Scars //1D//

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 mar. 2014
  • Opdateret: 27 dec. 2014
  • Status: Færdig
Christina er en stille pige, og har altid haft det svært både socialt og derhjemme. Hendes elskede bror Jesper, går selvfølgelig i hendes fodspor, da det er det eneste han kan. Deres mor døde for to år siden, og de har lige siden følt sig i fare, da deres far er en magtfuld mand. Han er politichef og ved hvordan han skal skræmme sin familie. Christina blev færdig med gymnasiet og var fyldt 18, så ville derfor starte på en frisk. Hun flytter til Boston i Nordamerika og finder en sød herre, som hjælper hende, da hun ikke har særligt mange penge at leve for. Hun flytter ind hos ham, og de bliver kærester efter. Men en dag får Christina tilbudt et job hos Cole publishing, hvor hun får tilhørende lejlighed, med udsigt til vandet. Men der er bare dét at det ligger i Californien, som er på den modsatte kyst. Men hun tager alligevel mod tilbuddet. Hun flytter ind og er tilfreds med sit valg indtil hun ved hvem der er hendes nabo. Hvem er naboen, hvorfor er hun bange for faren? Svarene; Scars

28Likes
60Kommentarer
3037Visninger
AA

4. New job

Christinas P.O.V:

Jeg lukkede hoveddøren efter at have snakket med Harry, som jeg fandt ud af at han hed. Det hér blev ikke sjovt, at bo hér hvis han skulle blive ved med at være sådan al den tid jeg skal være her.

Det foldet stykke papir i min hånd med alle reglerne i, besluttede jeg mig for at hænge op. Selvom han var en idiot, så kunne jeg godt gå og grine af de latterlige regler han havde lavet, som jeg ikke havde tænkt mig at overholde. Normalt ville jeg overholde alle regler, men på den måde han troede, at han kunne bestemme, det kom han ikke langt med, og jeg mistede straks respekten for ham.

Der var måske to regler jeg ville overholde. Og det var at være stille, og ikke at forstyrre ham. Tro mig. Jeg har allerede planlagt ikke at kontakte ham, i al den tid jeg har tænkt mig at bo der.

Jeg foldede papiret ud, uden at kigge på det, og hang det op på en moderne magnetopslagstavle i gangen. Da jeg rakte den op for at sætte en magnet over den, kiggede jeg forvirret på det blanke stykke papir, og undrede mig over hvor skriften var.. Oh. Selvfølgelig. Han lavede bare reglerne i hovedet, og sad garanteret i sin lejlighed og grinede af mig. Jeg føler mig som en idiot. Jeg har kun haft en samtale med ham, og han har allerede både gjort et dårligt indtryk på ham og gjort grin af mig. Føler mig så lav, allerede.

Resten af dagen finpudsede jeg bare lejligheden, og satte mine småting forskellige steder rundt omkring i lejligheden. Jeg havde endda min egen vaskemaskine og tørretumler. Heldig følte jeg mig med hensyn til legligheden, og hvor den var henne. Det ville være perfekt, hvis Harry ikke var der. Hvorfor tænker jeg hele tiden på ham? Det er måske lidt svært at glemme en idiot. For mig er det..

Da jeg havde sat billedet af min mor i vindueskarmen ude i køkkenet, besluttede jeg mig for at ringe til min bror. Ikke i telefon, da det ville koste en del penge, så derfor fandt jeg min mobil frem og gik ind på ’Skype’-appen, hvor jeg efterfølgende trykkede på navnet ’Jesper Nielsen’, så den ringede op.

Der gik et kort øjeblik, hvor så Jesper svarede. ”Hey Chris” sagde han med et lille smil og holdte hånden op som et lille vink til kameraet.

”Hej Jesper” jeg kiggede godt på ham, en smule bekymret og prøvede at lede efter nogle nye skræmmer, hvis han havde fået nogle.

”Bare rolig. Han har ikke skåret i mig.. det var bare et par lussinger, fordi jeg ikke var sulten” jeg hadede at han var alene. Han havde ingen andre end mig.. og mor, men der var ikke meget kontakt dér.

