Scars //1D//

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 mar. 2014
  • Opdateret: 27 dec. 2014
  • Status: Færdig
Christina er en stille pige, og har altid haft det svært både socialt og derhjemme. Hendes elskede bror Jesper, går selvfølgelig i hendes fodspor, da det er det eneste han kan. Deres mor døde for to år siden, og de har lige siden følt sig i fare, da deres far er en magtfuld mand. Han er politichef og ved hvordan han skal skræmme sin familie. Christina blev færdig med gymnasiet og var fyldt 18, så ville derfor starte på en frisk. Hun flytter til Boston i Nordamerika og finder en sød herre, som hjælper hende, da hun ikke har særligt mange penge at leve for. Hun flytter ind hos ham, og de bliver kærester efter. Men en dag får Christina tilbudt et job hos Cole publishing, hvor hun får tilhørende lejlighed, med udsigt til vandet. Men der er bare dét at det ligger i Californien, som er på den modsatte kyst. Men hun tager alligevel mod tilbuddet. Hun flytter ind og er tilfreds med sit valg indtil hun ved hvem der er hendes nabo. Hvem er naboen, hvorfor er hun bange for faren? Svarene; Scars

28Likes
60Kommentarer
3022Visninger
AA

26. Date?

Christinas P.O.V:
"What?" udbrød jeg chokket og drejede styret om, så bilen drejede skarpt på vej ind i et skilt. Men heldigvis var Harry ved min side og reagerede hurtigt, hvor han tog sine store hænder over mine på rettet og neutraliserede bilen, så jeg var tilbage på vejen.

"I guess not" sukkede Harry, alligevel med et lille smil gemt i mundvigen. Nok på grund af hans ironi.

"Wha- No, it's not that, i just--" stammede jeg og fumlede ordene rundt på min tunge.

"It's fine, really. If you don't want to go on a date with me, it's fine. I was just asking" sukkede han og lænede sit hoved på sin hånd og op af vinduet, så hans albue var placeret ved 'vindueskarmen' til vinduet Harry sad ved.

"No, I mean, just--" jeg var stadig helt mundlam. Den havde jeg ikke set komme, "Woaw" fortsatte jeg.

Harry undslap bare et lille (trist) grin fra sine (ellers bløde) læber.

Hvad skulle jeg sige? Hvis jeg gik på date med ham, så ville han garanteret tro, at der var en chance mellem os. Men var der det? Jeg ved det ikke..

Men Harry var ikke den der gik ud på dates, det havde han gjort klart for mig (Og alle i det hele taget), at han aldrig ville gå på en date -siden det med Mellanie. Så dette var ekstraordinært, at Harry Styles spurgte mig på en date.

Harry var heller ikke det værste selskab (Modsat, var han det bedste lige p.t. -udover min bror), og han var charmerende, betænksom, gentleman, sød, blid (selvom han ikke så sådan ud på det ydre, nu hvor hans tatoveringer og sorte tøj er hans 'maske'), ufattelig fejlfri, dejlig, kær (bedårende til tider), jeg kunne blive ved.

Med andre ord; hvordan kunne jeg sige nej?

"Sure" fløj det ud af munden på mig efter en tids tavshed, så Harrys hoved drejede brat i min retning, for at kigge på mig med skovgrønne øjne lyse op af glæde og et tilhørende smil.

"Really?" spurgte han og troede stadig ikke helt på mig.

"Yea, why not?" trak jeg på skulderne. Det hér føles så akavet. Men det er da ikke sådan noget stort noget. Det er jo bare en date.. Okay, glem det. Bare lyden af ordet 'date' giver mig kuldegysninger.

"Woaw, th-thank you, I guess" smilede Harry lidt forkert, og kunne mærke på ham at han ikke helt vidste hvad han skulle gøre. Så indtil videre kløede han sig bare i nakken, mens jeg var koncentreret på vejen, så jeg ikke skulle køre ind i noget som jeg var nær ved at gøre for kun øjeblikke siden.

"So," han brød stilheden der havde kommet over os, i nogle minutter nu, "When?"

