Scars //1D//

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 mar. 2014
  • Opdateret: 27 dec. 2014
  • Status: Færdig
Christina er en stille pige, og har altid haft det svært både socialt og derhjemme. Hendes elskede bror Jesper, går selvfølgelig i hendes fodspor, da det er det eneste han kan. Deres mor døde for to år siden, og de har lige siden følt sig i fare, da deres far er en magtfuld mand. Han er politichef og ved hvordan han skal skræmme sin familie. Christina blev færdig med gymnasiet og var fyldt 18, så ville derfor starte på en frisk. Hun flytter til Boston i Nordamerika og finder en sød herre, som hjælper hende, da hun ikke har særligt mange penge at leve for. Hun flytter ind hos ham, og de bliver kærester efter. Men en dag får Christina tilbudt et job hos Cole publishing, hvor hun får tilhørende lejlighed, med udsigt til vandet. Men der er bare dét at det ligger i Californien, som er på den modsatte kyst. Men hun tager alligevel mod tilbuddet. Hun flytter ind og er tilfreds med sit valg indtil hun ved hvem der er hendes nabo. Hvem er naboen, hvorfor er hun bange for faren? Svarene; Scars

28Likes
60Kommentarer
3045Visninger
AA

17. Home to a broken heart

(En sang der er god at lytte til, er; Miserable at best by Mayday Parade. Og Dreaming with a broken heart by John Mayer vil også være rimelig god til kapitlet… eller måske I love you by Eli Young Band. Bare nogle forslag (-; )

Christinas P.O.V:
”Liam, I really have to go. The plane is taking off in half an hour” smilede jeg til ham, da han bad mig om at blive, men som sagt lettede flyet om halvanden time.

”C’mon, Chris. Just lunch” bad han, med hans irriterende hvalpeøjne.

”No, Liam. It takes three quarters to drive to the airport”

“Then there’s still three quarters left” smilede han.

Jeg kiggede på ham, med et sukkende blik, hvor han fortsatte ”We’ll just have some lunch, I bet you’ll be hungry on the ride home to L.A if we don’t get lunch”

Han havde fat i noget, og jeg havde jo en halv time til overs, så hvorfor ikke? Hvis jeg stadig havde min hovedpine fra min tømmermænd tidligere i dag, havde jeg ikke kunne klare det. Men heldigvis havde Liam købt nogle hovedpinepiller, så jeg fik det meget bedre efter.

”I don’t want to go back to my family, they’re boring” klagede han, som et lille barn.

”So this what it’s all about?” smilede jeg.

Han gav mig bare blikket, igen, som var helvedes svært at modstå.

”Alright” opgav jeg sukkende, så Liam fik et smil voksende på hans læber. ”But…” startede jeg.

”You will drive me to the airport in time” forlangte jeg, med mine hænder placeret på mine hofter.

”Okay..” trak han på skulderne, som om det var ingenting.

 

 

Han havde taget mig på en Starbucks café.

Det var ikke det jeg havde forventet, men jeg var ligeglad. Jeg elskede kaffe, og nogle af de andre snacks og madprodukter man kunne købe derinde. Selvom jeg ikke havde prøvet meget fra Starbucks, så det jeg havde smagt, kunne jeg lide. Så ingen klager herfra.

Efter vi havde betalt ved kassen, satte vi os ned ved et af bordene, ved siden af vinduet.

Liam havde købt mig en sandwich og en cappuccino, hvor han havde købt en bolle og en normal kaffe til sig selv.

Vi begyndte at snakke med det samme, som vi havde gjort hele dagen lang, hvor vi kom ind på at tale om hvad jeg kunne lide ved L.A. indtil videre, og hvad jeg ikke kunne lide.

Automatisk, kom vi ind på emnet; Harry. Han røg under kategorien, ting jeg kan lide ved L.A., men på samme tid også under ting jeg ikke kan lide ved L.A. Han lå lige imellem. Jeg havde kun kendt ham en uge, men vi havde allerede oplevet mere sammen end forventet.

I starten, det vil sige de første to og en halv dage, hadede jeg Harry. Men det var jo klart, når han var som han var. Han var rimelig ubehøvlet, uhøflig, drillende, og pretty much én jeg hadede alt ved.

