Scars //1D//

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 mar. 2014
  • Opdateret: 27 dec. 2014
  • Status: Færdig
Christina er en stille pige, og har altid haft det svært både socialt og derhjemme. Hendes elskede bror Jesper, går selvfølgelig i hendes fodspor, da det er det eneste han kan. Deres mor døde for to år siden, og de har lige siden følt sig i fare, da deres far er en magtfuld mand. Han er politichef og ved hvordan han skal skræmme sin familie. Christina blev færdig med gymnasiet og var fyldt 18, så ville derfor starte på en frisk. Hun flytter til Boston i Nordamerika og finder en sød herre, som hjælper hende, da hun ikke har særligt mange penge at leve for. Hun flytter ind hos ham, og de bliver kærester efter. Men en dag får Christina tilbudt et job hos Cole publishing, hvor hun får tilhørende lejlighed, med udsigt til vandet. Men der er bare dét at det ligger i Californien, som er på den modsatte kyst. Men hun tager alligevel mod tilbuddet. Hun flytter ind og er tilfreds med sit valg indtil hun ved hvem der er hendes nabo. Hvem er naboen, hvorfor er hun bange for faren? Svarene; Scars

28Likes
60Kommentarer
3045Visninger
AA

5. New friends

Christinas P.O.V:

”Oh, hi Christie” smilede Harry provokerende fra den modsatte side af. You have got to be kidding me, tænkte jeg irriteret for mig selv. Jeg tror ikke jeg overlever, hvis jeg skal se på ham resten af mine arbejdsdage.

Jeg gav ham bare et kort, falsk smil, og sukkede en gang, inden jeg vendte øjne af ham. Jeg veg mit blik væk fra ham, da han bare blev ved med at kigge falsksmilende på mig, mens han sad i sin kontorstol, og drejede en smule fra side til side. Jeg besluttede mig for, at ignorere ham, det vil også sige resten af tiden jeg arbejdede hér indtil han enten blev fyret eller sagde op. Han skulle ikke stå i vejen, for at arbejde hér, det var sikkert. Så svag var jeg ikke.

Jeg gik i gang med mit arbejde, ved at sætte min Macbook frem, som dette skønne arbejde havde givet mig, tændte den, og begyndte at skrive det essay jeg skulle skrive. Det var ikke det store, da jeg havde fået rimelig gode kommentarer på mine essays, så det skulle nok gå.

Jeg kiggede et par gange over på Harry, som havde slynget benene over bordet, og sad lænet tilbage i stolen, mens han prøvede at balancere en kuglepind på sine overraskende fristende læber. Hvad? Nej, ikke fristende læber. Der var intet ved Harry der var attraktivt, bildte jeg mig selv ind, og især ikke hans attitude. Selvom hans krøllede, chokoladebrune hår klædte ham rimelig godt, og hans mund det prøvede at koncentrere sig om den dumme kuglepind, mens hans øjenbryn var skubbet tæt sammen på grund af hans koncentration, og hans smukke, grønne øjne under de mørke øjenbryn.

Jeg tog mig selv i at havde stoppet med min skrivning, og havde stirret på Harry i stedet, da jeg fik øjenkontakt med hans livlige øjne. Jeg kiggede pinligt berørt tilbage på computerskærmen, og prøvede at lade som om jeg skrev videre, selvom jeg kunne se ham smile smørret ud af min øjenkrog. Hvor er jeg dum. Man skal ikke stirre, Chris. -tænkte jeg til mig selv.

For ikke at blive distraheret igen, fandt jeg min mobil og høretelefoner frem, satte dem ind i ørerne, og tændte for ’Wanted’ by Hunter Hayes. Elskede den sang, og var perfekt til arbejdet, da den var lidt afslappende.

Men selvom jeg havde hørt min musik i noget tid, kunne jeg ikke undgå, at lægge mærke til Harrys øjne stirre på mig. Lige meget hvor meget jeg prøvede at ignorere det, var det virkeligt svært at undgå hans øjne på mig. Jeg kiggede kort over på ham, da han brat tog sine ben ned fra bordet, rejste sig op, og gik direkte kurs hen til mig.

Mit hjerte bankede pludselig hurtigere, jo nærmere han kom. Og før jeg vidste af det stod han foran mit bord, og kiggede smilende ned på mig. Ved ikke om det var et smil bare for at provokere mig, eller om det var et venligt smil. Men jeg gætter på, at det var fordi han ville provokere mig, da jeg ikke kunne forestille mig Harry smile venligt.

”Hi” sagde han stadig smilende, og kiggede ind i mine øjne.