Selvom mine øjne stadigvæk var på vejen, så kunne jeg ikke undgå at se Harry kæmpe med at gemme sit smil, ved siden af mig.

"Uhh.." jeg kløede mig i nakken med den ene hånd, mens den anden havde fat om rettet, "I think.. I think I'll use my time on Jesper today, just to make him feel welcome. I don't think he's completly comfortable in L.A yet"

"Can I be there too?" spurgte han, så det fik mig til at vende hovedet for at kigge i hans grønne øjne.

"Wh-Well yeah," jeg blev lidt undrende. Kunne Harry lide Jesper? Jesper er langt fra typen Harry plejer at hænge ud med. "Why?"

Han trak på skulderne og kiggede ud af forruden, "I don't know. I mean, I want to be with you as much as possible" jeg sank en gang, mens mit hjerte lettede "But, I kinda’ like the guy... He's cool"

"He's cool?" smilede jeg, næsten grinende af hvor latterligt det lød, når hans britiske accent sagde det.

"Yea, I mean. I see him like a little brother. I never had any siblings, so it feels good to have one" han kiggede hen på ham, med mig som skiftevis kiggede på ham og vejen, for ikke at køre galt... igen.

"Well, you can't take him. He's mine" drillede jeg smilende, så det skyldte en dejlig latter fra Harry efterfulgt af hans hænder klappede, på grund af latteren -gætter jeg på.

"Right" var det ord han undslap under grinet.

"Okay, calm down" smilede jeg og var lige ved at grine af ham, da han så så... glad ud. Det er da altid noget jeg ikke er psykopat, for jeg har hørt om en undersøgelse, med at man er sindssyg hvis man ikke bliver glad når en anden smiler eller griner, eller bliver trist når en anden person er -f.eks. hvis man græder til en film, fordi der er en der er død eller sådan noget (Ja, jeg tænker på Titanic).

Harry dæmpede sig lidt, da jeg sagde "Tomorrow", hvor han kiggede undrende på mig.

"After work," jeg bremsede bilen op, nu hvor vi var nået til vores lejligheds bygning.

Hans øjenbryn var skubbet sammen, da han stadig undrede sig over hvad jeg talte om.

Jeg vendte min fulde opmærksomhed til ham, mens jeg havde et smil på læben, af hans uintelligenthed "The date, dummie".

Der plantede sig et voksende (, charmerende) smil på hans røde læber, og et glimt i hans øje opstod. "It's a date" var det eneste der kom ud af hans smilende mund.

"So, what do you wanna do?" kom det fra ham, da vi var nået op til lejlighederne efter at have grinet af en intern humor. Andre ville tænke vi var sindssyge, hvis de så os grine latterligt af den mest latterlige joke Harry lige havde fundet på.
Det var et eller andet med køer og så var det en klassisk 'knock knock-joke'.

"I don't know" jeg trak på skulderne.

"Well, I know what you want to do" smilede han smørrende.

"What do I want to do?" ville jeg gerne selv vide.

"Not telling you" var det eneste han sagde, hvor jeg satte nøglen ind i nøglehullet og låste døren til min lejlighed op.

"Yes you are! I have rights!" sagde jeg, og havde ingen idé om hvor jeg ville hen med denne hér.

"Rights to what?" smilede Harry og hævede et øjenbryn.

"Rights to know what you know what I want to do" jeg forvirrede mig selv ved det svar, og var nødt til at tænke det igennem efterfølgende, for at se om sætningen passede. I mit hoved gjorde det.

Harry grinede bare kort af mig, rystende på hovedet "Whatever. But I'm still not telling you" sagde han, mens han gik forbi mig og ind i min lejlighed.

"So it's gonna be a surprise-date, or what?" smilede jeg, stadig kiggende på Harrys muskuløse ryg, som gik langs gangen i retning mod køkkenet, som om det var sin egen lejlighed.

"Wohw. Are you going on a date?" åh nej. Jeg kunne høre det var Jespers stemme, og jeg fik det bevist, da han kom til syne i dørkarmen mellem køkkenet og gangen, så han kunne se på både mig og Harry på én gang.