”Kan du ikke snart blive atten, så du kan droppe ud af gymnasiet og komme over til mig” sukkede jeg med et lille smil, og fik tårer i øjnene bare af hvor meget jeg savnede ham.

”Tag det roligt. Det er snart den 24 Juni, hvor vi får sommerferie, og så er der kun tre dage efter det, så kommer jeg sis” smilede han. Det var rigtigt hvad han sagde, der var ikke særligt lang tid tilbage, men det virkede bare som en uendelighed.

”Er Michael hjemme?” spurgte jeg lidt lavt, og kiggede spørgende på min mobilskærm, med min bror på.

”Nej, tag det roligt. Han er på nattevagt. Så han kommer ikke hjem lige foreløbigt” sagde han, med et ulæseligt ansigtsudtryk. Jeg nikkede bare.

”Jeg savner dig” sukkede jeg, og kiggede væk fra skærmen og ud på den smukke udsigt af Californiens vestkyst og nogle højhuse lyse op. Jeg kunne lige se ned til vandet, som var en smule orange og lyserødt, af den smukke aftenhimmel som spejlede sig.

”Det skal du ikke sige, for så kommer du bare til at savne mig mere” Smilede han ægte, og jeg gengældte det.

”Jeg ved det.. undskyld” smilede jeg, og skiftede emne ”Hvad tid er det hos jer?”.

”6 om morgenen” svarede han kort.

”Hvorfor er du så tidligt oppe?” spurgte jeg undrende, og kiggede ligeså undrende på min mobil.

”Han har lavet nye regler. Jeg skal op klokken 4 hvis jeg vil have morgenmad.. Ved ikke hvorfor” sukkede han, og lød rimelig afslappet. Det hér var det normale for os, så der var ikke rigtig nogen forskel.

Jeg snakkede videre med ham, og viste ham den smukke udsigt, og min ligeså smukke lejlighed. Han elskede den, og kunne ikke vente med at komme herover. Jeg fortalte ham ikke om Harry, for jeg var en smule bange for at det ville skræmme Jesper væk. Vi havde jo tænkt os at få et bedre liv hér, men hvis Harry var der og irriterede os, ville det være lidt svært.
Jesper fortalte mig også om 12-tallet han havde fået for sin stil, og jeg plagede ham til at læse den op, som han gjorde. Jeg elskede hans skrivning. På den måde han beskrev det hele så godt, fik mig til at føle at jeg var der. Midt i stilen lagde han pludselig på, men jeg vidste godt hvorfor. Han var hjemme. Jeg fældede en tåre for Jesper, da jeg vidste hvad han ville gøre ved ham. Han har bare at komme herhen, som nu var hjem, så hurtigt som muligt.

 

*Næste morgen*

 

Jeg strakte mine arme over hovedet, og smilede af den dejlige nattesøvn jeg havde fået. Denne hér seng var perfekt.
Jeg satte en kop kaffe over i min kaffemaskine, inden jeg tog tøj på. Jeg havde hørt at ’Cole publishing’, var rimelig rigt og fornemt, så derfor tog jeg en tætsiddende grålig kjole på, med en sort cardigan over, hvor jeg knappede knappen, satte mit hår op, dækkede mit ar langs halsen med makeup.. som altid, og tog min mors halskæde om halsen. Det havde været min mors, og jeg husker at hun altid gik med den, som jeg også gør nu. Det var et lille sølvhjerte, hvor jeg, efter hendes død, fik indgraveret hendes fødsels- og dødsdato. Jeg følte, at når jeg havde den på, ville hun altid beskytte mig.

Efter jeg havde taget mine sorte højhæle på, drukket min kop kaffe og sms’et Jason godmorgen, tog jeg min taske i hånden, og gik ud af lejligheden og låste døren bag mig.
Jeg tog elevatoren ned til indgangen, og udenfor, hvor jeg begyndte at gå derhen. Jeg havde fået at vide, at det ikke lå så langt væk, og jeg havde stået tidligt nok op, for ikke at komme for sent.

Det gik overraskende godt med at finde vej, selvom jeg blev nødt til at finde gps’en på min mobil frem. Men jeg fandt det da.

Jeg stoppede op, lige foran den høje bygning, og tog en dyb indånding inden jeg trådte ind i lobbyen, i Cole publishing.