Jeg tog lige mine høretelefoner ud af ørerne, og kiggede spørgende op på ham. ”Hey” prøvede bare at være venlig, selvom jeg havde lyst til at sige f*ck af.

Den bekendte duft af mynte strejfede min næse, og så Harry tyggede på tyggegummi, så jeg var sikker på det var der den kom fra. Jeg måtte helle blive vant til den luft, da han skulle arbejde sammen med mig og være min nabo. Perfekt.

”What are you listening to?” sagde han og pegede kort på høretelefonerne, jeg nu havde i min hånd.

”So you came over here to know what music I’m listening to?” jeg kneb mine øjne en smule sammen, og kiggede spørgende på den provokerende herre der stod foran mit bord.

”No actually I came over here to ask if I can borrow a pen” hans var britisk, med ingen tvivl. Hvorfor har jeg først lagt mærke til det nu?

“But you were just playing with one” sagde jeg og pegede uforstående på hans kontor, på den modsatte side af mit.

”So you were staring” smilede han stort, charmerende endda, og havde afsløret mig. Piinligt.

”Oh.. Eh.. Maybe... maybe it was because you were disturbing me. It’s hard to work when someone is playing in a office, and starring afterwards” forklarede jeg. Stammede måske I starten, men efter det syntes jeg, at jeg havde meget mere styr på det.

”You were starring first” svarede han kort, og løftede det ene øjenbryn, mens jeg kunne se hans mundvig blevet hevet i en smule.

Jeg sukkede, og ignorerede hans spørgsmål, inden jeg sagde ”Little sunshine”.

Hans øjenbryn falmede, og blev skubbet sammen i stedet for, så han fik et uforstående udtryk, og sagde ”What?”.

Jeg holdte mine høretelefoner op, og gentog ”The song is called Little Sunshine by Christopher.. He’s danish, so you probably haven’t heard about him” forklarede jeg koldt, og vendte min opmærksomhed tilbage til computeren, hvor jeg bare ventede til at han skulle gå, som han ikke gjorde.

Little sunshine? What kind of crap is that?” Han løftede igen et øjenbryn, og smilede let af hvor latterligt det var.

”That is not crap!” udbrød jeg fornærmet, og prøvede at beskytte en af mine ynglings artister.

”Let me hear so I can judge” sagde han, og rakte sin hånd ud efter høretelefonerne.

”No, because you’re just gonna make fun of me and my favorite artist” sagde jeg, og fokuserede igen på mit arbejde.

”I won’t… I promise” jeg havde forventet et smørret smil fra ham, men da jeg kiggede op på ham, havde han et overraskende alvorligt ansigtsudtryk. Jeg sukkede en gang, inden jeg besluttede mig for at stole på ham, og rakte ham høretelefonerne. Mens han satte dem i, fandt jeg sangen frem, og spillede en smule af den.

”That’s actually really good” jeg kunne ikke tro mine egne øre og øjne. Han så ud til at mene det, men jeg var alligevel skeptisk. I de få samtaler jeg har talt med Harry, ved jeg allerede nu, at han har en bagtanke med alt.

Jeg kiggede bare undrende på ham, med et hævet øjenbryn og sagde ”Really?” med en stemme der sagde det tror jeg ikke på.

”Really.. I mean, it’s not something I normally hear, but.. it’s surprisingly good… fresh” smilede han, og lænede sig på sine hænder på bordet, efter han havde taget høretelefonerne ud, mens han talte. Jeg var rimelig overrasket at han virkelig mente det, og kiggede bare på ham som om han var skør.

Han var stadig ikke gået over til sit eget bord, så jeg kiggede bare undrende på ham, mens han kiggede direkte ind i mine øjne, med et smil jeg ikke helt kunne læse.

”Anything else?” jeg besluttede mig at sige det en smule flabet, så han ville undgå mig resten af mine arbejdsdage.

”The pen” sagde hans dybe stemme, stadig med den britiske accent.

”You have one yourself” forklarede jeg kort igen.

”It’s not working” svarede han kort.

”Oh.. then yes, you can borrow a pen” et lille smil kom til syne, uden jeg lagde mærke til det, og tog fat i en kuglepind i min lille kontorkrukke fyldt med forskellige skriveredskaber. Da jeg havde taget en, rakte jeg den hen til ham, og smilede en smule.

”Thank you, Christie” sagde han igen smilende provokerende, tog fat i den blå kuglepind, og vendte sig efterfølgende om, og satte kurs mod hans eget kontor.

