Forever LOVE 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 mar. 2014
  • Opdateret: 15 jun. 2014
  • Status: Igang
Ashley og Justin lever lykkeligt og dejligt sammen. De er stadig meget sammen med Ryan, Gabriella og Chaz. Ashleys far er kommet i behandling for hans alkohol forbrug, Ashley er glad for det men savner ham der hjemme, han kommer nemlig kun hjem en gang om ugen. Justin og Ashley har også planer om at flytte sammen, da de alligevel bor alene hjemme hos Ashley. Imens livet går stille og roligt bliver Ashley ringet up af dem, som før i tiden fik Justin til at dumme sig. "Sig intet til Justin, ellers kommer både du og ham slemt til skade." Det vil ændre Ashleys liv så meget, at hun er tæt på at gå psykisk ned. Det undre Justin. Vil Justin gå fra Ashley? Bliver Ashley ved med at kæmpe imod dem, eller falder hun i deres fælde? Elsker Justin hende stadig? Find ud af det hele i Forever LOVE 2.

15Likes
40Kommentarer
1629Visninger
AA

12. kapitel 10.

Jeg åbnede øjnene ved et sæt. Jeg lå på fortovet, og det var halvmørkt. Jeg var i tvivl hvorfor jeg lå her præcist, men jeg kom hurtigt i tanke om alt det der skete i nat. Jeg havde ingen ide om hvad klokken var men jeg besluttede mig for at gå hjem. Jeg rejse mig usikkert op på benene, og prøvede at gå så godt jeg nu kunne. Mine øjne var sikkert røde, men det rørte mig ik, jeg vil bare hjem og snakke med Justin. Jeg faldt et par gange, hvor jeg fik et par hudafskrabninger på hænderne og knæene. Underligt nok kunne jeg overhovedet ik mærke smerten, jeg havde nok smerte i kroppen, så jeg tænkte ik rigtigt på det.

Da jeg stod foran døren, og håbede inderligt Justin var her. Jeg åbnede døren op, og smækkede den langsomt i bag mig. Jeg søgte mit værelse. Jeg fandt ingen Justin, jeg fandt ingen ting der havde været hans, han var væk. Jeg så en lille seddel ligge på hoved puden, og tænkte straks at han havde skrevet en undskyldning, så jeg kastede mig hen langs sengen, og næsten rev det foldede papir ud. Til min skuffelse stod der kun et ord, et ord som jeg forbandede. Farvel.

Justins synsvinkel:

Jeg steg ud af min bil og gik op mod døren. Jeg havde lige været hjemme hos Ashely for at pakke mine ting. Jeg havde ikke andre steder at tage hen ind hjem. Men samtidig vidste jeg også at Ashley hurtigt ville lede efter mig, så hun vil tage her hjem derfor måtte jeg ud af byen. Måske lyder det som om jeg bare vil væk fra hende. Men det vil jeg også, men kun fordi at hvis jeg ser hende vil jeg bryde sammen, jeg vil give hende en ekstra chance, jeg kunne ik leve uden Ashely, men nogle gange er man nød til at gå imod sin vilje. Jeg stod nu lige foran døren, og gik ind. "Justin, ej hvor sjovt jeg skulle lige til at ringe til dig," grinte min mor da jeg kom ind af døren. Jeg kunne ik holde tårerne tilbage, jeg brød sammen lige foran døren. "Justin skat hvad der det sket?" Spurgte hun bekymret og løb over til mig. "Mig og Ashley er ik sammen mere," græd jeg. "Nej det er løgn ik," udbrød hun og krammede mig. Jeg græd ned i hendes skuldre i langtid. Vi stod her i flere minutter, men det følges som timer.

Efter en tid, da jeg var græde færdig, trak hun mig med ind i køkkenet, og fik sat mig på en stol. Hun fandt hurtigt en anden stol og satte sig overfor mig. "Hvad så med brylluppet?" Spurgte min mor svagt. "Det er vel aflyst," sagde jeg og viste hende min hånd, jeg havde ik min ring på længere. Jeg tænkte tilbage på da jeg var i Ashley's hus, og tog den af og lagde den på bordet på badeværelset. Så havde hun ét minde om mig. "Hvad så i nu?" Spurgte hun. Jeg tøvede og svarede. "Jeg skal væk fra byen, jeg skal ik se hende igen det kan jeg ik magte, vi skal flytte mor jeg vil bo med dig!" Protesterer jeg. "Jeg skal til New York her i aften med arbejdet i tre uger, du kan tage med der og så finder vi ud af noget," jeg nikkede og kom på at hun havde sagt at hun skulle til New York men jeg havde bare glemt det. "Okay gå op og pak dine ting, taxien kommer om en halv time." Jeg nikkede endnu en gang, rejse mig fra stolen og gik op mod mit værelse. "Justin vent," sagde min mor, jeg vende mig om mod hende, mens hun gik stille imod mig. "Jeg elsker dig skat, uanset hvad, hvis der er det mindste så sig det til mig," hviskede hun. Jeg nikkede "jeg elsker også dig mor, du har altid hjulpet mig igennem alt det her".

