Scars //1D//

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 mar. 2014
  • Opdateret: 27 dec. 2014
  • Status: Færdig
Christina er en stille pige, og har altid haft det svært både socialt og derhjemme. Hendes elskede bror Jesper, går selvfølgelig i hendes fodspor, da det er det eneste han kan. Deres mor døde for to år siden, og de har lige siden følt sig i fare, da deres far er en magtfuld mand. Han er politichef og ved hvordan han skal skræmme sin familie. Christina blev færdig med gymnasiet og var fyldt 18, så ville derfor starte på en frisk. Hun flytter til Boston i Nordamerika og finder en sød herre, som hjælper hende, da hun ikke har særligt mange penge at leve for. Hun flytter ind hos ham, og de bliver kærester efter. Men en dag får Christina tilbudt et job hos Cole publishing, hvor hun får tilhørende lejlighed, med udsigt til vandet. Men der er bare dét at det ligger i Californien, som er på den modsatte kyst. Men hun tager alligevel mod tilbuddet. Hun flytter ind og er tilfreds med sit valg indtil hun ved hvem der er hendes nabo. Hvem er naboen, hvorfor er hun bange for faren? Svarene; Scars

28Likes
60Kommentarer
3047Visninger
AA

27. Liam Payne

Cristinas P.O.V:

Hans smil, fik mig til at få kvalme.

På den måde hans læber bevægede sig, når han talte til Zayn, og spurgte garanteret om hvor han skulle sidde, ligesom jeg gjorde på min første dag.

Hans mørkebrune øjne så så uskyldige ud, hvis man ikke vidste hvad han havde gjort.

Han havde såret sin bedste ven.

Harry.

Min Harry.

Hvordan kunne jeg ikke hade ham?

”Christina?” jeg blev snappet ud fra mine hadefulde tanker, da Liams irriterende, behagelige stemme sagde mit navn. Jeg havde slet ikke lagt mærke til, at jeg slet ikke havde rykket mig lige siden jeg så synet af Liam, og havde dårligt nok trukket vejret. I mellemtiden havde Harry, åbenbart, gået tilbage til sit kontorbord, og sad nu med sit hadefulde blik på Liam and watched his every move.

Kunne ikke undgå, at se hans knytnæve spænde, mens den anden var knyttet stramt om blyanten han havde i sin hånd.

Da jeg opdagede, at Liam stod foran mig, tog jeg en dyb indånding, for at få noget luft som jeg virkelig havde brug for i dette øjeblik.

”What’re you doin’ here?” sagde han med glæde i sin stemme. Jeg var ikke helt sikker på, om han var falsk eller om det var rigtigt.

”I-Uh.. I-work.. here” stammede jeg, og gennemtænkte om jeg skulle sige noget, for jeg ville ikke arbejde hér, hvis jeg skulle kigge på Liam hver dag.

Så hellere Daniel end Liam.

”Really?” sagde han, med endnu mere glæde og overraskelse i stemmen, mens jeg bare stod bange og havde ingen idé om hvad jeg skulle gøre. Jeg var overrasket, og lidt stolt, over at Harry var god til at kontrollere sit temperament. For da jeg mødte Liam for første gang, var det svært for Harry at holde sit temperament inde. Så jeg var rimelig imponeret.

Da jeg opdagede, jeg ikke havde svaret Liam endnu, nikkede jeg bare med et smil tvunget på mine læber der var på grænsen af at ryste.

”Well, I guess we’re going to be co-workers” smiled han endnu større end før.

“I guess we are” mumlede jeg under min vejrtrækning, og håbede at han ikke hørte det, da min attitude stank af had.

Da han ikke sagde noget til det, gætter jeg på, at han ikke hørte det. Men man kan jo aldrig være sikker.

”It’s so good to see you. I thought I’d never see you again” han brød tavsheden, da vi begge vidste at jeg ikke kom til at sige noget.

”Mhmhm” falsk-smilede jeg igen, og havde bestemt ikke tænkt mig, at sige det tilbage.

”You okay?” spurgte han mig undrende.

Lad være med at være så kærlig! Idiot!

”Uh-yeah” løg jeg. ”I just.. I gotta get back to work”

“Oh, yeah, sorry. I’ll let you work” smilede han.