"Yep" sagde Harry og da jeg var nået hen til dørkarmen, så jeg han havde sat sig oppe på køkkenbordet og kastede derefter et par vindruer ind i sin mund.

"Harry.." sukkede jeg stort-smilende med armene over kors, mit kærlige blik fokuseret på Harry, der så så kær ud på den måde han tyggede på vindruerne, én efter én, mens jeg stod lænet op af dørkarmen.

Han trak en smule i mundvigene, mens han tyggede på frugten og hoppede to gange i træk med sine mørke øjenbryn.

"You guys seriously need to hook up" udbrød Jesper, så begge vores blikke var på ham. Mig med store øjne, mens jeg kunne høre Harrys høje grin i baggrunden (Det smittede af på Jesper, som smilede let af Harrys grin. Godt at vide, at han heller ikke er psykopat).

"Jesper!" hissede jeg efter ham, der var på vej ud af køkkenet og gik et andet sted hen. Væk fra os. Så det fik mig til at kigge chokket tilbage på Harry, som smilede stort med lukket mund, da han stadig tyggede på vindruerne, hvor han igen hoppede med øjenbrynene og kiggede charmerende på mig.

Jeg grinede bare let, mens jeg rystede på hovedet.

"Oh my God.." sagde jeg under min vejrtrækning og gik over til Harry, for at tage nogle vindruer.

Jesper kom tilbage med et stykke tøj i hånden, vidste ikke hvad det var, men det var brunt.

"What's that?" sagde jeg og tog efterfølgende en vindrue i munden, mens jeg gik over til det høje bord med barstolene og satte mig, stadig ventende på Jesper til at forklare mig.

Jesper gik bare hen til Harry der stadig kastede vindruerne ind i sin mund, uden at stoppe, og tog selv nogle. Han sagde bare "See for yourself" og kastede det lysebrune/cremefarvet stof hen til mig, så jeg greb det.

Mine hænder udfoldede den brune uniform, og så der stod 'Barbaras Bakery' øverst på den cremefarvet stof, og kiggede derefter på navneskiltet hvor der stod 'Jesper Nielsen'.

"You got a job!" udbrød jeg med overraskelse tydelig i min stemme, mens jeg kiggede med store øjne på ham, så Harry reagerede på samme måde.

"Mhm" mumlede han med vindruer i munden, og kiggede stolt på os.

"Where?" spurgte Harry.

"The bakery" svarede han enkelt.

"Really?" udbrød Harry med sine grønne øjne åbne sig på fuld gab, så Jesper bare nikkede.

"I worked in a bakery too" smilede han stort.

"Keep quiet, Harry," jokede jeg, så det fik dem begge til at kigge hen på mig, "It's not about you" drillede jeg videre, og prøvede at gemme mit smil, men kunne godt mærke min mundvige trække lidt som garanteret var tydeligt nok for de to andre, at se.

"Hey! I'm just happy for the boy" smilede han og tog sine hænder væk fra hinanden, og sine skulder hæve, mens han kiggede på mig, med det glædeligste ansigtsudtryk.

"Whatever.." sagde jeg snobbet for sjovt, og blev efterfulgt ramt af en vindrue. Da jeg kiggede op, så jeg Harry smile stort og grine en smule, så jeg vidste det var ham. Kunne ikke undgå at se Jesper grine højt af Harry's 'move'.

"Harry!" udbrød jeg med min mund åben, og sådan fortsatte resten af dagen, hvor vi bare drillede hinanden. Der blev måske en lille vindruekamp lige efter, så vi var nødt til at finde rengøringssættet frem og begyndte at rydde op, med musik til, selvfølgelig.

Harry insisterede at vi hørte 'Mama' med Christopher flere gange i træk, men jeg ville også høre nogle andre sange, så vi kom til at diskutere lidt over det. I denne situation, var det Jesper der måtte være den voksne, og satte en sang på han ville høre. Hans musik var der lidt mere gang i, end Christophers, og satte 'Latch' på med Disclosure. Jeg elskede også den sang, så jeg havde ikke noget imod den, mens Harry krydsede sine arme over kors som et lille barn og lavede et sur mule, men grinede efterfølgende af det med os andre.