Jeg havde fået pakket mine ting i en kuffert, eller faktisk 2 kufferter og 1 taske og en rygsæk. En kuffert til alle mine caps, sko, jakker, og halskæder. En anden kuffert til mit tøj. Tasken var til toiletting, og alt det anden jeg nu skulle bruge. Og rygsækken var det mest nødvendige som penge, mobil, MacBook, Ipad, opladers og andet i den stil. Jeg skulle også være væk i lang tid så det var meget passene. Jeg havde også skiftet til nogle sorte hængerøv bukser, en hvid tank top, en sort cap og nogle sorte sneakers. Klokken var 19 og vi skulle flyve klokken 21 så det passede fint. Jeg kom ned af trappen med alt mit bagage. "Er du okay, og klar til at tage afsted?" Spurgte min mor, nok for at spørge ind til hvordan jeg havde det. "Det er fint men det bliver mærkeligt bare at forsvinde sådan, men det bliver jeg nød til." Jeg prøvede at smile men jeg var usikker på om det lykkes. Vi fik sat os ind i taxien og kørte så mod lufthavnen.

Mens vi kørte sad jeg kun og tænkte på Ashley, jeg tænkte på de minder vi har haft sammen, alt det det var væk. Jeg savnede hende, men alligevel vidste jeg ik om jeg elskede hende nok til at beskytte hende. Hvordan kunne jeg tænke sådan! Jeg elsker hende, det er min pligt at beskytte hende hun er mit liv. Nej Justin glem hende! Mine tanker diskuterede jeg vidste ik hvad jeg skulle gøre. En tåre løb ned at min kind og jeg mærkede en hånd på mit lår. Det var min mor, jeg tog hendes hånd og flettede den ind i min.

Ashley's synsvinkel:

Jeg besluttede mig hurtigt for at tage hjem til Pattie. Det var det eneste sted jeg kunne komme frem til Justin kunne være. Jeg ville finde ham jeg vidste ik helt hvorfor men jeg skulle bare finde ham. Jeg valgte at gå da jeg var i en tilstand, hvor jeg nok ik var i stand til at køre. Jeg kunne ik tænke klart, jeg tænkte kun på en ting... Justin.

Jeg ankom til det store hus. Og følge en følgelse af sorg men glæde på samme tid. Justins bil var her. Hans røde bil som han fik til jul. Han var her. Jeg løb op til hoved døren og åbnede den. Men den vat låst. Jeg prøvede igen men den rykkede sig ikke. Jeg bankede på, intet skete. Jeg blev mere og mere desparat så jeg bankede endnu hårde men intet skete, som om huset var dødt. Jeg kom hurtigt i tanke om ekstra nøglen, som altid lå under planen ved døren. Jeg stak mine fingre ind under planten, men den var også væk. Hvor var han? Hvor var Pattie overhovedet? Vinden var stærk, så den roede rundt i mit hår. Jeg hørte en blafrende lyd bag mig, det lød som et stykke papir. Jeg vende mig om og så et stykke papir hængte på postkassen. Jeg løb over rev papiret af, og skindede det hurtigt igennem. Det var til postbudet:

Der vil ingen hjemme være de næste par uger, så vi beder om ik at få aviser/reklamer inden den 25 maj. Anden post skal i bare ligge i postkassen.

Mvh. Pattie mallette.

De var rejst og jeg vidste ikke en gang hvor hen. Jeg var knust, mit hjerte var knust det var gået i stykker. Jeg valgte at blive her. Det mindede mig om Justin. Jeg satte mig ned på den hvide bænk som stod ved dørkarmen, og græd. Eller jeg græd ik, jeg kunne ik græde. Jeg havde ik mere vand i mine øjne. Hvorfor skal alt gå ud over mig. Jeg kan jo... "Ashely hvad laver du her?" Blev jeg afbrudt af en stemme ude fra vejen. Jeg kikkede op og der stod...

Heii!!❤️

Jeg håber selvfølelig i kan lide min historie, og i må gerne give den et like, hvis i syntes den fortjener det selvfølgelig😂 men jeg ville bare sige at jeg ik har noget og rette dette kapitel mega meget igennem, da jeg gerne vil have det ud idag, da det var sindssygt efterspurgt, så jeg ville skynde mig at skrive vider på kapitlet. Jeg er mega glad for du giver læse min historie, og jeg skal bare sige GLÆD DIG!! Det bliver mere spændene!!👌 skriv gerne en kommentar, men ellers skal i have det mega monster godt!! Love ya💕

Love from me!!!😍

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...