Just kill me now.

Jeg smilede igen et tvunget smil, vendte derefter ryggen til og gik hen for at sætte mig ved mit kontor. På vejen derhen, kiggede jeg skjult over på Harry, som så ud til at eksplodere om få sekunder.

Hans tænder var spændt godt sammen, mens hans knytnæver gjorde det samme. Han var lænet tilbage i sin kontorstol, og sit hoved var bøjet en smule forover.

Men der var noget ved hans blik, der var andet end vredt.

Det var såret.

Hans øjenbryn var skubbet sammen, men bøjet en lille smule op ad, som man gør når man laver en trist mule. Og jeg ved ikke om det bare var mig, men jeg lod mærke til hans øjne skinnede mere end de plejer.

Han havde alt for mange grunde til, at være ked af det, sur, vred, frustreret.. såret.

I didn’t blame him.

Og han havde ret til, at have alle de følelser, hvis ikke flere.

Men jeg var stolt af ham. Hvordan han kunne kontrollere alle de følelser… i hvert fald bedre end jeg havde forventet.

Lige nu, havde jeg lyst til at både løbe over til Harry og være der for ham, men også slå Liam alle de steder jeg muligt kunne.

Men i stedet satte jeg mig ned på min stol, og begyndte at arbejde..

 

 

Da klokken rundede 10, rejste Harry sig brat op af stolen og gik ind i opgangen til trapperne, ved siden af elevatoren, så han skabte noget larm, der fik alle i kontoret til at kigge på ham.. inklusivt Liam. Så var jeg da sikker på, at han havde set ham.

Jeg havde i hvert fald holdt øje med ham den første time, om han overhovedet lod mærke til, at Harry var i kontoret, men han havde ikke kigget en eneste gang.

Og det fik mig til at tvivle. Ville han ikke lægge mærke til at Harry var der, eller gjorde han ikke?

Jeg var ikke kommet længere, men nu ved jeg, at han har set ham. Han ville ikke vide, at Harry var der, for han sagde ingenting da først hans brune øjne lagde sig på ham.

Vi blev nødt til, at tale om det hér.

Før jeg vidste af det, luntede jeg hen til døren til opgangen, åbnede den og løb ned af trapperne for at tale med Harry.

Jeg nåede kun en etage ned, før jeg stoppede op for at finde Harrys muskuløse krop sidde på det midterste trappetrin.

Man kunne ikke se meget bag fra, men han snøftede og bevægede hans hånd op til sit hoved.. græd han?

”Harry?” sagde jeg med en forsigtig stemme, som ligesom var et spørgsmål om, om jeg måtte være her.

”Not now, Chris” sagde hans sprøde, mørke og rystende stemme.

Han græd.

”Please, Harry. Talk to me” bad jeg.

“I don’t want to talk to you!” råbte han på samme tid, med at han rejste sig brat op og kiggede om på mig, med sin krop mod mig og sine store, grønne, våde øjne kiggende op på mig.

Det kom lidt som et chok. Jeg havde ikke forventet, at han ville tale sådan til mig. Jeg ville jo bare hjælpe.

”I don’t want to talk to anybody!” hans øjne blev fyldt op med vand, så det saltede vand ville snart flyde over. ”Not Niall, not you, not anybody, okay? I can’t handle this any fucking more! I deal with this fucking pain every single day! The pain that my girlfriend and my fucking best friend gave me! And now I have to see my best friend who betrayed me, every day!”  han tog en indånding, med hans øjne kiggende et ligegyldigt sted hen.

Jeg iagttog ham, med tårer i øjnene. Det gjorde ondt, at se ham sådan.

”I just can’t work here if I have to see that too-sweet-looking-fake-ass-motherfucker’s face every day..” sagde han i en normal toneart, set bort fra hans stemme knække.

Jeg kiggede ned i gulvet, da jeg havde ingen idé om hvad jeg skulle sige. Jeg var ikke den bedte til ord, så derfor tig jeg bare stille.

”It hurts” han brød stilheden som fik mig til at kigge ned på ham, kun et par trin fra mig, med hans ansigt spændt og undlod nu sine tårer foran mig.

