Forever LOVE 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 mar. 2014
  • Opdateret: 15 jun. 2014
  • Status: Igang
Ashley og Justin lever lykkeligt og dejligt sammen. De er stadig meget sammen med Ryan, Gabriella og Chaz. Ashleys far er kommet i behandling for hans alkohol forbrug, Ashley er glad for det men savner ham der hjemme, han kommer nemlig kun hjem en gang om ugen. Justin og Ashley har også planer om at flytte sammen, da de alligevel bor alene hjemme hos Ashley. Imens livet går stille og roligt bliver Ashley ringet up af dem, som før i tiden fik Justin til at dumme sig. "Sig intet til Justin, ellers kommer både du og ham slemt til skade." Det vil ændre Ashleys liv så meget, at hun er tæt på at gå psykisk ned. Det undre Justin. Vil Justin gå fra Ashley? Bliver Ashley ved med at kæmpe imod dem, eller falder hun i deres fælde? Elsker Justin hende stadig? Find ud af det hele i Forever LOVE 2.

15Likes
40Kommentarer
1633Visninger
AA

24. kapitel 22

Fornemmelsen af at være gift, var mærkelig. Nu havde jeg og resten fået bekræftet at Justin var den jeg skulle leve med resten af mit liv...forhåbenligt. Vi var lige ankommet til en herregård hvor selve festen skulle holdes. Herregården var fint udsmykket med store lysekroner, store statuer af guld. Jeg stod i et kæmpe lokale, hvor runde borde var fint dækket med en hvid duge, og en stor lysestager samt nogle lilla'e buketter. Temaet var tydeligvis lilla og Hvidt. Der var servietter formet på en smuk måde, som selvfølelig var lilla'e. Jeg lagde først nu mærke til at jeg faktisk var alene. Men der gik ik lang tid før Justin kom ind.

"Er du glad?" Han bevægede sig hen mod mig, og lod sine arme komme rundt om mig. Jeg nikkede svagt som svar. Hans læber ramte mine, så mine tanker kom over på kirken, hvor vi havde kysset. Fornemmelsen var speciel. Nu var han ik min kæreste, nej min mand.

Min ene hånd var placeret på hans nakke, hvor jeg blidt nussede ham, hvilket jeg vidste han elskede.

Vi blev afbrudt af folket, som kom ind. Vi trak os fra hinanden og jeg gik direkte mod min far. Jeg trak ham ind til et kram. "Jeg er så stolt af dig skat," hviskede han

"Jeg elsker dig."

"Og jeg elsker dig," han trak sig. "Af hele mit hjerte."

Jeg smilte, og gik med det samme over til Gabriella, som stod bag min far. "Det er så snyd af du skal stå her i en brudekjole, og så blive gift med Justin. Kæft du er heldig." Jeg grinte og krammede hende. "Jeg har sådan savnet dig," sagde jeg.

"Når vi kommer hjem, eller imorgen så vil jeg gerne lige have historien at vide hvordan i er fundet sammen igen."

Mit blik ramte Ryan, som stod betuttet alene. "Hva' så?" Sagde jeg, da jeg kom hen til ham. Han kikkede op mod mig. "Du skal altid være så irriterende, lige når Justin forsvinder, og du faktisk overvejer at være sammen med mig, så finder du da Justin igen og alt falder sammen," Ryan grinte og trak mig ind i et kram. "Men det betyder ikke at jeg ikke elsker dig."

"Ryan du skal nok finde en pige en dag som vil gengælde dine følelser," forsikrede jeg ham om.

Vi satte os til bord, jeg sad ved siden af Justin og min far. Justin sad ellers ved siden af Pattie, og Jeremy sad ved siden af Pattie. Ellers sad Erin, som var Jeremys nye kone, eller nye og nye. Mere sad Justins bedsteforældre.

Selv kendte jeg ikke mine bedsteforældre, så de var her ikke. Og min fars forældre var døde. Mens min mors ikke ville kendes ved min mor, og derfor heller ikke mig.

"Er du nervøs?" Hviskede Justin sexede ind i mit øre. "Hvorfor skulle jeg være det?"

Justins hånd blev placeret på min kjole, lige ved låret. Det gav et sug i maven, da hånden lige så stille gled længere op. "Justin ik her!" Vrissede jeg af ham.

Han grinte og sagde: "Hør efter, for alt det jeg siger er sandt, og Ashely..jeg elsker dig." Jeg så uforstående på ham, men han fjernede sine hånd og tog hans ske og klingede den mod glasset, så der lød en skærene lyd igennem lokalet. Alle tav og rettede blikket mod Justin, som langsomt rejste sig op.

"Kære Ashely." Startede han. Han tog en dyb indånding inden han begyndte.

"Jeg ved at en dag vil vi vokse op, vores teenager liv vil slutte. Lige nu tager vi det første skridt mod en familie. Jeg er blevet gift med den pige, jeg elsker mest af alle. Den pige som gør at jeg smiler hver dag. Dig som kan få mig til at grine. Dig som vil kysse vores børn godnat...som vi forhåbenligt får. Dig som vil køre dem i skole. Jeg ved at du vil elske det, og vokse fra teenager livet. Men jeg vil bare have at du skal vide, at uanset hvor livet tager mig hen er du mit smil. Du min første kærlighed, mit første liv, og den eneste kvinde jeg noglesinde har elsket. Og jeg ved at jeg en dag vil være vokset op. Jeg vil ha' en familie med dig, vores børn. Ligemeget hvad der sker i mit liv, vil du altid være min nummer et. Du gør mit liv bedre når det er værst. Du laver mit smil når jeg græder. Du lærte mig at se skønheden i mig slev, da jeg troede den var væk. Jeg vil aldrig glemme dig. Jeg har elsket dig får første gang jeg så dig, og jeg vil elske dig til det sidste. Jeg vil blive hos dig til dit sidste åndedrag. Jeg vil for altid være din. Jeg er forelsket i din stemme. Jeg er forelsket i din krop. Jeg er forelsket i dit grin. Jeg er forelsket i dine øjne. Men se dig smile for mig til at smile. Jeg elsker dig mere en nogle ord kan sige. Jeg elsker dig mere ind nogle handlinger jeg tager. Jeg vil være lige her, elske dig til enden."

