Forever LOVE 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 mar. 2014
  • Opdateret: 15 jun. 2014
  • Status: Igang
Ashley og Justin lever lykkeligt og dejligt sammen. De er stadig meget sammen med Ryan, Gabriella og Chaz. Ashleys far er kommet i behandling for hans alkohol forbrug, Ashley er glad for det men savner ham der hjemme, han kommer nemlig kun hjem en gang om ugen. Justin og Ashley har også planer om at flytte sammen, da de alligevel bor alene hjemme hos Ashley. Imens livet går stille og roligt bliver Ashley ringet up af dem, som før i tiden fik Justin til at dumme sig. "Sig intet til Justin, ellers kommer både du og ham slemt til skade." Det vil ændre Ashleys liv så meget, at hun er tæt på at gå psykisk ned. Det undre Justin. Vil Justin gå fra Ashley? Bliver Ashley ved med at kæmpe imod dem, eller falder hun i deres fælde? Elsker Justin hende stadig? Find ud af det hele i Forever LOVE 2.

15Likes
40Kommentarer
1638Visninger
AA

10. kapitel 8.

Jeg lå under dynen og ventede kun på Justin kom op. Det gik lang tid, og jeg blev usikker på om han overhovet kom. Jeg lå bare og ventede og ventede, tilsidst kunne jeg ik vente mere, så jeg besluttede mig for at gå ned i stuen og kikke efter ham. Allerede da jeg var kommet uden for døren kunne jeg se han sad i sofaen. "Justin kommer du ik ind?" Spurgte jeg over fra trappen af. "Jo jeg kommer, bare gå i seng," svarede han. Jeg kunne se alt ik var, som det skulle være, så jeg gik hen og satte mig på stue boret foran ham. "Justin jeg er ik dum, hvad er der galt?" Insisterede jeg at få at vide. "Ashley jeg tror ik du forstår det, nu ved jeg ik hvad du har lavet ude i skoven, men hvis der var en er ville gøre dig fortræd var der nok en grund. Du kunne have vært død," sagde Justin bekymret. Jeg ventede med at svare. "Men det blev jeg altså ik, jeg er lige her."

Justin blev irriteret og rejste sig fra sofaen. "Ashely jeg er ik dum! Jeg ved godt du lyver for mig, politiet, ja alle. Du ved godt hvad du lavede ude i skoven, og du har ik været alene!" Råbte Justin af mig. Jeg blev forskrækket over han pludselig råbte sådan af mig. "Du ved ik en skid! Jeg har sagt hvad jeg kan huske, du kender mig åbenbart ik godt nok," råbte jeg tilbage med utrolig dårlig samvittighed. "Hold din kæft! Du skynder dig, ud af døren, du vil ikke engang snakke om det, hvad fanden tænker du på!" Råbte han med fulde kraft. Ordene ramte mig hårdt, for det første havde han jo ret, for det andet han råbte og skældte mig ud. Men jeg måtte ik give efter, hvis det gik galt, hvis jeg kom til at tale over mig, var der risiko for mig og Justin aldrig ville kunne få hinanden. Tårerne pressede på, det var for hårdt at holde dem inde, jeg kunne ik. Jeg brød sammen og løb op på værelset. "Ashely vent," lød det fra Justin, men jeg smækkede døren i.

