånd ind i væggen, så den formede en lille bule.

”So stupid! Stupid! So fucking stupid!” min vrede slog sig løs, og kunne ikke kontrollere den længere.

Mine hænder slog på alt hvad de kom i kontakt med, så det enten gik i stykker eller røg ned på gulvet.

”Why are you such a fuck-up?!” råbte jeg til mig selv og slog planten ned i gulvet, så potten smadrede.

”Why can’t you just shut the fuck up and not feel at all?!” endnu en ting gik i stykker.

“Everybody hates you! No one fucking loves you! And no one ever will!” mine tårer kom straks frem, da jeg opdagede at hvad der kom ud af min mund var sandhed.

”Mellanie hates me! Liam hates me! My parents hates me! I don’t have any fucking friends! Even my fucking boss hates me!” mine tårer var nu ustyrlige, men jeg prøvede stadig at smadre ting jeg så, selvom jeg kunne mærke min krop blive svagere og svagere jo mere jeg talte.

She hates me” det var nok til at jeg brød sammen.

”No, no, no, no.. ” jeg begravede mit hoved i mine hænder, mens jeg lænede mig op langs den frie væg i køkkenet, ”I can’t, I can’t…” man kunne dårligt nok høre hvad jeg sagde, da det bare kom ud som mumlen.

”It hurts…” min hånd fandt mit bryst, da det var dér det gjorde mest ondt.

I mit hjerte.

”Why can’t anybody love me?”

 

 

*Klokken 4 om natten*

 

Christinas P.O.V:
Nu hvor pigerne ikke var stået op endnu og jeg var rimelig sulten, besluttede jeg mig for at gå nedenunder for at få noget mad. Janel har været så venlig mod os og tilbød os mere end vi behøvede, hvor hun sagde hvis vi stod tidligt op, kunne vi bare tage noget mad, som jeg havde tænkt mig at gøre.

Jeg ved ikke hvad klokken er, men det var i hvert fald stadig mørkt udenfor.

Gad vide hvordan Harry har det?

Jeg har haft de slags tanker hele natten, som var skyld i, at jeg ikke havde fået min fulde søvn endnu.

Mine ben var gået ned af den store trappe ved indgangen og havde derefter fundet køkkenet, hvor jeg straks lavede en kop te. Ren refleks.

Det mindede mig om Harry.

Stop nu med at tænk på ham, Christina - sagde jeg til mig selv.

I går da jeg havde fortalt pigerne alting, blev de ved med at sige, at jeg også var forelsket i ham, fordi jeg havde ’symptomerne’ for at være forelsket. Men det er jeg ikke. Jeg kan ikke være det. Harry er min ven.. min bedste ven, og jeg kan ikke allerede være forelsket i ham efter en uge. Det ville jeg ikke tillade mig selv.

Ja, jeg kender ham bedre end nogen anden, men det er for kort tid at have kendt ham. Jeg bliver nødt til at lære af mine fejl. Jeg blev for hurtigt kærester med Jason, og jeg fandt ud af at han var mig utro.. det vil sige, jeg brugte for kort tid til at lære ham at kende.

Jeg vil ikke have at det ska ske igen.

Nu jeg tænker over det, har jeg slet ikke kontaktet Harry siden vores ’diskussion’. Skulle jeg det? Han burde da vide, hvordan jeg har det, ikke?

Idet jeg tog min mobil op af lommen, fik jeg et opkald. Men fra hvem? Det var skjult nummer.

”Hello?” min stemme lød så høj i det store rum.

”Christina? Is that you?” hvem var det? Det lød som om han græd. Det var en mandestemme, det var sikkert.

”Who’s this?” spurgte jeg undrende, hvor mit hjerte automatisk var begyndt at pumpe hurtigere.

”Look Chris, I’m so sorry for what I’ve done” græd manden.

“Jason?” This can’t be him. Not now.

“I can’t believe I would cheat on you. How can I be such an idiot and let you go--“ jeg lagde på, så chokket var jeg.

Jeg havde allerede separeret ham fra mit liv, og nu popper han ind i det igen?

Jeg sank, og håbede at jeg kunne synke den klump jeg havde i halsen med ned… det hjalp ikke det mindste.

”Chris?” jeg kiggede chokket op med hånden på mit bryst af det chok jeg lige fik, og som jeg kunne ane gennem mørket, fandt jeg en blond, mandlig skygge.

”Daniel?”

”What are you doing here?” han vidste nok ikke at jeg overhoved havde sovet her.