Hans stemme stoppede op. Jeg ingen sagde noget. En tåre trillede ned at min kind. Jeg hørte nogle snøftede. "Jeg..jeg ved ik hvad jeg skal sige," hviskede jeg.

"Du behøver ikke at sige noget." Jeg rejste mig langsomt fra stolen, og sprang i hans arme. "Justin jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal sige, det var så...så rørene."

"Du skal ikke sige noget, nu ved du hvad jeg havde på hjertet."

Mine tanker blev afbrudt af folkene klappede. Jeg havde et kort øjeblik glemt de var her. Under talen var der så stille, ikke en sagde et kluk. Jeg lagde mærke til at Pattie måtte tørre en tåre væk som var på vej ned til hendes kæbe.

Dagen var hurtig ovre, og jeg var ved at kramme nogle farvel, som jeg faktisk ik helt selv vidste hvem var. Det var nogle Justin kende. "Hey smukke," kaldte en stemme bagfra. Chaz. "Hej, skal i også til at hjem?" Spurgte jeg. "Ja vi køre med Ryan. Men det var super fint, og jeg er så glad på dine vegne," sagde han og trak mig ind i et kram.

"Jeg er glad for du kunne komme."

Jeg gik over mod Justin, som stod i en samtale med hans far. "Hej skat," sagde jeg og fik et kys på panden. "Okay det siger vi Justin, og Ashely min pige...min smukke svigerdatter. Kan i nu have det godt, og leve livet. Jeg har ligeaftalt med Justin at vi skal komme og besøge jer snart."

"Ja det kunne være så hyggeligt," jeg smilte og krammede Jeremy.

Jeg kikkede over mod de sidste kager, som stod på bordet, som Jaxson og Jazmyn havde kastet sig over. Jeg bevægede mig overmod dem. "Hva' har i lige gang i?" Grinte jeg.

"Ashley!" Råbte Jaxson og krammede mig. "Vi tager lige resterne," sagde Jazmyn.

Jeg kyssede Jazmyn på kinden. "Er du så storebrors kone?" Sagde Jaxson. "Ja det er jeg," grinte jeg. "Jeg vil også gerne have en mand, så jeg kan blive ligeså smuk som du er," sagde Jazmyn.

"Hvor i søde," sagde jeg. "Jeg tror i skal til at hjem nu." Jeg lagde mærke til at Erin og Jeremy kom hen mod os. "Så farvel Ashley." Sagde Jaxson og strakte sine arme mod mig. "Farvel kan du have det godt." Jeg løftede Jaxson op og kyssede ham på kinden, og satte ham efterfølelende ned på gulvet. Jeg tog så Jazmyn op i mine arme, som krammede mig hårdt om halsen. "Håber snart vi ses," sagde hun. "Ja det tror jeg også vi gør." Jeg kyssede hende på panden, og hun løb over til Jeremy.

"Farvel Ashely," sagde Erin som kom hen mod mig. "Hav det godt,"

"Ja i lige måde."

Alle var gået, og kun mig og Justin stod tilbage. "Min prins," sagde jeg og krammede ham. "Min prinsesse." Vi kyssede og bevægede os ud af lokalet, som et lykkeligt par, hvilket vi i sandheden også var.

*To år efter*

"Justin kan du ikke lige hjælpe?" Råbte jeg ude fra køkkenet. Justin kom spurgtende ud fra værelset. "Kan du lige give mig sutten?"

"Var det bare det?" Sagde han opgivende og gik over og tog sutten og gav den til mig. "Nej jeg tænkte vi lige kunne være hele familien samlet," smilte jeg, og kikkede på den smukkeste skabning. Riley. Mig og Justins lille pige. Hun var så sød, og vi bække elskede hende højere ind andet. "Hej lille skat, er far her? Uh ja det var han," Riley grinte. Riley var 15 måneder, så hun var ret stor. "Jeg elsker jer bække to alt for højt," grinte jeg. Justin kyssede mig på munden, og gav så Riley et kys på hovedet, og tog hendes ene hånd i hans, og den anden rundt om livet på mig.

Okay måske vil i gerne have en forklaring hvad der er sket? Ja men mig og Justin er selvfølelig stadig sammen. Ikke lang tid efter brylluppet blev jeg gravid. I starten var jeg i panik og vil gerne have det fjernet, men Justin overbeviste mig om at det var fantastisk. Så fik vi hende her, lille Riley. Hun blev født søndag den 15 marts, klokken 15:39. En måned efter jeg havde født boede vi stadig hos min far og Pattie, hvilket var lidt besværligt. Så vi ville indløse vores drøm. Ja nu bor vi så i en 4 personers lejlighed i Miami. Jeg elsker virkelig mit liv. Justin, Riley alle brikkerne er faldet på plads.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...