Scars //1D//

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 mar. 2014
  • Opdateret: 27 dec. 2014
  • Status: Færdig
Christina er en stille pige, og har altid haft det svært både socialt og derhjemme. Hendes elskede bror Jesper, går selvfølgelig i hendes fodspor, da det er det eneste han kan. Deres mor døde for to år siden, og de har lige siden følt sig i fare, da deres far er en magtfuld mand. Han er politichef og ved hvordan han skal skræmme sin familie. Christina blev færdig med gymnasiet og var fyldt 18, så ville derfor starte på en frisk. Hun flytter til Boston i Nordamerika og finder en sød herre, som hjælper hende, da hun ikke har særligt mange penge at leve for. Hun flytter ind hos ham, og de bliver kærester efter. Men en dag får Christina tilbudt et job hos Cole publishing, hvor hun får tilhørende lejlighed, med udsigt til vandet. Men der er bare dét at det ligger i Californien, som er på den modsatte kyst. Men hun tager alligevel mod tilbuddet. Hun flytter ind og er tilfreds med sit valg indtil hun ved hvem der er hendes nabo. Hvem er naboen, hvorfor er hun bange for faren? Svarene; Scars

28Likes
60Kommentarer
3052Visninger
AA

29. After all

Sange til kapitlet:

My Everything by Ariana Grande

Once in a lifetime by One Direction

So Cold (The Good Wife trailer) by Ben Cocks feat. Nikishia Reyes-Pile

18 by One Direction

Og hvis I har brug for en ekstra sang:

Make it Without You by Andrew Belle

 

Christinas P.O.V:

På en måde var jeg glad for, at jeg havde sagt det til ham, så jeg ikke ville have den dårlige fornemmelse i maven. Og han ville alligevel få det at vide af Liam, på et eller andet tidspunkt. Så selvom det var hårdt at fortælle ham, så må det være værre at få det at vide af Liam.

Efter at jeg have fortalt ham om fortiden, gik vi i stilhed tilbage til bilerne. Jesper kørte i den anden bil, mens Harry sad i min.

”D’you wanna talk about it?” spurgte jeg forsigtigt, og vidste ikke hvilket svar jeg ville forvente.

Han rykkede lidt på sig, hvor han kiggede på mig, mens han stadig lænede op af vinduet og sagde det jeg mindst havde forventet; ”Okay”, knark hans stemme. Han måtte have ondt i stemmen af at græde.

”Okay” gentog jeg, og begyndte straks at tænke på hvad jeg kunne sige, mens Harry forventende kiggede på mig, med et blik jeg ikke kunne læse. ”If you didn’t remember what I just told you, would you still want me to tell you what happened?”

Han kiggede ud af vinduet igen, med en stor udånding efterfulgt. ”Yes” hviskede han.

”Why?”

”Because” han tog en dyb indånding, ”I should know. I had to know”

Jeg sagde ikke noget.

“If I didn’t know I would still not understand what happened in the past. But now that you’ve told me, all the pieces has been put together and I can finally move on with my life, knowing what happened”

Jeg smilede en smule, ved tanken af at jeg rent faktisk havde taget den rigtige beslutning.

”So…” begyndte jeg, ”What do you want to do to move on with your life?”

Han rettede sig en smule op, hvorefter han bed sig kort i læben med et lille smil og kiggede drømmende ud af vinduet, mens han sagde; “Well, to start off with, you’re going to be my girlfriend very soon. And I promise to be a great boyfriend, taking you on romantic, but crazy, dates. Buying you chocolate on Valentine’s day, and on your period ‘cause I know how girls get cranky in that time of month” vi smilede begge for os selv, stadig ikke kiggende på hinanden.

“And then one day, you’ll be walking over to the opposite side of your apartment -to my apartment- knock on my door, and I’ll have the biggest smile on my face because I’ll be looking at you and think; ‘this is my girlfriend’, and immediately start kissing you. But I would have to eventually stop because we both will not stop smiling. I wouldn’t know why we were smiling, but I would understand after two special words would come out of your beautiful mouth, and say: ‘I’m pregnant’. At first my smile would fade, but when I realized what you’ve just said, my mouth would grew to the biggest smile on earth and I would scream wherever we’d go, that we were going to be very proud parents. About three years after, we’re going to be married, with our baby twins being our bridesmaids and we would live happily ever after” sagde han afslappende. Han holdte en mellem lang pause, før han sagde: “Of course we would have our famous, ridiculous fights, like we always have, but after all we would be happy. And that’s the important part, right?”

“Right” sagde jeg næsten lydløst, efter kort tid.

”But that wonderful life can’t happen if your not in love with me and aren’t willing to be my girlfriend” sukkede han, idet jeg stoppede bilen på parkeringspladsen uden foran vores lejlighedsbygning.

