Scars //1D//

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 mar. 2014
  • Opdateret: 27 dec. 2014
  • Status: Færdig
Christina er en stille pige, og har altid haft det svært både socialt og derhjemme. Hendes elskede bror Jesper, går selvfølgelig i hendes fodspor, da det er det eneste han kan. Deres mor døde for to år siden, og de har lige siden følt sig i fare, da deres far er en magtfuld mand. Han er politichef og ved hvordan han skal skræmme sin familie. Christina blev færdig med gymnasiet og var fyldt 18, så ville derfor starte på en frisk. Hun flytter til Boston i Nordamerika og finder en sød herre, som hjælper hende, da hun ikke har særligt mange penge at leve for. Hun flytter ind hos ham, og de bliver kærester efter. Men en dag får Christina tilbudt et job hos Cole publishing, hvor hun får tilhørende lejlighed, med udsigt til vandet. Men der er bare dét at det ligger i Californien, som er på den modsatte kyst. Men hun tager alligevel mod tilbuddet. Hun flytter ind og er tilfreds med sit valg indtil hun ved hvem der er hendes nabo. Hvem er naboen, hvorfor er hun bange for faren? Svarene; Scars

28Likes
60Kommentarer
3019Visninger
AA

10. Bye, bye motel

Christinas P.O.V:

Jeg vågnede op af lyden af biler suse forbi motellet ude på vejen, lige på den anden side af væggen. Jeg blinkede en smule med øjnene, og løftede mit hoved som var blevet helt varmt, af at ligge på Harrys bryst. Harry fortalte mig i går, at det ville hjælpe med mareridtene hvis jeg lå tæt på ham. Og det gjorde det overraskende nok. Selvom jeg helst ikke vil indrømme det, så elskede jeg at ligge i Harrys muskuløse arme, der stadig holdte om mig.

Mit blik veg op til Harrys sødt-sovende ansigt, mens han trak vejret dybt. Jeg ville helst ikke vække ham, nu hvor han så så fredfyldt ud, men jeg havde brug for at stå op, og få styr på tingene. Det ville også være lidt upassende, hvis jeg blev ved med at ligge i hans arme, efter jeg var vågnet.

Så derfor prøvede jeg ligeså stille at vikle mig fri fra Harrys tatoverede arm, men han holdte godt fast.

”Harry” hviskede jeg, for at få ham til at flytte sig. Jeg så ingen anden udvej, da han var rimelig stærk i hans søvne.

Han mumlede bare og rykkede en smule på hovedet, hvor han skubbede sine øjenbryn sammen, så en lille rynke opstod imellem dem.

”Harry” hviskede jeg igen, og han svarede med et mumlende ”Mhm” stadig sovende.

”It’s time to wake up” prøvede at lyde så behagelig som muligt, da jeg selv hadede når folk vækkede mig.

Han gav endelig slip på mig, og vendte sig om på maven, hvor han begravede sit hoved i puden, og mumlede ned i den ”I’m up”, med hans sprøde stemme, som trætheden var skyld i.

Jeg rystede smilende på hovedet, mens jeg rejste mig op fra sengen, og ville tage mit tøj fra i går på, da jeg ikke havde andet med. Ville ønske at der var et normalt bad. Jeg ville i hvert fald ikke tage chancen med det bad hér, hvad hvis der kom mudder ud af bruseren? Jeg kunne ellers godt bruge et dejligt koldt bad, da jeg svedte rimelig meget i nat, på grund af mareridtet.

Efter at have taget mine bukser på, befandt jeg mig i et dilemma. Hvis jeg tog Harrys T-shirt af, og min egen kontor-top på, ville man kunne se mit ar, som makeuppen ikke længere dækkede.

Jeg drejede derfor hovedet hen på Harry, som lå helt fladet ud i sengen, og spurgte ”Harry, is it okay that I wear your shirt today?”. Han svarede ikke.

”Harry?” spurgte jeg igen, da der ikke kom et svar fra ham. Og igen intet.

Jeg gik derfor tættere på sengen, op i den, og kravlede over til Harry, hvor jeg rystede lidt på ham, og spurgte igen ”Harry?”.

”What?” spurgte han træt og irriteret, hvor han vendte hovedet i retning mod mig, men stadig med lukket øjne.