Jeg havde så ondt af ham.

”It really hurts” han undlod et hulk og holdte sig nu på maven.

Dér trådte jeg i karakter og lukkede rummet mellem os, da jeg fandt ham tæt i mine arme og krammede ham trygt.

Jeg vidste han havde brug for det, da hans stærke arme omfavnede min talje, mens han lagde sit hoved på min skulder og græd ud.

”It hurts so bad. It happened so long ago. Why won’t it go away?” mumlede han mellem sine tårer.

Der gik lidt tid for mig at svare, men når jeg endelig gjorde, sagde jeg “You’re scarred, Harry. Scars are there forever and will never go away.. just like mine. They will always be there. But some people choose to forget them or try to talk to a therapist and move on while others hide them… like me” Harry græd ikke så groft mere, og slap mig fra sit greb, for at kigge på mig, mens han lyttede nøjsomt på mig.

“No one knows I have scars ‘cause I use make-up to hide them”

Han sank en gang, før han sagde med sin sprøde, mørke stemme ”Scars could never take away your beauty. You will always be beautiful, and no scars can get in the way of that”

Jeg smilede af hans søde kompliment, men det falmede hurtigt, da jeg aldrig ville stoppe med at dække mine ar. De mindede mig om den person jeg hader mest i verden.

”I just… I can’t stop wearing make-up ’cause then people will see and then--”

Harry afbrød, mens han trådte et skridt frem med sine hænder på min hals og hans tommelfingre nusse min kæbe, og hans grønne, stadig våde øjne kiggede ind i mine.

”If you don’t hide your scars, then.. I will try to work on mine” sagde han i tonearten lige over en hvisken.

”Harry, I can’t--”

”Yes you can” hviskede han med et lille smil gemt i mundvigen, stadig med sine kinder våde på grund af tårerne. ”If I can. You can.. If you jump, I jump”

Først var det meget sødt, men når jeg tænkte over hvad han sagde, kunne jeg ikke lade være med, at lægge mærke til den bekendte sætning.

”Are you copying Titanic?” set bort fra alt hvad der foregik lige nu, kunne jeg ikke undgå at tilføje lidt humor.

”Yeah” nikkede han med et smil, som fik mig til at grine af ham.

Vi var nogle idioter.

Men vi var idioter sammen.

”But my point is;” now back to the deep-shit, “I love you, Christina. More than you think. And I know you love me. And by all the love, we can handle this.. together”

Et lille smil krøb frem på mine læber, og lænede mit hoved en smule mod Harrys hånd, der stadig var halvt oppe på min kind.

”Yes we can” smilede jeg, så Harry gjorde det samme.

”So, you’ll do this?” spurgte han, bare for at være helt sikker.

Jeg nikkede.

Et stort smil voksede på Harrys perfekte læber, og det samme gjorde der på mine.

Mit blik faldt fra hans smukke, skov-grønne øjne, til hans lyserøde, puffede læber, og kunne ikke andet end at få trangen til at placere mine på hans.

”I want to kiss you” mit blik fandt hans øjne igen, og så han kiggede på samme måde som jeg kiggede på hans læber, som han gjorde på mine.

Og det var ikke før nu, jeg havde opdaget, at vi kun var centimeter fra hinanden. I samme højde, til en forskel, da jeg stod på trinnet over Harry, med mine arme om hans skulder, og hans hænder der var gået fra min hals til min talje.

”Then do it” hviskede jeg, og gik efter mit hjerte. Jeg ville virkelig gerne kysse hans læber, og nu var det for sent. Jeg kunne ikke tage ordene tilbage.

Den kilden i maven opstod igen, som den gør hver gang Harry nærmer sig, da han smilede svagt med han bed sig blidt i læben og lænede langsomt sine læber mod mine.

Det gik alt for langsomt, så jeg lukkede den tomme luft mellem os og smækkede mine læber på hans bløde, så han straks tog en dyb indånding gennem næsen.

Jeg havde savnet det hér. Hans læber, hans berøringer. På den måde han bevæger sine arme op og ned langs min overkrop, mens mine fingrer, begraver sig i hans bløde lokker. Og ikke mindst hans smil som jeg kunne mærke langs min mund.