”Don’t call me that” sagde jeg højt nok til at han kunne høre det. Måske lidt for højt, da Daniel, Tori og Stephen kiggede en smule. Jeg prøvede bare at ignorere det pinlige øjeblik, og krøb mig en lille smule sammen, og ville ønske jeg slet ikke var her. Dårligt førstehåndsindtryk. Håber de kan forstå det, da Harry er en rigtig idiot.

”Why can’t I call you Christie, Christie?” Sagde han højt fra den modsatte side af, da han havde sat sig ned I sin kontorstol, og kiggede hen på mig. Han pissede mig virkelig af.

”Because I don’t like to be called Christie” svarede jeg som lå underligt på tungen, og minder med mig far kalde mig Christie, flød ind, og kunne godt mærke jeg blev en smule følelsesmæssig.

”I don’t believe that’s the only reason why. And I won’t stop calling you Christie until you tell me the real reason” han lænede sig over skrivebordet, med sine arme over kors, så jeg kunne se hans grønne øjne endnu tættere på.

”Well, there isn’t another reason, so stop calling me that” løg jeg, og begyndte at blive irriteret.

”Well..” gentog han mig, og fortsatte “I don’t believe that..”.

”Whatever” sagde jeg, og ignorerede ham, hvor jeg tog min opmærksomhed tilbage til mit arbejde.

Lige efter Harrys og mit skænderi, kom der en blondine klædt i en blå tætsiddende, kort kjole, og en masse smykker inklusivt solbriller, ind på etagen. Hun sagde ikke noget, gik bare fastbesluttet i en retning, hen mod Stephans kontorbord, og lænede sig over hans stol, med benet op og det hele, og omfavnede ham med et grådigt kys. Jeg kunne ikke undgå at lade mine øjne vokse sig store, og min mund falde åben så meget som muligt.

”Eghr” hørte jeg fra Daniel ved siden af, bag sit kontor. Jeg gætter på dette er Ashley. Og jeg kunne allerede ikke lide hende.

Jeg prøvede at ignorere hendes indkomst, og hendes kælen med Stephan, og gik tilbage til mit arbejde, efter at have vendt øjne af dem. Lige efter jeg var gået i gang, blev jeg ramt på skulderen af noget let, men hårdt ramt. Da jeg kiggede op, så jeg Harry grine fra den modsatte side af, men prøvede at holde grinet inde, ved at tage en hånd over hans mund. "Sorry. I was trying to hit the trashcan" sagde han stadig grinende, og pegede hen til elevatoren, med en skraldespand ved siden af. Som om han prøvede at ramme den. Ellers var han nok bare virkelig, virkelig dårlig til at kaste. Han er så barnlig. Hvorfor skulle han smide en papirkugle på mig? Men alligevel kunne jeg ikke lade være med at få et lille smil på læben, og undslap et lille grin efterfølgende, da jeg ikke kunne holde det inde. Hvad var det med ham? Hvorfor reagerer jeg sådan hér?

Jeg ignorerede det efterfølgende, og gik tilbage til mit arbejde, som nu føles som niende gang inden for den sidste time. Men jeg blev igen ramt af en papirkugle, og ignorerede det denne gang, da jeg var fast besluttet på, at jeg var hér for at lave mit arbejde, og ikke blive distraheret af Harry og hans lej.

Da den tredje papirkugle ramte mig, tog jeg hurtigt fat i den og smed den tilbage, lige i skalden på Harry, så de andre fra kontoret, der så det, grinede af det. Et lille tilfreds smil kom til syne på mine læber, da Harrys kinder rødmede en smule, og tog straks sine fødder ned fra bordet, og satte sig ordentligt, mens han prøvede at redde den. Men der var ingen udvej. Ha-ha. Så kunne han lære det.

Da klokken var omkring 12 var folk begyndt at gå frem og tilbage, ind i ’pauserummet’ eller mere det lille køkken, med et bord i midten. Væggene var af glas, så man kunne sagtens se hvad de lavede derinde, og hvad der skete.

Jeg havde spottet Zayn, Jeremy og Daniel gå derud sammen, og havde snakket derude i noget tid. Da jeg så de to piger, Perrie og Tori, gå derud, besluttede jeg mig for at tage chancen for at snakke med dem, og får nogle venner. Håbede de var ligesom Zayn havde forklaret dem. Ikke ligesom Ashley, som stadig hang op af Stephen. Hvordan kunne han overhovedet koncentrere sig, med hende på hans skød mens hun kyssede ham eller pillede ved hans hår eller muskler?

Mine ben gik skridt efter skridt hen mod pauserummet, og jeg kunne ikke undgår at føle Harrys øjne følge mig hele vejen ind til det lille køkkenlignende rum.