Der var en åben disk, med en dame bag den, som jeg gik ud fra var receptionisten.

”Excuse me?” sagde jeg høfligt med et lille smil, da jeg stod foran disken.

Da jeg havde fået hendes opmærksomhed, fortsatte jeg ”My name is Chistina Nielsen, I am beginning my new job today. Do you know where I should go or talk to?” igen så høfligt jeg kunne.

“Yeah. You are going to talk to Andrew Cole, and he’s ready to see you” sagde hun uden et smil, og kunne godt se hun hadede sit job. Hun forklarede mig kort hvor det var, og jeg stilled mig ind I elevatoren, og trykkede på den højeste etage, som jeg havde fået besked på.

Da elevatoren stoppede, trådte jeg ud, og mødte straks en herre der venligt viste mig vej til Mr. Coles kontor.

Da vi stod foran døren, spurgte han lige hurtigt ”Are you ready?”, som gjorde mig endnu mere nervøs. Jeg nikkede kort, hvorefter han bankede på døren, og åbnede for mig.

”Miss Nielsen” hans amerikanske accent skinnede igennem, da han sagde mit navn, og smilede stort, mens han rejste sig op og bød mig velkommen.

”Take a seat” pegede han på stolen, efter vi havde rystet hænder, og jeg havde sagt hvor glad jeg var for at få tilbudt jobbet.

”So. I just want to say that im very impressed by your file. You’ve gotten good grades in your school, and I’ve read some of your English work.. And you are a really good writer. That’s one of the reasons I hired you. And it’s just a plus, that you know how to speak Danish and German. Again, im impressed” smilede han, og jeg kunne ikke andet end at blive smigret.

Vi snakkede bare frem og tilbage om tider jeg skulle være her, hvad jeg skulle lave, hvor jeg skulle sidde, og hvad der kommer til at ske. Hvorefter jeg blev sendt ud af hans kontor, og sendt hen hvor jeg skulle arbejde.

Ham der viste mig vej fra elevatoren hen til Mr. Coles kontor, fortalte mig hvilken etage jeg skulle være på, og hvorhenne.

Jeg trådte igen ud af elevatoren, og gik ud. Det hele var så åbent, og der var kontorer placeret rundt omkring. Ikke vildt mange men et par stykker. Omkring seks otte stykker. Der var allerede nogle der arbejdede ved deres kontor, og så ud til at være rimelig fanget. De opdagede i hvert fald ikke at jeg var her. Så derfor gik jeg over til det nærmeste kontorbord, og spurgte venligt ”Excuse me?”. Da jeg fik hans opmærksomhed, fortsatte jeg ”I’m new. Could you please help me find my officetable?” spurgte jeg høfligt.

Hans smil voksede, og sagde straks mens han rejste sig op fra sin stol “Yeah. Of course”.

Han rakte hånden ud, og sagde venligt ”Im Zayn Malik by the way”. Jeg tog fat i hans hånd med min, og smilede tilbage ”Im Chris Nielsen”. Jeg behøvede ikke at sige hele mit navn, som ikke er nødvendigt i Amerika.

”Nielsen? I haven’t heard that name before” igen en med accent skinne igennem, og kiggede undrende på mig.

”Yeah. I’m from Denmark so mabye that’s why” smilede jeg, så han fik store øjne. ”Denmark? I didn’t see that one comming”.

Jeg smilede bare, hvorefter han fulgte mig hen til et bord længst væk, men overfor et tomt ét. Han var lige ved at gå, men jeg stoppede ham og spurgte ”Wait. Can you like.. tell me the other peoples name in the office. I want to know everybody as fast as possible” smiled jeg, og han nikkede bare før han begyndte.

Han satte sig halvt op på mit kontorbord, og jeg lænede mig op af det, så vi havde udsigt til det samme. ”That guy over there” han pegede hen på det bord lidt væk fra mit, men ved siden af, med en lyshåret ung mand bag ved, jeg skannede ham en smule, og så han havde blå øjne, og en rimelig markant krop, iført en tætsiddende blå t-shirt, men kunne ikke se hans bukser, da de var under disken. ”That’s Daniel. He’s the pretty boy. We kind of make fun of him sometimes, because he’s always so… heavenly. Like he’s too good to be true. And he’s Mr. Coles kid”

”Andrew Cole?” spurgte jeg overraskende.