”Can I borrow your shirt for the day?” jeg følte mig lidt utilpas da ordene havde forladt min mund, da det var et lidt underligt spørgsmål.

Harry åbnede øjnene, men havde dem knebet sammen, hvor hans grønne øjne kiggede op på mig, uden at røre på sig. ”Why?” spurgte han undrende.

”It’s just.. my shirt is really uncomfortable” forklarede jeg, selvom det ikke var den rigtige grund.

Han tøvede lidt, men endte med at sige ”Sure”, og rejste sig op fra sengen, kun iført sine boxers, så jeg tog en dyb indånding, da jeg ikke var vant til at se en fremmed mand i så lidt tøj.

”Really?” jeg havde ikke regnet med det var så let. Han nikkede bare, mens han ledte efter sine sorte bukser på gulvet.

”What are you wearing then?” kunne ikke undgå at spørge, og håbede han ville have noget på, da det ville pine mig, hvis han skulle gå rundt med bar overkrop foran mig, hele dagen.

”I have some clothes in my car” stadig med sin mørke, sprøde stemme, mens han trak på skulderne, og kørte sine bukser op langs hans ben.

”In your car?” jeg kiggede på ham som om han var idiot.

”Yeah” sagde han som om alle havde en garderobe i sin bil.

”Why do you have clothes in your car?” stadig undrende.

Han løftede sit hoved væk fra bukserne da han havde fået dem op af sine ben, og kiggede over på mig, med et smilehul til syne. ”You don’t wanna know” smilede han smørret, og knappede sine bukser.

”Why not?” et smil opstod på mine læber, samme tid med at jeg løftede et øjenbryn. Var jeg sikker på at jeg ville vide det?

”Because you’re a nerd. And nerds don’t want to know dirty stuff like that” forklarede han smilende, og kørte en hånd gennem hans krøllede lokker.

”I’m not a nerd..” udbrød jeg fornærmet, med en grimasse dække mit ansigt, og fortsatte ”I’m just smart” sagde jeg, og udskiftede min grimasse med et blærende ansigtsudtryk, mens jeg begyndte at samle de to puder, og ville rede sengen.

”Right. You’re smart. But you’re a nerd too” smilede han.

“No, I’m not” kiggede jeg over på ham, da jeg var igang med at lægge puderne på sin plads.

”Yes, you are. You obviously don’t know what a nerd is then”

“I’d love to hear what a nerd is” udfordrede jeg ham.

“A nerd is someone who don’t do bad things. The one who always make their homework, never ditch classes, and isn’t very good at social stuff..” forklarede han smilende, og  trak på skulderne.

“Well, I can give you an example right now..” begyndte jeg, “I’ve just ditched my third day at work, so I could party with a stranger like you” sagde jeg og løftede et øjenbryn, da jeg elskede at have ret… måske er jeg lidt af en nørd, når jeg altid vil have ret.

”A stranger like me?” han løftede undrende øjenbrynene, og kiggede hen på mig.

”Yes”

”What does that even mean?” kunne ikke undgå at smile af hans nysgerrighed.

It means that I don’t even know you. I ditched work for someone I don’t even know just to prove that I’m a fun not-boring person. And look where that got me..” jeg løftede armene og skimmede det klamme motelværelse “In a motelroom with the stranger

“Ouch” kom det fra Harry.

”What? It’s true. I really don’t know a lot about you” begyndte jeg, ”The only thing I know is that you’re kind of an asshole” smågrinede jeg, og foldede tæppet, der skulle ligge forenden af sengen.

”I am kind of an asshole..” indrømmede han selv, så jeg nikkede.

”But you also know that I have had a hard past.. as the only person on earth” sagde han stille, så det fik mig til at kigge op på ham, som sad på sengen i hjørnet modsat til mig, og pillede ved sin IPhone, undgik øjenkontakt med mig.

Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skulle sige til det. Jeg ville ønske han ikke havde fortalt mig det, så jeg ikke skulle få dårlig samvittighed, ved at jeg ikke selv fortalte om mine mareridt.

”I-I’m sorry, Harry. I didn’t mean to--” undskyldte jeg mig selv i en blid toneart.