Men da vi var i Las Vegas sammen, skete der noget. Jeg ved ikke om han havde en anderledes måde at se på mig på, da han begyndte at snakke til mig, som om jeg var en han ikke hadede. Inden turen sagde han, at han stolede på mig. Han fortalte mig historier om de mareridt han havde haft, på grund af hans alkoholiske far, som han ikke har fortalt til andre. Han læste The Great Gatspy, som er et kæmpe plus i min bog. Han beskyttede mig, fra Liam.. ved ikke hvorfor, men det gjorde han. Han tog mig til den smukke flod, som han sagde, at han plejede at tage hen til, når han ville være alene eller var alene. Da vi kom hjem, tilbød han mig, at bære mig op til min lejlighed da jeg var træt, på det tidspunkt. Og oven i købet, accepterede han at være min ven. Men… Hvorfor?

Hvorfor var han så anderledes ved mig, end alle andre?

”So..” Liam vækkede mig ud af mine undrende tanker, ”Are you going to tell Harry that we’ve been hanging out today?”.

Han undgik mig øjenkontakt, ved at kigge ud af vinduet, til venstre fra mig.

”I don’t know. Why?” jeg blev en smule nysgerrig, på den måde at han opførte sig underligt, ved nævningen af Harrys navn.

”I thought you were friends with him” trak han på skulderne, og kiggede kort i mine øjne, mens han tog en tår af sin kaffe.

”I don’t really know if we are, to be honest. We got into.. kind of a fight” mit hjerte faldt en smule ved tanken, og huskede på den undskyldende note jeg skrev til ham inden jeg tog af sted, men har ikke hørt fra ham siden. Jo, da jeg var fuld.. og dum, men det gælder ikke da jeg ikke kan huske noget af det.

”What did you fight about?”

“About his ex-girlfriend, Mellanie” idet Mellanies navn faldt fra mine læber, frøs Liam på stedet.

“Mellanie?” spurgte han, som om det var et navn man ikke nævnte. Som Voldemort fra Harry Potter… Ha ha, Harry Potter. Det havde jeg slet ikke tænkt over før.

”Yes?” jeg trak yes’et en smule ud, da jeg undrede mig meget over det. Hvad var der så specielt ved hende?

”Do you know her?” spurgte jeg efterfølgende.

”Uh-yea. Well, when Harry moved to Las Vegas in High school, on my school.. we got really good friends pretty quickly” started han. Ville han fortælle mig, hvorfor Harry og ham ikke var venner længere?

”There was this girl, Mellanie” det så ud til, at det var svært for ham at fortælle, ”She was the most popular girl in school, and every guy wanted to fuck her”. Jeg blev lidt overrasket over hans sprogbrug, og det viste mit ansigtsudtryk også, “Sorry, every guy wanted to have sex with her”, rettede han, ham selv.

Det gjorde det ikke meget bedre, så derfor hævede jeg et øjenbryn, med et lille smil gemme sig i mundvigene.

”I don’t know how to say it in a pretty way” smilede han undskyldende.

“Sleep with her” rettede jeg ham.

”Whatever..” grinede han, men så snart han huskede på hvad han var i gang med at fortælle, falmede hans smil.

”So she was very pretty, and before Harry got to the school, Mellanie and I kind of had a thing. We were flirting with each other and stuff… but when Harry started on the school, she thought it would be funny to just fool around with him--“ han stopped brat op, da lyden af en telefon ringede. Min telefon.

Jeg kiggede ned på den, og så Perries navn på skærmen. Hun kunne godt vente.

”Sorry.. keep going” undskyldte jeg efter at have lagt på, og kiggede tilbage på ham. Men han så ikke ud til at ville fortælle videre.

”Uhh--it can wait” sagde han og begyndte at rejse sig op, hvor han tog sin læderjakke på og stadig undgik øjenkontakt, ”You have a flight to catch”. Hvor han efterfølgende gik udenfor, og hen til sin bil.

What the hell was that?

Jeg skyndte mig bare, at tage min jakke i hånden, og fulgte efter ham ud i bilen.

 

 

”What happened?” var det første jeg spurgte ham om, da jeg satte mig ind i bilen.

Han sagde ikke noget.

”Liam?!” jeg iagttog ham, mens han kørte ud på vejen, ”What was that?” spurgte jeg igen hviskende.

”Nothing, okay!” råbte han nærmest. Fuldstændig samme reaktion som Harry havde, da vi var kommet ud af baren, efter at han havde snakket med Liam.

Og ligesom med Harry, vidste jeg, at jeg skulle tie stille.

Så det gjorde jeg.

 

 

Resten af turen til lufthavnen, var stille.

Selvom der ikke var en lyd, vidste jeg at vores tanker var nok lyd for os begge.

