Forever LOVE 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 mar. 2014
  • Opdateret: 15 jun. 2014
  • Status: Igang
Ashley og Justin lever lykkeligt og dejligt sammen. De er stadig meget sammen med Ryan, Gabriella og Chaz. Ashleys far er kommet i behandling for hans alkohol forbrug, Ashley er glad for det men savner ham der hjemme, han kommer nemlig kun hjem en gang om ugen. Justin og Ashley har også planer om at flytte sammen, da de alligevel bor alene hjemme hos Ashley. Imens livet går stille og roligt bliver Ashley ringet up af dem, som før i tiden fik Justin til at dumme sig. "Sig intet til Justin, ellers kommer både du og ham slemt til skade." Det vil ændre Ashleys liv så meget, at hun er tæt på at gå psykisk ned. Det undre Justin. Vil Justin gå fra Ashley? Bliver Ashley ved med at kæmpe imod dem, eller falder hun i deres fælde? Elsker Justin hende stadig? Find ud af det hele i Forever LOVE 2.

15Likes
40Kommentarer
1647Visninger
AA

13. kapitel 11

Jeg kikkede op og der stod... Ryan. Jeg så forskrækket på ham, hvad laver han her? "Ashely hvad er der sket?" Spurgte han bekymret og kom tættere på. "Du ved det ik?" Hviskede jeg til mig selv, og håbede lidt han ik hørte det. "Nej Jeg ved ik hvad der foregår, forklar," han lød desparat. "... Jeg er ik sammen med Justin mere." Det var med vilje jeg gjorde det kort og enkelt. "What!!! Ashley det er jeg virkelig ked af, hvad er der sket?" Jeg rystede på hovedet, mest for at han ik ville opdage at jeg var ved at græde igen. Jeg måtte bare holde det inde.

"Kom her," hviskede Ryan og trak mig ind i et kram. En følgelse kom op i mig da vi krammede, en underlig følgelse. En følgelse af længsel til kærlighed. Jeg havde ik Justin, til at holde om mig når jeg var ked at det, jeg havde ik Justin til at opmuntre mig hverdag. Hvis jeg ik havde ham skulle jeg så bare finde en anden. Men hvordan vil det følges at være sammen med en anden, når Justin lige havde forladt mig. Grænser måtte prøves, ingen var til at stoppe mig, jeg kunne være den jeg var... men det var jeg kun sammen med Justin.

Mine tanker gjorde ingen mening, jeg forstod ik selv halvdelen af hvad jeg tænkte. Men en til var sikkert: Jeg manglede kærlighed.

Jeg trak mig fra Ryan, og kikkede desparat op på ham. "Ryan kys mig!" Forlangte jeg. "Slow Down Ashely, hvad sker der lige inde i hovedet på dig," han så forskrækket ud og prøvede tydeligvis at få mig til at stoppe, men det kunne han godt droppe. "Kys mig, jeg mener det. Det bliver måske den sidste gang du for lov at kysse mig." Jeg kikkede bedene op på Ryan som intet forstod. Jeg tog mine hænder op til hans nakke, og trak hans ansigt ind til mig. Ryan plantede forsigtigt sine læber på mine.

Jeg trak mig og hviskede: "Nej Ryan kys mig som du vil gøre ved din kæreste som du ik har set i lang tid, forstil dig du virkelig elsker mig." Ryan forstod det jeg sagde selvom jeg ik selv forstod det. Han pressede hårdt sine læber mod mine, denne gang gik han hårdt til den. Hans tunge pressede imod mine læber, jeg åbnede munden, så hans tunge kunne udforske min.

På mange måder føltes det forkert, hvilket det jo også var, men jeg havde brug for at få tanken væk fra Justin, det var den eneste måde jeg kunne få tanken væk, jeg skulle kysse, og værre sammen med en anden. Jeg hader mig slev for det jeg gør, jeg er et svin overfor Justin, men vi er ik kærester, så det er hans egen skyld, men samtidig ville jeg inderligt ønske det var Justin, jeg sad og kyssede heftigt med lige nu.

Jeg lagde op til mere, jeg trak Ryan ned på bænken, så han sad ved siden af mig, jeg satte mig oven på ham og kyssede videre. "Ashely stop, det er forkert!" Ryan afbrød os. Jeg valgte at ignorer ham, og kyssede ham igen. "Ashely stop! Jeg mener det, lad mig vide hvad der foregår?"

Jeg trak mig, og satte mig ned ved siden af Ryan på bænken. "Undskyld Ryan... undskyld Justin," sagde jeg og kikkede op mod himlen i håbet om han vil høre mig, selvom jeg godt vidste han ik var død, men det var bedre ind ingen ting. "Ryan det var ik min mening, det var bare den eneste måde at få tankerne væk far Justin, jeg skal finde lykken igen men problemet er lykken findes ik i min verden mere." Ryan tog mine hænder i hans, "lykken findes for alle, man skal bare finde den," han lød beroligende i hans stemme. Han tørrede en tåre væk, som var på vej ned til min kæbe.