”Hi. You’re the new one right” sagde Perrie smilende til mig, hvor jeg bare nikkede og sagde ”Yep, that’s me” og smilede en smule genert.

”Take a seat” sagde Tori, da jeg ikke gjorde det frivilligt. Jeg adlød hende, og satte mig ned ved siden af Perrie, og overfor Tori, på det hvide firmandsbord.

”I’m Tori and this is Perrie” smilede hun, og pegede på Perrie, fordi de vidste ikke, at jeg allerede kendte deres navne.

”Im Christina.. But you can call me Chris” smilede jeg, og håbede ikke at de ville irritere mig med Christie, som Harry gjorde.

”Yeah. I heard you were pretty pissed off when Harry called you Christie” sagde Tori smilende. Åh nej. Jeg tog det ikke så tungt, da jeg var sikker på, at hun bare lavede samtale og mente det ikke ondt.

Jeg grinede en smule flovt, og kiggede hen på Harry der sad ukoncentreret bag sit bord, gennem glasvæggen og sagde ”yea. I just pisses me off. And i already told him he shouldn’t call me Christie”.

“Mhm, he’s quite a handful” sagde Perrie forstående, hvor jeg vendte mit blik fra Harry og hen på hende.

”I would call him a douche” udbrød Tori, så vi alle tre grinede af det.

Midt under vores samtale over en sandwich, hørte vi et højt tøset grin ude fra kontoret af, så vi alle automatisk vendte blikket mod grinet, og lavede alle et skævt ansigtsudtryk, da Ashley kom til syne, gennem glasvæggen.

”Eghr. I hate that girl” brokkede Tori sig, og vendte hovedet mens hun rynkede sin næse.

”Me too” sagde Perrie og jeg i kor, og grinede lidt af det, da vi sagde det på samme tid.

”I mean, I’ve only seen her a couple hours and haven’t even talked to her, and I already despite her” smiled jeg let, så Tori og Perrie grinede lidt af det.

Vi veg vores blik væk fra hende da elevatoren sagde bling og åbnede sig, så en lyshåret mand kom til syne. Han så rimelig sød ud, også selvom han havde en cap på, og nogle solbriller på, så de skyggede for at se hans øjenfarve. Han havde ikke nogle tatoveringer, men han lignede ellers typen.

Han trådte ud af elevatoren med en læderjakke i hånden, og en taske på ryggen, hvor Ashley gik hen mod ham og ind i elevatoren, endelig. Han vendte øjne af hende, som de fleste gør, hvor Tori rejste sig smilende op af caféstolen, og løb hen til ham. Da han så hende, tog han smilende sine solbriller af og rakte armene ud til et kram, hvor Tori straks hoppede op på ham og fangede ham i et smilende kys, så han grab armene rundt om hende.

Det var med ingen tvivl Niall.

Han hadede Ashley, havde lidt attitude, men var en god kæreste. Det var, som sagt, med ingen tvivl Niall. Perrie og jeg sad bare og smilede kærligt af det søde kærestepar.

”They’re so cute. Niall have been on a vacation for a week, and they haven’t seen each other until now” forklarede Perrie til mig, mens de gik hånd i hånd hen til os, og trådte til sidst ind i pauserummet.

”Chris, this is Niall.. My boyfriend. And Niall this is Chris.. my friend” Ven? Jeg blev en smule overrasket af den pludselige kommentar, men smigret på samme tid. Hun fortsatte ”She’s new. Started today”. Jeg smilede bare til dem begge, og tog imod Nialls hånd, som han rakte frem til mig, og sagde ”Nice to meet you Chris” mens han smilede stort til mig. Jeg kunne ikke helt finde ud af hvor han kom fra. Han lød britisk, men alligevel ikke.

”She’s from Denmark and just moved to Cali” forklarede Tori hende, som jeg næsten lige havde fortalt dem, inden Niall kom.

”Cool. So can you like talk danish?” spurgte Niall dumt, som bare fik mig til at grine let og nikke.

”How do you say..” begyndte han, og tænkte sig kort om. ”How do you say; I love you” og smilede, mens han bed sig i læben, hvor han kort kiggede på Tori.

”Jeg elsker dig” svarede jeg, og kunne se hvor det her førte hen.

”Jeg elske deg, Tori” smilede han, og kiggede Tori direkte ind i øjnene, hvor hun gav ham et kys bagefter.

”Aww. I wish I had a relationship like that” drømmede Perrie, og kunne ikke lade være med at lægge mærke til Zayn i baggrunden lyse op, gennem glasvæggen, som afslørede hans smil som han prøvede at gemme. Det var ellers et kært syn.

