Forever LOVE 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 mar. 2014
  • Opdateret: 15 jun. 2014
  • Status: Igang
Ashley og Justin lever lykkeligt og dejligt sammen. De er stadig meget sammen med Ryan, Gabriella og Chaz. Ashleys far er kommet i behandling for hans alkohol forbrug, Ashley er glad for det men savner ham der hjemme, han kommer nemlig kun hjem en gang om ugen. Justin og Ashley har også planer om at flytte sammen, da de alligevel bor alene hjemme hos Ashley. Imens livet går stille og roligt bliver Ashley ringet up af dem, som før i tiden fik Justin til at dumme sig. "Sig intet til Justin, ellers kommer både du og ham slemt til skade." Det vil ændre Ashleys liv så meget, at hun er tæt på at gå psykisk ned. Det undre Justin. Vil Justin gå fra Ashley? Bliver Ashley ved med at kæmpe imod dem, eller falder hun i deres fælde? Elsker Justin hende stadig? Find ud af det hele i Forever LOVE 2.

15Likes
40Kommentarer
1639Visninger
AA

6. kapitel 5.

Dagene går, ugerne går. Ja vi er allerede i april. Mig og Justin er forlovet, og kikker lige i øjeblikket på en lejlighed i Miami. Efter skoleåret er vi bække færdige med vores skole. Vi vil så flytte sammen til Miami.

Livet er lykkeligt, alle smiler og alt er som det skal være. Jeg husker stadig smilet fra min far, da jeg overrakte ham nyheden om min forlovelse. "Jeg er hjemme!" Lød en råben nede fra hoveddøren. Det var Justin, som var kommet hjem, efter en tur på cafe med Chaz, da de skulle tale om noget. Jeg valgte ik at svare, da jeg vidste han ville komme op på mit værelse lige om lidt. Og lige som jeg tænkte tanken tog han i håndtaget. "Hej skat," smilte Justin. "Hvorfor så glad," sagde jeg og kikkede forundret på ham. "Det ved jeg ik, det bare en god dag," han satte sig ned i sofaen. "Jeg ved overhovedet ik hvad dig og Chaz har snakket om, og jeg har heller ik tænkt mig at spørge, jeg må bare leve med den længsel efter at få det at vide," drillede jeg Justin. "Nej men så er det jo godt at hvis du kommer her over vil jeg fortælle dig det." Jeg skyndte mig over i sofaen, og kikkede spændt op på ham. "Det var bare noget med Gabriella," nikkede han. Jeg blev pludselig nervøs, og måtte vide mere. "Er der sket noget med hende? Deres forhold?" "Nej nej de lever lykkeligt," jeg åndede lettet op, og satte mig ellers oven på Justin. "Kys mig!" Hviskede Justin desparat. Jeg kendte Justin så godt at jeg vidste hvad der tændte ham, så jeg kyssede ham først på munden mens mine hænder var på hans bryst kasse. Jeg forsatte med at kysse ham ned af halsen og hen til øret, hvor jeg hviskede: "Jeg elsker dig." Vi blev afbrudt af min mobil, som ringede henne i sengen. "Dårligt tidspunkt," fniste Justin. Jeg grine også lidt hvorefter jeg gik over mod sengen. Jeg tog hurtigt telefonen op til øret: *Det Ashley.*

En dyb manden stemme svarede: *Kan vi tale?*

Jeg undrede mig over at han ik sagde hvem det var. Men jeg tænkte ik mere over det, og svarede så: *Jeg selvfølelig* jeg gik ud af værelset, og lukkede døren efter mig, så Justin ik kunne høre noget, efterfølgende gik jeg ned i køkkenet.

Mig:*Hvem er du og hvad vil du?* spurgte jeg desparat.

Manden: *Jeg kender din forlovede Justin, jeg hedder Kenny Hastings.*

Mig: *Okay, men hvad vil du?* gentog jeg.

Manden: *Kan vi ik mødes i aften, det er nemmere?*

Jeg tøvede men overgav mig: *Okay hvor?*

Manden: *Parken, jeg sidder på bænken lige foran toiletterne, klokken 21:00*

Jeg kikkede på uret, som hang på vægen som viste, at klokken var 19:25.

