Forever LOVE 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 mar. 2014
  • Opdateret: 15 jun. 2014
  • Status: Igang
Ashley og Justin lever lykkeligt og dejligt sammen. De er stadig meget sammen med Ryan, Gabriella og Chaz. Ashleys far er kommet i behandling for hans alkohol forbrug, Ashley er glad for det men savner ham der hjemme, han kommer nemlig kun hjem en gang om ugen. Justin og Ashley har også planer om at flytte sammen, da de alligevel bor alene hjemme hos Ashley. Imens livet går stille og roligt bliver Ashley ringet up af dem, som før i tiden fik Justin til at dumme sig. "Sig intet til Justin, ellers kommer både du og ham slemt til skade." Det vil ændre Ashleys liv så meget, at hun er tæt på at gå psykisk ned. Det undre Justin. Vil Justin gå fra Ashley? Bliver Ashley ved med at kæmpe imod dem, eller falder hun i deres fælde? Elsker Justin hende stadig? Find ud af det hele i Forever LOVE 2.

15Likes
40Kommentarer
1642Visninger
AA

17. kapitel 15.

(Ashley's fars synsvinkel)

Jeg gik ind i bussen på vej hjem. Jeg kunne ik vente til at komme hjem og se Ashley, se hvordan hun havde det, og bare komme tilbage til den normale hverdag. Jeg var kommet over mit misbrug hvilket jeg både var lykkelig og stolt over. Jeg har søgt arbejde i en bank, så jeg glæder mig til at se svaret. Det var efterhånden noget tid siden jeg havde snakket med Ashely, nej okay det var flere måneder siden. Men jeg håbede at hun og Justin havde det godt. Det var lidt underligt at jeg ik havde hørt fra hende, vi plejede jo dagligt at ringe og skrive sammen.

Men pyt skidt, jeg er på vej hjem og det skal nok blive godt.

Bussen holde ved stationen i byen. Jeg steg ud og kunne mærke vinden suse rund om mig. Hjem kære hjem. Jeg begynde at gå, selvom det var langtid siden jeg havde været her, kunne jeg huske det hele. Det lignede sig selv. Jeg kom til vores hus, og blev ret overrasket.

Huset så ud som et forladt hus, var hun mon flyttet. Postkassen var fyldt, men regninger, og andre breve og aviser. Jeg blev bekymret for Ashley, var der måske sket noget med hende? Jeg var ligeglad med postkassen den måtte jeg tømme senere, lige nu måtte jeg få fat i Ashely.

Jeg gik op mod hoveddøren, tog i den og gik ind. Hvordan er det lige der ser ud? Der var beskidt og snavset over alt, okay jeg måtte vist snart igang. Jeg gik hurtigt op af trapperne, op mod Ashley's værelse. Jeg åbnede og jeg fik et chok.

Værelset lignede at der var sprunget en bumpe. Måske ik lige det syn jeg havde regnet med. Og det blev ik bedere da jeg så sengen var fyld med forskellige piller, stoffer, og hash. Mit hjerte gik i stykker, min lille pige. Jeg så hende sidde og kikke ud af vinduet, hun havde et par grå jogging bukser på, en kort t-shirt, og en hættetrøje. Jeg gik over til hende og ruskede lidt i hende.

"Ashely hvad er det sket?" Hendes øjne kunne ik fokusere, et tydelig bevis på at hun var på stoffer. Jeg fik tåre i øjnene af at se hende sådan. Det var jo ik et liv, det liv skulle hun ik leve.

"Ashely hør på mig, jeg vil hjælpe dig," hun rev sig fri fra mig, og gik ud af værelset.

(Ashley's synsvinkel)

Wtf var min første tanke da min far kom hjem, hvad fuck skulle det lige hjælpe. Folk ville nok sige jeg havde et misbrug, men nej det var fuldkommen bevist jeg gjorde det. Og jeg kunne stoppe hvornår som helst, hvis jeg ville. Nej det var ik et misbrug, det var en måde at dø på, en smertefuld måde, en måde som jeg ville elske. Og hvad hjalp det så lige at min far kom hjem? Intet han ville bare gøre min plan værre.

