Scars //1D//

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 mar. 2014
  • Opdateret: 27 dec. 2014
  • Status: Færdig
Christina er en stille pige, og har altid haft det svært både socialt og derhjemme. Hendes elskede bror Jesper, går selvfølgelig i hendes fodspor, da det er det eneste han kan. Deres mor døde for to år siden, og de har lige siden følt sig i fare, da deres far er en magtfuld mand. Han er politichef og ved hvordan han skal skræmme sin familie. Christina blev færdig med gymnasiet og var fyldt 18, så ville derfor starte på en frisk. Hun flytter til Boston i Nordamerika og finder en sød herre, som hjælper hende, da hun ikke har særligt mange penge at leve for. Hun flytter ind hos ham, og de bliver kærester efter. Men en dag får Christina tilbudt et job hos Cole publishing, hvor hun får tilhørende lejlighed, med udsigt til vandet. Men der er bare dét at det ligger i Californien, som er på den modsatte kyst. Men hun tager alligevel mod tilbuddet. Hun flytter ind og er tilfreds med sit valg indtil hun ved hvem der er hendes nabo. Hvem er naboen, hvorfor er hun bange for faren? Svarene; Scars

28Likes
60Kommentarer
3052Visninger
AA

14. Boston

Christinas P.O.V:
If people see good. They expect good. And I don’t want to live up to anyones expectations.

Hans ord var det eneste jeg havde tænkt på hele natten, og var skyld i at jeg ikke havde fået noget søvn.

Jeg kunne meget bedre forstå hvorfor han prøvede at være en idiot, men jeg vidste at det bare var dét; han prøvede. Han var ikke.

Før jeg vidste af det, ringede mit vækkeur på min kommode, og viste tallene; 6:00. Perfekt. Nu havde jeg ikke fået noget søvn overhovedet, men det måtte jeg leve med, hvis jeg ville beholde mit arbejde.

I går, efter at Harry havde smækket døren i hovedet på mig, ville jeg lave mit arbejde. Det vil sige læse Harrys historie færdig, men da jeg sad med den i hånden, og skulle til at læse den, kunne jeg ikke få mig selv til det. Jeg var nødt til, at læse en sætning om og om igen, før at jeg kunne få det der stod, sivet ind. Jeg havde jo vores skænderi at tænke på.

Så da jeg havde læst den samme side utallige gange, opgav jeg, og tog i stedet for et varmt karbad, hvorefter jeg gik i seng. Som tydeligvis ikke nyttede noget, da jeg ikke havde fået det mindste søvn.

Jeg tog en dyb indånding, for at forberede mig på denne forfærdelige kommende dag. Det var i dag jeg skulle ”tale”, med Jason om vores forhold. Oven i købet var Harry pissed på mig, så der blev ikke meget sjovt på arbejdet i dag. Håber at Tori er på arbejde og Perrie er i et godt humør, ellers tror jeg ikke at jeg overlever, hvis jeg skal se realistisk på det.

Efter jeg bare havde hevet en sort tætsiddende trøje over hovedet, med den eneste ene; Zac Efron, på, med ærmerne trukket op omkring albuen. Den var ikke en fan trøje, men en mere stilet én, ligesom T-shirten med Rolling Stones. Derefter trak jeg nogle cowboybukser op ad mine glatbarberede ben, dækkede mit ar og ansigt med makeup, efterfulgt med min mors halskæde om halsen.

Jeg tog bare nogle mørkebrune, flade, lidt slidte støvler på, med min matchende taske under armen, min IPhone i hånden, og mine Ray Ban solbriller på min næses ryg.

Et pap krus, satte jeg under min kaffemaskine, og var lige ved at trykke på knappen hvor der stod Coffee, men huskede på den nat hvor jeg drak te med Harry, og fik egentlig mere lyst til teen end kaffen. Derfor trykkede jeg på knappen, og te kom ud af maskinen.

Derefter gik jeg ud af døren, og begyndte at gå til arbejde, da jeg vidste at Harry ikke havde tænkt sig at køre mig, og ville ikke bede Perrie.

 

 

Jeg nåede endelig til kontoret, gik ind i elevatoren og trykkede på knappen til min etage.

Da elevator klokken ringede kort, gik dørene op, og jeg gik ud.