Om aftenen tikkede jeg og bad Harry om, at lave mad. Vi skulle have købt ind, så det gjorde vi lige inden, og besluttede os for, at få et eller andet krydret kylling med kogte ris. Hvis jeg havde lavet det, ville det garanteret brande på eller sådan noget, men fordi Harry lavede det, smagte det som om det var sendt fra himlen.

Det føles som den bedste dag hver dag, når bare Harry er der.


*Næste dag*


Jeg stod op med varmen der omfavnede mig. Ikke kun varmen, men også to lange, muskuløse og tatoveret arme. Harrys arme.

Jeg prøvede at huske på hvordan Harry og jeg havde endt op i samme seng, min seng, og tænkte at det nok var fordi jeg havde fået mig lidt for meget hvidvin, som blev serveret til aftensmaden. Jeg har fået bevist, at jeg bliver meget flirtende når jeg er fuld, så det er nok min undskyldning.

Heldigvis havde han tøj på... Eller ikke hvad det så ud til, da hans bare overkrop lå klemt op ad min, så jeg kunne mærke noget blødt stof ved skridtet. 

Godt jeg havde tøj på. Vent.. det hér er ikke mit tøj? 

Mine øjne blev straks store, da det gik op for mig at det var Harrys sorte t-shirt. Og jeg havde kun mine underbukser på. Heldigvis eger jeg ikke nogle upassende underbukser.

"Uhm.. Harry?" hviskede jeg, og prøvede at vikle mig fri fra hans farm. Ikke fordi jeg ikke ville blive liggende (for det ville jeg), men fordi vi skulle på arbejde.

"Mhm" mumlede han, som jeg havde regnet med han ville gøre. Harry er ikke den bedste til at stå op om morgnen.

"We're going to work" hviskede jeg så behageligt som muligt, mens jeg kiggede over min skulder for at se Harrys sødt-sovende ansigt.

"Mhm!" mumlede han igen, men lidt mere stædigt denne gang, da jeg prøvede at rejse mig op, men Harry spændte bare grebet om mig, så jeg ikke havde en chance.

"Harry.. We need to get going"

"Nuh-uh" han rystede svagt på hovedet, stadig med sine arme om mig.

"Well, if you aren't going to work, I am" han åbnede sit ene øje nok til, at se klokken på mit natbord.

"Why in such a hurry?" hans morgenstemme var dyb og sprød. Mere sprød end den var i forvejen, og var skyld i hårene der rejste sig langs min rygrad.

"Because," jeg trak ordet ud, da jeg smilede af hans søde accent "I'm going to take a shower" svarede jeg.

"I'll go with you" hviskede han i mit øre.

"What!? No!" udbrød jeg og kom endelig op at stå, så jeg kiggede ned på ham, der havde sit ene øje åbent.

"Why not? I need a shower too" dårlig undskyldning, "I've always hated how people use to say 'Sharing is caring', but in this situation I'd love to share a shower with you, Christina" smilede han charmerende og tog sine arme bag hovedet, under den hvide pude.

"We aren't even together" hissede jeg hviskende, og håbede at Jesper ikke overhørte vores samtale.

"We could be"

"Harry.." sukkede jeg.

"What? I mean, you are wearing my shirt" smilede han smørrende.

Jeg gav ham blikket, inden jeg greb fat i noget tøj og vandrede ud på badeværelset, for at tage et morgenbad.

Efter jeg havde været i bad, kom jeg ud og så Harry tørre sit krøllet, våde hår med et håndklæde. 

Havde han været i bad?

"Yea, I took a shower in my apartment" han svarede på mine tanker, "What are you doing in there? Growing plants?"

"I'm a girl--"

"Woman" afbrød Harry, så det fik mit hjerte til at lette.