”It’s okay” afbrød han, ”It isn’t your fault that I told you”, han kiggede op på mig så vores øjne mødtes, men jeg brød det ved at kigge ned på mine finger der pillede ved hinanden, af usikkerhed.

”I’m gonna get that shirt” brød han tavsheden ved at sige, og rejste sig imens. Jeg nikkede bare, så han tog fat i sine bilnøgler på natbordet, der nok var det eneste møbel, der ikke var ødelagt, og forsvandt efterfølgende ud af døren, til vores motelværelse.

Efter jeg var blevet færdig med at ordne sengen, tog jeg fat i min ubehagelige bluse og min telefon, hvorefter jeg gik ud til Harry, der stod lænet op af sin bil, med sorte solbriller placeret på sin næse, og overraskende en bog i hånden. Jeg gik langsomt hen mod ham, da han så så koncentreret ud med sin bog i hånden.

Da jeg kom tættere på, fik jeg øje på den blå forside, og opdagede med ingen tvivl at det var The Great Gatspy. Hvordan kunne sådan én som Harry, være interesseret i læsning? Og især i en kærligheds bog, som The Great Gatspy.

”What are you reading?” sagde jeg afbrydende hans læsning.

Han havde tydeligvis ikke opdaget mig, og stod straks oprejst væk fra bilen, hvor han stammede ”Uh, uhm. Nothing, just… nothing”. Han gik forbi mig, og hen til bagagerummet, åbnede det, og lagde bogen i, som om den ikke var noget værd.

Jeg var kun heldig at jeg vidste hvilken bog det var, så jeg kunne drille ham lidt med det. Selvom der ikke var meget at drille om ved læsning. Men når det var Harry, ville han klart blive flov, da det ville få hans maskulinitet i bund, af at læse en af de mest berømte kærlighedsbøger i Amerika. Tror endda også i verden.

”I didn’t know you liked love storys” smilede jeg drillende, og bed mig smilende i læben, mens jeg kiggede på ham, med et øje klemt i da solen var rimelig skarp.

”I don’t” svarede han kort, tydeligt pinligt berørt, uden et smil. Han gik lige forbi mig, åbnede døren til køresædet, og satte sig ind mens han sagde ”We should get going”.

Jeg kunne ikke undgå det smørrede smil, der havde fundet sted på mine læber, og gik om til den anden side af bilen, for at sætte mig ind på passagersædet.

”So.. The Great Gatspy, huh?” kunne ikke lade være med at hjemsøge ham. Nu havde jeg endelig noget at drille ham med, som jeg havde ventet på lige siden han bankede på min dør, og gav mig en tom liste med reglerne, som han lige havde forklaret.

Han stammede sit greb om styret, og kunne ikke stoppe det groende smil på mine lyserøde læber.

”I love that book. Just how the author describes everything so well, makes me want to read it all over again… well, I already did, but all over again, again” jeg vidste at han lyttede, da hans greb om styret løsnede sig ved mig snakke om bogen, “I remember the first time reading it. I was in Denmark and very interested in books written in English. So when my English teacher suggested it, and I began reading it.. I couldn’t stop. My dad didn’t know that I read the book, ‘cause I didn’t tell him--“

Harry afbrød mig uforstående “Why didn’t you tell him?”, uden at kigge mig I øjnene, selvom jeg søgte hans fra passagersædet af.

”If I told him he wouldn’t let me read it” forklarede jeg kort, og vendte min opmærksomhed til vinduet, hvor jeg så Las Vegas i daglyset, som klart var en anden verden, i forhold til om aftenen.

”Why not?” Harry kunne ikke forstå det, og jeg vidste ikke helt hvordan jeg skulle forklare ham det, uden at nævne, at han slog mig.

”Then I wouldn’t get my nightsleep, because I’d be up reading all night… like I did” smilede en smule ved tanken om at ligge i min seng med bogen i min hånd. Der ville normalt være lyde af min mor blive slået, men fordi jeg levede mig så meget ind i den verden, var hendes skrig næsten lydløse. Eller også var det bare fordi jeg ikke ville høre det, så jeg slog lyden fra.

”You have a carrying dad” ordene der kom fra Harry, fik mig næsten til at grine.

”Are you kidding me?” sagde jeg smilende til ham.