”Morning Chris” hørte jeg Daniel kalde efter mig. Jeg nikkede bare smilende til ham, og tog derefter mine solbriller af, og satte mig ned bag mit kontor.

Jeg satte min tomme kaff- te kop på bordet, og fandt efterfølgende min Macbook frem. Det var ikke den jeg skulle bruge lige nu, men skulle først læse den historie, som Harry havde skrevet for mig.

Den store stak, fandt sted i mine hænder og jeg begyndte straks at læse, efter at have taget en dyb indånding og lænet mig tilbage i stolen.

Jeg besluttede mig for at ignorere de grønne stirrende øjne, fra den modsatte side af rummet, og koncentrerede mig derfor at læse historien færdig.

 

 

Da frokost tiden havde nærmet sig, rejste jeg mig op fra mit arbejde, med den rettet historie Harry havde lavet, og gik hen mod skraldespanden. Den var skrevet forkert. Det var meningen det skulle være en historie om to mennesker der blev håbløst forelsket, men i stedet havde han skrevet et essay om håbløs kærlighed.

Og der var ingen tvivl, at det var Mellanie han havde skrevet om, da han hele tiden vendte tilbage til en bestemt pige han havde været sammen med, og var altid lige ved at afsløre hvad der havde fået ham til at indse, at hun ikke var den rette, ignorerede det han havde skrevet, og fokuserede på noget andet. Sin far. Sin håbløse kærlighed fra sin far. Den kærlighed som et lille barn, der aldrig fik kærlighed fra en mandlig rollemodel. Jeg var lige ved at fælde en tåre, af de tanker han havde om sin far.

Han havde fortalt mig om hans far, men det var en hundrededel forhold til hvad der stod på papirerne.

Jeg rakte stakken med papirerne frem, over skraldespanden og var lige ved at give slip, da jeg hørte en råben ”What are you doing?”, som tydeligvis var Harrys stemme. Jeg vendte mig om, og så Harry komme hastigt hen mod mig og skralde spanden.

”I’m throwing it out” forklarede jeg, på den mest ligeglade måde, da jeg kiggede ind i Harrys forvirret øjne, der nu var foran mig.

”Why would you throw it out? I spend hours on that!” råbte han igen lige i hovedet på mig, og var sikker på hele kontoret kiggede.

”Because it’s not relevant, Harry” forklarede jeg med en irriteret følelse i ansigtet.

”It is! I wrote about hopeless love, like you said!” protesterede han.

“No, I said; write a story about hopeless love. Not an essay. And by the way, Mellanie wasn’t hopeless love, it was fake love!” råbte jeg tilbage, og fortrød ordende med det samme. Det gjorde jeg også tydeligt i mit ansigtsudtryk.

Harry blev stum, så snart ordende havde forladt mine læber, og kunne se begyndende tårer komme til syne, samt hans øjenbryn hæve sig en smule.

”I-I’m sorry, Harry, I didn’t mean that” undskyldte jeg lavere og mente det.

Han sagde ikke noget i starten, han kiggede bare ind i mine undskyldende øjne, med hans såret, og spændte sin kæbe, da han vendte sit blik mod gulvet. Den eneste lyd nu, var telefonen der ringede og nogle papirer fumle rundt.

”You’re right” sagde han hviskende og skubbede sine øjenbryn sammen, hvor han mødte mine øjne med hans igen, ”But what do you even know about love, when you’re going to break up with your boyfriend today ’cause you never loved him and you’ve never even been in love?” råbte han, men jeg vidste at han ikke var færdig.

”Do you even know what love is? ‘Cause if you’re going to say that I don’t know shit about love, then go to hell! ’Cause even though I haven’t been lucky with the love that I’ve gotten, I’ve at least gotten love!” råbte han højere end før, hvor han gav mig et sidste blik inden han vendte sig om, og gik hen mod den åbne elevator, ind i den, hvor Ashley kom ud af den. Perfekt.

Elevatordørene lukkede, men vi kunne alle sammen nå at høre Harry råbe ”Fuck!”, med et efterfulgt brag. Han slog garanteret på et eller andet.

Jeg stod forskrækket tilbage, og prøvede at få pusten igen, ovenpå de ord jeg havde fået smækket i hovedet.