"Woman," rettede jeg på mig selv, smilende af Harrys rettelse "And I need all the time I can get in my bathroom"

"Okay, okay" Harry tog sine hænder over hovedet i beskyttelse af min spydige kommentar, dog med et smil strejfende hans læber.

"Coffee?" Jespers stemme afbrød vores samtale, med hans hoved stikke ud af dørkarmen til køkkenet.

"Tea" svarede vi begge i kor, så vi gav hinanden en high five, da vi sagde det på samme tid.

"That was creepy" var det sidste Jesper sagde, før han forsvandt ud i køkkenet og lavede vores 'to go'-te.

Efter vi havde fået den, gik vi ud af døren, med vores arbejdssager i hånden og efterfølgende ud til parkeringspladsen.

Jeg var på vej over til min bil, men Harry greb fat i min hånd med sin egen og trak mig hen mod sin egen bil "Wrong way"

"What? I'm going to drive to work, Harry" sagde jeg og prøvede at stritte imod, men Harry havde trænet lidt (meget) mere end mig, så han kunne slet ikke mærke min modstand.

"No. No, you're absolutely not" fastbestemte han.

"Yes, I am" diskuterede jeg.

"Okay," han stoppede op og stillede sig foran mig, med sine store hænder placeret på mine skuldre, mens han kiggede mig i øjnene med hævet øjenbryn, "I don't wanna risk my own life and I don't want you risking yours, so I'll suggest you'll drive in my car... with me behind the wheel"

"Fine.." opgav jeg som et lille barn.

Kørslen til arbejde gik ud på at Harry lærte mig 'step by step', hvordan man kører i bil. Det var nok bare for at være irriterende, så jeg vendte bare øjne af ham og hørte ikke efter, selvom jeg ikke kunne undgå at smile af ham.

"And what have you learned?" spurgte Harry, da vi stoppede ved bygningen til arbejdet.

"Are we really doing this?" det hér var latterigt.

"Yes we are! You need to learn this properly" han havde et alvorligt ansigtsudtryk, men jeg vidste, at han morede sig mere end jeg gjorde -helt klart. "By a professional" han pegede på sig selv, med et lille smil gemt i mundvigene.

Jeg vendte bare øjne af ham, og sagde de ord som han havde gentaget hele vejen "Buckle up your seatbelt and drive inbetween the white lines"

"Good," smilede han tilfredst, "Now can you have a good day honey?"

"Harry" sukkede jeg og gav ham blikket.

"I'm just teasing!" smilede han stort, hvorefter vi gik ud af bilen og op til vores arbejdsetage.

Da elevatoren sagde sit lille ding som den plejer, åbnede dørene og vi mødte straks alle vores medarbejdere. Men der var noget anderledes ved kontoret i dag. 

Som om der var nogle der manglede.

Jeg vidste Harry havde det på samme måde, da jeg kunne se han skimmede kontoret med sine øjenbryn skubbet sammen af koncentrering, jeg spejlede ham.

"Malik?" kaldte Harry på Zayn, som løftede sit hoved fra sine papirer og kiggede skiftevis mellem Harry og mig, der stod ved siden af Harry foran Zayns bord.

"Why aren't Cole at work?" spurgte han yderligere.

"He quitted" Harry og jeg kiggede begge overrasket på hinanden. Jeg vidste ikke hvad jeg følte, men jeg kunne se en snert af lykke i Harrys grønne øjne.

Da vi bevægede vores blikke tilbage til Zayn, for at få mere information, begyndte han "I know. It chocked me too. All of us, really"

"Do you know if there'll come a new co-worker any time soon?" spurgte jeg undrende, med mine øjenbryn skubbet sammen.

"Yea. There's already one who's gotten the position. I don't remember his name, but--"

"His?" spurgte jeg undrende. Var det en mandlig figur?

"Yea, he's a dude" forklarede Zayn kort.

"Damn, I hoped for a girl.." sukkede Harry.

Det gjorde lidt ondt, måtte jeg indrømme. Ville han da have en ny kvinde i hans liv? Jeg troede han kunne lide mig. Vi skulle trods alt på en date i aften.