”Why’re you smiling?” spurgte jeg smilende, da jeg trak langsomt tilbage.

Han trak smilende på skulderen, et smilehul finde sted på sin venstre kind, ”I’m just happy” sagde han endelig med det største smil smurt i ansigtet.

Jeg kunne ikke undgå, at få ét på mine læber, selv.

”I am too” indrømmede jeg, hvor jeg kyssede Harry en ekstra gang, og én til efter den, og én til efter den…

 

 

Harrys P.O.V:

Efter at have været på trapperne med Christina i alt for kort tid, hvis det stod til mig, gik vi hånd i hånd tilbage til kontoret.

Det var ikke det jeg aller helst ville, men vi skulle lave vores arbejde, mente Chris, og jeg ville ikke diskutere med hende om det. Jeg så jo hvordan hun snappede af Cole, og så var jeg heller ikke den der havde gjort det meste arbejde hér på det sidste, så jeg var nok nødt til at komme i gang.

Det var bare så damn svært, at koncentrere sig, når The Love Of My Life sad lige overfor mig, og så mere dejlig ud for hver dag der gik. På den måde hun kunne koncentrere sig for timer, var det jeg elskede mest. Bare at se på hvor smuk og dejlig hun er… det var nærmest min hobby.

Inden at jeg greb fat i håndtaget til døren indtil kontoret, tog jeg en dyb indånding og lod den omklamrende luft suge ind gennem mine næsebor. Mit hjerte hamrede en smule hurtigere ved tanken om, at jeg nok ikke kunne styre mig når Liam var i det samme rum som mig. Men da mine øjne fandt Christinas, afslappede mine muskler i ansigtet automatisk. Med hendes hånd i min, kunne jeg ikke koncentrere mig om andet end vores sammenflettede hænder.

Da vi trådte ind på det grålige gulvtæppe, der dækkede kontorets gulv, prøvede jeg at koncentrere mig om den smukke kvinde, som stadig havde sin hånd flettet med min.

Men alligevel kunne jeg ikke undgå, at se på mennesket som jeg kaldte min bedste ven, bag Coles gamle kontorbord.

Så meget som jeg hader at indrømme det, så ville jeg ønske Cole kom tilbage, hvis det betød, at Liam ikke skulle arbejde her alligevel.

Da vi stod i midten af vores to kontorer, kyssede jeg hurtigt Chris på hendes kind med hud som silke, inden jeg kikkede hende langtrukken i øjnene og lod hende gå tilbage til sit arbejde, mens jeg (Overraskende nok) gik tilbage til mit, og koncentrerede mig om mit arbejde mere end jeg nogen sinde har, da det fik mig til ikke at kigge på Payne..

 

Christinas P.O.V:
Klokken blev hurtigt tolv og jeg var overrasket, da jeg så Harry stadig koncentrerede sig om sit arbejde. Jeg tror ikke jeg har set ham så engageret i sit arbejde før.

Hans mørke øjenbryn var skubbet sammen som de gør når han er koncentreret, mens hans læber var spændt, så jeg kunne ikke lade være med at blotte et smil på mine læber.

Jeg havde helt glemt Liam var her. Jeg havde vidst været meget i min egen verden, med mine høretelefoner i ørerne og dybt inde i teksten som jeg skrev.

Mine fødder vandrede hen til den anden side af midtergangen, hvor jeg til sidst stod foran Harrys bord.

”You want to go out a eat some dinner?” spurgte jeg ham, så han kiggede op på mig med store spørgende øjne.

”What?” spurgte han og tog sin ene høretelefon ud af øret.

Han havde ikke hørt det.

”Do you want to go to a café or something? To eat dinner?” gentog jeg.

”Uhhm-” han kiggede rundt på sine papirer, der lå spredt ud på hans træbord, hvorefter han kiggede op på mig igen, som om han havde glemt alt om papirerne for et øjeblik, ”Sure, love”

Et smil opstod på mine læber og det samme skete på Harrys læber.

Vi gik derefter ind i elevatoren og trykkede på knappen til den nederste etage. Da vi så var i bund, gik vi udenfor og vandrede langs fortovet og stoppede op ved den nærmeste Starbucks.