”Uh, I couldn’t sleep, so I’d just get some tea so it could help me relax and maybe fall asleep” jeg havde slet ikke tænkt over det på den måde, men jeg overraskede mig over hvor meget kloghed der kom ud af mig.

”Did you stay overnight?” han kom tættere på og kiggede undrende på mig.

”Yea. Tori said Perrie and I could sleep here just for tonight”

“Tori’s here too?” han var gået glip af mere end han tror.

Jeg grinede let af ham, ”How long have you been asleep?” jokede jeg, så det skyldte et grin fra ham.

Han gik over til køleskabet, åbnede det, og fandt en mælkekarton ud, hvor han begyndte at drikke af den. Jeg synes det er lidt ulækkert når folk gør det, da det er rimelig uhygiejnisk, men da der ikke var særligt meget i kartonen, var det okay, hvor han så efterfølgende smed den ud.

”So, why are you up this late?” spurgte jeg ham. Det virkede så akavet, nu hvor jeg havde talt om ham med pigerne… Det ville alligevel føles akavet, selvom jeg ikke havde talt om ham før.

Det føles aldrig så akavet med Harry.

”Thirsty” svarede han enkel og smilede let.

Jeg nikkede smilende.

Efter noget tids stilhed, spurgte han mens han lænede op af bordpladen ved siden af mig, med måneskinnet ramme den ene halvdel af hans ansigt, ”Are you sure you want to go on that date tomorrow?”

Jeg tøvede lidt med at svare, men endte op med at sige ”Of course, of course”. Jeg var bare slet ikke sikker. Ikke når alt det hér med Harry lige var sket, og nu det med Jason der ringede, og undskyldte. Jeg har slet ikke noget at opfatte hvad der lige var sket.

”I just,” jeg ville ikke lyve over for ham, så derfor var jeg vel i gang med at fortælle ham, at jeg alligevel ikke var helt sikker ”I feel a little nervous, to be honest”

”You shouldn’t be” sikrede han mig.

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, så jeg smilede bare.

Der var igen stilhed, så jeg brød den ved at sige ”Well, I better catch up on my sleep if I’m going to work tomorrow”, hvor jeg rettede mig op fra køkkenbordet som jeg lænede op af.

”Yea. Sleep tight”

”’Night” jeg formede et smil-- akavet smil på læben, da det akavede smil passede til situationen.

Jeg gik efterfølgende tilbage til værelset og lagde mig tilbage i den store seng, hvor jeg tog høretelefonerne i ørerne og håbede på at det ville få mig til at falde i søvn.

 

 

Hvor lang tid har jeg ligget her nu? Jeg kiggede på klokken og så den viste ’5’. En time? Var det alt? Det føles som evigheder at jeg havde tænkt på Harry.

Tankerne der var kørt rundt i mit hoved, var; Er han okay? Hvad laver han? Hvorfor har han ikke skrevet til mig? Skulle jeg skrive til ham?

Jeg kunne i det mindste spørge om han var okay.

Mine ben blev slynget ud over sengekanten, hvor jeg listende gik ud af værelset med min mobil i hånden.

Jeg fandt straks Harrys nummer på kontaktlisten, men tøvede alligevel med at trykke. Jeg tænkte fuck det og gjorde det.

Den irriterende dutte-lyd duttede noget tid inden den kom på telefonsvarer. Han sov nok på det hér tidspunkt.

Jeg skrev i stedet en besked; I’m sorry for what happened. How I reacted, how stupid I was and for not saying anything. I didn’t give you an answer, Harry. Maybe it’s because I don’t know the answer myself. Please call me, or contact me in any way so we can talk about this. Bye xx.

Det var en latterlig ynkelig besked, men den forklarede nok om hvordan jeg havde det om alt det hér.

 

-----

Undskyld at dette kapitel ikke var ligeså langt som de andre, plus at det var lidt lamt, men blev nødt til at have denne del med, for at få et indblik i hvordan de begge har det.

(Og for resten har i set hvor godt vejr det er?-- En af grundene til, at jeg ikke har skrevet et langt kapitel ;))

Men håber alligevel at i synes om det :D

Igen, tusind tak fordi i vil læse det jeg skriver, det betyder mere end i tror. Ligesom at få et klap på skulderen (Tror det er sådan ordsproget er, haha).

Håber ikke at de hér beskeder irriterer jer, men jeg føler en trang til at skrive hvad mine undskyldninger er og alt det dér.

Husk at like, kommenter and all that good stuff, hvis i føler for det :)

Lots of love.

-M.E. xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...