Det jeg længtes efter var; Hvad skete der mellem Harry og Liam? Og hvem er Mellanie? Hvordan var hun indblandet i Liam og Harrys uvenskab?

Da jeg så stod dér hvor jeg skulle boarde, stod Liam akavet med sin hånd i lommen, og kløede sig i nakken.

”It was nice spending time with you, Liam” var det første der blev sagt til hinanden i omkring en time.

Han slap en smule af i skulderne, hvor jeg fandt et smil på hans læber ”Yea. And it was nice spending time with you”.

Vi fandt derefter hinanden i et kram, men det blev længere end forventet, da jeg forlængede krammet, og hviskede ham i øret ”I’m sorry for whatever happened between you and Harry”.

Han undlod et sukkende pust, men endte op med at hviske tilbage i mit øre, så hans læber strejfede min hud ”I am too”.

Vi trak begge væk fra krammet, da køen til at tjekke ind, ikke længere var der, da de alle sad i flyet, og det var min tur.

”Bye” sagde jeg smilende, kyssede ham en gang på kinden, inden jeg tjekkede ind og gav ham et sidste blik, før jeg satte mig ind i flyet.

 

 

Da der var gået så mange timer, at jeg ikke længere havde styr på hvor mange timer jeg havde siddet i det fly, var jeg endelig hjemme, og stod foran lejlighedens bygning.

Jeg tog en dyb indånding, da jeg vidste, at jeg ville få brug for luft, hvis jeg stødte på Harry inde i opgangen. Og gik derefter skridt efter skridt indenfor, ind i elevatoren, og da den så dingede til min etage, åbnede dørene op, og mine øjne voksede sig store.

Gangen jeg trådte ud på, var fyldt op med røde plastikkopper, konfetti, cigaretter, joints, øl- og andre alkoholflasker og så lugtede der af bræk.

Da jeg kiggede henne ved hjørnet ved min dør, sure enough var der bræk. Det ramte næsten min dør. Eghr.

Det måtte være fra festen Harry havde holdt.

Efter at have lagt min rejsetaske ind i min lejlighed, gik jeg over på den anden side af gangen, og placerede min hånd på Harrys dør, tre gange i træk.

Kort efter åbnede han med en sort skraldesæk i hånden, og kiggede ikke på mig da han bare tog fat i en kop på gulvet, og ned i skraldesækken. Men da han besluttede sig for, at se hvem det var der bankede på døren, voksede hans øjne en smule, samme tid med at han frøs.

Han delte sine læber, nok til at få mig til at se, at han var overrasket over at se mig.

”Chris” åndede han ud.

”Hi Harry” min stemme var lav.

Efter en kort pause, hvor han rykkede en smule ubekvemt på sig, sagde han i tonearten lige over en hvisken, da den eneste lyd i gangen var hans og min stemme fylde rummet op ”What are you doing here?”.

Jeg sank, da jeg vidste, at han forventede mig, at være her for en anden grund. Jeg var her egentlig bare fordi, jeg ville have at han skulle rydde rodet op. Men nu hvor jeg tænker over det, var det dumt. Vi var jo uvenner, og jeg havde lige taget til Boston hvor jeg var sammen med Liam, som er uvenner med Harry, og slå op med min kæreste.. Jeg havde helt glemt det.

Jeg havde bare lukket det hele ude, fordi jeg ikke ville have følelsen i maven, af at ens kæreste havde været sammen med utallige kvinder bag min ryg. Men nu hvor jeg virkelig tænker over det… gør det ondt.

Uden jeg vidste det, havde jeg fået tårer i øjnene af tanken, og havde holdt en lang pause, på grund af mine tanker stå i vejen.

”Are you okay?” spurgte han, da jeg ikke havde sagt noget og bukkede hovedet ned for at se på mine usikkert flettede fingrer.

Ville jeg fortælle ham det?

Det gjorde jeg.

”Jason cheated on me” min stemme var svag og mine øjne var i vand, da jeg mødte Harrys øjne med mine såret.

”What?” hviskede hans sprøde stemme.

”I was waiting for him in the apartment, and then..” jeg tog en dyb indånding, inden jeg fortsatte “And then he came in with a blonde.. kissing her” græd jeg.

Harry smed skraldeposen, og omfavnede mig straks med hans varme trygge arme, mens han udåndede ”No..”.

Jeg lod mig selv græde ind i hans arme, mens han beroligende nyssede sin hånd langs min rygrad, og holdte mig tæt ind til sig.