Manden: *Du kommer! Sig intet til Justin!* og der blev lagt på. "Hey vent!" Råbte jeg, men det var for sent. "Hvem var det?" Spurgte en bekymret Justin bag mig. Jeg stod med ryggen til ham hvilket jeg var taknemlig for. Skulle jeg lyve over for Justin, og have mega dårlig samvittighed? Eller skulle jeg sige sandheden, men ville det få konsekvenser? Han lød ret bestemt da han sagde det. Justin kom bag fra mig, og tog fat i mine hofter. Hvilket betød at jeg måtte handle hurtigt nu. "Det var bare en af dem der arbejdede over på centeret hvor min far er, de vil sige at han var stukket af og drukket sig fuld igår," løj jeg, jeg måtte vide hvad det var manden vil inden jeg kunne fortælle det til Justin. Han omfavnede mig og jeg var i chok. "Rolig nu babe," hviskede Justin mig i øret.

Vi havde lagt os i sofaen i stuen. Vi var for dovne til at gå op på mit værelse, og der var så hyggeligt her nede. Men hvad Justin ik vidste var, at grunden til vi skulle være her nede var, at jeg kunne ligge og glo på uret uden det så unaturligt ud. Igen af os sagde noget som helst. Klokken blev halv 9 og der var en halv time til jeg skulle se manden i øjnene, som jeg havde snakket med tidligere. Jeg var bange, men samtidig kendte han Justin. Nåh ja! "Justin?" Spurgte jeg. "Ja?" Svarede han tilbage. "Kender du en der hedder Kenny Hastings?" Spurgte jeg. "Kenny Hastings, nej, aldrig hørt det før, hvorfor?" Jeg blev mistænksom, hvem var han? Hvad ville han? Jeg havde mest lyst i hele verden til at fortælle Justin om det, men det måtte vente.

Jeg kom pludselig i tanke om tiden. Klokken var kvart i 9 så jeg skulle være der om et kvarter. Det vil passe fint hvis jeg tog afsted nu, så jeg rejste mig op far sofaen, hvor jeg havde ligget med Justin, som næsten var faldet i søvn. "Hvad skal du?" Spurgte han træt. "Jeg tager over til Gabriella," sagde jeg, mens jeg gik over for at tage sko og jakke på. "Hov hov vent lige," Justin fik hurtigt rejst sig fra sofaen, og løb efter mig. "Klokken er næsten 9 og du tager over til Gabriella," "Ja," svarede jeg kort. "Har jeg gjordt dig noget, eller hvad er der?" Spurgte han bekymret. Jeg smed min taske på gulvet, og gik over og holdte om Justin, som tydeligvis var nedtrykt. "Nej skat, det har intet med dig at gøre det lover jeg dig. Jeg kommer snart hjem igen," jeg kyssede ham på munden kort, inden jeg hviskede: "Jeg elsker dig, hvis jeg ik er hjemme inden 12 så ring til Politiet." "Hvad skal du?" Næsten græd Justin. "Bare over til Gabriella og snakke om noget, jeg kommer hjem lige efter det". Jeg gik ud af døren, og ud til min bil. Jeg havde det forfærdeligt med mig selv, jeg havde lige smækket døren i foran en næsten grædende Justin. Jeg prøvede at få tanken væk fra det og fokusere.

Jeg parkere min bil ved parken, lige ved toilethusene. Da jeg var kommet ud af bilen, og på vej ned mod bænken, hvor jeg kunne se at en mand sad. Jeg kunne ik se hvem for der var helt mørkt. Min hjerte bankede mod mit bryst. Jeg tog min ene hånd ned i min taske, hvor jeg fandt en peperspray som jeg havde taget med. Jeg havde fået den af min far, til når jeg var i byen så jeg kunne beskytte mig. Jeg gik tættere på bænken og manden. Jeg var nu kommet så tæt på at jeg kunne se han havde en hættetrøje på og hætten oppe. Hvis man ik kunne se han trak vejret kunne man godt tro at han var død. Jeg var så bange at jeg ikke en gang kunne græde. Jeg satte mig lige så stille ned på bænken ved mandens højre side. "Du skal ik værre bange, jeg gør dig intet," sagde manden med en dyb stemme, som Jeg kunne kende fra telefonen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...