Efter ca. 10 minutter hvor vi bare havde snakket ved bordet, sammen med Niall, trådte Harry ind i rummet. Han ignorerede os bare og gik direkte hen til køleskabet, hvor han hev en sandwich ud efterfulgt med en Coca-cola dåse. Jeg var ret imponeret over, at han kunne holde begge ting i den ene hånd, og sin mobil i den anden.

”Hi Niall… ladies” sagde han kort og forlod rummet. Underligt.. og uhøfligt, som han er.

”Well, we should probably get back to work” sagde jeg, og rejste mig op mens de andre gjorde det samme.

”It was nice talking to you” sagde jeg smilende, efter at have fået pigernes numre, hvis vi skulle ”hænge ud” en dag.

”Yea, you too” nåede Perrie at sige, inden min telefon ringede.

”Excuse me..” nåede jeg at sige og tog min IPhone op til øret, og sagde ”Chris here”, mens jeg gik tilbage til mit kontor

”Hi Chris. It’s Jason” hørte jeg min kæreste sige fra den anden ende af røret.

”Hi Jason. Why are you calling? Aren’t you working?” spurgte jeg med en glad og lys stemme, fuld af overraskelse.

”Yes I’m at work, but it’s my lunchbreak. How your new job?” spurgte han med munden fuld med mad. Det kunne man ikke undgå at høre.

”It’s really great.. But I’m actually working now, so can I call you back?” spurgte jeg, og kunne igen mærke Harry stirre på mig fra den anden side af gangen dækket med et cremefarvet gulvtæppe.

”Yeah sure. Talk to you later” sagde han og lagde på. Han var ikke den bedste kæreste, men heller ikke den værste. Da jeg boede hos ham, arbejdede han hele tiden også i weekenderne, så jeg var vant til ikke at se ham så tit. Han var jo arkæolog, så det gav sig selv, at han havde meget arbejde.

”Who was that?” kom det ovre fra Harry af, og havde stadig sine ben oppe på bordet, mens han tog en bid af sin sandwich, og hans Coca-cola på bordet foran ham.

”Why do you care?” svarede jeg flabet, og havde ikke tænkt mig at snakke med Harry om Jason.

”I’m bored” svarede han simpelt og tyggede videre på sin mad.

Men på den anden side ville jeg have Harry skulle vide at jeg havde en kæreste, så han i det mindste vidste jeg var optaget. ”It was my boyfriend” sagde jeg og undgik øjenkontakt med ham, mens jeg sluttede min novelle af, som jeg var begyndt på efter mit tilfredsstillende essay.

You have a boyfriend?” spurgte han, som om det var så svært at tro på.

”Why is that so hard to believe?” spurgte jeg tydeligvis irriteret.

“You just.. dosen’t seem like the type who has fucked anybody yet” jeg hostede automatisk og kiggede med store, overraskende øjne over på ham. Og det samme gjorde de andre på kontoret. Nogle grinede endda, mens andre så over på os med åbne munde, hvor jeg hørte Jeremy sige ”Ooh, this is gonna be good” og smilede stort hen på os.

”Excuse me?” han skal slet ikke tale sådan til mig. Og hvad så hvis jeg ikke har haft sex endnu?.. som jeg ikke har. Selvom jeg var 20, så behøvede jeg nødvendigvis ikke at have haft sex endnu.

”I said; You dosen’t seen like the type who have been fucked yet” gentog han en del højere så jeg var sikker på alle hørte det denne gang.

”How can you say that? You can't talk to me like that!” sagde jeg klart fornærmet i en lysere toneart end jeg havde forventet.

”You aren’t denying it!” han fik store øjne og gispede mens han sagde det, og tog sine fødder ned på gulvet mens han rettede sig helt op, og kiggede klart overrasket på mig, så alle de andre i kontoret kiggede på mig. Det skyldte, at mine kinder begyndte hurtigt at flamme op, men prøvede alligevel at være afslappet, selvom mit hjerte bankede hurtigere end jeg havde oplevet før, og var måske lidt bekymret om jeg skulle få et hjertestop.

”What?” sagde jeg i tonen lige over en hvisken, som tegn på hans skal dæmpe sig.

”I can’t believe you haven’t been fucked yet” sagde han lidt lavere og satte sig mere afslappet ned i stolen, selvom hans øjne stadig var overrasket. Jeg tig bare stille stadig med mine kinder flammende røde, mens jeg vendte genert øjne af ham.

Jeg fik hurtigt øjenkontakt med ham, som endelig var blevet stille, og undrede mig over hvad der var galt. Der var et eller andet ved Harry der havde ændret sig. Noget i hans øjne, der kiggede på mig anderledes. Men hvad? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...