Da han havde krammet mig i lidt tid, trak han sig langsomt væk, men havde stadig sine store hænder placeret på det nederste stykke af min ryg.

”It hurts” indrømmede jeg, både til ham, men også til mig selv.

Han skubbede sine øjenbryn sammen, og tror jeg lod mærke til hans øjne være en smule våde, hvor han hviskede ”I know

”It’s like this lump in my throat that won’t go away and the same with the huge black hole in my stomach. I know I didn’t love him, but… the thought about being cheated on. The thought about anoth-- the countless women he’s been with--“

Harry afbrød mig, og placerede nu sine hænder på mine varme kinder, af min gråd “Wohw, wohw. Countless women? He was with more than one?”

Jeg nikkede, hvor en tåre fra hvert øje gled ned langs mine kinder.

”That motherfucking-little-piece-of-shit-son-of-a-bitch” kunne jeg høre ham mumle, da han igen omfavnede mig i endnu et kram, men nu med en af hans store hænder holde på mit baghoved, og hans anden rundt om mig.

Jeg ville smile, hvis jeg ikke var i denne tilstand, og det ikke ville stoppe med at gøre så ondt.

 

 

Efter at have fortalt Harry alt om hvad der var sket mellem Jason og jeg, på hans sofa, kunne jeg mærke Harrys hånd blidt nusse min kind, og fangede en tåre, så det fik mig til at kigge op på ham.

Jeg fik øjenkontakt med hans smukke, grønne øjne, der også var fyldt op med vand. Var det medlidenhed?

”Was that the reason why you got drunk yesterday?” spurgte han… Og havde ret.

“Yeah” sagde jeg mens jeg undslap et kort grin, “I’m sorry for calling you”.

Han fik et smil på læben, som jeg havde savnet mere end jeg havde troet.

”So you remember the call?” smilede han.

“No, I didn’t. Liam told me, but I’m really sorry though for tell--“

Jeg blev afbrudt af ham, som havde et forvirret ansigtsudtryk.

”Wait.. Liam told you?” oh crap.

“Yes”

“Were you with him today?”

“Yes” gentog jeg ærligt.

“I’m gonna beat the shit out of that motherfucker” han rejste sig brat op, og det var svært ikke at undgå, at se han var rasende. Hans hænder var klemt sammen, så hans muskler blev mere markante, hvor han gik hen til fjersynet der hang over en kommode, hvor hans mobil lå.

”Wh-What are you doing, Harry?” spurgte jeg forvirret.

“I’m going to call him” sagde han og tog telefonen op til øret.

”What? Why?”

”Because I clearly told him just to take you home and not stay with you the whole day” fastslog han bestemt.

“You do not decide who I’m spending my time with!” sagde jeg højere end forventet.

“No I don’t, but when it comes to Liam, you stay away from him!”

“That’s not your choice to make!” diskuterede jeg stædigt.

Han kiggede bare irriteret på mig, og ventede på, at Liam ville tage telefonen.

Jeg tog derfor telefonen ud af hånden på ham, og sluttede opkaldet.

”Heey!” udbrød Harry tydeligvis irriteret, ”Give me my phone!”

Han prøvede at gribe fat i sin telefon, men jeg vidste, at hvis jeg lagde den et specielt sted, så ville han ikke tage den.

Derfor puttede jeg de ned i min bh, og hævede et øjenbryn af ham.

Han fik straks et smørret smil på læben, og sagde ”You think I’m not going to take it when it’s in your bra?.. Well, I guess your wrong”.

Han tog et skridt nærmere, stadig med sit smørret smil, og vidste at jeg skulle være stædig i dette tilfælde, men jeg tog den op, da jeg rent faktisk var bange for at han ville tage fat i den.

”Eghr. You’re disgusting” udbrød jeg med en tilhørende grimasse, mens jeg tog telefonen op af min bh.

”Promise you’re not going to call him” advarede jeg ham, inden jeg ville give ham sin mobil.

Han vendte kort øjne af mig samme tid med at hans smørrede smil falmede.

”Harry.. Promise!” gentog jeg.

”I can’t okay!” udbrød han højt.

”I can’t let him run away with breaking his promise. I specifically told him to just follow you home safetly, and not hang out with you the day after” forklarede han lidt mere roligt, og hviskede med et trist blik efter en lille pause “What if he has done something to you while you were drunk?”

Jeg kunne næsten se frygten i hans øjne.