Jeg satte mig i sofaen, hvor min far så kom ned efter mig.

"Ashely jeg er nød til at vide hvad der sker? Du er ude af kontrol," han kom bag fra, så han kunne ik se mit ansigt, hvilket jeg var lykkelig over da jeg himlede med øjnene. "Ashely svar mig, jeg ved hvordan du har det, jeg har selv været igennem det, du har et misbrug!" Råbte han. Vreden kom på i mig, jeg kunne ik holde den tilbage, så jeg rejser mig hurtigt fra sofaen, og kikkede ham direkte ind i øjnene, og sagde: "hold din kæft, jeg har fucking ik et misbrug, jeg er så træt at at du altid skal spørge ind til mit liv!"

"Ashely jeg er lige kommet hjem, måske havde jeg bare forventet, et Hej far jeg har savnet dig!"

Jeg himlede med øjnene, og løb ud af døren. Hvad bilder han sig ind, hvordan kan han være bekend at bare komme og bryde ind i mit liv, og oven i købet forvente et jeg har savnet dig. Mit liv er virkelig fuck't. Jeg satte mig ud i haven, bag et træ, som var stort nok til at jeg kunne sidde bag det, uden at blive opdaget.

Jeg sad og tænkte over livet. Måske kan i ik forstå hvordan jeg har det, men når man ik har nogle, ingen kan lide en så følger man at man er nød til at forsvinde. Jeg har haft det hårdt her på det sidste. Jeg har ik gået i skole, kun siddet her og oppe på mit værelse. Mine tanker fløj rund, så meget at jeg ikke engang selv kunne forstå dem.

Jeg tog mit hoved ned i hænderne og græd løs. Hvad er det jeg har gang i? Jeg tager stoffer, drikker, hader mig selv? Hvorfor? Hvorfor skulle det ende så galt? Jeg hulkede til jeg tog min højere hånd ned i min baglomme. Jeg fandt en hoppekniv. Mine fingre rystede så meget at jeg var ved at tabe den. Jeg havde gået rundt med den i lang tid nu, jeg havde hver dag overvejet at skære i mig selv, men jeg havde ik gjordt det. Nu er jeg klar, nu kan jeg, nu har jeg en grund til at gøre det.

Jeg pressede enden ind i min underarm. Smerten kom som en bølge ind over mig, jeg vred mit ansigt i smerte, men det var ikke nok til at stoppe mig. Jeg tog kniven ud af min arm, og blodet løb ned over min hånd. Jeg var så tæt på at skrige, min mave trak sig sammen.

"Ashely!" Lød en råben. "Ashely! Hvor er du?" Jeg lukkede øjnene og lænede mig op af træet.

Lyden af mit navn kom tættere og tættere på. "Ashely!"

"Ashely hvad sker der?" Spurgte stemmen. Stemmen var dyb så jeg ville gætte på det var en mand. Manden kom tættere på mig, satte sig på hug foran mig, og tog langsomt hoppekniven ud af min hånd, jeg gjorde ik modstand. Manden kyssede mig let på panden. Jeg lukkede mine øjne op, og så min far side lige foran mig. "Far?" Pivede jeg. Hans øjne løb i vand, mens jeg så dybt ind i dem. Jeg kastede mig pludseligt i favnen på ham. Jeg ville ik være sådan her, jeg ville være en normal pige med venner og kærester, hvorfor var jeg ik sådan?

Undskyld undskyld undskyld!!

Jeg er virkelig ked af at jeg ik har skrevet i så lang tid!! Og ja det har i nok hørt før men jeg har haft så travlt, og bare ik haft lysten fordi jeg har været igennem et par problemer. Men det er fint nu og jeg begynder selvfølelig at skrive igen. Håber i kan lide den, og i må meget gerne like den, men selvfølelig kun hvis i syntes den fortjener det😉

Ved godt at det her ik var det bedste kapitel, men jeg skulle lige igang, og have et lille tids skift. Men det skal nok blive beder! Lover det❤️ håber i kan tilgive mig.

Love from me👌💕

*ikke rettet*

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...