”Is that an invitation?” spurgte jeg, hvorefter jeg steg ud af bilen, og kunne hurtigt skimme Harrys øjne vokse sig store og gik derefter også ud af bilen. Jeg låste døren, men kunne ikke gøre for det kæmpe, dumme smil der havde været på mine læber det meste af tiden, mens jeg kunne høre Harrys sko gå nærmere hen mod mig. Så da jeg vendte mig om, efter at have låst døren, pressede han sin krop langs min, med sine læber børstende mine egne, og hans mørke øjne (på grund af den mørke nat), kiggende skiftende mellem mine læber og mine øjne, hvorefter han hviskede, med hans varme ånde strejfe mine læber;

”Is that a yes?”

”Can a kiss answer your question?” sagde jeg forpustet.

“Definitely” og før jeg vidste af det, var hans læber på mine og jeg kunne mærke den bekendte kildende fornemmelse opstå i maven.

”Well, well, well” min brors stemme stoppede os begge i det vi havde gang i, og fik os begge til at kigge smilende på ham, som kom gående hen mod os. Han stoppede op, da han var nået hen til os, lagde armene over kors og sagde ”Harry, why are you kissing my sister?”

Vi vidste alle, at han bare lavede sjov og at han var mere end glad for at vi gjorde hvad vi gjorde.

Harry kiggede derefter med et kærligt smil på mig, hvor han sagde; ”Because she’s my girlfriend”

Jeg kunne ikke lade være med, at smile dumt over hvad han fastslog, mens hans grønne øjne stadig var fokuseret på mig.

”I don’t know about you but I’m pretty tired” Vi vidste godt, at Jesper hentydede til, at han ville op i seng og sove, men han fortsatte ”You wanna join me?”

”Yeah. We better go get some sleep. We have work tomorrow”

Og derefter gik de alle tre op til lejlighederne. Christina gik selvfølgelig ind til Harry og overnattede hos ham. Og sådan blev det ved. Og efter cirka halvandet år, købte Jesper sit eget sted sammen med sin kæreste Tori. Ja, det havde ikke gået så godt for Niall og Tori så de gik fra hinanden. Det havde de allerede gjort for noget tid siden, de havde bare ikke fortalt det til nogle før et par uger efter.

Tro det eller ej, men Liam og Harry blev faktisk venner igen. På den rigtige måde. Nu hvor Harry vidste hvilken god fyr Liam var blevet til, gik det rimelig godt for dem. Men fik alligevel aldrig fået løst det med Mellanie, da de skulle tale med Mellanie for, at få løst hele problemet.

Jesper og Christinas far havde været død i nogle dage før dette. De havde bare først fundet ud af det nu, og følte sig mere trygge.

Daniel fik de ikke set så meget mere til. Kun når de skulle til nogle forskellige baller med hensyn til arbejdet. De så heller ikke Ashley mere, da Stephen endelig slog op med hende. Heldigvis.

Perrie og Zayn blev forlovet et år senere. De havde allerede store fremtidsplaner sammen.

Og når det kommer til Harry og Christina:

 

Fem år senere…

Christinas P.O.V:
”I can’t believe we finally did something with this kitchen” sagde jeg og satte mig ned ved siden af Harry, hvorefter jeg gav ham hans kop te og drak en tår af min egen, mens vi kiggede rundt i det færdiglavede køkken stadig med nogle lysegrå malerpletter hist og her.

”Me neither” Harry svarede efter, at tage en slurk af hans varme kop te.

”I think the grey color goes perfectly with the white cabinets and then the green plants…” jeg tog endnu en tår, ”It’s just perfect”.

Jeg kiggede på fjolset ved siden af mig, hvor jeg fik et bekymret ansigtsudtryk, da jeg så ham se utilfreds ud.

”What’s wrong?”

”There’s something missing” sagde han og rejste sig op i sin fulde højde, og forsvandt derefter ud i gangen, men kom hurtigt tilbage med et skilt der sagde ’Mr. and Mrs.’.

”Harry…” sukkede jeg.

”What?” spurgte han, imens han placerede skiltet i vindueskarmen.

”We’ve talked about this before”

“So?”

“You know how I feel about marriage. It only makes it worst for the couple”

“I know” han trak på skulderne, ”But we can still be mentally married” smilede han, imens han gik hen mod mig, så jeg ikke kunne holde mit smil inde længere.

Han bukkede sig ned og bar mig op, og holdte mig som kvinden i et ægtepar.

Jeg kan huske latter. Vi grinte og grinte indtil Harry ikke længere kunne holde mig. Han kunne dårligt nok stå på sine egne ben!