Jeg bestilte en salat og en lemonade, da jeg ikke følte mig så sulten i dag som jeg plejer. På trods af alt hvad der var sket i dag, indtil videre, så drillede Harry mig alligevel med, at jeg var for tøset at tage en salat og jeg ikke ville tage på. Lige meget hvilken situation vi er i, så mister Harry Styles aldrig sin humor.

Han bestilte en kop kakao med flødeskum og en cookie, fordi han skulle markere at han ikke behøvede at tabe sig. Jeg drillede ham alligevel tilbage, med at han garanteret ville få besøg af julemanden, da man normalt får cookies og kakao om julen.

Kunne ikke lade være med at bedåre hans søde grin, af min kommentar.

Da vi så havde ventet lidt, kaldte de vores navne op, hvor jeg så sagde til Harry ”I’ll get it” og gik op til kassen, for at tage begge vores bestillinger.

”Thank you” smilede jeg til kassedamen der rakte mig vores madvarer og vente mig om, med min bakke med alle madvarerne på, i hænderne, men stoppede op da en person blokkede for mig.

’Til min store overraskelse’, så jeg Liam foran mig, med sit skæve smil på læben.

”Hii.. Liam” sukkede jeg, men smilede falsk.

”Chris. I didn’t know you were here, but when I saw you I couldn’t resist saying Hi. So.. hi”

“Hi” jeg tvang mine læber til at smile tilbage.

”Who’s with you? Or have you ordered,” han kiggede ned på bakken med vores mad på ”A salad, cup of hot chokolate, a lemonade and a cookie to yourself?”

“Uh, no actually--“

“She’s with me” afbrød Harry fra bag Liam, hvor han stillede sig foran Liam ved siden af mig med armen slynget om min hofte.

Jeg havde deja-vu.

”Oh, hi, Styles. It’s good to see you, bud” smilede han. Og jeg vidste, at han fakede det hele.

It was an act.

”Okay,” grinede Harry ironisk og holdte derefter sine hænder frem, får at understrege sine ord ”First of all, don’t call me bud. And second, shut the fuck up!”. Folk var allerede begyndt at kigge. Det var jeg vidst den eneste der lod mærke til, at der var andre der kiggede, for Liam og Harry forlod ikke hinandens øjne.

”You still act like nothing happened, but it did! You betrayed me by fucking my girlfriend, and here you are… acting like a shit happened!” sagde Harry ud af raseri, mens han stod alt for tæt på Liam.

“So you’re still not over it, yea?” sagde Liam roligt og foldede sine arme over kors.

“Of course I’m not over it, you idiot!” sagde han so mom det var klart, og det var det for mig, “You took the two persons I loved most in the world, away from me. Mell and you” sagde han lavere, men selvom jeg stod bag Harry, vidste jeg at han havde det såret udtryk i sine øjne, som jeg er ved at græde over hver gang.

Liam trådte få centimeter nærmere på Harry med hans blik ikke forlod Harrys, mens hans tænder var klemt godt i, hvor han sagde ”Look, I’m sorry for what I’ve done. But Mellanie played us both, she tricked me into thinking that--”

“What?” Harrys stemme afbrød og knark. ”What’re you talking about?”

“It’s true, Styles. She used us both! I know you’re probably think I’m lying but I’m not--“

“No, this.. No! It can’t be true!” jeg kunne høre han var ved at bryde sammen, så det var nok grunden til, at han gik forbi Liam og ud fra caféen med næsten alle fra Starbucks caféen med opmærksomheden på os tre.

Jeg stod akavet tilbage med bakken i hænderne og Liam foran mig, nu hvor Harry ikke længere var foran mig.

”Chris, please” bad Liam med sine hundehvalpe-øjne, ”Just listen to me”

Jeg stod dér. Chokket over hvad der lige var sket, og nu ville han have, at jeg skulle høre på ham?

Det kunne jeg ikke.

”I-I’m sorry Liam” undskyldte jeg, mens jeg satte bakken tilbage på disken og havde ikke noget imod, at jeg ikke fik nogle penge tilbage, ”I can’t”

Jeg kunne høre Liam sukke, da jeg gik forbi ham, hvorefter hans hænder gled gennem hans korte hår, mens jeg luntede ud af døren for at Harry ikke var nået for langt væk.