Og hans spørgsmål overraskede mig. Det kunne han ikke have gjort.

Men, nu kendte Harry jo også Liam bedre end jeg, så.. det fik mig til at tvivle.

”No. He hasen’t done anything to me, but being nice” beskyttede jeg ham, ”He gave me pain-killers and kept my necklace safe”

Der var et minuts pause.

Hans blik var limet fast til gulvet, hvor han endelig, langsomt, løftede sit hoved op og mødte mine øjne.

Hvorfor synes jeg hele tiden, at jeg så Harrys øjne våde?

”Chris, do you remember when I told you that I trusted you?” hviskede han, samme tid med at hans grønne, våde øjne borede sig ind i mine og var knebet en smule sammen.

Jeg nikkede.

”Can you just trust me in this situation?”

“Harry, why can’t you tell me what happened between you and Liam?” jeg undgik hans spørgsmål (no shit)

“Because telling the part with Liam, involves telling the part with Mellanie” jeg så ikke syner, han havde tårer i øjnene, “And just like you’re not ready to tell me about why I can’t call you Christie”.

Jeg tog en dyb indånding, bare ved nævningen af det navn. Jeg hadede det navn, af kun én grund. Min far.

Men underligt nok, havde jeg ikke noget imod Harry kalde mig det. Jo, i starten, men nu.. har jeg ikke noget imod det. Jeg elsker på den måde, Harrys sprøde, beroligende stemme udtaler mit kælenavn… selvom han er den eneste der kalder mig det.

Jeg sank inden jeg lod de ord undslippe min mund, da min hals føles som en knastør ørken.. ”But what if i tell you?”.

Han kiggede med et chokkende blik på mig. Hans grønne øjne store, øjenbryn hævet og hans fristende læber skillet ad.

Jeg ved godt, at det var dét i verden jeg havde mindst lyst til at fortælle, men min nysgerrighed dræbte mig langsomt.

Jeg ville vide hvem Mellanie var, og hvad historien bag hende, Harry og Liam var.

”What?” hviskede han.

”I’ll tell you, if you tell me” så lidt som jeg havde lyst til at fortælle det, stod jeg alligevel fast ved mit valg.

Jeg stolede på at Harr… Jeg stolede på Harry. Underligt nok, så havde han vist mig, at jeg kan stole på ham. Han er trods alt ikke en bad boy. Han er bare wannabe bad boy.

Men ja, som jeg var ved at sige, stolede jeg på at Harry ikke ville sige det til nogen, og vidste at han ikke ville dømme.

”Are you sure you want--”

“I’m sure” afbrød jeg.

“Are you?” kunne ikke undgå at spørge, da jeg også havde fundet ud af, at jeg bekymrede mig for Harry.

Der gik en lang pause, hvor det eneste man kunne høre var ham synke og tage en dyb indånding, mens jeg iagttog ham, og toldmodigt ventede på et svar.

”I am sure” endte han op med at sige, og tilføjede ”I am going to tell you everything, honestly. But then you have to promise me to do the same”

“I thought you wanted me, to stay away from Liam?” undrede jeg mig.

“You will after I tell you what happened” jeg skubbede mine øjenbryn sammen af frustrering, fortvivlelse, forvirring, nysgerrighed og alt i den kategori.

Jeg tog en dyb indånding, som jeg følte, at jeg havde gjort lige siden jeg stod foran legligheden, men sagde så ”I promise I’ll tell you everything”.

Harry nikkede roligt og svagt, hvorefter vi satte os ned på sofaen.

Harry var nok den sidste person, jeg havde troet, at jeg skulle fortælle min største hemmelighed til..

 

----------

Haha, kom til at tænke på Hannah Montana i den sidste sætning.

Men ja, håber i glæder jer til at høre hemmelighederne, selvom det er lidt tidligt for Christina og Harry at fortælle dem.. men alligevel, kunne jeg ikke vente længere, for ville så gerne have, at der skulle ske noget stort.

Er som sagt utrolig glad for at, i vil læse historien. Jeg prøver at gøre mit bedste ved denne historie, og er glad for at dem der kan lide den, har givet den et like.

Så hvis du kan lide den, så må du meget gerne give den et like. Det ville gøre mig glad, og du er glad hvis du kan lide den, så alle er glade, yay!

I må undskylde hvis disse små forfatterbeskeder irriterer jer, men vil bare give jer noget information, og lade jer vide hvor taknemmelig jeg er.. Men i kan bare ignorere dem, hvis det er

xx

-M.E. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...