Forever LOVE 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 mar. 2014
  • Opdateret: 15 jun. 2014
  • Status: Igang
Ashley og Justin lever lykkeligt og dejligt sammen. De er stadig meget sammen med Ryan, Gabriella og Chaz. Ashleys far er kommet i behandling for hans alkohol forbrug, Ashley er glad for det men savner ham der hjemme, han kommer nemlig kun hjem en gang om ugen. Justin og Ashley har også planer om at flytte sammen, da de alligevel bor alene hjemme hos Ashley. Imens livet går stille og roligt bliver Ashley ringet up af dem, som før i tiden fik Justin til at dumme sig. "Sig intet til Justin, ellers kommer både du og ham slemt til skade." Det vil ændre Ashleys liv så meget, at hun er tæt på at gå psykisk ned. Det undre Justin. Vil Justin gå fra Ashley? Bliver Ashley ved med at kæmpe imod dem, eller falder hun i deres fælde? Elsker Justin hende stadig? Find ud af det hele i Forever LOVE 2.

15Likes
40Kommentarer
1642Visninger
AA

15. kapitel 13.

Mig og William ankom til skolen. Der var pause på skolen, så alle så vi kom for sent. Perfekt. Vi steg ud af bilen, som holde på skolens parkeringsplads. "Skal du ik med?" Spurgte William, da han havde fundet ud af at jeg bare stod op af bilen og tænkte. Jeg ville ik op til skolen, jeg hader mit liv. Kunne man ik bare blive her og synke i jorden? William kom hen til mig og lænede sig op af bilen ved siden af mig.

"Er der noget galt? Noget du vil snakke om?" Nej selvfølelig var der intet galt, min kæreste har bare lige slået op med mig , og så valgte jeg at være sammen med dig! Nej nej der er intet galt.

"Nej alt fint," løj jeg og kikkede på ham med et falsk smil. Han nikkede svagt, og skulle lige til at kysse mig da jeg trak mig tilbage. "Wow okay hvad laver du lige?" Han så forskrækket på mig. Han blev tydeligvis flov.

"Undskyld jeg troede bare det var okay, vi har jo været i seng sammen." Jeg nikkede og lukkede mine øjne, for at holde mig i ro. Jeg slog øjnene op inden jeg sagde: "undskyld, men jeg er ik stolt af at have været i seng med dig, Justin har lige slået op med mig, ham husker du nok? Men jeg kan ik være sammen med dig igen, eller kysse dig, det var en fejltagelse, som jeg ik laver igen." Jeg gik op mod skolen, alle kikkede forundret på mig, da jeg gik ind af døren.

Jeg skulle have matematik i første time, eller det var ik første time, men jeg kom jo ik i de første timer. Jeg følte minutter var timer. Det tog en evighed, at gennemføre timen. Jeg kunne ik koncentrere mig, jeg tænkte kun på Justin. Hvordan havde han det mon? Tænkte han også på mig? Eller var han ligeglad? Tankerne fløj rundt i hovedet på mig. Jeg fik hoved pine af det. Klokken ringede, men jeg blev siddende. Med mine hænder placeret på min pande. Min matematik lærer kom hen imod mig.

"Hvad er der sket mellem dig og Justin?" hvordan kunne han vide det? Jeg har ik fortalt det til nogle undtagen Ryan og William.

"Ik noget, det er fint," sagde jeg og rejste mig og gik med hurtige skidt ud af klasselokalet. Da jeg kom ud, kom med det sammen en dreng hen til mig. "Justin? Hvad er der sket mellem jer?" jeg blev forskrækket over jeg ikke engang kende ham. Kunne kan ik bare lade mig være. Og hvor vidste han det fra? Det måtte være Ryan, som havde sagt det på tv'ers af skolen. "Er du virkelig slået op med Justin?" "Ej det er jeg ked af." "Justin har slået op med hende, hun må være splittet." "Den havde jeg ik lige set komme." "Er det rigtigt Ashely?" jeg placerede mine hænder i ørene, for at formindske hørelsen, men det hjalp ik. Folk kom hele tiden over til mig, de hviskede om mig, jeg kunne mærke det. Jeg slog mit blik ned og klemte mine øjne sammen. "Lad hende være, gå væk," råbte en stemme, som kom nærmere. Det var Ryan. "Kom Ashley, vi går lige uden for." Jeg fulgte med.

Jeg hørte døren smække bag os, og vi satte os ned på trappen foran skolen. Jeg tog mine hænder ned i mit skød og slog øjnene op igen. "Hvordan kan hele skolen vide det.... du har sagt det videre," jeg lød fraværende i min stemme.