”Chris” hørte jeg Perrie sige, og løb straks hen til mig, med Daniel, Zayn og Jeremy i hælene.

”Are you okay?” kom det fra Daniel, som havde sine hænder placeret på toppen af mine arme, og prøvede at få øjenkontakt med mig, men jeg ignorerede hans smukke, klare, blå øjne.

”Yea. I-I’m fine” stammede jeg, og var for det meste chokket. Daniel tøvede ikke med at vikle sine muskuløse arme om lille mig, med mit hoved liggende tæt på hans brystkasse, så jeg kunne høre hans hjerte banke hurtigere end det skal.

”What the hell happened in here?” kom det smågrinende fra Ashley som lige havde trådt ind på etagen.

”Not now Ash” kommanderede Daniel til sin søster.

Hendes mund faldt åben, og sagde fornærmet kiggende på sin bror, som stille slap grebet om mig, og kiggede tilbage på sin søster, der var klædt i en alt for kort tætsiddende kjole ”Excuse me?”.

”Not everything is about you. Damn..” han forlod sin snobbet søster i indgangen, og gik med mig ind i pause rummet, efterfulgt af Zayn, Perrie og Jeremy.

”Here’s some water” tilbød Jeremy, som rakte mig et glas fyldt op med koldt vand.

”I really am okay, I’m just.. chocked” indrømmede jeg, og tog imod glasset fyldt op med vand, og lod det glide ned langs min tørre hals.

”What happened between the two of you?” spurgte Zayn undrende.

“We kind of got into a fight” sagde jeg som om det var virkelig slemt. Men det var det på en måde også, jeg ville ikke være uvenner med Harry, da vi havde haft det så sjovt da vi var ”venner”. ”I guess it’s just a stupid fight. But it’s all my fault” min stemme knark i slutningen af sætningen, da relationen slog mig hårdt i ansigtet, og nogle tårer var begyndt at flyde frem.

”Why is this your fault? He was the one yelling at you!” forsvarede Perrie mig.

“Because I hit the weak spot on him.. on purpose” en tåre gled ned langs min kind, men inden den kom for langt fangede jeg den.

”Well, it wasn’t on purpose I did it on purpose, but I wanted him to stop” forklarede jeg forvirende.

“He’s an idiot anyway” trøstede Daniel.

“A hot idiot” kom det fra Jeremy, så jeg undslap et lille grin fra mine læber.

”Jeremy!” udbrød Perrie, mens Zayn puffede ham til hans baghoved, hvorefter Perrie og Zayn smilede til hinanden, og gav hinanden en efterfølgende high five.

”You guys seriously need to hook up” kom det fra Jeremy, som vendte øjne af dem, så de begge blev flammerøde i hovederne.

”I agree” sagde Daniel og jeg smilende til dem. I det vi opdagede at vi sagde det på samme tid, vendte vi smilende blikkende mod hinanden, med hans hoved ikke langt fra mit.

”And you do too” grinede Jeremy, og hentydede til Daniel og jeg, så det fik os begge til at rødme, som Perrie og Zayn.

”Okay, see you redheads” var det sidste Jer sagde, inden han forsvandt ud af rummet.

Jeg var glad for, at stemningen hurtigt blev lettere, med fokus væk fra Harrys og mit råberi.

”Well, I guess we should get some lunch” sagde Zayn for at bryde den akavet tavshed. Vi var alle enige, og satte os alle til rette på de fire stole, med vores sandwichs i hænderne, og en kop kaffe tilhørende. Kunne ikke lade være med at overveje at tage en kop te, da jeg var i et rimelig te humør, men fordi det mindede mig om Harry, lod jeg være.

 

 

Resten af arbejdsdagen gik hurtigt forbi, ved at jeg udvekslede blikke med Daniel et par gange, som hans kontor var lige ved siden af mit. Hans blå øjne var svære at modstå, og hans søde, uskyldige smil, mens han prøvede at holde sit blik fra mit, men det var svært da jeg hele tiden kiggede på ham.