Men jeg stoppede efter at have luntet omkring 15 meter, da jeg kunne høre Liam kalde på mig, så det fik mig til at vende mig om. Jeg kunne ligeså godt opgive at løbe efter Harry. Han var ingen steder at se, og så var han hundrede gange hurtigere end mig.

”Chris, would you please just listen to me? Listen to my side of the story?” sagde han, da han var kun halvanden meter væk fra mig.

Jeg sukkede og tænkte mig grundigt om, mens mit blik kiggede alle andre steder end på Liam.

Jeg ville virkelig gerne høre Liams side af historien.

Hvis han ikke havde gjort noget galt, så syntes jeg han fortjente det.

”Okay” sagde jeg opgivende, ”I’ll listen”

 

 

Vi havde fundet en bar lidt længere inde i byen, da Liam sagde, at han følte sig mere tilpas i en bar, end på en café.

Der var næsten ikke nogle i baren, kun én der lignede at han var alkoholiker og var her dagligt, og ellers to der spillede kort i hjørnet med et cigaretbære på midten af bordet, og så en cigaret i hver deres hånd. Plus bartenderen, selvfølgelig.

Mens Liam gik op til baren for, at købe os noget drikkelse, sms’ede jeg Harry og sagde at jeg ville arbejde over mig i dag. Jeg var sikker på, at han var taget hjem. Det var typisk ham. Så han troede nok, at jeg var på arbejdet, når jeg sms’ede ham dette.

Liam kom tilbage med to glas fyldt op med gennemsigtigt væske, og hans blik på gulvet da han satte sig overfor mig.

”What’s this?” jeg vidste ikke om det var vodka eller en eller anden fancy drink som jeg ikke kendte noget til.

”Water” sagde han med fuld accent.

Jeg nikkede og tog et sip af glasset foran mig.

”So,” begyndte Liam efter at havde taget en slurk, as well, ”The night where it all happened..”

 

*FLASHBACK*

Kokainen kildede langs mine næsebor, idet jeg sniffede det, men fik det meget bedre efter. Som om jeg kunne trække vejret meget bedre.

”You gotta stop taking that shit, man” så snart jeg hørte ordene komme fra Styles, der stod lænet op af dørkarmen til rummet, med et glas alkohol i hånden, kiggede jeg over på ham.

”Why don’t you mind your own fucking buisness?” svarede jeg flabet tilbage, og vendte min opmærksomhed tilbage til posen fyldt op med det hvide pulver, som jeg var i gang med at pakke sammen.

”I’m just saying. I think it’s taken overhand. You take that shit every fucking day” fortsatte han.

“Didn’t you hear me?”

“I’m only saying this because I’m worried”

“What are you?! My father?” jeg hævede min stemme og rejste mig op, for at lægge kokainen i skabet hvor jeg vidste ingen ville lede. Styles var den eneste der vidste hvor det var. Kun fordi jeg vidste, at han ikke ville sladre.

”I’m trying to protect you! This isn’t high school anymore. This is serious shit!” han begyndte at råbe, så hans nerve på halsen kom til syne.

”I don’t care if it’s serious! I need it!”

“Why can’t you just grow up!” den sætning hang i luften i nogle øjeblikke, da det overraskede mig lidt, at han overhoved kunne sige sådan noget til mig.

”Why don’t I grow up?” jeg gik nogle skridt hen til ham, og jeg kunne se han fortrød ordene han lige havde sagt, ”It’s you who’ve only fucked Mell. And I’m sure you could never be unfaithful like the pussy you are!”

“The pussy I am? You have never even had a girlfriend! You keep fucking every girl, like it’s some kind of sick game! You’ve never even been in love!”

De ord var den største løgn han nogle sinde havde sagt om mig.

Jeg har altid elsket Mellanie, og altid været forelsket i hende. Det var bare ham der troede, at hun var forelsket i ham.. som også var løgn.

Det hele var et spil.