Så vi endte ned på gulvet igen. To grinende fjolser.

”I love you so much” sagde han da vi havde grinet ud, og kiggede bare på hinanden.

”And I love you”

Og så kyssede vi.

 

En måned efter det var de gået til lægen, for at få testet om deres blod var godt nok til at doneres. De ville gøre en forskel. Hjælpe andre mennesker, der havde brug for hjælp. Christina blev en stolt bloddoner, og havde næsten med det samme et match. Eller det vil sige halvanden måned efter testen.

Men Harry;

 

Christinas P.O.V:

Jeg satte mig i stolen ved siden af Harry, foran lægen.

”What did you want to talk to me about?” spurgte Harry lægen, med ingen følelse. Hvad skulle han føle? Han havde fået absolut ingen information om hvad det drejede sig om.

”You came here to take the test for being a blood doner” begyndte lægen; Dr. Martin, som der stod på navneskiltet. ”But when you took the test we found something in your blood that didn’t quite make sense to us--“

“Who’s us?” spurgte Harry og var tydeligvis bange. Men ikke mere bange end mig og han slog heller ikke min bekymring.

”The doctors” svarede han simpelt og fortsatte lidt tid efter, ”We found something in your blood that didn’t make sense so we wanted to do a research on the bacteria we couldn’t--”

“Just get to the point!” råbte han og gav både lægen og jeg et chok. Harry opførte sig kun sådan, når han var nervøs.

”Okay…” Han tog en dyb indånding, og han tog oven i købet også sin tid.

”You have the diagnose: disambiguation”

“Can you please speak English for a second?!” råbte han irriteret og kunne se han havde det varmt, på grund af hans pande blive helt fugtig.

Jeg sank og ville sårligt nok tænke, på det tidspunkt.

”Sir,” begyndte lægen igen ”You have cancer”

Harry sagde ikke noget efter det. Han lænede sig bare tilbage i stolen, chokeret.

Og mig. Jeg kunne ikke undgå tårerene der stille trillede ned af mine kinder.

Lægen begyndte, at snakke videre om, at de ikke kunne gøre noget. Han havde haft det i alt for lang tid til, at de kunne gøre noget.

 

Tre måneder senere døde Harry i hospitalsengen, den dag hvor Christina ville fortælle ham de gode nyheder; hun var gravid.

Det var svært for hende, at gå igennem hans begravelse. Ikke bare begravelsen, men hverdagen. Og da hendes bror fandt ud af det hele, lod han Christina overnatte hos ham, da det var svært for hende, at være hjemme hvor hende og Harry brugte al deres tid.

Da hun fortalte sin bror om, at hun var gravid, sagde han…

 

Christinas P.O.V:

”Okay, jeg ved godt, at du ikke ser noget håb lige nu, men tro mig. Det er der. Du kan ikke gå rundt og tro, at dit liv er slut nu, for det er det ikke. Men det er Harrys” Jeg undslap et hulk, og kunne stadig ikke tro, at han ikke var her mere. ”Jeg ved godt det lyder hårdt, men det er sandt. Og det bliver du nødt til at indse. Harry er død, Christina”.

Jeg sank. Prøvede at synke den kæmpe knude i min hals ned, men med ingen succes.

”Men der er et nyt liv herinde” min bror pegede på min mave, der efterhånden var vokset en smule, men den var stadig ikke synlig. ”Og den lille baby, kommer du til at elske ligeså meget som Harry. Og jeg er sikker på, at hvis Harry sad hér, hvor jeg sidder nu, ville han garanteret lave en åndsvag joke, for det første”

Jeg kunne ikke lade være med, at undslippe et lille grin.

”Og for det andet, ville han have, at du passede på barnet, jeres barn, som om den mest dyrebare ting som Harry nogensinde har givet dig. Og tro mig, det er det også”

”Så lov mi-- ham, at du vil passe godt på jeres barn?”

Jeg kiggede smilende på min yndlings bror med tårer i øjnene, hvor jeg sagde ”Selvfølgelig vil jeg det”, og omfavnede derefter min kære bror i et kram.

-----

O’kaaaaay, det var så slutningen af: Scars.

Er så glad for at i overhoved har læst denne historie (hvis i overhoved har holdt ud til dette kapitel), det har virkelig betydet meget.

Btw har ikke rettet det, sry

Og grunden til, at jeg afslutter den på et afsnit like this, er fordi hvis jeg skulle skriv hele deres livshistorie ned, ville jeg ende med 40000000 sider. Så derfor var jeg nødt til, at ende den på en måde, hvor den virkelig ender. R.I.P Harry.

Men håber i kunne lide den, selvom det var en shitty afslutning…

Bye bye *Vinker*

 

-M.E.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...