Der var et tidspunkt, hvor jeg ville tage et glas vand, men da jeg vendte mig om stod Ashley der, og kom til at spilde alt vandet udover hende. Der var ikke rigtigt nogle der hjalp hende, ikke engang Stephen, de grinede alle sammen lidt diskret fra deres kontor af. Selv Louis. Selvom jeg ikke havde fortrudt det, undskyldte jeg en masse gange, men hun blev kiggede bare på mig med et hadefuldt blik på mig, samt hendes mund på fuldt gab og hendes øjenbryn skubbet sammen.

”You’ll pay for that” var det hun sagde, før hun forsvandt ud af kontoret, ved at tage elevatoren.

Men nu var det tid til at tage hjem, da klokken lige var rundet fire. Perrie og Zayn var gået for lidt tid siden, sammen, da de havde den date i dag. Kunne ikke andet end at glæde mig til at høre om hvordan det gik.
Jeremy og Stephen var også gået for noget tid siden, så det var kun Louis, Daniel og jeg tilbage.

Efter at have pakket mine ting sammen, sagde jeg lige smilende ”Bye Daniel” til Daniel inden at jeg gik hen mod elevatoren.

”Chris?” hans mørke stemme stoppede mig op, hvor han kom småløbende hen til mig, med sin Macbook under armen, og stoppede op da han stod foran mig.

”If you want a ride, I’m open” smilede han, med hans blå øjne skærende ind i mine brune.

”Sure” besluttede jeg mig for at sige smilende, hvor vi efterfølgende trådte ind i elevatoren efter han havde svaret smilende ”Great”, og havde sagt farvel til Louis.

 

 

”So” begyndte Daniel, da han satte sig ind i hans rimelig fede Range Rover, ”What are you doing this weekend?”.

”If you don’t want to answer that, it’s okay. It was a stupid question-“ undskyldte han rødmende.

“It’s okay” afbrød jeg ham smilende, “You can ask me these kind of questions”.

“Actually I love when you ask me these kind of questions, ‘cause then I know you care” smilede jeg, men i mit hoved falmede det, da Harrys stemme mindede mig om, at jeg ikke kunne elske noget. Jeg vidste ikke engang hvad kærlighed var.

 

 

Da Daniel parkerede foran bygningen med min lejlighed indeni, spurgte han ”Do you want me to walk you up?”.

”Remember, I’m only asking ’cause I care” smilede han, og gentog mine ord.

”Yes please” svarede jeg, og ignorerede hans kommentar, hvor vi begge gik ud af bilen, ind i lobbyen, ind i elevatoren og da den stoppede ved min etage gik vi ud.

”Thanks for following me up” smilede jeg takkende, og stillede mig foran min dør, så jeg havde øjenkontakt med hans smukke blå øjne.

”No problem” smilede han tilbage, og tilføjede ”And uh, good luck breaking up with your boyfriend”. Jeg havde fortalt ham sandheden, om hvad jeg skulle lave i denne weekend, og han besluttede at lave en lille slags joke om det, som underligt nok fik mig til at føle mere bekvem. At joke med det, fik mine muskler til at slappe af, så det mindede mig om, at det ikke var så slemt. Men når jeg alligevel tænkte for meget over det, blev det værre.

”Thank you” smilede jeg ironisk.

”Bye Chris” sagde han, og omfavnede mig i hans store muskuløse arme.

Jeg nåede lige at give ham et kys på kinden, da jeg havde lyst til det. Håber ikke han har noget imod det.

Han trak sig smilende væk fra mig, så jeg gætter på, at han ikke havde det mindste imod det, hvor han så efterfølgende trykkede på knappen til elevatoren, og jeg gled min nøgle ind i min lås.

Jeg stoppede op, da Daniel sagde ”Do you want to hang out.. sometime?”. Man kunne godt se, at han havde ventet med at sige ordende hele dagen, men jeg smilede bare venligt, så mine smilehuller kom til syne, og jeg nikkede efterfølgende som et svar.

Vi blev afbrudt af døren der åbnede, og det var uheldigvis ikke min der åbnede.

Vi kiggede begge over mod Harry, som trådte ud af sin lejlighed, med udslet rundt om øjnene. Havde han grædt?

”Fuck, not you” snøftede han hentydende til mig, og vendte sig om igen, hvor han var lige ved at lukke døren, men stoppede op da Daniel sagde ”What did you say?”.