”You’re right”… not ”I’ve never been in love, and I’m happy. ‘Cause then I don’t have to do a shit what my girlfriend says I have to do. I’m free, and you’re not”

“I’m free, because I’m in love. I’m free with Mell”

“God, you’re stupid” mumlede jeg til mig selv, men råbte så til ham ”SHE ISN’T IN LOVE WITH YOU, dumbass!”

”Shut the fuck up, Payne! You don’t know shit about love, so shut up!” og så var han væk. Ud af hoveddøren.

*FLASHBACK ENDS*

 

”I laughed my ass off after he went out of the door. Because it was all a game”

“A game?” spurgte jeg, tydeligvis interesseret i historien som han fortalte.

”Yes, a game” sagde han som om jeg havde en idé om hvad det var, men jeg havde ingen, ”It was all planned. The first time Styles met Mellanie and I”

 

*FLASHBACK*

Der var ikke sket en skid til festen, kun at der var lavet en omgang ’truth or dare’, med nogle der sad rundt omkring Mellanie og jeg. Vi sad i sofaen, mens de andre sad på stole rundt omkring os.

Mell og jeg har altid haft gang i det sjoveste spil, ever. Det galt om, at få et ’offer’ til at forelske sig i én, hvorefter at man bare kneppede deres hjerne ud, og derefter aldrig talte til dem igen.

Jeg havde taget et offer tidligere i dag, hvor Mell og jeg diskuterede hvem der skulle være det næste.

”What about her?” Mell nikkede hen på en sorthåret billig tøs, der allerede kiggede hen på mig.

”Too esay” brokkede jeg mig, men blinkede alligevel til hende.

”God, you’re hard to please” brokkede hun sig smilende.

”Well, you are hard to get, so I’m hard to please” smilede jeg skævt.

“Everybody thinks I’m hard to get. But if you’re hot, I’m waaay too easy” grinede hun og jeg gjorde det sammen.

”Then tell me… why won’t you fuck me again? I’m way hotter now, than when I was ten” hun var min første gang, og jeg var hendes. Vi har altid haft noget kørende, men vi har aldrig været modig nok til, at være i et fast forhold.

”Because I never fuck a guy three times” smilede hun så God damn sexet.

“Well, we fucked waaay more than--“

“Shh,” hun holdte en finger om foran min mund, så jeg tig stille “Don’t ruin my reputation”

Jeg kyssede hendes finger, inden jeg lod min tunge slikke den drillende, før hun trak den til sig selv.

”Let’s find a guy for you to play, then” jeg skiftede emne.

“That guy” jeg pegede hen på en lyshåret idiot.

”How many times am I going to say this; I’m not for blondes”

“Okay, okay. Sorry” smilede jeg drillende.

Jeg elskede vores forhold, selvom det var sindssygt.

Mit smil falmede, da jeg fik øje på en fyr omkring min alder, nok et år yngre, som jeg ikke havde set hér før. Han havde krøllet, brunt hår med mørke øjne. De så mørke ud herfra, men da han kiggede kort over på mig, så var det tydeligt, at de var grønne.

”What about that guy?” jeg pegede kort over på ham, stadig med mit blik på ham, der ikke vidste hvor han skulle gøre af sig selv.

Han var ny hér.

”Uhh, you’re getting good at this game. He’s cute” hun rejste sig op og gik hen til ham, hvor hun straks begyndte at være sit charmerende selv.

Han kom kort efter over til bordet, med kun mig siddende i sofaen og havde allerede sit blik fokuseret på Mellanie, som en lille hund kigger på sit kød.

Vi introducerede os selv, hvorefter vi fortalte ham alt hvad der skulle ske…

*FLASHBACK ENDS*

 

”We always told the victim that we wanted to make them fall in love with either Mell or me, and they’d always be chocked. But we told them like it was nothing, like a joke, while after that we’d get them wasted and sniff drugs so they wouldn’t remember anything the day after”

“Why would you do that?” spurgte jeg i chock.

“So we could get to know them, before they got to know us. Like, if we didn’t like them, we would still drug them but then we wouldn’t talk to them again”

“You’re disgusting” sagde jeg og var klart ved at brække mig over ham.

Han burde gå på sindssygehospital, eller tale med en psykolog.

