Choose

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 mar. 2014
  • Opdateret: 4 apr. 2014
  • Status: Færdig
Rosie lever hos Pacifisterne. Hun har altid haft en stræben efter viden. I mange år har hun vidst, at hun vil vælge Intelligentsia, når hun skal vælge hendes livs fremtid. Hun er helt sikker på, at det er det, hun vil, indtil hun møder Gabriel. En fyr, der vender hele hendes liv op og ned. Skal Rosie vælge Intelligentsia, eller skal hun fortsat vælge Pacifisterne, så hun kan blive hos Gabriel?

26Likes
19Kommentarer
1384Visninger
AA

8. Brevet

Brevet
 

Gabriel. Jeg elsker dig. Da jeg først mødte dig, blev jeg næsten blændet af din skønhed. Din personlighed var så… fantastisk. Jeg har aldrig mødt en person, der var så livsglad, positiv og tankefuld som dig.
Jeg har det som om, at nogen har revet en stor del ud af mig. Som om de har fjernet den allervigtigste del, der skal til for at holde mig i live. Du er væk, Gabriel. Og jeg ved ikke, hvordan jeg skal klare mig uden dig.
Jeg savner dig, Gabriel. Jeg savner dig.
Hver dag uden dig, er som en efterårsdag uden sine orange blade. En fugl uden sin sang. Et æbletræ uden sine æbler. En vinter uden sne. En sommer uden sol.
Jeg kæmper for at holde de sidste stykker af mig sammen. Hver dag er en kamp.
Jeg havde et lille håb om, at du måske ville overleve. Bare et lille håb.
Kan du huske citatet ”While there's life, there's hope”?
Da dit liv ikke var der mere, var der heller ikke noget håb. Jeg havde et lille håb om, at du overlevede, men nej. Du er død, Gabriel. Du er død.
Jeg kan stadig ikke forstå det. Det er så surrealistisk. Hvis Jeanine har tortureret dig dine sidste dage, så… Det gør mig så forbandet vred og så trist.
Vidste du godt, at det med at skrive, imens man sidder og græder og ryster, er meget besværligt? Det gjorde du sikkert ikke, men det er det.
Jeg prøver Gabriel, jeg prøver. Hver dag står jeg op, og jeg gennemfører en ny dag. Men hver dag har ligesom mistet deres glød. Hver dag virker bare som endnu en toneløs dag at skulle igennem. Man kan faktisk meget godt beskrive det med papir.
Da jeg havde dig, var hver dag en ny spændende farve eller et kæmpe mix af farver. Nu er hver dag bare endnu et blankt papir.
Jeg føler mig som en omvandrende zombie.
Jeg hader systemet. Jeg hadede det, da du levede, men dengang vidste jeg tydeligvis ikke, hvad had var. Nu brænder hadet inde i mig.

Jeg håber virkelig, at du hører det her brev, når jeg læser det op.
Jeg siger det igen: jeg elsker dig Gabriel.
Kan du huske det væddemål, vi lavede?
Jeg vil ikke glemme dig, og jeg kan aldrig glemme dig. Men jeg prøver. Det skal jeg nok. Jeg prøver virkelig at glemme dig og fokusere på noget andet (i mit tilfælde fokuserer jeg på viden).

For jeg vil nemlig ikke skylde en død mand noget.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...