Harry kiggede sig over skulderen, og blev rimelig skræmt over på den måde han så ud. Ikke fordi han så farlig ud, men fordi han så såret ud. Kunne slet ikke forestille mig Harry sådan.

I said, fuck off” rettede han sig selv, men Daniel kiggede bare ondskabsfuldt på Harry.

Daniel var klog, og jeg vidste at han ikke ville kaste sig ud i en slåskamp, håbede jeg.

”You’re a douche” var det eneste han udbrød under sin vejrtrækning, vendte efterfølgende sit blik mod mig, og smilede let ”Bye Christina”.

Jeg blev lidt overrasket over ham kalde mig Christina, da der ikke var nogle der havde gjort det før. Ikke andre end Harry. Eller min far…

Da dørene til elevatoren lukkede og jeg stod tilbage, var Harry i gang med at gå ind i sin lejlighed.

”Are you okay, Harry?” jeg havde bekymret mig lige siden vores skænderi, og var nødt til at spøge.

Han stoppede op, hvor han vendte sig halvt om, for at kigge mig i øjnene.

Hans øjne var helt røde og våde, mens hans hår var uldet, så han havde garanteret hevet i det utallige gange af frustration.

”How do you think I am, when you keep bringing up the only person I’ve ever loved?” hans stemme var hæs og så lav så jeg dårligt nok kunne høre ham.

”Oh wait,” begyndte han sarkastisk, men stadig ligeså lavt og beroligende som før ”Just like you said… it wasn’t real love. It was fake”, spyttede han, gav mig et sidste blik… såret blik, inden han drog ind i sin lejlighed, med døren smække højt bag sig.

Hvad havde jeg gjort?

 

 

Efter at have taget min pakket taske, besluttede jeg mig for at skrive en lille seddel til Harry;

I’m sorry. I shouldn’t have talked about you and Mellanie that way. I have such a horrible feeling of saying those meaningless things. Well, it was meaningful for you, but it was empty. I didn’t mean the words that left my mouth. You loved her. And that’s all that matters.

Hope you can forget me and my big mouth so we can be friends again xx

-Chris

Jeg foldede derefter det lille papir halvt over, og skubbede det ind gennem hans brevsprække, inden jeg gik ud fra bygningen, og tog en taxa til lufthavnen.

 

 

Plain to Bosten from Los Angeles is taking off in five minutes” meddelte damen i højtalerne, så derfor rejste jeg mig op fra mit sæde, og gik hen til manden foran indgangen til flyet, og lod ham tage min billet for at tjekke mig ind.

Jeg fandt mit sæde og satte mig ned. Det hér kom til at tage nogle timer, så jeg kunne ligeså godt begynde at sove, da det ville blive en lang dag for mig. Selvom den snart var ovre, så var den langt fra slut for mig.

 

 

”Hello? You have to wake up now. Wakie, wakie” en hviskende bekendt stemme vækkede mig, ruskende til mig i takt med sin stemme.

”Mhm” var det eneste jeg sagde, og rettede mig op. Mine øjne åbnede sig på fuldt gab, da de bekendte brune øjne kiggede ind i mine.

”Liam?” sagde jeg forvirret, men et smil strejfede mine læber.

Han kneb sine øjne en smule sammen, med et lille smil voksende på hans læber ”Right, you’re the girl form the bar in Las Vegas. Harry’s girlfriend”.

Jeg havde helt glemt, at han ikke vidste at vi ikke var sammen. Langt fra.

”Uhm, yes, I am the girl from the bar. No, I’m not Harry’s girlfriend” forklarede jeg smilende.

”But Harry said you were. Why was he lying?” undrede han sig.

“I don’t know, but it’s nice to meet you again, Liam” smilede jeg, og prøvede at ignorere hans spørgsmål.

“Nice to meet you too” smilede han venligt.

“So why are you flying to Boston?” spurgte han, da flyet var ved at lande, og følte at jeg var blevet spurgt det spørgsmål alt for mange gange.

”I’m breaking up with my boyfriend” sagde jeg ærligt, da jeg ikke vidste hvad jeg ellers skulle sige.

”What? You have a boyfriend? Now I’m confused” sagde han forvirret, og kiggede på mig med sammen skubbede øjenbryn, og et smil gemt i hans mundvige.