”No. He obviously care about you getting your night sleep” forklarede han og kunne tydeligvis ikke forstå hvorfor jeg så det som et problem.

”No he didn’t care about me, because if I didn’t get my night sleep, he’d get caught!” sagde jeg hårdt, og skyndte mig at dække min mund med min hånd, da jeg opdagede hvilke ord der kom fra min mund af.

”What?” Harry kiggede mere forvirret end før på mig, med mig der bed mig hård i læben som straf til mig selv, for at lade de ord slippe ud af min mund.

”Nothing, I.. Nothing, just forget it” stammede jeg nervøst, og ville ønske jeg ikke havde sagt noget.

”How could he get caught?” Harrys nysgerrighed oversvømmede ham, som man let kunne se, bare ved at kigge ham I øjnene.

”Just.. forget what I said. Please?” min stemme lød ynkelig, men hvis det var det der skulle til, for at Harry skulle lade være med at spørge var det dét værd.

Han tøvede en smule, men da han kiggede over på mig, kunne jeg se hans blik vidste, at han ikke skulle spørge nærmere.

Jeg var kun taknemmelig, at min telefon ringede i det øjeblik, da vi garanteret ville komme en akavet tavshed i møde.

”Hello?” svarede jeg, og tog min IPhone op til mit højre øre, mens mine øjne fulgte husene der susede forbi, ved siden af mig.

”Hi Chris. Where are you? Why aren’t you at work?” Perries bekymret stemme kom fra den anden ende af røret, og jeg tog med det samme en hånd på min pande og lukkede skammende øjnene.

”I know you’re gonna think I’m crazy, but..” begyndte jeg, og holdte en pause “I’m in Las Vegas with Harry”. Jeg ventede bare på hende reagere.

”What?” kunne næsten se hendes store smil fylde hele hendes ansigt, af ikke at tro sine egne øre.

”I’m not gonna repeat that!” sagde jeg og trak en smule i mundvigene.

”You’re in Las Vegas with Harry?” hviskede hun, da de andre omkring hende ikke skulle tro hun var vanvittig. Hun var tydeligvis overrasket.

”Yeah.. I know it’s bad. I mean it’s my third day at work, and I’m ditching it for him” jeg var rimelig sikker på at han var ligeglad, da han var en hård type. Han ville garanteret have sagt det samme om mig.

Jeg kunne alligevel ikke lade være med at få en dårlig samvittighed, da han så såret ud, når jeg drejede hovedet en smule, for at se hans reaktion. Som tydeligvis ikke var som forventet.

”I think it’s kind of cute” begyndte Perrie, som klart synes det hér var underholdende.

”Cute?” grinede jeg nærmest.

”Yes. You. Him. Alone. On a trip--“ drillede hun.

“Stop it!” udbrød jeg grinende. Og hun begyndte også at grine af min reaktion.

”Okay. I have to go do my work. The opposite of what you’re doing” hun blev ved med at drille.

“Bye Perrie” sagde jeg med et smil. Jeg elskede at have en veninde. Og især når den veninde var Perrie.

”Bye, Chris” sagde hun og kunne høre hun stadig havde et smil, på den måde hun talte.

Da jeg havde lagt på, blev der helt stille i bilen, og jeg ville ønske Harry ville sige noget. Bare et eller andet. Men da han ikke gjorde, begyndte jeg ”So. The Great Gatspy... You like it?” og kiggede hen på ham og prøvede at søge hans øjne, men han kiggede bare ligeud på vejen.

”Shut up” udbrød han, klart irriteret.

”Sorry..” sagde jeg lavt.

Efter det, blev der stille i cirka 20 minutter, hvor vi bare sad i vores egen verden. Men alligevel vidste jeg, at vi begge tænkte mere end vi så ud til.

Da der ikke blev sagt noget, tændte Harry radioen så musik fyldte bilen. Jeg kendte sangen der blev spillet, og det overraskede mig virkelig at det var noget Harry kunne lide, da jeg havde forestillet mig, at han kunne lide ’Boiling Piont’ eller noget lignende rock. Men Frank Ocean? Det var nok det mindst forventede.