Jeg smed mig i sengen, og græd ned i puden. Justin kom stille ind. "Undskyld, jeg var så hård ved dig," lød det fra Justin. Han lagde sig ved siden af mig med hånden på min ryg. "Ashley det var kun fordi jeg er bange for at midste dig, jeg oplevede mit største mareridt idag, jeg var bange for du ik var her mere. Jeg vil ik kunne tilgive mig selv hvis du forsvinder," jeg kikkede op mod Justin, som så på mig med hans dejlige brune øjne. "Det var det der holde mig i live," hviskede jeg svagt. Jeg vidste ik hvordan jeg skulle forklarer det men jeg måtte bare improvisere, og han var nød til at vide det. "Hvad mener du?" Spurgte Justin. "Jeg var ved at blive dræbt, hvis jeg ik havde dig var jeg død," sagde jeg og begyndte at græde. "Ashley forklar," forlangte Justin. "Jeg var på vej mod Gabriella, en kom jeg Kunne ik se hans ansigt, men han havde en kniv. Jeg ville ikke overgive mig fordi jeg havde dig, jeg måtte ik forlade dig på den måde, jeg kunne bare ik. Manden stak ud efter mig, men ramte mig ik, det var det skrig du hørte..."-" Vent vent vent, var det så tæt på?" Afbrød han mig. Jeg nikkede og forklarede videre: "Da du råbte mit navn, var han nød til at smutte ellers ville han blive opdaget, du redet mit liv," hulkede jeg. "Mener du det?" Jeg nikkede. "Du må virkelig ik fortælle noget til nogle eller politiet, så vil min far få besked, det må han ik," sagde jeg bestemt. Justin tøvede men lovede så at tie stille. Jeg krammede ham, han krammede hurtigt med, og kyssede mig blidt på munden. Det udviklede sig til et snav. "Skal vi sove, vi skal være friske til skole dag imorgen," hviskede Justin. Jeg nikkede så, fik et kys på panden, hvorefter vi lagde os under dynen i ske.

Mig og Justin skulle til at ud af døren til skole. Jeg var ret så bange for at...ja lige præcist hvad jeg var bange for, var jeg ik sikker på. Men efter som jeg lige var blevet troet på livet var man bange. Men faktisk var det ik det jeg var bange for, nej det var Justins overlevelse. Justin vidste kun det sidste, men jeg havde ik fortalt hvem han var og hvad hans formål var med det. Vi fik sat os ud i Justins bil som han fik til jul.

~

Der gik nogle dage, det resulterede i at jeg også blev mere sikker. Sean havde ik ringet som hans havde sagt han ville. Og hvis han skulle ringe havde jeg ik tænkt mig at tage den. Jeg overvejede om han havde glemt det, det håbede jeg. Justin og jeg havde lagt alle skænderierne væk. Vi havde skændtes meget på det sidste, men det varede ik mere ind 5 minutter, så kyssede vi. Selvom vi skændtes elsker vi stadig hinanden.

3 uger efter.

"Hvad fanden tænker du på?" Råbte Justin efter mig, da vi kom ind af døren. "Bland dig nu bare uden om," råbte jeg tilbage, jeg var træt af han altid skulle spørge ind til alt. "Ashely, du er ude af kontrol, kan du ik bare for en gangs skyld fortælle mig hvad helvede du tænker på?" Sagde Justin bestemt, med en hævede stemme. Jeg forstod udemærket han ville vide mere, men jeg kunne ik fortælle ham det. For to uger siden, stjal jeg en bil, jeg har taget stoffer, og nu har Justin lige hentet mig fra stationen, hvor jeg er blevet anhold for at bære våben på mig. Hvis jeg skulle være helt ærlig vidste jeg ikke engang selv hvad jeg tænkte på. Alle de ting jeg havde gjordt og sagt har jeg ik haft min hjerne eller hjerte med i. Jeg var ude af kontrol. Ham Sean har fået mig til noget, noget jeg ik vil tænke på, jeg troede aldrig der ville ske.

Jeg havde en plan om at ignorer ham, det gik fint indtil han overfaldt mig, og slog mig med en mursten. Det fik mig til at gå helt ned, jeg gør alt hvad han siger, ellers gør han skade på folk jeg elsker eller mig selv. Han har overfaldt Gabriella, og min far. Men ik mindst mig. Jeg følte ik det var værd at leve længere.

"Ashley! Ashley svar mig?" Råbte Justin ind i hovedet på mig. Han havde fået mig sat ned på en stol. "Hvad?" Hviskede jeg, da jeg ik havde overskud til at råbe. Justin gik lidt væk fra mig, og himlede med øjnene. Han stod længe, og bare kikkede, hvilket resulterede i at jeg rejste mig fra stolen og gik over til ham. "Jeg går i seng, godnat," sagde jeg og kyssede ham på kinden. Han svarer mig ik, eller rørte på sig, så jeg gik op i sengen.

Inden jeg lagde mig ned, stak jeg hånden, ind under sengen, for at mærke om min lommekniv stadig var der. Jeg havde lagt den der, så jeg kunne forsvare Justin hvis nogle kom. Jeg farsvarde ham som mit ejet liv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...