"Jeg må hjem," sagde jeg og rejse mit op fra bænken. Ryan sagde ik noget, men jeg kunne tydeligt mærke hans blik fulgte mine bevægelser. Det tog mig længere tid en forventet at gå hjem.

Jeg var usikker på hvad jeg skulle, skulle jeg tage op til min far, han skulle jo vide det på et tidspunkt. Eller skulle jeg tage hen til Gabriella, eller skulle jeg bare vente til imorgen, hvor jeg alligevel skulle i skole. Et kort øjeblik overvejede jeg også at finde Sean og gå på hans team, men den tanke slog jeg væk hurtigt igen. Skulle jeg lade som ingenting.

Det kom som et chok for mig hvad Justin entelige betød for min hverdag. Jeg havde aldrig troet han var så vigtig for mig, der var så tomt. Jeg stod og kikkede på mit hus. Huset så forlagt og gammelt ud. Igen liv. Jeg fik pludselig en trang til at min far skulle komme hjem, jeg savnede ham ubeskriveligt, han fyldte alt ud over Justin i min hverdag. Det var også nogle uger siden jeg sidst havde hørt fra ham, så han må have det godt.

Jeg ved ik hvorfor men mine tanker slog over på den dag mig og Justin var i byen sammen, da vi havde været ude og spille bowling. Selvfølelig Ashely, du skal være fuld. Jeg kom i tanke på at man ik rigtigt tænker når man er fuld, man er bare glad. Jeg satte i løb hen mod døren, og løb med det samme op på mit værelse. Jeg fandt en hvid lårkort kjole, som jeg trak i, og jeg fandt et par sorte stilletter. Jeg lagde en hurtigt makeup, som bestod af, mascara, eyeliner, nude læber, og en lille smule kontur i ansigtet.

Mit hår lod jeg bare hænge ned af skulderne, men jeg piftede det lige lidt op med hairspray. Jeg gik ud af døren, uden at låse. Fuck det hvem gider lige og bryde ind i den skråt bunke. Jeg gik helt ind til byen, hvilket også resulterede i at mine fødder var ømme, af stilletterne. Jeg valgte at tage dem af det sidste stykke vej, til baren. Mest for at jeg kunne gå i dem resten af aftenen.

Jeg ankom, og allerede ude fra vejen kunne man høre den høje musik, jeg gik hen til vagterne, og skulle til at gå ind da de stoppede mig. "Navn tak?" Sagde han koldt. Jeg vidste udemærket godt jeg ik stod på den liste over folk der måtte komme ind, så jeg måtte bruge mine andre midler. "Jeg er sikker på du vil lukke mig ind... ik?" Sagde jeg, og kyssede ham let på halsen. Han grinte lidt. "Okay så den ene gang men kun fordi du er så fandens lækker," sagde han forførende, og troede selvfølelig det tænde mig, hvilket det bare overhovedet ik gjorde, mest fik jeg faktisk kvalme over det.

Jeg fik taget mine stilletter på og gik over i baren. Jeg kunne fornemme folk var allerede godt fulde, men jeg skulle nok indhente dem. Jeg fik hældt noget alkohol ned, uden at være sikker på hvad det var, men fuck det. En ung fyr kom over, sort hår, brune øjne, veltrænet krop, som jeg kunne se da han var uden trøje på. Og ik nok med det, så var han tydeligvis ret så fuld, så ja han var godkendt. "Hey, hvad hedder du?" Råbte han for at overdøve musikken. "Ashley, og dig?" Råbte jeg tilbage. "William, men kender vi ik hinanden?" Han stod og studerede mig lidt.

Jeg kunne ik rigtigt se hvem han skulle være, men så kom jeg i tanke om at det var ham fra biologi. Jeg huskede at lige da jeg kom til skolen for nu godt 2 1/2 år siden, havde jeg er godt øje til ham. Det blev aldrig til noget så jeg måtte bare drømme om ham, for han syntes sikkert jeg var en outsider, som alle andre.

"Jo er det ik dig fra biologi?" Jeg rødmede lidt, men det var ik til at se. "Nåh ja... skal vi danse?" Spurgte ham med en sexede stemme. Jeg følte mig tiltrukket, men jeg måtte jo hellere lade være, jeg havde jo Justin. Nåh nej Justin var flyttet fra mig fordi han ik kunne lide mig mere, så smag din egen medicin. Jeg lod ham føre mig ud på danse gulvet, hvor vi dansede tæt op af hinanden. Ashely hvem er du blevet, du flirter med andre, når du udemærket godt ved Justin er den eneste ene for dig. Hvad har du gang i!?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...