”I know” sagde han flovt, ”I’m not proud of what I’ve done, but I’ve changed”

“I hope so” mumlede jeg. Mit hjerte gjorde ondt, på Harrys vegne. De havde spillet ham, som om han var en spillebrik.

Det var derfor, at Harry mente at han havde set Mellanie før, at han havde ’mødt’ hende.. igen. Mellanie lod Harry blive forelsket i hende. Det var derfor, hun var så ond ved ham, fordi hun ikke kunne lide ham. De var kun sammen, på grund af spillet. Hun kunne lide Liam hele tiden. Det var derfor hun beskyttede Liam i stedet for Harry den nat, hvor det hele skete.

Det hele hænger sammen nu, men der manglede stadig nogle små dele.

"What was the price?" spurgte jeg, mens jeg lænede mig tilbage i den røde lædersofa jeg sad i med armene over kors.

"Ahh" smilede han og efterlignede mig, ved at læne sig tilbage i barsofaen overfor mig, "The price"

Jeg hævede et øjenbryn.

"Like it always is... Money"

"You did all this for money?"

Han nikkede.

"We'd save ten dollars for every person we fucked. And at last, we'd see who had fucked the most people and the winner would get all the money we'd bet along the years. I won"

Jeg lavede en grimasse og en tilhørende lyd.

Men efter lidt tid, spurgte jeg et spørgsmål, som jeg havde undret mig over lige siden han havde sagt det.

”Why did you keep saying that she played you too?”

“Later that day, after the fight between Styles and I, I went over to Mell, because I wanted to tell her what happened. That she should stop playing him, ‘cause he was in love with her. And when I told her, she smiled crookedly and said she’d always loved me. I smiled, ‘cause I knew we’d been in love the whole time… Behind Styles’ back. At the party we slept together, and I was so happy that we could finally be together, because we were old enough to have a relationship, we thought we were too young when we were younger. But after Styles left town, I found out that I had fallen In love with her… I had fallen in love with her. And then it finally hit me… she’d been playing me this whole time too…”

Mine øjne voksede sig store, da jeg slet ikke havde regnet med det.

”But where’s Mellanie now?”

”She left after I found out”

“Where?”

“I have no idea” han hævede øjenbrynene, som fik mig til at stole på ham. ”But it’s crazy to think, that all this time we’ve known her… we still don’t know a thing about her

Jeg forstod ham.

“I went to rehab for drugs after her leaving, ‘cause my rich-ass father forced me” brokkede han sig. Tror ikke han kunne lide sin far, “That’s the only good thing he’s ever done to me. And I love him for just that reason”

Jeg var ikke så interesseret i hans forhold til hans far, men jeg spurgte bare for at være høfligt, spurgte jeg ham.

”So you and your father are good now?”

“Kinda’” jeg kunne se, at han ikke ville tale om det, “But there’s the truth. That’s all I know, and now you know”

Efter et øjebliks pause, fortsatte han;

”And it’s your choice to make, if you want to tell Styles”

 

-----

OKAY, OKAY, OKAY! NU VED I ENDELIG HVAD DER SKETE I FORTIDEN, men hvor er Mellanie nu?

Og vil hun fortælle det til Harry?

Bliver der overhovedet noget mellem Chris og Harry nogensinde?

Håber i bliver hængende, til at få svar på spørgsmålene :))

Jeg ved godt, at det er hundrede år siden, at jeg har skrevet et kapitel, men jeg har brugt al min tid på at feste, familien, venner og lÆSE!!

Hvis i ikke har læst ’The Fault In Our Stars’, så gør det endelig! Den er en af de bedste bøger jeg nogensinde har læst, og jeg kan klart anbefale den (Jeg græd gennem de sidste syv kapitler). Skal se filmen i morgen, eller mere i dag, for klokken er 00.43..
Jeg ville anbefale, at læse den på engelsk, for ’En Flænge I Himlen’? helt seriøst. Undskyld, men jeg kan bare ikke tage danske bøger seriøst (Ved godt, at jeg selv skriver på dansk, men føler også det der forkert nogle gange, må jeg ærligt indrømme)

Nå, håber i kunne lide kapitler, som er længere end det plejer.

I loooOOve you.

Okay?

Okay.

-M.E xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...