”Yep” svarede han simpelt.

“That’s Tori overthere” sagde han og pegede kort over på det kontorbord overfor Daniel. Hun var rimelig smuk. ”She’s pretty cool actually. She’s a good friend and a good girlfriend”.

“is she your girlfriend?” jeg kunne ikke lade være med at spørge.

”No, noh. She’s Nialls girlfriend”

“Who’s Niall?” spurgte jeg, og blev mere og mere nysgerrig.

”He’s actually Mr. Coles stepson. Niall’s not happy about that and hate Daniel and Ashley so much”

“And Ashley is?” jeg følte mig virkelig nysgerrig.

”She’s Daniels sister, Mr. Coles daughter and Stephan McCloud’s girlfriend” han pegede over på manden, der sad ved siden af Tori. Jeg nikkede bare forstående.

”Daniel hates when they make out on Stephans desk sometimes. She somes here often, and is a real b*tch” sagde han lidt lavere, så Daniel ikke kunne høre det. ”In high school there were always ’the mean girls’. There were a leader and her underdogs.. And she’s the leader”

“Oh no” sukkede jeg, og han svarede “yep, It’s just lovely” smiled han ironisk.

”The guy next to Daniel, is Jeremy. He’s a homosexual and is very, very, very flirty” sagde Zayn og lavede store øjne, da han lagde tryk på det sidste ‘very’.

Jeg grinede bare, mens han fortsatte. ”And you know where I am. And Im the cool guy here” sagde han med humor i stemmen, som jeg grinte af.

”Next to me there’s Tomlinson. He’s a nerd. Not very social. Just here doing his work. Nothing else” Han var måske en ven for mig.

“Uhm.. and then there’s Perrie” jeg tror ikke han ved, at jeg hørte at gaspe en smule, bare af at sige hendes navn. Allerede ingen tvivl, at Zayn havde et lille crush på Perrie. Jeg kunne sagtens forstå ham, hun var jo virkelig smuk. Hendes blonde hår passede perfekt til hendes store, smukke, blå øjne.

”She’s just, you know.. Such a lovable person. She’s beautiful, kind, sweet, funny, loving. Just a good person in genereal” han fjernede ikke sit blik fra hende, og jeg kiggede smilende på ham, mens han fantaserede om Perrie.

”You like her” sagde jeg smilende, da han endelig var færdig.

”What?! I mean.. I like her.. but… I don’t know” stammede han, og blev helt rød I hovedet.

Han rejste sig op fra bordet, og sagde ”And overthere is the breakroom. If you want a break, a cup of coffee, a sandwich, anything, you just go in there.” Jeg nikkede som svar, hvor han så spurgte “Anything else I can help you with?”

”Uhm, yeah” begyndte jeg, ”What about overthere” jeg pegede over på det tomme kontorbord overfor mig, og kiggede undrende på Zayn.

”Oh, he’s always late. So you’ll probably see him later. He’s the smartest of all of us in this building. He’s like a walking calculator. When there’s something you want to know, or figure out.. Just go ask him” han lød rimelig klog, som Zayn fastslog. Men det der med han hele tiden kommer for sent, på vel betyde, at han er lidt ligeglad. Hader de typer, der aldrig laver noget, men er alligevel klogere end alle dem der laver noget.

”Okay. Hope you’ll suit yourself, Chris” smilede Zayn, og gik tilbage til hans bord, efter jeg havde sagt tak til ham.

Jeg tog en dyb indånding, smilede, og satte mig ned i stolen bag mit kontor. Jeg kunne mærke at jeg kom til at elske det hér job. Undtagen hende Ashley, som Zayn snakkede om var en rigtig b*tch. Men ellers var der ikke noget dårligt.

Det tænkte jeg lige indtil jeg så en bekendt krøllehåret mand, sætte sig bag bordet foran mig, og kiggede med et provokerende, smartass smil på mig da jeg kiggede op på ham, og såind i Harrys grønne øjne. F*ck.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...