"I didn't. I have Perrie. I don't need any other girl in my life" mit hjerte smeltede af Zayns ord om Perrie.

"Oh, I-I didn't mean it like that. Just so, you know," stammede Harry og kiggede flovt mellem mig og gulvet "So I wouldn't have to compete with another guy. I wanted you all to myself" sagde han til mig i tonearten lige over en hvisken, så det var tegn på at det ikke var til Zayn, men mig. Men jeg var sikker på Zayn stadig kunne høre det.

Mit hjerte lettede af Harrys ord, og fjernede mine tvivlende spørgsmål fra mine tanker, helt. Jeg smilede sødt, men genert til ham, måske en smule rød i hovedet.

"Well, If you'll excuse me. I have work to do" afbrød Zayn, som var tegn til, at vi skulle gå.

Det gjorde vi.

Vi gik over til vores kontorborde. Eller det vil sige, jeg gik over til mit arbejdsbord, mens Harry sad oven på overfladen af mit bord, og begyndte straks at hyggesnakke.

"Harry, we really have to work. And you should probably start working too. I haven't seen you working that many times since I started here" forklarede jeg i en sød toneart.

"I'm smarter than everyone around here, inclusive you," drillede han.

"Hey!" afbrød jeg en smule højt, så vi fik et par blikke fra de andre medarbejdere.

"So," fortsatte han, "I don't think I'll get fired any time soon"

Jeg var lige ved at svare ham igen, men vores samtale blev afbrudt af elevatordørene gå op, efter en den bekendte dingende lyd rungede i vores ører.

Alle fra kontoret kiggede hen mod dørene, hvor mine øjne straks voksede sig store. Jeg vidste ikke, om hvad jeg skulle føle om det, men jeg vidste at Harry følte alle mulige følelser, da jeg kunne høre ham synke nervøst, mens sveddråber var ved at komme til syne på hans pande.

Det var Liam. 

Liam Payne.

 

----

I know, I know. Det er et stort skridt I Scars, men nu skete det. Og jeg ved at i vil se mere til Liam (Håber jeg, haha), det vil jeg i hvert fald godt (Fordi han er dejlig).

Okay, det hér kommer til at være en lang forfatterbesked, så vær forberedt!

Jeg ved godt, at det er alt for lang tid siden, at jeg har skrevet et kapitel, men jeg har lagt tid til siden til movellas, og jeg valgte at skrive på Criminal her forleden, fordi den har ikke så mange kapitler, og sådan. Men nu har jeg skrevet et kapitel i Scars *Happy face*. 

Ved godt kapitlet ikke er så langt, men det hér var mere et kapitel, hvor man får et indtryk på hvordan de har det med hinanden eller lignende.

Og nu har jeg kun to mundtlige eksaminer tilbage (Var op i fysik/kemi i dag og fik 10, omg det var så uforventet -regner med jeg bliver professor efter det hér), men efter det er der sommerferie for mig, så der kan jeg skrive mere ofte. Men jeg skal også have noget fri, fordi vi skal have sommerferie og sådan noget.

Efter jeg har fået mit eksamensbevis, så skal jeg på efterskole (Altså efter sommerferien), så der kommer jeg til at lave en plan for hvornår jeg kan skrive, fordi jeg kommer jo til at bo på efterskolen -og kommer til at være sammen med menneskerne der kommer til at gå på skolen sammen med mig... så ja, dér bliver der nok publiceret meget i weekenderne.

En sidste ting; Hvad skal deres 'ship'-navn være Chrarry eller Hastina?
Men hvis du shipper Daniel og Christina; Dastina?
Jeg stemmer for Chrarry :)

Håber i kan lide kapitlet. Ved godt jeg siger det hele tiden (det dér med at like, favoritiser og alt det dér), så jeg siger det ikke mere. (Men det ville gøre mig super glad når i roser mig, haha)

Elsker virkelig hvor mange af jer der læser Scars *heart*

Love youuuuuu

-M.E. xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...