"Nej jeg har ej, jeg har ikke engang sagt det til Chaz og Gabriella," han hævede stemmen, og jeg kikkede op på ham. Så måtte det være William, jeg har jo ik sagt det til andre, hvordan kunne han. Tårerene løb lydløst ned af mine kinder. Ryan tog armen om mig og klemte mig ind til sig. "Har du fortalt det til andre ind mig?" hans stemme var svag, det var tæt på jeg ik kunne høre den. "Jeg har gjordt noget som jeg virkelig fortryder," græd jeg. "Hvad, du kan sige alt til mig det ved du," jeg lukkede mine øjne. "Du kender godt William fra biologi ik?" Hviskede jeg.

"Jo det gør jeg, er der noget med ham?" Jeg nikkede. "Jeg har været sammen med ham i nat." Ryan trak sig og kikkede ind i mine øjne. "Altså... Har han...?"-"ja han har været oppe i mig," afbrød jeg og fik pludselig dårlig samvittighed.

"Wow det havde jeg ik lige set komme," han lød overvældende. "Ryan jeg fortryder det helt vildt, jeg var fuld og jeg tænkte mig ik om. Han kom med mig hjem og jeg blev grebet af stemningen..."-"Ashely, Ashley stop, alle laver fejl," han prøvede at berolige mig. "Ja men man kommer ik bare til at være sammen med nogle," jeg hævede stemmen, og kikkede ned.

"Tror du det er ham der har fortalt hele skolen om dig og Justin?" Spurgte Ryan efter en tids tavshed. Jeg nikkede, og rejste mig op fra trappen og begyndte at gå ned. "Ashely hvad skal du?" Spurgte han efter mig. "Jeg vil gerne hjem, jeg kan ik være i skole i denne tilstand, jeg lære alligevel ik noget. Vil du ik sige til Gabriella at jeg elsker hende. Det er lang tid siden jeg har snakket med hende, men hun betyder meget for mig alligevel. Hun skal ik se mig sådan her," jeg kikkede ned af mig selv, og Ryan nikkede og lod mig gå. Jeg satte mig ind i bilen og kørte afsted.

Jeg kørte hurtigere ind man måtte, men fuck det jeg skulle bare Hjem. Da jeg kørte forbi parken hvor man kunne se badebroen, og det fortov på den anden side af bilen, hvor Jeg så Justin for sidste gang. Jeg kørte langsommere for ik at sige meget langsommere. Jeg kikkede ud mod den lille sø. Der stod en høj muskuløs mand på badebroen..... Sean. Jeg ville ik se ham igen, men jeg blev nød til det. Vreden steg voldsomt inde i mig, jeg havde noget jeg ville sige, og hele budskabet går ud på at jeg hader ham mere ind mit hjerte kan briste. Jeg stoppede bilen med et sæt og gik ud, hvorefter jeg gik hurtigt hen til Sean.

"Ved du hvad, din plan er lykkes. Jeg er knust, og Justin rejst. Længere er den ik du har ødelagt mit liv. Men du for ik lov at ødelække mig, min krop. Jeg vil kæmpe til det sidste, selvom jeg ik fortjener leve. Jeg har begået en fejl, men jeg har en ven som elsker mig, som forstår mig. Du for ik lov at ødelække mere. Det du arbejder som er at knuse folk på det groveste....jeg hader dig!" Råbte jeg til Sean. Han rørte sig ik ud af flækken, han kikkede ikke engang på mig. "Ashely jeg ved godt vi er færdige med hinanden, men der er nu en ting jeg mangler," han vende sig om og stak et hånd i jakkelommen, og talte så videre, "jeg mangler at give dig det her," han rakte en hvid kuvert hen mod mig. Mit navn stod med store blokbokstaver hen over kuverten.

Jeg tog imod kuverten, hvorefter Sean vende sig om igen og så ud mod vandet. Okay det var underligt, hvad sker der lige for det, han gav mig et brev? Jeg rystede på hovedet og opgav. Jeg gik tilbage mod bilen, satte mig ind og kørte ellers hjem.

Jeg kom op på mit værelse, og kikkede ned på brevet som lå i min hånd. Jeg tænkte de ord igennem, som jeg havde sagt til Sean, overdrev jeg eller underdrev jeg? Jeg var forvirret, og kunne ik tænke klart lige nu. En tanke kom op i mit hovede som jeg ik var tilfreds med, men måske havde tanken ret. Justin fyldte mere for mig når han var væk ind når han var her. Jeg tænker på ham uafbrudt, han er overalt i mine tanker, jeg ser ham overalt. Jeg vågner om natten og høre hans stemme kalde. Når jeg er ensom taler han til mig. Jeg vidste udemærket godt at han ik var her, men nogle gange kunne jeg blive i tvivl.

Jeg skulle til at åbne brevet, men mine hænder rystede og jeg fik en pludselig hovedpine. Jeg brød sammen og lagde brevet ved min side i sengen. Jeg ville ik være her længere, jeg havde ik noget. Jeg faldt stille i søvn, og det endte med jeg græd mig slev i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...