”A tornado flew around my room before you came, excuse the mess i made, it usually doesn't rain in” begyndte sangeren at synge fra radioen af. Thinkin' bout you. En af mine ynglings.

”You like Frank Ocean?” spurgte jeg mistroisk.

”Why is that so hard to believe?” sagde han og kiggede overraskende på mig, med et lille smil. Og jeg som troede han var såret over mig ikke ville være sammen med ham. Selvom jeg ikke ville indrømme det til mig selv, havde jeg faktisk haft det sjovt med ham..

”I just.. didn’t see you like the type who listens to Frank Ocean” smilede jeg med et hævet øjenbryn.

“Is that so?” han hævede også et øjenbryn, med et tilhørende smil.

”He write love songs..” begyndte jeg drillende.

”So am I not the type who listens to love songs and reads love storys? I learn something new about myself every day I’m with you. I am capable of love if that's what you think” Smilede han ironisk.

“Well I didn’t thought you could love someone if you didn’t even want to have a permanent relationship” fyrrede jeg tilbage.

“I haven’t said that. I just don’t date” forklarede jeg. Som nok var en af de mest dårlige forklaringer.

”But how can you get a relationship, if you’re sleeping with a different girl at every party you’re at, and don’t even try to find love?” sagde jeg hurtigt ud i ét, og indåndede derefter luft, som jeg havde brug for.

“I don’t know..” trak han på skulderen, men fortsatte “I guess I’ll never find the one and only”.

”Why won’t you even try?” spurgte jeg efter en kort pause, hviskende.

”Because if I don’t try to find someone there won’t be so much drama.. It’ll be easy” forklarede han, men jeg forstod det stadig ikke. Hvis han ikke prøvede, ville han jo ende op alene, alligevel.

”Love isn’t easy, Harry” sagde jeg kort, mens jeg undlod et suk. ”If you really want to find the one and only you have to fight for it”.

Lige da jeg var færdig med at tale, begyndte han “But what if I don’t want to find the one and only?”. Tydeligvis irriteret, stadig koncentreret om vejen foran ham.

“Who wouldn’t want to find their one and only?” nysgerrig, det var jeg.

”Me” svarede han uden pause.

”Why not?” spurgte jeg, som føltes som den 100. gang.

”Because I already did, Chris!” råbte han, så jeg rykkede en smule på mig, af chokket jeg fik. Han har allerede fundet sin eneste ene? Men hvorfor var han så ikke sammen med hende? Jeg var forvirret..

Vi nærmede os en tankstation i siden af vejen, som Harry kørte i retning i.

”I already found my one and only but then I realised that she wasn’t my one and only, because your one and only wouldn’t cheat on you!” råbte han hidsigt, og var lige ved at parkere bilen ved siden af en opfylder.

“So that’s why I won’t ever fall in love again ‘cause if I do, she’ll break my heart just like the first one did!” råbte han stadig, så hans blodåre på halsen blev synlig, hvor han stoppede bilen og gik ud, uden at vendte på at jeg svarede, som jeg heller ikke havde tænkt mig. Jeg vidste ikke hvad jeg ville sige til det. Det eneste jeg gjorde, var at prøve at synke min dårlige samvittighed ned, som tydeligvis ikke hjalp.

Han var såret. Hans eneste ene havde været ham utro. Så kunne jeg bedre forstå hvorfor han ikke ville forelske sig igen.

Jeg åbnede bildøren, og trådte ud af bilen, hvor jeg prøvede at råbe tilbage til ham ”I’m sorry, Harry. I didn’t know”. Han reagerede ikke, han blev bare ved med at gå. Ikke ind på tankstationen, men lige forbi.

”Where are you going?” sagde jeg højt nok til at han kunne høre mig.

Han svarede denne gang, men fortsatte stadig selvsikkert, og på en måde rasende ”I’m going to take a piss”. Oh…

(Ved godt der er en smule humørsvingninger, men det er jo Harry vi snakker om. Man kan ikke helt regne med ham.

Håber i har fået et indblik i, hvordan de forskellige personer i historien er, og håber i kan klare de forvirrende nyheder, der hele tiden popper op. I får selvfølgelig at vide alle mysterierne, hemmelighederne og forvirringerne, hvis bare i følger med i; Scars.

-M.E. xx)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...