”I have a boyfriend. Or more soon to be ex-boyfriend, who is not Harry” forklarede jeg.

“Okay” grinede han.

“So what are you doing in Boston?”

“I’m visiting some family” forklarede han simpelt, så jeg nikkede smilende, som et svar.

 

 

Da vi var gået ud af flyet, talte jeg stadig med Liam. Han var lige begyndt at forklare hvor han kendte Harry fra, da jeg spurgte.

”He’s a good friend of mine. Once he was actually my best friend, but I kind of did something too dumb so it ruined our relationship” forklarede han en smule trist, da vi gik langs gangen i lufthavnen, med koncentrationen på hinanden.

“What did you do?” jeg havde stadig ikke fået det forklaret af Harry, så derfor matte Liam fortælle mig det, hvis jeg ville have det at vide.

”I don’t think it’s me to tell” trak han på skulderne.

”I mean, if you’re a good enough friend of Harry’s.. He would tell you” tilføjede han.

Jeg sagde ikke noget, andet end “I guess”.

”It was nice to meet you..” sagde han, og søgte efter mit navn mens han lagde ud til et kram, “I never got your name”

”Christina” svarede jeg simpelt, men tilføjede ”you can call me Chris”.

”Can I get your number? Only if you want me to” spurgte han, hvor jeg lagde mærke til hans kinder blive en tand rødere end de var før.

”I want you to have it” svarede jeg, hvor vi vekslede mobiler, og skrev hinandens numre ind.

”Se you later Chris” smilede han, og omfavnede mig i et kram efter at have givet vores telefoner tilbage til deres ejere, hvor han efterfølgende forsvandt ind i en taxa.

Jeg kiggede lidt rundt efter en taxa, og holdte min arm op da jeg fik øje på én. Den så mig heldigvis og kørte ind til siden, hvor jeg efterfølgende gik ind i den, efter at have taget min taske i bagagerummet.

 

 

Omkring en halv time senere stod jeg foran bygningen, til min kommende ex-kærestes lejlighed. Jeg indåndede den fugtige luft, og sugede godt ind, da jeg vidste at jeg ville få brug for den, hvis jeg skulle overleve den kommende samtale.

Jeg gik ind i elevatoren med min taske hængende på min skulder, og trykkede efterfølgende på knappen hvor der stod ’3’ på, da det var der hvor hans lejlighed var.

Elevatorens klokke sagde en ren ding-lyd, hvor dørene adlød og åbnede på kommando. Jeg trådte forbi dørene, og fik straks øje på hans lejlighed, hvor jeg fandt min ekstranøgle frem, og gled den ind i nøglehullet, hvor jeg drejede nøglen om og åbnede døren.

Idet døren gik op, mødte jeg en stilhed.

Der var fuldstændig stille.

De eneste lyde, var mig der trak vejret og døren der gik knirkende op.

Gulvet begyndte at knirke under mig, da jeg trådte ind i den velkendte lejlighed, og kiggede mig omkring.

Kun få ting var der rykket rundt på, men jeg kunne stadig genkende de forskellige møbler. Det var kun to uger jeg havde været væk, men det føles alligevel som så lang tid, med alt det der allerede var sket.

Han var ikke hjemme. Det var klart, så han var garanteret på arbejde. Så måtte jeg vel bare vente.

Heldigt at jeg havde taget min The Great Gatspy-bog med, så jeg ikke skulle kede mig. Selvom jeg havde læst den utallige gange, kedede jeg mig aldrig når jeg havde den bog i hånden. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, at Harry også læste den, som var absolut overraskende, men alligevel sødt, da det var en rigtig romantisk bog.

Det var meningen at jeg skulle læse noget af den på flyet, men jeg faldt jo i søvn hele vejen, og havde overraskende ikke noget mareridt. Det var nok derfor, at jeg sov så meget, ovenpå de mareridt der hele tiden fandt sted i mine drømme om natten.

Jeg satte mig ned på sofaen, og begyndte at læse, som om intet skulle ske. Men jeg vidste, at dette var et valg som jeg var alt for nervøs til at tage, da det var min første gang.

Det var rigtigt hvad Harry sagde; jeg var jomfru til alt..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...